Medieforsker Anker Brink Lund kritiserer det nye forslag til mediestøtte for at ramme Arbejderen, men åbne for støtte til Se og Hør. Han mener også, at den nye støtte vil føre til lønpres. Læs hans kritik her.
Røgen er ved at være lettet efter den heftige debat både før og efter offentliggørelsen af Dyremose-udvalgets forslag til en ny mediestøtte. Du kan læse hovedtrækkene her og se en liste over vindere og tabere her.
Men i dagens Berlingske går professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund kritisk til forslaget.
I klummen "Dyremoses korrekthed" starter Anker Brink Lund med at lykønske udvalget med deres "politisk korrekte" løsning:
»Her er tale om konservatisme af den klassiske slags, hvor man forandrer for at bevare. DR og TV2-regionerne berøres slet ikke, dagbladene beholder den lukrative nul-moms, og der afsættes et mindre beløb til fritstående internet-medier,« skriver han.
Anker Brink Lund mener, at modellen vil føre til lønpres i mediebranchen.
»Medlemmer af Dansk Journalistforbund har i forvejen tilkæmpet sig omkostningstunge privilegier, og den skitserede ordning kan næppe undgå at udløse øget lønpres, når der forhandles fremtidige overenskomster og personlige tillæg.«
Han kritiserer også Dyremose-udvalgets ide om at fjerne støtten fra eksempelvis Arbejderen, fordi dagbladet er ejet af et politisk parti. Det er i dårlig harmoni med udvalgets princip om, at mediestøtte skal være demokratistøtte, mener Anker Brink Lund.
»På den baggrund forekommer det mærkværdigt, at et af udvalgets modeller på forhånd udelukker at støtte medier tilknyttet politiske partier og andre af folkestyrets centrale grundpiller som fagforeninger og brancheorganisationer. Den kontante konsekvens er blandt andet, at dagbladet Arbejderen og fagbladet Ingeniøren mister deres nuværende distributionsstøtte. Derimod vil magasiner som Se og Hør og Dagens Medicin, der ikke får statsmidler under de gældende regler, med et par redaktionelle justeringer kunne indkassere et pænt millionbeløb fra det offentlige,« skriver han.
Anker Brink Lund var selv en af hovedmændene bag udredningen om dansk mediestøtte, der blev udarbejdet i 2009. Resultaterne fra den undersøgelse har også ligget til grund for Dyremose-udvalgets drøftelser.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har aldrig fattet, at det skulle støtte demokratiet, at den bredde befolkning, hvoraf mange er ufaglærte lønmodtagere, som tjener under det halve af hvad en journalist tjener, at de via deres skatter skal være med til at financiere, at en gruppe af højtlønnede journalister kan få supplerende bistandshjælp. Men der er nok et par smarte spaltehøkere, som kan forklare mig, hvordan den konstruktion er skruet sammen.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Niels Riis Ebbesen - du skulle lige se på lønningerne før du kaster dig ud på det dybblå hav. Hvis du fastholder din kritik skulle du måske se på Dansk Røde Kors, hvor generalsekretæren får mere end 1 million kroner.
Anker Brink Lund rammer helt ved siden af med påstanden om lønpres. Uanset hviket alternativ politikerne vælge at anvende for udregningen af en kommende mediestøtte, er påstanden fejlplaceret.
Hvis der gives mediestøtte på baggrund af redaktionelle udgifter, vil de tre forskellige lofter, og ikke mindst det monetære loft for støtten eliminere den påstand, at mediestøtte i sig selv skulle føre til lønpres. Hvis alternativet med udregning af hoveder vælges, siger det sig selv, at lønnen ikke har nogen indvirkning.
Herudover er det noget af en undervurdering af udgiverne i Skindergade. Både arbejdsgiverne og DJ er udmærket klar over, hvor og hvordan lønforhandlinger finder sted. De bliver ikke styret af en ny mediestøtte, som bliver en demokratistøtte, men af de helt grundlæggende krav som arbejdstagere og arbejdsgivere har til at få skruet velfungerende overenskomster godt sammen.
Det har faktisk fungeret rigtig godt, og jeg er overbevist om, at sådan vil det fortsætte. Vi er ansvarlige organisationer på begge sider af bordet. Det er måske også derfor, vi har vist ansvar i mediestøtteudvalget.
Mogens Blicher Bjerregård
Hvis mediestøtten skal bevares, og den med rette skal kunne kaldes en støtte til demokratiet, så ville den eneste rigtige løsning være, at støtten blev omlagt til et skattefradrag for abonnementer på aviser, blade og tidsskrifter, for på den måde ville det være skatteyderne og læserne, der på demokratisk vis bestemmer, hvilke medier som de ønsker at støtte. Og med den løsningsmodel kunne det jo være, at den enlige mor der arbejder som kassedame i Netto, rengøringsdamen, og folkepensionister også ville ha' råd til at ha' et avisabonnement - som det er nu, så skal de jo kun bidrage over skatten til noget, som de ikke selv har råd til.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Hej Michael, synes du selv, at din argumentation holder, og at den er relevant i denne sammenhæng...?
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Flere