Syv ting medierne (og andre) kan lære af Trumps sejr

ANALYSE. Det er ikke meningsmålingerne, som er problemet – det er medier, politikere og eksperters blindhed over for virkeligheden, skriver Uffe Gardel. Her er hans syv bud på, hvad vi kan lære af Trumps sejr
  • Mary Altaffer/AP/Polfoto
    Donald Trump og hans hustru, Melania Trump, da han forlader scenen efter sin tiltrædelsestale som præsident.
09.11.2016 · 12:59

I en tilsyneladende flagellantisk selvransagelse river mediefolk sig i disse timer og døgn i håret over, at de dog kunne tage sådan fejl: Donald Trump blev præsident. Én konklusion synes allerede at udkrystallisere sig, en konklusion, som efterlader den journalistiske selvfølelse intakt: Det er også de dumme meningsmålingers skyld.

Min blogger-kollega Susanne Sayers har skrevet noget i den retning her på journalisten.dk, og jeg er såmænd enig, men der er nu mere end det, man kan lære af Trump, og af Brexit for den sags skyld. Og vi, der bør tage ved lære, er flere end journalisterne, nemlig også politikere, eksperter og alle andre, som deltager i den offentlige debat.

Her er mine bud, og læs dem endelig til ende, for de vigtigste står til sidst; dette er ingen nyhedsartikel:

1. Vi skal bruge meningsmålinger rigtigt. Vi har da været igennem alt det med konfidensintervaller og statistisk usikkerhed, ikke sandt? Hvis en måling viser, at Clinton fører med én procent i en bestemt stat, så siger målingen faktisk ikke andet, end at man ikke kan konkludere noget om, hvem der vinder den stat.

2. Vi skal læse meningsmålingerne, og vi skal følge med i udviklingen i dem. I dag kan jeg for eksempel på sociale medier læse en chokeret journalist skrive, at der virkelig ikke var nogen, som havde forudset, at Clinton kunne tabe en stat som Michigan. Men det passer jo ikke. Der kom faktisk en måling, som viste et lille forspring til Trump – så lille, at det reelt betød dødt løb. Det var den sidste måling før valget. Det var også tydeligt, at der de sidste ti dage var et voldsomt skred i Trumps favør i meningsmålingernes resultater. Selv meningsmålingerne forudsagde, at Trump havde en reel vinderchance.

3. Hvilket fører mig frem til noget endnu vigtigere: Vi skal se virkeligheden. Så sent som efter klokken fire onsdag morgen kunne man høre DR’s studievært hævde, at afgørelsen lå ”på en knivsæg”. På dette tidspunkt viste New York Times prognose, at der var omkring 80 procents sandsynlighed for en sejr til Trump. På tilsvarende vis ser vi lige nu en strøm af analyser, som bagatelliserer Trumps sejr: Han mener det sikkert ikke alt sammen, han regerer ikke alene, og Reagan endte da med at blive en udmærket præsident alligevel.

4. Vi skal erkende, at fejllæsningen af virkeligheden ikke skyldes ond vilje eller ønsketænkning. Vi har at gøre med et psykologisk fænomen: Vi kan kun begribe hændelser, vi har ord for. Den 7. december 1941 så en amerikansk soldat ude i Stillehavet på sin radarskærm en stor gruppe fly på vej fra Japan. Han slog alarm. Men fik at vide af sin chef, at det umuligt kunne passe. Lidt efter angreb japanerne den fuldkommen uforberedte flådebase Pearl Harbor.

5. Vi skal undersøge virkeligheden. Det er helt banalt at skrive, og helt banalt at gøre, og nogle har endda gjort det denne gang; blandt andre Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for fordomsfrie reportager fra Trumpland. Virkeligheden er borgerne og virksomhederne, ikke politologerne og økonomerne, og journalistik om borgere og virksomheder er ikke voxpop på en valgaften.

6. Når vi taler med borgere og virksomheder, vil vi blive tvunget til at behandle globaliseringens følger. Det gør vi ellers nødigt. Et eksempel er den offentlige debat om TTIP, som har været præget af to forskellige fortællinger, begge sande, nemlig at globalisering skaber økonomisk vækst, og at TTIP-aftalen har en problematisk form for investorbeskyttelse. Det sidstnævnte er en detalje, en slags surrogat, som centrum-venstre-debattører har kunnet kaste sig over, fordi de ikke har vovet at diskutere det egentlige problem, nemlig den omfordeling af job, velfærd og indkomster, som også følger med globaliseringen. Den manglende debat om omfordeling har gjort mediernes opgave sværere – men også vigtigere.

7. Hvilket fører mig frem til det sidste punkt: Vi skal vove at tale om ulighed. Emnet er aldeles bandlyst fra den offentlige debat i Danmark, som i en del år har været underkastet tvangen fra en omvendt jantelov; det skal sandelig ikke hedde sig, at vi i Danmark har noget imod, at folk tjener penge. For små 15 år siden kunne det stadig vække betydelig opsigt, at en dansk erhvervsleder blev aflønnet med tocifrede millionbeløb i bonus og aktieoptioner. I dag modtager offentligheden den slags nyheder med et skuldertræk. Herregud, det er jo aktionærernes penge, det må de selv om, og direktøren har sikkert ærligt fortjent hver en krone. I udlandet er det faktisk anderledes. I Tyskland diskuterer man ulighed, og i USA diskuterer man ulighed, og en del af virkningen så man onsdag morgen, da valgresultatet i USA pludselig faldt ned fra sin knivsæg.

Kommentar

09/11/2016 - 13:33

Jørgen Dragsdahl

Jeg er så enig med Uffe. Problemet med den selektive USA-dækning er endog større, end han får antydet. Der er adskillige fremragende analyser, som har været fremme længe før valget, og som banede vej for andre forventninger til valget, end de konventionelle. Lad mig her nævne to. Journalisten John Judis har i "The Populist Explosion" beskrevet højrepopulismen i både USA og Europa. Journalisten Thomas Frank har i sin fremragende "Listen Liberal" udpenslet alle årsagerne til, at Clinton risikerede nederlag. http://pov.international/hillary-er-den-kreative-klasses-sold/

09/11/2016 - 13:35

Jorgen Dragsdahl

Judis-bogen er nærmere beskrevet her: http://pov.international/trump-er-hojrepopulist-ikke-fascist/

09/11/2016 - 13:49

christian vangsø bentsen

@Dragsdahl

din egen POV-artikel er jo ikke med til at forklare hvordan eller hvorfor medierne i US og DK har været mere end almindeligt ringe i deres dækning.

pt står Trump med 276 valgmænd mens Clinton er efterladt med 218. Det er sådan ca. det præcist modsatte af hvad samtlige medier har berettet ville ske.

Det forhold at man politilogisk kan forsøge at forklare hvorfor Demokraterne åbenbart har mistet opbakning i befolkningen er jo ikke med til at forklare hvorledes medierne ikke har været i stand til at gengive den virkelighed de trods alt gerne skulle rapportere om. Vel?

09/11/2016 - 14:41

Ida Sønderby Rosgaard

Jeg synes, at meningsmålinger er et stort problem for demokratiet – uanset om de er korrekte eller ej!

Og min største bekymring er, i hvilken grad medier og journalister med den meget intense anvendelse af meningsmålinger – uanset om tallene er korrekte eller ej – rent faktisk ikke alene er med til at påvirke, men også især i forbindelse med meget tætte løb at afgøre valgresultatet.

Mon ikke mediernes massive fokus på Hillary Clinton som en oplagt vinder af valget – bl.a. på baggrund af meningsmålinger – har fået flere Donald Trump-tilhængere eller Hillary Clinton-modstandere op af sofaen og måske også flere Hillary Clinton-tilhængere til blot at blive i sofaen, end det ellers ville have været tilfældet?

Mediernes og journalisternes vigtigste – men tilsyneladende stadig mere udfordrende opgave i forbindelse med valg – må stadig være at få politikerne til at fortælle klart og konkret, hvordan de vil løse forskellige problemstillinger. Og så holde dem op på det. Og blive ved med at holde dem op på det.

