Altinget dropper korrespondent efter »plagiat«

USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen stopper med øjeblikkelig virkning hos Altinget, fordi store dele af hendes klumme ligner en leder i The Economist. »Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er et stort sprogligt sammenfald – plagiat, kan du også sige,« siger Altingets chefredaktør til Journalisten. Annegrethe Rasmussen tager det fulde ansvar
  • Thomas Tolstrup
    Annegrethe Rasmussen anklages nu igen for at skrive for meget af, denne gang fra en artikel i The Independent. Hun erkender, at der mangler en reference.
16.12.2015 · 14:07

En sag om plagiering har fået altinget.dk til øjeblikkeligt at afbryde samarbejdet med mediets USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen, der også er redaktør af Altingets USA-portal.

Der er tale om en klumme, Altinget publicerede fredag den 11. december om morgenen. Her skriver Annegrethe Rasmussen om en bølge af populisme, der præger den vestlige verden. Men større passager af teksten ligger meget tæt op ad en tilsvarende leder i det britiske ugemagasin The Economist, der blev offentliggjort torsdag den 10. december om aftenen. Så tæt, at Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen, selv bruger ordet ’plagiat’.

»Vi er blevet gjort opmærksomme på, at der er et stort sprogligt sammenfald – plagiat, kan du også sige – og sammenfald mellem holdninger og vurderinger med en leder i The Economist. Og så har vi fundet ud af, at det bryder så meget med vores etiske grænser, at vi ikke kan leve med det,« siger Rasmus Nielsen.

Han vurderer selv, at der er tale om en tredjedel af lederen i The Economist, der går igen i den danske klumme.

Tager det fulde ansvar

Annegrethe Rasmussen er ansat gennem en freelancekontrakt, der stod til at udløbe ved nytår. Men som konsekvens af sagen vil samarbejdet ophøre øjeblikkeligt, og kontrakten vil ikke blive genforhandlet, fortæller Rasmus Nielsen.

»Vi har foreholdt hende, at hun var blevet inspireret af The Economist, og det har hun også erkendt og beklaget. Det er en sag, vi er kede af, for Annegrethe er jo en meget velskrivende dame og meget velorienteret om politik. Men vi er nødt til at beskytte vores etiske standarder og værne om dem. Desværre er mediebranchen præget af forskellige typer af kopiering, og det vil vi meget gerne være fritaget for,« siger han.

Journalisten har forsøgt at fange Annegrethe Rasmussen på telefonen til et interview uden held. Men hun har sendt Journalisten et skriftligt svar:

”Jeg kan bekræfte, at jeg ikke i første omgang krediterede Economist, og den forglemmelse er jeg rigtig ked af og tager det fulde ansvar for. Jeg er glad for, at henvisningen står under artiklen nu, og henviste også til den omgående på sociale medier i adskillige omgange umiddelbart efter, at artiklen blev tilgængelig online. Jeg er taknemlig for, at Journalisten giver mig mulighed for en kommentar, og har ikke nogen yderligere kommentarer, ikke for at være uvenlig eller utilgængelig, men fordi jeg, som vel ikke er uforståeligt, er ret ærgerlig og ked af det.”

Opdaget af journaliststuderende

Det er ikke første gang, Annegrethe Rasmussen er indblandet i en sag om plagiering. I 2001 blev hun fyret fra stillingen som chefredaktør ved Berlingske Tidende, da det viste sig, at en leder, hun havde skrevet, indeholdt flere passager, der var nøjagtige kopier af ledere, der havde været trykt i Politiken. Annegrethe Rasmussen forklarede dengang, at der havde været tale om en kladde, hun ved en fejl sendte til tryk.

Journalisten blev gjort opmærksom på sammenfaldet mellem Annegrethe Rasmussens klumme og Economist-lederen af den journaliststuderende Rolf Kock Sørensen.

»Jeg læser rutinemæssigt The Economist og ser så også klummen på Altinget via Facebook. Det første, der slår mig, er ligheden mellem et afsnit, hvor hun skriver, at støtten til populistiske partier er uden sidestykke siden 30’erne, hvilket nærmest ligner en oversættelse af Economist,« fortæller Rolf Kock Sørensen.

Han henviser til en passage, hvor Annegrethe Rasmussen blandt andet skriver: ”På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet."

Tilsvarende hedder det i Economist-lederen: ”Against the backdrop of terrorism, these fearmongers pose a serious threat to the openness and tolerance that Western societies take for granted."

Efter at have læst teksterne grundigt, satte Rolf Kock Sørensen sig ned og lavede en grundig sammenligning, hvor han altså fandt en række sammenfald mellem de to tekster. Herefter skrev han dels til Annegrethe Rasmussen, dels til Altinget med sin kritik, inden han onsdag morgen kontaktede Journalisten med sin viden.

Vil ikke gennemgå tidligere tekster

Altinget har valgt at lade Annegrethe Rasmussens klumme ligge på sitet og under teksten tilføje en præcisering af, at dele af klummen er inspireret af en leder i The Economist, samt beklage, at det ikke fremgik ved publiceringen.

»Jeg synes, det vil være uærligt over for læserne, hvis man bare slettede den, og de presseetiske retningslinjer siger da også, at man som hovedregel skal undgå at slette noget. Desuden står der ikke noget i klummen, som er forkert. Så jeg synes, det er mest ærligt at lade den stå,« siger Rasmus Nielsen.

Kan der ligge andre tekster i Altingets arkiv med tilsvarende plagiering?

»Det har vi ingen viden om, men ingen grund til at tro. Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå hendes tekster. Generelt er Annegrethe Rasmussens tekster præget af hendes egen indsigt og egne oplevelser, så der er ingen grund til at tro, at der er fortilfælde.«

Og det skærper ikke mistanken, at Annegrethe Rasmussen tidligere har haft en sag om plagiat?

»Nej. Det er en gammel sag, som hun har taget sin straf for.«

Journalisten afbryder samarbejde

Sagen kommer også til at få konsekvenser for Annegrethe Rasmussens samarbejde med fagbladet Journalisten, som hun blogger for om amerikanske medieforhold. Det samarbejde har Journalistens redaktør, Øjvind Hesselager, nu afbrudt.

»Jeg har været glad for hendes blogindlæg, men af hensyn til Journalistens troværdighed stopper vi nu samarbejdet. I løbet af januar vil vi gennemgå de indlæg, hun har skrevet til os for om muligt at sikre, at der er kildeangivet godt nok,« siger han.

Annegrethe Rasmussen understreger, at der ikke er noget at komme efter i de indlæg, hun har skrevet til Journalisten.

"Det ser jeg med sindsro frem til. Alle mine indlæg hos jer har omhyggelig kildeangivelse, og der er intet at komme efter," skriver hun.

Opdatering klokken 14.50: Efter Journalistens omtale har altinget.dk også bragt en beklagelse under overskriften "Altinget beklager problematisk klumme".

Præcisering 17/12 klokken 9.38: Rolf Kock Sørensen har ønsket at præcisere, at han ikke mener, der er tale om en "nøjagtig oversættelse", men "nærmest en oversættelse" af det afsnit, han beskriver.

Kommentar

16/12/2015 - 15:38

Peter Mulvany

13 linjer. Jeg ser kun 13 linjer ud af i alt 120, hvor Annegrethe Rasmussen har skrevet af efter The Economist. Det er selvfølgelig forkert at kopiere uden tydelig kildeangivelse. Det hører ingen steder hjemme og berettiger en faglig advarsel. Afsnittet er en kort og banal analyse af europæisk højrepopulisme, der truer tolerancen. Sådan noget kan AR formulere i søvne, og plagiatet beviser i værste fald journalistisk dovenskab. Spørgsmålet er, hvad Altinget er bange for.

16/12/2015 - 15:54

Stig Jonstrup Pedersen

Hvad der er retfærdigt, kan være svært at sige, men nu er det jo ikke første gang Annegrethe Rasmussen lader sig kraftigt inspirere af andres værker.
Hun blev i september 2003 fyret fra Berlingske, da hun kopierede en leder fra Politiken. Så det.

