Dagens B.T.-tophistorie om en kvinde, der valgte at springe i døden fra Rundetårn, vil smitte andre selvmordskandidater. Det forudser selvmordsforsker og formand for foreningen for pårørende til selvmordsofre.
38-årig kvinde valgte døden fra Rundetårn
Sprang ud foran skolebørn
Voksne og børn på gaden i chok
B.T.s tophistorie og spiseseddel i dag er et eklatant brud med dansk presses tradition for at være tilbageholdende i beskrivelsen af selvmordssager.
Det vurderer Unni Bille-Brahe, som er formand for Landsforeningen for efterladte efter selvmord, og som var leder af Center for Selvmordsforskning fra 1989-2000.
»Desværre har B.T. slået det stort op, selv om vi ved af meget lang erfaring, at selvmord smitter. Vi ved, at selvmordsstatistikkerne topper efter omtaler af eksempelvis kendtes selvmord eller spektakulære sager,« siger Unni Bille-Brahe til Journalisten.dk.
Unni Bille-Brahe blev selv interviewet til artiklen i B.T. og oplyser, at hun advarede avisen mod at slå selvmordet stort op.
»Dansk presse er normalt meget tilbageholdende og fornuftig i selvmordssager, men ikke her. Man kan sige, at dette er en vredeshandling, hvor man søger opmærksomhed. Nu bistår B.T. kvinden med at nå sit mål. Det kan inspirere andre vrede mennesker.«
Men det skete på så offentligt et sted, at pressen vel ikke bør fortie selvmordet?
»Det er rigtigt, men det behøvede jo ikke stå på forsiden,« siger Unni Bille-Brahe.
B.T.s chefredaktør, Peter Brüchmann, forsvarer forsiden med, at netop denne sag var så spektakulær, at den berettigede til fravigelse fra princippet om ikke at omtale selvmord.
»Når en person klatrer over et to meter højt hegn på toppen af Rundetårn og lander på en af de mest befærdede gader i Danmark, så er det temmelig dramatisk. Der er ikke tale om en ny kurs. Vi er generelt meget opmærksomme, når vi omtaler fænomener, som kan inspirere andre som hooliganisme, terror og selvmord,« siger Peter Brückmann.
Den ansvarshavende chefredaktør siger, at det fremgår af B.T.s spritnye etiske retningslinjer, at selvmordsforsøg ikke bør omtales, medmindre det har stor offentlig interesse. Hvis selvmord omtales, så skal det ske i skånsomme vendinger.
»Vi søger ikke billeder eller detaljer, men det sker altså på Købmagergade foran en skoleklasse. Hvis det havde været en person, der havde kastet sig foran et S-tog, så havde vi højst haft en note,« siger chefredaktøren.
Er det tilbageholdende at banke til sagen på forside og spiseseddel?
»Igen – sagen er helt usædvanlig. Vi er opmærksomme på, at en beskrivelse af syge gerninger avler syge gerninger. Derfor tænker vi os om, men vi undlader ikke altid at eksponere dem,« siger Peter Brückmann.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
<ul><li>Mediernes konstante snagen i kældersagen fra Østrig kan lokke folk til at snige sig til at tage billeder af den nu frie Elisabeth Fritzl og hendes tre børn født i fangenskab.</li>
<li>Mediernes (til tider tvivlsomme) omtale af Maddie-sagen kan lokke andre til at forsøge kidnapning af små lyshårede piger i børnehaver på Østerbro.</li>
<li>Mediernes hoppen med på DF's tørklæde-debat kan lokke regeringen til at vedtage forbud mod tørklæder på hovedet af danske dommere, selvom det endnu ikke står for tur at ansætte en kvindelig muslim som dommer i en dansk retssal.</li>
<li>Mediernes omtale af international terror i USA, Spanien og England kan lokke unge danske muslimer fra Odense og Glostrup til at planlægge terror i Danmark.</li>
<li>Mediernes omtale af en vellykket pengekup i Århus kan lokke andre røvere med en rendegraver til at lave endnu et røveri udenfor København.</li></ul>
Man kunne blive ved, ikk'?
Peter Brüchmann har ret, når han putter historien om selvmordersken i Rundetårn på forsiden. Den historie er så usædvanlig, og den kunne nemt have endt i yderligere dødsfald, hvis kvinden havde ramt nogle af de mange på shoppetur en solrig hverdagseftermiddag.
Danske medier har desværre berøringsangst overfor selvmord. Selvfølgelig skal der relevansvurderes fra sag til sag, men selvmord er ganske udbredt i den danske befolkning, så det fortjener at blive omtalt tilstrækkeligt meget, indtil læger, politikere og andre myndigheder kommer med nogle konkrete psykiatriske løsninger på de mange deprimerede danskere.
I 90'erne var der masser af fokus på utilpassede unge med udenlandsk baggrund, og det resulterede i strammere lovgivning på området for udlændinge, voldtægt og vold.
Tænk hvis selvmord fik den samme eksponering i dansk presse. Så ville politikere måske sætte de lovede penge af til psykiatriområdet.
Men selvmord omtaler vi jo helst ikke, fordi det kan smitte og lokke andre til at gøre det samme.
Det er gammeldags tankegang, og hvis vi helst ikke vil røre ved folk, der tager sig selv af dage, så skulle vi måske holde os til at fortælle historier om politimænd, der følger andemor med ællinger over vejen.
Der væves godt i den danske båd her.
Jeg så godt spisesedlen på vej mod job og tænkte: Oh, my God!
BT - en underlig fisk efterhånden i det danske medie-akvarie...