Det er ikke at deltage aktivt i valgprocessen med overdreven og manipulerende formidling af meningsmålinger!

09/11/2016 - 14:52

Per Dueholm

Uanset den danske direktørs løn så er uligheden i Danmark stadig blandt verdens mindste. I USA er uligheden stor. Derfor er det et debatemne i USA og ikke i DK. Vi nok verdens største udligning imellem indkomst grupperne i Danmark. Hvorfor diskutere noget der ikke er et reelt problem ?

09/11/2016 - 14:55

Steen Ole Rasmussen

Man skal jo ikke gå til mediearbejderne, opinionsdannerne selv, opinionsundersøgelserne/manipulatorerne, hvis man vil forstå det gigantiske kognitive svigt, som afslører sig med dette valgresultat og mediernes indsats op til.

I det hele taget, så vil man ikke forstå, at de dage er talte, hvor propagandaen kan udfolde sig under dække af "objektiv beskrivelse, analytiske metoder" og hvor løgneren kan neutralisere effekten af at være løgner med henvisning til, at det løgnagtige udsagn kun var et politisk et af slagsen, som slet ikke forpligter sig på noget.
Søg på "den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk"

Man må stå i opposition til medierne og deres korpsånd, præcist som Trump og hans medarbejdere, hvis man vil bevare selvrespekt og intellektuel integritet.

Han og det amerikanske folk forstod budskabet: Medierne, repræsentanter for økonomiske og sociale særinteresser, var imod ham, sammen med resten af the establishment. Det var præcist hans budskab, hans argument for at man skulle stemme for ham. Det blev ufrivilligt bevist med alt, hvad medierne gjorde og sagde.

Fremtidens opinionsundersøgelser/manipuleringer vil ikke tilnærmelsesvis have den effekt, som de skabes for at opnå.

Folk ved at det er løgn, hvad de hører om dem selv og deres meninger, lige som de sandsynligvis stikker en plade til institutterne, når de ringer. På den måde beviser de performativt, at institutterne tager fejl.

Spinkulturen tog over med Bush d.II, Toni Blair og Fogh Rasmussen.

Medierne har undermineret deres troværdighed siden.

Man har orienteret sig mod fakta, som om selv naturvidenskabelige sandheder kunne kvalificeres alene via et demokratisk flertal eller med henvisning til individets ret til at mene alt og det modsatte, så længe det gik i den øjeblikkelige elites retning.

DK, UK og USA gik i krig i Irak begrundet med den største og mest stinkende løgn som kan tænkes, dvs. for olie, for at sætte turbo på den globale opvarmning, som man beskrev som om at der var tale om et problem, hvis alvor kunne defineres med en politisk iagttagelse.

Nu står man med Trump, der sandt nok ikke mister noget ved at hævde "at han ikke tror, hvad man ved videnskabeligt".

Den herskende orden har aldrig ageret forpligtende på de største selvskabte problemer.

Den globale samhandel er en katastrofe for den sande økonomi, skånsom og effektiv omgang med jordens livsbetingelser.

Pengene skabes ubetinget i forhold til den reelle produktion, i hænderne på finanssektoren, som sidder på medierne. Pengeskabelsen er kilden til økonomisk rigdom og fordelingen af den, ikke produktionen eller den virkelige udvikling. For det meste sker det på bekostning af livets betingelser, når fattigrøve rundt om forsøger at leve op til sine gældsforpligtelser, fordringerne på fremtiden, som forsvinder i processen.

Det gigantiske overmål af tomme værdier, penge som kreditpenge, fordringer på fremtiden, er lagt i hænderne på de få.

Flertallet af amerikanske borgere er blevet fattigere og mere forgældet siden 70´erserne.

Den store fortælling om samhandel og frie kapitalbevægelser er løgn.

Fortællingen om, at hvad der er godt for den ene på dette meget specielle globale marked, som hersker, at det skulle være godt for alle andre, den fortælling er løgn.

Den fortælling, som selve den amerikanske drøm er bygget op om, er løgn.

Trump står ironisk nok som billedet på succes netop inden for fortællingen. Men med ham, så vil både fortællingen og hans egne løfter afsløre sig som den drømmen der var et mareridt.

Den store fortælling har været død meget meget længe.

Med murens fald havde den vestlige verden kun sig selv tilbage.

Den havde sejret ad helvede til.

Siden har den kun haft sig selv og sin egen fortælling at tro på.

Trump har sat trumf på, at intet hænger sammen.

Nu kan i lære det.

Vi er nogle, som kan huske pointen, da den blev formuleret i slut-firserne. Men ville de gamle koldkrigere ikke høre om. De havde nok i deres pyrrhussejr

Ingen har villet lytte. Man har haft nok i løgnen, drømmen, den store fortælling.

09/11/2016 - 15:24

Jørgen Dragsdahl

@christian vangsø bentsen
Min POV-artikel skulle jo ikke forklare mediernes rolle, men elementet er med alligevel. Mediernes folk er en del af den "kreative klasse", som Frank giver skylden for udviklingen. Mediernes folk har denne klasses opfattelse af verden - derfor har de ikke været opmærksomme nok ang klassens modstandere/kritikere. Journalister lever i USA i en osteklokke - geografisk, ideologisk, informationsmæssigt. I kraft af egen løn, boligforhold, kontaktflade et.c. lever de langt fra det amerikanske flertals virkelighed - ja, endog fattigere Washington DC borgeres virkelighed.

09/11/2016 - 21:53

Anders Jensen

"Vi skal vove at tale om ulighed. Emnet er aldeles bandlyst fra den offentlige debat i Danmark"

er det en joke?
Det er Danmark du taler om, altså som i landet med syv-otte socialdemokratiske partier, hvor selv danmarks liberale parti giver skideballer til dem der vover at påpege at en smule ulighed kan gøre godt?

Du glemmer i stedet at nævne indvandringen, multikulturalismen og kulturrelativismen. Det samlede angreb på og hån af de almindelige vesterlændinge og deres kultur og identitet. At man skal reduceres til en fremmed i sit eget land, og samtidig hånes for det og anklages for at være problemet der er den store hindring for det nye multikulti paradis. Selv jævne borgere der ikke følger med i medierne kan se hykleriet.

10/11/2016 - 10:41

Per Larsen

Har fortsat svært ved at forstå, at amerikanerne kan vælge sådan en 'bozo', der ikke går ind i diskussioner og svarer på spørgsmål.

Er det ikke sagens kerne? Vi har svært ved at forstå, at en mand med bizarre holdninger til kvinder, racer etc. kan blive valgt.

Nogle enkelte holdninger (flere jobs, send immigranter hjem, beskyt USA med toldmure, vi vil ikke betale etc.), men dybest set var han mest underholdende og markant.

OK nok lidt forsimplet, men du kan sige hvadsomhelst, hvis du bare underholder befolkningen, der er så trætte af politikere.
Meget som vi har oplevet det i DK med Glistrup & Jacob Haugaard.

10/11/2016 - 14:01

Uffe Gardel

Svar til flere:

Jørgen Dragsdahl, tak for link og bemærkninger. Min ambition med denne analyse er ikke at afdække samtlige årsager til et fænomen som Trump, men at beskrive dem af dem, som vi har tilbøjelighed til at overse.

Ida Sønderby Rosgaard, sammenhængen mellem meningsmålinger og stemmeafgivning kan være mere kompliceret end som så – af hvilken grund man også flere steder i verden har forbud mod meningsmålinger i dagene lige før en afstemning. USA er dog ikke et af de steder, og her er det enddat tilladt at offentliggøre egentlige valgresultater fra østkysten, mens der stadig stemmes på vestkysten. Jeg synes ikke det giver mening at forlange at medierne skal lade være med at omtale målinger og valgresultater, som det er lovligt at offentliggøre.