16/12/2015 - 15:57

Per-Henrik Goosmann

Spørgsmålet er, om denne "sag" er stor og principiel nok til at rejse tvivl om ARs arbejde før og nu. Hvis vi skal ned i denne skostørrelse og indføre en nulfejlskultur med samme konsekvens, hver gang der bliver begået fejl, er jeg bange for, at fremtidens journalistiske arbejder kommer til at ligne en standard revsionspåtegning. Naturligvis skal fejl rettes, påtales og undskyldes, men det her - det ligner en overreaktion. Med mindre der er noget, vi ikke har fået at vide?

16/12/2015 - 16:06

Christian Vangsø Bentsen

Hold nu kæft mand. Det er da ikke i nærheden af at være plagiat og hvorfor oplyser Altinget.dk deres læsere om at der er tale om at dele af klummen er "inspireret" af en leder når altinget overfor Journalisten angiver at der er tale om plagiat?

Altingets redaktion - må man konkludere - lyver altså enten overfor deres læsere eller overfor Journalisten!

"Løgneren Rasmus Nielsen afbryder samarbejdet med Annegrethe" havde været en mere sigende rubrik.

Normalt hjælper jeg folk jeg møder på min vej hvis der kæde er faldet af cyklen eller de har tabt en pose eller lignende. Nu bor jeg tilfældigvis tæt på altingets lokaler og passerer det et par gange om dagen. Skulle Rasmus Nielsens kæde hoppe af så vil jeg passere ham - i en hoverende gang.

Hold da op for en ualmindeligt ringe chefredaktør der ikke står på mål for sine ansatte. Man skal helt åbentlyst være studentikos journaliststuderende, journalist eller chefredaktør for at kalde ANs klumme for plagiering.

Redaktioner er tilsyneladende primært styret af en helt særlig art ubehagelige typer hvis ledelsesstil er så ringe at det burde være forsidestof på de selvsamme medier som de ubehagelige typer kontrollerer.

Hvis du overhovedet læser dette Annegrethe så giver jeg et glas vin eller en kop kaffe næste gang du lægger vejen forbi København og sov trygt vel vidende at du blev taget i rumpetten af Rasmus Nielsen og crew. Du kan da uproblematisk lade dig inspirere af en hvilken som helst artikel, leder eller bog og gengive det i din egen KLUMME.
At Rasmus Nielsen så vil sværte dig kan du notere i skuffen: Ubehagelige typer!

Rock on og ha' en god jul

C :-)

16/12/2015 - 17:17

Bjarke Larsen

Journalistens reaktion med at afbryde samarbejdet med Annegrethe Felter Rasmussen - uden på nogen måde at have tjekket, om hun skulle have gjort noget tilsvarende - er bare helt ude i hampen og en uanstændig måde at behandle en freelance medarbejder på.
Det er uværdigt i almindelighed - og det er specielt uværdigt af et fagforeningsblad.

16/12/2015 - 17:28

Øjvind Hesselager, redaktør

Kære Bjarke

Tak for replik.

Jeg er uenig. Hvis Journalisten fastholdt at bruge en blogger, der er ramt af kritik fra et andet medie, der ikke vil bruge hendes arbejde, vil det sætte et enormt fokus - også i debatspalterne - på vedkommendes videre arbejde for Journalisten.

Derfor undersøger jeg nu sagen.

Mange venlige hilsner

16/12/2015 - 17:47

Erik Svarre

I sagen med "plagiering" af Politikens leder troede/tror jeg på Annegrethe Rasmussens forklaring med, ar hun var kommet til at aflevere det forkerte dokument til trykning.
Hun forklarede dengang, at hun havde arbejdet med flere dokumenter bl.a. også et, hvor hun havde klippet passager fra Politiken ind til inspiration/modspil for sin egen leder. Den situation kender mange journalister sikkert, at man arbejder i "splitskærm" med to dokumenter og så pludselig får man rodet rundt med dokumenterne. Jeg har set den slags ske på min tidligere avis. Endda for en chefredaktør. Uden at der var tale om, at chefredaktøren havde skrevet noget af i den forbindelse.
Hvis sagen dengang havde været ført ved en domstol og ikke ved en redaktionel standret, tror jeg ikke, at Annegrethe Rasmussen havde fået den hårde medfart. For der var virkelig meget tvivl, der burde være kommet den tiltalte til gode, men i den foreliggende situation kunne Berlingske Tidende nok ikke have gjort det anderledes.
Annegrethe Rasmussen valgte efterfølgende at starte fra bunden igen og arbejde sig ud af problemerne. Meget flittigt og vedholdende, hvilket for mig har aftvunget den største respekt. Hun lykkedes virkelig med et come back - trods alle odds imod. Og nu er hun tilsyneladende så tilbage ved start igen.
Men denne gang vil man heller ikke høre på, hvad hun har at sige til sit forsvar og heller ikke lade tvivlen komme hende til gode. Tværtimod bliver hun nu dømt som en "gentagelsesforbryder."
Hvis man har fulgt Annegrethe Rasmussens arbejde her, der og allevegne, så ved man, at hun arbejder hurtigt. Formentligt alt for hurtigt. Med den fart, der har været på, føler jeg mig overbevist om, at hun simpelthen har glemt af opgive Economist som kilde. Velvidende at Economist læses af rigtig mange af Altingets læsere, ville det da også være mere end torskedumt af Annegrethe Rasmussen ikke at angive Economist som kilde.
Straks da hun så artiklen gengivet. På sociale medier gik hun ind her ifølge sin egen forklaring og krediterede Economist. Nej, Annegrethe Rasmussen har heller ikke i denne sag været i ond tro.

16/12/2015 - 18:22

Dorte Toft

Ret så enig med Erik Svarre.

16/12/2015 - 19:01

Signe Wenneberg

Fuldkommen enig med Erik Svarre og Dorte Toft og andre. Det er helt utilstedeligt at fyre en vildt dygtig skribent fordi hun i hast har lavet en fejl. Vi har alle lavet fejl. Tempoet er helt sindssygt for journalister nu. Altinget overreagerer og det er pinligt at se, at vores forbund også overreagerer...

16/12/2015 - 19:03

David Bentow

Jeg synes tidslinjen står lidt uklart her. Ovenfor refererer Erik Svarre til, at Annegrete Rasmussen krediterede The Economist straks da hendes klumme blev offentliggjort online.

Sådan læser jeg det også. Annegrete Rasmussen oplyser, at "Jeg er glad for, at henvisningen står under artiklen nu, og henviste også til den omgående på sociale medier i adskillige omgange umiddelbart efter, at artiklen blev tilgængelig online."

Men hvis hun blev klar over, at hun havde glemt at kreditere The Economist umiddelbart efter hendes klumme blev offentliggjort, hvorfor kontaktede hun så ikke bare Altinget direkte, så krediteringen fremgik af artiklen? Det er jo nemt nok med en online-artikel.

Det mest logiske er vel, at hun selv henviste til Altingets præcisering, efter denne var offentliggjort. Det synes jeg bare er svært at tage som et selvstændigt bevis på, at der var tale om en hændelig fejl.

Det er naturligvis muligt, at der er tale om en banal forglemmelse. Herfor tæller, at der åbenlyst ikke er tale om en direkte kopi af hele lederen i The Economist. Omvendt må jeg være enig med Rasmus Nielsen i, at det sproglige overlap er påfaldende, og umiddelbart er svært at kunne forklare med at hun blot er inspireret af Economist-lederen.

16/12/2015 - 19:04

Øjvind Hesselager, redaktør

Kære Signe

Tak for kommentar.

Formandsskabet skal stå på mål for meget, så denne fritager jeg dem for:

Det er min afgørelse som redaktør, på det redaktionelt uafhængige Journalisten, at afbryde samarbejdet og iværksætte en undersøgelse.

Mvh

16/12/2015 - 19:06

Frans Josef Meyer

Ja, også ret så enig med Erik Svarre.

16/12/2015 - 19:16

Jesper Schou Hansen

Hvis der er tale om et forholdsvis kort afsnit (om et emne man må formode, at hun ved alt om), så forekommer en 2 x fyring at være en noget hård straf for at undlade at skrive: i følge The Economist.
Jeg er stort tilhænger af, at vi skriver både klart, præcist og med kildeangivelse. Men hvis vi skal frem til en nul-fejl kultur (ellers vanker der en fyreseddel), så bliver der gang i svingdøren og hos a-kassens rådgivere.
Jeg synes, at de alt for skarpt vinklede historier, hvor læseren sidder med en opfattelse, som der reelt ikke er dækning for, at langt værre. De optræder nærmest dagligt i danske medier - og det uden det har tilsvarende konsekvenser.

16/12/2015 - 19:37

Dorte Toft

Hej David,

Tænkte lidt i samme retning, men det er jo ikke altid, man får genlæst, hvad man afleverede dagen før (eller ugen før). Ude af øje, ude af sind. Og så følger et ærgerligt "satans", når man bliver opmærksom på, at man har begået en fejl. Om man selv opdager det, eller en anden har hjulpet. Derefter får man det straks rettet på nettet.

Personen, der undrede sig over sammenfaldet, synes så i denne sag at have opfattet det som bevidst plagiering og gik åbenbart ikke til skribenten, men til arbejdsgiveren. Han tilføjede så selv "en præcisering". Forhistorien har måske spillet en rolle.

Men det her bliver til gætterier. Dog ville jeg meget gerne se en ordentlig afdækning, især af Berlingske-sagen.

16/12/2015 - 19:41

Pernille Lützhøft

Det vil være en evig diskussion mellem inspiration og plagiering. Det findes også indenfor for eksempel design. Hvor mange gange er Myrestolen ikke blevet plagieret eller nogen har kraftigt ladet sig inspirere. 13 linier ud af 120 er vel næppe plagiat - og slet ikke ,når det ikke er hovedlinierne.
AR - denne sag må vist høre til blandt bagatellerne. Vil savne dig her.

16/12/2015 - 20:02

David Bentow

Kære Dorte,

Jeg er helt enig i, at der kan ske "smuttere", som så efterfølgende naturligvis skal rettes, uden at det bør medføre sanktioner over for skribenten.

Men jeg undrer mig blot over, at Annegrete Rasmussen siger at hun rettede artiklen på sociale medier "umiddelbart efter" den var blevet offentliggjort.

Set i lyset af Altingets reaktion, må jeg nemlig antage at hun ikke selv henvendte sig til dem. Jeg, og alle andre journalister, har vel oplevet, at vi har skrevet artikler i god tro, der efterfølgende er blevet præciseret eller rettet af den ene eller den anden grund.

Så hvis hun selv har henvendt sig til Altinget efter hun er blevet gjort opmærksom på forglemmelsen, så er jeg enig i at Altingets reaktion virker for hård.

Men hvis hun ikke selv har rettet henvendelse til Altinget da hun bliver gjort opmærksom på sammenfaldet, så kan jeg egentlig godt følge, at Rasmus Nielsen mener at der er tale om et tillidsbrud.

Ja, sociale medier fylder meget i dag. Men Annegrete Rasmussens forpligtelse må vel stadig være først og fremmest at rette henvendelse til hendes arbejdsgiver, og ikke gøre det via sociale medier.

Igen vil jeg understrege, at jeg ikke kender forløbet, og derfor ikke kan eller vil stille mig til dommer over, hvem der har mest ret her. Men jeg synes bare ikke at Annegrete Rasmussens forklaring virker helt logisk og sammenhængende for mig.

16/12/2015 - 20:12

Dorte Toft

Kære David, Om den journaliststuderende henvendelse vedrørende plagiat står: "Herefter skrev han dels til Annegrethe Rasmussen, dels til Altinget med sin kritik"... så tilsyneladende samtidigt. Der kan være tidsforskelle eller rejseaktivitet, der spiller ind vedr. AR's kontakt til Altinget. Men igen. Gætværk. Så jeg stempler nu ud.

16/12/2015 - 20:30

Christel Thrane

Hold da op en storm i et glas vand?
Her er da tale om en komplet overreaktion!
AG - du har min FULDE opbakning og støtte. Hvor er det langt ude, og håber Journalisten efter gennemgang af sine artikler stikker dig en undskyldning...

16/12/2015 - 20:57

Merete Just

Erik Svarre rammer spot on.
Alt godt til dig, Annegrethe Rasmussen, mens du rejser dig. Du er stadig i top!!!

16/12/2015 - 21:04

Ole Gerstrøm

Jeg forbløffes over mængden af deltagere her, der synes det er OK at skrive af. Det forklarer nok, at ofte når jeg læser presseartikler, så spørger jeg mig selv, hvorfor man ikke bare kunne afmærke med fed, når man skriver noget nyt, og lade gentagelserne/afskrifterne stå med gråt.

