Store danske mediehuse som JP/Politikens Hus og Sjællandske medier vil nyde godt af børsnoteringer.
Det siger flere investeringsrådgivere i dagens udgave af Børsen (kræver login).
”Aviserne vil få langt større frihedsgrader, hvis de var børsnoterede,” siger Ole Steffensen, der er direktør i investeringsselskabet Olav W. Hansen.
Partner i revisions- og konsulentvirksomheden PwC, Jens Otto Damgaard, siger:
”Den helt store fordel ved at være børsnoteret er, at man har adgang til kapital fra det internationale kapitalmarked.”
Han tilføjer dog:
”Hvis man ikke er noteret, kan man tænke mere langsigtet og er ikke under konstant pres fra aktiemarkedet.”
Bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Jørgen Ejbøl, afviser, at Danmarks største dagbladsvirksomhed skal noteres på børsen.
”Vi er kapitalmæssigt rustet så godt, som man kan være.”
Torben Dalby, adm. direktør i Sjællandske Medier, afviser også:
”Vi mangler ikke penge og soliditet. Vores udfordring er også fremover at fastholde en indtjening.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
For at hente kapital på børsen kræver det at man har en investor proposition der gør at man kan se muligheden for at få et afkast af sin investering, og på den baggrund tror jeg ikke en børsnotering er en god ide. Se bare på hvordan det går med salget af Berlingske koncernen. Der er ikke nogen købere (til den pris Berlingske vil have) fordi investorerne godt kan se at aviser er på vej til at blive erstattet af Internettet og at indtægtsmulighederne er meget usikre.
Desuden viser al erfaring at børsnoteringen fører kortsigtet profithjemtagning med sig, og det kombineres meget dårligt med publicistiske mål og kvalitetsjournalistik.