Per Dueholm, hvis tilstrækkeligt mange mennesker mener at ulighed er et problem, så ER det et problem. Analytisk lønner det sig nok at skelne mellem udligning - som du taler om - og ulighed i indkomstdannelsen. Her foregår der i hele den vestlige verden i disse år en historisk kraftig omfordeling fra lønindkomst til kapitalindkomst, og mellem lønmodtagerne indbyrdes sker der en uddybning af indkomstforskellene. Den udvikling reagerer mange på i andre lande, og der er ingen grund til at tro at Danmark vil blive ved at udgøre et særtilfælde. Middelklassemennesker, som har set deres forældre leve bedre end deres bedsteforældre, oplever at deres egne forbrugsmuligheder stagnerer, og at deres børn risikerer lavere levestandard end dem selv. Det reagerer de på. Fænomenet kaldes på engelsk ”the middle income squeeze” eller ”the middle class squeeze” og diskuteres livligt i udlandet, også i borgerligt-liberale medier, men ikke i Danmark, og din kommentar er et glimrende eksempel på den tilbøjelighed til at benægte problemet, som jeg kritiserer.

Anders Jensen, se mit svar til Per Dueholm ovenfor. I øvrigt er jeg helt enig i at bekymringen for indvandring også spiller en rolle, selv om jeg må tage afstand fra dit ordvalg. Men med denne analyse har jeg ikke haft ambitioner om at give en fuldstændig forklaring på fænomener som Trump, kun at pege på de mulige forklaringer som overses i debatten. Indvandring er ikke akkurat et overset emne.

Per Larsen, ja, politikerlede er nok en del af forklaringen på Trumps succes. Jeg vil så bemærke at den går hånd i hånd med en generel lede ved de etablerede magthavere og meningsdannere, ”the establishment”; mange af Trumps påstande og synspunkter har været underkastet faktacheck i amerikanske kvalitetsmedier. Men Trumps vælgere er ligeglade. Denne establishment-lede kan hænge sammen med de etablerede meningsdanneres manglende behandling af de problemer, jeg har trukket frem i min analyse.

10/11/2016 - 18:59

Kim Sørensen

De 7 punkter er godt nok en pose blandede bolsjer. At medierne skal være bedre til at forholde sig til "virkeligheden", kan man selvfølgelig ikke være uenig i. Men det med psykologiske fænomener og tvivlsomme statistiske metoder virker ærligt talt som efterrationalisering og ansvarsfraskrivelse.
Der er jo ikke noget, der er kommet snigende op på medierne eller opstået ud af den blå luft. Man har aktivt fravalgt "virkeligheden" og hvis vi skal flytte medierne i den rigtige retning, bør de også turde stå ved det.
Et eksempel er Brexit-dækningen, hvor især de licensfinansierede nyhedsmedier har været slemme til at mætte sendefladen med udtalt EU-begejstrede "eksperter" og meningsdannere. Leave-sidens tilstedeværelse i nyhedsbilledet har stort set været reduceret til sensationalistiske nedslag, blandt racistiske landsbytosser og deslige. Hvilket i øvrigt er nogenlunde samme læst, dækningen af præsidentvalgkampen har været skåret over.
Derfor mener jeg det er lidt for nemt, at reducere problemerne til at handle om metodologi og psykologiske begrænsninger. Man har altså ikke glemt eller overset "virkeligheden". Man har aktivt fravalgt den.

Seneste jobopslag

Kommunikationsproducent

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 06.11

Nyhedsjournalist til DR Syd i Esbjerg

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Kommunikationschef søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 01.11

Pressekonsulent til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 12.11

Danmarks dybdeborende erhvervsmedie udvider

InsideBusiness
Ansøgningsfrist: 30.10

Kunde- og kommunikationschef til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 08.11

Digital redaktionsleder til DR Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 13.11

Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 13.11

Reporter og digi til DR Syd

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

Allround Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 05.11

Journalist eller kommunikationsmedarbejder

DTU
Ansøgningsfrist: 27.10

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Nationalt Genom Center

Sundheds- og Ældreministeriet
Ansøgningsfrist: 30.10

Nyhedsredaktør til DR Sporten

DR
Ansøgningsfrist: 02.11

DIGITAL COMMUNICATOR

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist til Dagens Byggeri

FBG Medier
Ansøgningsfrist: 24.10

DR Nyheder søger TV-journalist i Aalborg

DR
Ansøgningsfrist: 24.10