Designeren Naja Munthe har mange talenter. Hun har lavet et tøjmærke, der får kvinder ”til at ligge søvnløse ved tanken om det næste køb”. Hun bor så pænt, at der ”da også er skrevet en hel bog om hendes hjem”, og alligevel er det slet ikke så fancy. Selv om det kan ”være svært for folk at forstå udefra, folk, som tror, det er en verden fyldt med glamour. Men i bund og grund er det et arbejde helt nede på jorden.”
Sådan portrætteres Naja Munthe i en længere artikel om hendes gode skilsmisse i det seneste nummer af Alt for Damerne. Portrættet er skrevet af Mia L. Rasmussen. Da artiklen blev skrevet, var freelancer Mia L. Rasmussen fast engageret som Naja Munthes PR-medarbejder 10-15 timer om ugen. Den forbindelse kendte artikelredaktør på magasinet Kathe Japp ikke, da hun købte artiklen, efter at Mia L. Rasmussen havde henvendt sig.
»Hvis jeg havde været opmærksom på det, så ville jeg ikke have købt interviewet. Det er en sammenblanding af interesser. Jeg synes, det er ret kritisabelt, at journalisten ikke har fortalt det,« siger Kathe Japp til journalisten.dk. Hun har lagt mærke til den venlige tone i artiklen:
»Det er mere positivt, end det vi plejer at lave,« siger Kate Japp.
Journalisten bag portrættet, Mia L. Rasmussen, kan ikke se problemet:
»Jeg har skrevet det her som en del af min egen freelance-virksomhed. Det har ikke været Naja Munthes ide, og jeg er ikke blevet lønnet af hende, så jeg kan ikke se problemet. Jeg har naturligvis brugt den kontakt, jeg har til hende, til at få lov at interviewe hende. Det er klart, jeg har brugt mit netværk til at få ideer ligesom alle andre journalister,« siger Mia L. Rasmussen, der for nylig er startet i et nyt job som konsulent i et kommunikationsbureau.
Der er nok mange, der vil mene, at der er et uheldigt interesse-sammenfald?
»Det kan jeg godt forstå, men jeg har ikke behandlet Naja anderledes. Jeg har behandlet hende lige præcis som alle andre, jeg laver portrætinterviews med. Der er jo forskel på at lave interview til dagblad og til et magasin. Jeg har skrevet i den stil, som Alt for Damerne normalt laver,« fortæller Mia L. Rasmussen, som tilføjer, at linjen om, at kvinder ligger søvnløse med tanken om deres næste tøj-køb, er tilføjet af redaktionen.
Tror du ikke, at læserne gerne ville vide, at du har den relation til kvinden, du portrætterer?
»Det kan da godt være, at de gerne ville vide det. Det synes jeg ikke er relevant for hovedemnet i artiklen. Det kunne jeg forstå, hvis jeg lavede en anmeldelse af kollektionen, men det ville jeg aldrig gøre,« fortæller Mia L. Rasmussen.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kodeordet er vist integritet
Av, av, av. Hvor er det trist at læse - og hvor er det trist, at Naja Munthes PR-medarbejder ikke selv kan se, at der er en særdeles klar interessekonflikt.
Når man arbejder på begge sider af skrivebordet, kan der opstå situationer, hvor der er en risiko for, at man er inhabil. Det bør man altid oplyse om, og at ALT for Damerne ikke er blevet oplyst om dette klare sammenfald af interesser er rigtig trist og skadeligt for både kommunikationsansatte og freelancere. Kommunikation er i høj grad baseret på tillid - og den er desværre brudt her.
Mia, indrøm nu bare, at du er for tæt på din case i det her tilfælde.
»Der er jo forskel på at lave interview til dagblad og til et magasin.«
Hvis vi kan blive enige om, at begge dele er journalistik, så er det stadigvæk kritisabelt, at du skriver om en person, du i en periode har været tæt på i 10-15 timer om ugen. Jeg er enig med Kate Japp, når hun konstaterer, at det er en sammenblanding af interesser.
»Det kan jeg godt forstå, men jeg har ikke behandlet Naja anderledes. Jeg har behandlet hende lige præcis som alle andre, jeg laver portrætinterviews med.«
Det er muligt, men vil du have os til at tro på, at Naja Munthe opfører sig på samme måde overfor dig, som hun gør overfor en journalist, hun aldrig har mødt, og som hun ikke i en periode har delt kontor med i 10-15 timer om ugen? Det er også muligt, men som læser ville jeg være skeptisk. Og det er vel det, artikelredaktøren er klar over.
Alle journalistspirer på SDU har fået at vide som noget af det første, at vi ikke må være for tæt på vores kilder. Det får den kommende praktikant på Alt for Damerne sikkert også at vide, når han eller hun træder ind ad døren. Og jeg kan da heller ikke se, hvorfor jeg skulle se bort fra den tommelfingerregel, bare fordi jeg skriver for et dameblad.
Man kan vel sige, at Mia L. Rasmussen dygtigt har brugt en mulighed for både at sælge en artikel og samtidig fremme Naja Munthes image. I min optik ligger fejlen hos Alt for damerne. Siden hvornår er det blevet umuligt at redigere i en artikel? Kathe Japp siger ligefrem, at hun godt bemærkede den meget positive tone. Så rediger da artiklen om, så sæt da en af de mange fastansatte journalister til at researche mere viden hjem.
Fejlen ligger da soleklart hos Mia L Rasmussen. Hun har behændigt glemt at nævne, at hun tilfældigvis arbejdede 10-15 timer om ugen som pr-medarbejder for Naja Munthe. Det er primært et spørgsmål om integritet og korrekt varebetegnelse. Selvfølgelig skal en journalist gøre opmærksom på, hvis vedkommende har flere kasketter på. Det har journalisten i dette tilfælde så ikke valgt at gøre. Tvivler på, hun får afsat flere artikler til det blad nogensinde.
Hvis det er standarden for freelancejournalister, så græmmes jeg. At du blåstempler hendes optræden gør mig ked af det.
Flere