Debat: En problematisk populær metode i journalistikforskningen

”Det er vores forhåbning, at danske medie- eller journalistikforskere hæver ambitionsniveauet og i fremtiden undlader at anvende uge 46 som forskningsmetode,” skriver Kim Andersen og Erik Gahner Larsen. Anker Brink Lund kommenterer
03.11.2017 · 10:45

Nu nærmer uge 46 sig igen. Derfor skal du som journalist være ekstra opmærksom på, hvad du foretager dig. Dette er nemlig ugen, hvor danske forskere igen og igen ynder at lave undersøgelser af journalistikken i de danske medier. 

Imidlertid er uge 46 ikke blot en meget populær forskningsmetode. Den er også meget problematisk. Det betyder, at en betydelig del af den viden, vi har omkring journalistikken i de danske medier, er af tvivlsom karakter.

Uge 46 blev undersøgt første gang i 1999 af en gruppe danske forskere til bogen ’Først med det sidste – en nyhedsuge i Danmark’. Ræsonnementet for at vælge én specifik uge var, at forskerne gerne ville undersøge den journalistiske fødekæde. Til dette formål var der brug for én sammenhængende periode, da man ellers ikke kunne følge spredningen af nyhedshistorier fra den ene dag til den anden. Valget blev uge 46, da forskerne vurderede, at dette var en ”normal” nyhedsuge.

Siden er det dog gået grueligt galt. Idéen om uge 46 som en repræsentativ uge i dansk journalistik bed sig fast uden nogen validering heraf. Som vi har kortlagt i en videnskabelig artikel, har forskere sidenhen ukritisk brugt netop denne uge til at sige noget generelt om mediernes journalistiske indhold og ikke mindst om, hvordan det har udviklet sig over tid. 

Her finder vi problemet. Man kan ikke uden videre bruge uge 46 til at sige noget om den generelle mediedækning, eller hvordan den udvikler sig fra år til år. Det skyldes især, at særlige begivenheder omkring uge 46 kan påvirke den journalistiske dækning.

Et eksempel findes i 2007, hvor der var folketingsvalg i uge 46. Et andet eksempel findes i 2015, hvor Paris blev ramt af en række terrorangreb i uge 46. Og man kunne blive ved. I år er der eksempelvis kommunalvalg i uge 47. Det har selvfølgelig afgørende betydning for mediernes dækning i uge 46. 

Ikke desto mindre anvender forskere fortsat uge 46. I 2013 konkluderede Kulturministeriet i en udredning, at DR’s egenproduktion havde ændret sig fra 2008 til 2010. For nyligt blev det i rapporten ’Mediernes Udvikling i Danmark 2017’ konkluderet, at 92 procent af mediernes historier deles på Facebook.

Begge konklusioner baserer sig imidlertid kun på analyser af uge 46. Derfor er de meget usikre og muligvis direkte forkerte.

Det mest paradoksale er imidlertid, at problematikken er ganske let at undgå. Vi kan derfor give forskere en simpel anbefaling med på vejen. Erstat uge 46 med en tilfældig udvælgelse af en række dage fra den periode, du gerne vil udtale dig om. Herved fås et repræsentativt udsnit af mediernes dækning, som du kan undersøge. Samme princip kendes fra meningsmålinger, hvor et tilfældigt udsnit af befolkningen spørges til deres holdninger.

Det er vores forhåbning, at danske medie- eller journalistikforskere hæver ambitionsniveauet og i fremtiden undlader at anvende uge 46 som forskningsmetode. I så fald vil grundlaget for forståelsen af dansk journalistik nemlig blive betydeligt bedre og række ud over en arbitrær uge i november. 

Kim Andersen, ph.d.-studerende, Center for Journalistik, Syddansk Universitet, og Erik Gahner Larsen, ph.d., School of Politics and International Relations, University of Kent

 

----

Kommentar fra Anker Brink Lund, professor, dr.phil., Copenhagen Business School:

Nyhedsanalyser i uge 46

Som alle andre samfundsvidenskabelige metoder har nyhedsuge-tilgangen sine styrker og svagheder. Hvert fjerde år bliver uge 46 således præget af kampagneaktiviteter op til kommunevalget. Det må vi som forskere kildekritisk tage højde for, når vi generaliserer på grundlag af den systematiske dataindsamling. Til gengæld giver metodikken rige muligheder for at sammenligne nyhedsuger med og uden sådanne forudsigelige begivenheder historisk og aktuelt.

De alternativer metoder, som Andersen & Larsen foreslår på bagsiden af dette nummer af Journalisten, egner sig bedst til rent kvantitative analyser af statistisk art. Ønsker man at trænge dybere ned i den journalistiske substans, er nyhedsugens sammenhængende tekst-udvalg og dertil knyttede case-studier at foretrække. For eksempel med henblik på at følge en konkret nyhedshistories udvikling over tid, eller for at se på ligheder og forskelle i dækningen af de årligt tilbagevendende finanslovsforhandlinger, som er blevet indholdsanalyseret med data fra uge 46 siden 1999. 

Magasin: 

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder

Ballerup Idrætsby
Ansøgningsfrist: 30.11

Redaktør og teamleder til Dansk Flygtningehjælps kommunikationsteam

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 06.12

Vikariat, jourhavende på Avisen.dk

Avisen.dk
Ansøgningsfrist: 27.11

Journalist til Politikens sportsredaktion

Politiken
Ansøgningsfrist: 04.12

idényt søger digital forretningsansvarlig

BENJAMIN MEDIA A/S
Ansøgningsfrist: 30.11

Erfaren marketing- og kommunikationsmedarbejder

HR Skyen
Ansøgningsfrist: 08.01

Content marketing-medarbejder

Spejder Sport
Ansøgningsfrist: 23.11

Digital reporter til DR Trekanten

DR
Ansøgningsfrist: 20.11

Kommunikationschef

Varde Kommune
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationsmedarbejder på deltid med hjerte for frivillige

Kirkens Korshær
Ansøgningsfrist: 22.11

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en underviser

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 27.11

Kommunikationskonsulent til Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Undersøgende reporter til Radio24syv

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11

Radio24syv søger reporter til Aarhus eller København

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 27.11