search

ALT for Damerne vs. Femina – hvem er mest feministisk?

De to førende dameblade tapper ind på samme aktivisme, som ALT for damerne leverede i 70’erne. Journalisten har bedt to kvindelige journalister om at kåre Danmarks mest feministiske dameblad i 2021

I slutningen af 70’erne skilte ALT for damerne sig ud som Danmarks mest feministiske dameblad. En gruppe stærke kvindelige journalister skabte oplagsfremgang og gav konkurrenten Femina baghjul.

”ALT for damerne var mere interessant end Femina, fordi ALT for damerne var vildere og havde fundet ud af, at der skete noget uden for redaktionsgangen,” siger forskeren Karen Klitgaard Povlsen, der skrev afhandling om ALT for damerne dengang.

Men hvad er så situationen i dag? For øjeblikket vækker Femina forargelse med en billboard-reklame med en kvinde, der mastuberer. ALT for damerne er slået ind på et konstruktivt feministisk spor, har droppet retoucherede billeder og skriver om psykisk vold mod kvinder.

Men hvilket dameblad bærer førertrøjen i dag, når det gælder aktivistisk journalistik – er det Femina eller ALT for damerne?

Journalisten har spurgt to erfarne journalister – Ditte Giese og Karen Bro.

Ditte Giese har i årevis kritiseret damebladene for at være for kedelige og tandløse.

”Jeg har hadet dameblade og været i krig med dameblade. Men nu stikker det jo helt af, med hvem de interviewer, og hvem de har på forsiden,” siger hun.

Der er både ældre kvinder, brune kvinder og kvinder, der ikke lever op til de klassiske skønhedsidealer.

”Jeg synes, det er fedt. Tidligere var en ung, blond kvinde på 18 år på forsiden,” siger Ditte Giese, der er redaktionschef og journalist på Heartbeats, som er ejet af Aller, som også udgiver Femina.

Tilbage til 70’erne

Ditte Giese siger, at Femina, ALT for damerne og IN vejrer, hvad der er i tidsånden, og det har gjort bladene mere politiske og aktivistiske.

”De prøver at finde flere yngre læsere i 30’erne, og derfor satser de på noget andet, og det synes jeg klæder dem helt vildt,” siger hun.

I virkeligheden vender de bare tilbage til journalistikken på ALT for damerne i 70’erne og 80’erne.

”Jeg kan huske, at min mor, som var rødstrømpe, købte ALT for damerne i 70’erne og 80’erne. Det havde hun ikke gjort, hvis bladet ikke havde handlet om noget,” siger Ditte Giese.

I lang tid var Karen Bro en ikke særlig flittig læser af dameblade. Der var ganske enkelt for få vitaminer i dem. Men på det seneste har hun bemærket det, hun kalder en glædelig udvikling. ALT for damerne og Femina er begyndt at tage nye emner op og sætte markante kvinder på forsiden. For nylig hørte hun sågar Femina citeret i Radioavisen.

”Det er fedt, at de markerer sig på nyhedsfronten med noget, som interesserer mange kvinder,” siger Karen Bro, der er selvstændig journalist, tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet og det internationale medie 5 Media.

Markant anderledes

I begyndelsen af ugen blev hun fristet til både at købe ALT for damerne og Femina. Og dommen er, at begge blade har noget på hjerte.

”Det er markant anderledes i forhold til, hvordan jeg husker kvindemagasiner. Vi er vidne til noget, der er rigtig godt. Når jeg læser ALT for damerne og Femina, bliver jeg mødt af en masse godt indhold og virkelig mange vitaminer,” siger Karen Bro.

Især Femina er god til at tage fat i aktuelle emner, der rammer kvinder i alle aldre.

Den bedste samtalepartner

Men der er også mange grunde til at rose ALT for damerne. ALT for damernes leder handler for eksempel om psykisk vold mod kvinder. Et tema, ALT for damerne laver i samarbejde med Danner.

”Det er en leder, der vil noget. De har klart noget på hjerte,” siger Karen Bro.

Men Femina er bedre til at tale til både yngre og ældre kvinder, mener Karen Bro, der kårer Femina til at være det mest aktivistiske af de to blade.

”Femina har den mest moderne tilgang og er bedst til at være samtalepartneren for dem, der gerne vil rykke ved noget i samfundet,” siger Karen Bro.

Mere bid i Femina

Ditte Giese mener, at Femina har lidt mere bid end ALT for damerne.

”Det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist er. Men det er deres emnevalg. Fx tidens hotteste kvindedebat, nemlig vilkårene for de fødende. Det så vi ikke for 10 år siden, fordi du ikke kan sælge særligt mange annoncer for læbestifter på, at sundhedsministeren udtaler sig om fødende kvinder.”

”Femina har tidligere haft en strikkeopskrift- og slankekurs-aura over sig. Nu kører ’de aldrig mere slankekur’, fødselspolitik og samtykkedebat”.

På ALT for damerne er der for eksempel sket den ændring, at redaktionen vælger interviewpersoner, som taler om andre ting end tidligere. I januar blev Ditte Gieses chef på Heartbeats, Le Gammeltoft, fx interviewet om kærlighed og om at starte sin egen virksomhed.

”Tidligere ville det interview måske have handlet om hendes tøjskab, bolig og valg af ansigtscreme – for nu at overdrive det lidt.”

Alligevel minder ALT for damerne mere om sig selv, siger Ditte Giese. Der er stadig meget bolig, mad og tips.

”Jeg tænker, at de holder øje med, om de skal gå all in. Eller om de ældre læsere springer fra, hvis det kommer til at handle for meget om krænkelser og fødselspolitik.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen