search

Ad helvede til… godt

Visse årstal er skelsættende. 1989 på grund af murens fald. 2001 på grund af terrorangrebet. Jeg tror, vi kommer til at se tilbage på 2008 som et år, der ikke bare forandrede verdensøkonomien, men hele dynen: Politik, livsstil, kunst og sågar journalistikken.

Visse årstal er skelsættende. 1989 på grund af murens fald. 2001 på grund af terrorangrebet. Jeg tror, vi kommer til at se tilbage på 2008 som et år, der ikke bare forandrede verdensøkonomien, men hele dynen: Politik, livsstil, kunst og sågar journalistikken.
Man skal vare sig med at juble. Lukninger og stigende ledighed er ikke noget at spøge med. Det er godt nok blevet lige lovlig let at forklare alle dårligdomme med finanskrisen. Husk, at lige før sommerferien var det hele Nyhedsavisens skyld. Men når det er sagt, så rammer krisen hårdt i en mediebranche, der i forvejen var mærket af svigtende annoncesalg.
TV 2 går tiggergang hos staten. Mecoms aktier er faldet så meget, at analytikere nu sidestiller dem med lodsedler. Mange steder hvæsses sparekniven igen, så forårets sparerunder kan blive afløst af efterårets. Selv bladhusenes tidligere så stensikre og livsnødvendige pengemaskine, annonceaviserne, er i krise.
Det kan du læse om på side 12. På side 26 kan du så læse om en spritny undersøgelse fra Casa og SDU, der viser, at mediefolk oplever en stor afstand mellem idealerne om ordentlig journalistik og virkeligheden på redaktionerne.

Afstanden mellem ønsket om kvalitet i arbejdet og den daglige trædemølle bliver selvfølgelig ikke mindre af endnu flere fyringsrunder. Alligevel tror jeg, at der journalistfagligt kan komme meget godt ud af krisen. Når alt bare vokser med nogle procent om året, så sløves sanserne, og selv de dårlige virksomheder eller initiativer får lov at overleve, samtidig med at en debutant kan sælge sine lærreder for 50.000 kroner. Det er slut nu. Krisen retter et skarpt lys mod problemer og fænomener, som de seneste 15 års højkonjunktur har kastet sukker på. Der bliver simpelthen mere at skrive om. Væsentlighedskriteriet får en renæssance frem for endnu en fortænkt forbrugshistorie om fladskærme. Naivt måske, men man skal da være en tåbe for ikke at håbe.

Og så er der ikke mindst masser af historier i opbruddet. I 2007 var det utænkeligt, at finansfolk i ramme alvor ville tale om at lukke børserne verden over. Det er så sket i 2008.
Hele den globale dagsorden er ved at skifte. I første omgang vil finansmarkederne blive mere regulerede, men også i bredere forstand vil staten vinde frem på bekostning af markedet. Samtidig mister USA styrke – både økonomisk og intellektuelt. Når den økonomiske dagsorden skifter, så forplanter det sig til alle områder i samfundet – også dit stofområde fra teater til detailhandel. Krisen kommer til at påvirke politik, livsstil, kunst, arkitektur og mode. Det betyder, at der ligger gode historier derude og venter. Hvis vi har blik for opbruddet.

Reportagen og featuren bliver de mest interessante genrer i værktøjskassen. Jeg kan huske, dengang Berlingske flot indfangede tidsånden i 90erne. Det skete i en reportage, hvis omdrejningspunkt var franske langborde i egetræ. Sådan et skulle man have for at samle familien om store hjemmelavede Meyer-måltider.
Men vi havde aldrig tid, fordi vi skulle tjene kassen, og bordet endte på loftet. Også det seneste årtis danske historie er nu ved at blive skrevet om. Pludselig ser vi anderledes på statussymboler købt for lånte penge. Og på karismatiske erhvervsledere, der ekspanderede for lånte penge på jubelbudgetter. Der er også god kritisk journalistik i at gå tilbage til de politiske beslutninger om indførelse af eksempelvis fleks- og pauselån.

Mulighederne er uanede. Der ligger en masse gode historier og venter – mange af dem er allerede lavet. Har du fundet ud af, hvad der er år 2008s franske langbord? Giv os et tip om de interessante historier om opbruddet, som du eller dine kolleger har fundet. Om ændrede holdninger og nye tendenser. Så præsenterer vi nogle gode eksempler i næste nummer af Journalisten.

Skriv til jel@journalisten.dk

Ad helvede til… godt

Visse årstal er skelsættende. 1989 på grund af murens fald. 2001 på grund af terrorangrebet. Jeg tror, vi kommer til at se tilbage på 2008 som et år, der ikke bare forandrede verdensøkonomien, men hele dynen: Politik, livsstil, kunst og sågar journalistikken.

Visse årstal er skelsættende. 1989 på grund af murens fald. 2001 på grund af terrorangrebet. Jeg tror, vi kommer til at se tilbage på 2008 som et år, der ikke bare forandrede verdensøkonomien, men hele dynen: Politik, livsstil, kunst og sågar journalistikken.

Man skal vare sig med at juble. Lukninger og stigende ledighed er ikke noget at spøge med. Det er godt nok blevet lige lovlig let at forklare alle dårligdomme med finanskrisen. Husk, at lige før sommerferien var det hele Nyhedsavisens skyld. Men når det er sagt, så rammer krisen hårdt i en mediebranche, der i forvejen var mærket af svigtende annoncesalg.

TV 2 går tiggergang hos staten. Mecoms aktier er faldet så meget, at analytikere nu sidestiller dem med lodsedler. Mange steder hvæsses sparekniven igen, så forårets sparerunder kan blive afløst af efterårets. Selv bladhusenes tidligere så stensikre og livsnødvendige pengemaskine, annonceaviserne, er i krise.
Det kan du læse om på side 12 i den næste nummer af Journalisten, som udkommer onsdag i denne uge. På side 26 kan du så læse om en spritny undersøgelse fra Casa og SDU, der viser, at mediefolk oplever en stor afstand mellem idealerne om ordentlig journalistik og virkeligheden på redaktionerne.

Afstanden mellem ønsket om kvalitet i arbejdet og den daglige trædemølle bliver selvfølgelig ikke mindre af endnu flere fyringsrunder. Alligevel tror jeg, at der journalistfagligt kan komme meget godt ud af krisen. Når alt bare vokser med nogle procent om året, så sløves sanserne, og selv de dårlige virksomheder eller initiativer får lov at overleve, samtidig med at en debutant kan sælge sine lærreder for 50.000 kroner. Det er slut nu. Krisen retter et skarpt lys mod problemer og fænomener, som de seneste 15 års højkonjunktur har kastet sukker på. Der bliver simpelthen mere at skrive om. Væsentlighedskriteriet får en renæssance frem for endnu en fortænkt forbrugshistorie om fladskærme. Naivt måske, men man skal da være en tåbe for ikke at håbe.

Og så er der ikke mindst masser af historier i opbruddet. I 2007 var det utænkeligt, at finansfolk i ramme alvor ville tale om at lukke børserne verden over. Det er så sket i 2008.
Hele den globale dagsorden er ved at skifte. I første omgang vil finansmarkederne blive mere regulerede, men også i bredere forstand vil staten vinde frem på bekostning af markedet. Samtidig mister USA styrke – både økonomisk og intellektuelt. Når den økonomiske dagsorden skifter, så forplanter det sig til alle områder i samfundet – også dit stofområde fra teater til detailhandel. Krisen kommer til at påvirke politik, livsstil, kunst, arkitektur og mode. Det betyder, at der ligger gode historier derude og venter. Hvis vi har blik for opbruddet.

Reportagen og featuren bliver de mest interessante genrer i værktøjskassen. Jeg kan huske, dengang Berlingske flot indfangede tidsånden i 90erne. Det skete i en reportage, hvis omdrejningspunkt var franske langborde i egetræ. Sådan et skulle man have for at samle familien om store hjemmelavede Meyer-måltider.

Men vi havde aldrig tid, fordi vi skulle tjene kassen, og bordet endte på loftet. Også det seneste årtis danske historie er nu ved at blive skrevet om. Pludselig ser vi anderledes på statussymboler købt for lånte penge. Og på karismatiske erhvervsledere, der ekspanderede for lånte penge på jubelbudgetter. Der er også god kritisk journalistik i at gå tilbage til de politiske beslutninger om indførelse af eksempelvis fleks- og pauselån.

Mulighederne er uanede. Der ligger en masse gode historier og venter – mange af dem er allerede lavet. Har du fundet ud af, hvad der er år 2008s franske langbord? Giv os et tip om de interessante historier om opbruddet, som du eller dine kolleger har fundet. Om ændrede holdninger og nye tendenser. Så præsenterer vi nogle gode eksempler i Journalisten nr. 18.

Skriv til jel@journalisten.dk

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen