På væggen i den toværelses lejlighed på indre Nørrebro hænger en sort ’Tommasini’ racercykel. For fotograf Lasse Kofod er den symbol på frihed. Både i hans privatliv og i hans liv som freelancefotograf.

”Jeg kan godt lide friheden i ikke at skulle arbejde hele tiden. At kunne tage ud på cykeltur og bo tre dage i shelter i skoven. Det har en enorm værdi for mig,” siger Lasse Kofod.

Efter sin praktiktid på Politiken færdiggjorde han i juni sidste år sin uddannelse som fotojournalist og har siden arbejdet som freelancefotograf.

”Under uddannelsen blev vi tudet ørene fulde af, at fotobranchen er på vej ned, og at der ikke er nogen jobs at få, så jeg var forberedt på at være freelancer. Det passer mig godt. Jeg kan godt lide at bestemme selv. Jeg synes på ingen måde, at det er synd for mig.”

Et særligt sammenhold

Ved siden af arbejdet som freelancefotograf arbejder han en fast dag om ugen som cykelbud. Det giver ham en økonomisk bund til at kunne betale sine faste udgifter. Men for Lasse Kofod handler jobbet som cykelbud om mere end økonomi:

”Cykelbudmiljøet er meget socialt og baseret på kammeratskab. Der er et helt særligt sammenhold og fællesskab, som betyder meget,” siger han og uddyber:

”Det kan indimellem være ensomt at arbejde som freelancefotograf. Man fotograferer alene, redigerer alene og sidder ofte og spiser sin frokost alene. Gennem jobbet som cykelbud får jeg stimuleret mit sociale behov.”

Samtidig giver jobbet ham mulighed for at dyrke sin passion for at cykle og bruge sin krop på en anden måde, end når han fotograferer:

”Man kommer ud i nogle fysisk ekstreme situationer. Det synes jeg er sjovt. Typisk kører jeg 90 kilometer på en dag og ved præcis, hvor lang tid en skål havregryn rækker. Jeg lærer min krop godt at kende.”

Finder sin mad i containere

På en gennemsnitlig måned tjener Lasse Kofod 8.000 kroner som fotograf. Hertil kommer lønnen som cykelbud, der med 120 kroner i timen giver omkring 3.000 kroner om måneden.

”Mine cykelbudsvagter gør, at jeg er ’homesafe’ og kan betale min husleje. Jeg skralder stort set alt min mad i supermarkedernes containere og hygger mig med at finde gamle møbler på genbrugspladsen. Indtil videre har jeg kun mig selv at forsørge, så det fungerer fint,” siger han.

Selv om Lasse Kofod elsker sit job som cykelbud, er hans identitet først og fremmest at være fotograf. Men han vil nødigt undvære sit arbejde som cykelbud:

”Det giver mig frihed til at koncentrere mig om de fotoopgaver og projekter, jeg synes er sjove. Jeg behøver ikke at ligge på knæ og sige ja til kedelige eller dårligt betalte opgaver. På den måde kan jeg bedre bevare min integritet og min glæde ved at fotografere.”

Nedjuster forventningerne til dig selv

Hans råd til de nye fotografer, der snart bliver færdige på journalisthøjskolen, er at holde sig langt væk fra dagpengesystemet:

”Jeg har set enormt mange fotografer, der er blevet trukket ned i sølet ved at skulle skrive to jobansøgninger om ugen og deltage i alle mulige aktiveringskurser. Det gør ikke noget godt for nogen. Så hellere arbejde som flaskedreng i Netto to gange om ugen.”

Samtidig anbefaler Lasse Kofod, at man som nyuddannet nedjusterer sine forventninger til sig selv:

”Jeg tror, det er vigtigt at gøre op med den der pokkers stemning om, at man skal være en succesfuld fotograf. Ellers risikerer man at gå ned med klappen. Det nytter ikke noget at sammenligne sig med andre. Selv om man ikke lige laver de fede opgaver hele tiden, har man forhåbentlig et dejligt liv alligevel.”