16/12/2015 - 21:23

Trine-Maria Kristensen

Jeg synes da ikke det er ok "at skrive af" og hvis jeg troede, der var tale om snyd, ville jeg da springe på vognen med forargelse - det kilder jo så dejligt i maven :-) Men har man fulgt ARs arbejde bare en smule ved man jo, at hun er myreflittig og følger med i alt. Hun deltager begejstret i debat online og hun ved da godt at masser af hendes læsere i DK læser Economist = hvis hun bevidst skulle plagiere ville hun nok vælge et mindre kendt amerikansk medie? Det er jo ikke sådan, at hun ikke kender konsekvenserne af at blive beskyldt for plagiat? Personligt dropper jeg nok Journalisten før jeg dropper AR - under terrorangrebet i Paris var AR konstant først med alle live nyheder (takket være sit ekstremt gode kildenetværk i både Washington og Paris) Hun er i mine øjne en vaskeægte gammeldags journalist, hun knokler med sine historier, hun analyserer og faktachecker og hun deler altid gavmildt af sin viden. At hun har lavet en fejl i farten er ærgerligt - men I ved godt, at hvis man ikke laver fejl, så laver man for lidt, ikke? (Full disclosure: jeg kender AG fra vores tid sammen i kvindenetværket Albrightgruppen - jeg har besøgt hende på en studietur i Washington, jeg følger hende online og ser hende ca. 2 gange om året i sociale sammenhænge!)

16/12/2015 - 21:35

Lene Rimestad

Jeg synes ikke, at dt er ok at skrive af. Men jeg synes, at det er ok at begå en fejl. Især hvis man er så produktiv som AR. Hvis der ikke skal mere til at ryge ud, så kan jeg da godt skrue op for min paranoia.

16/12/2015 - 21:39

Gretelise Holm

"Den af jer, som er ren, kaster den første sten."

16/12/2015 - 22:13

Merete Just

Naturligvis er det aldrig okay at skrive af! Men det er et paradoks, at vi skal producere til talrige platforme på ingen tid samtidig med, at en fejlfinderkultur bliver udbredt!
Errare humanum est!

16/12/2015 - 22:28

Mikael Lindholm

Denne her får jeg nok høvl for. Men slap lige af her. Enhver, der har været korrespondent i USA, kender alt til at skrive af. Jeg har set mangeårige danske korrespondenter i USA skrive nærmest ordret amerikanske avisartikler af. At Annegrethe "kun" har skrevet en passage af, vidner om mindre dovenskab, end så mange andre har udvist. Som korrespondent skal man fortolke, hvad der sker internationalt og selvfølgelig i særdeleshed i det land, man selv arbejder i. Som korrespondent fra et lille land som Danmark er det enormt vanskeligt at have alle de førstehåndskilder, der skal til, for at producere "egne" historier. Så man lader sig inspirere af, hvad de lokale kolleger finder frem til af oplysninger. Når man gør det, så skal selvfølgelig citere kilden. Men så skal jeg spørge, hvilke redaktioner, der synes, at det er fedt med en artikel eller et indslag, hvor en masse andre medier bliver citeret? Jeg har oplevet den slags citater blive redigeret ud i processen, fordi "det fylder unødigt", men hvor den reelle årsag snarere handler om at skjule, at ens eget medie ikke har adgang til primærkilder. Ja, det ville have klædt Annegrethe at citere The Economist, men hvis vi skal lynche korrespondenter for at undlade kildecitater, så står hun på ingen måde forrest i køen, og så kan vi ellers åbne for en inkvisition, der brænder mange på bålet. Annegrethe er dygtig. Slap af og spis brød til.

16/12/2015 - 22:35

Charlotte Toft

Har kendt og sidenhen fulgt Annegrethe i mange år, og har STADIG den største respekt for hendes indsigt, formidling og analyser. Hun refererer selv i et væk til andre og deler artikler og ledere - også den hun nu anklages for at have kopieret fra. At opsige samarbejdet, fordi hun "er ramt af kritik fra et andet medie, der ikke vil bruge hendes arbejde", og det ellers ville påvirke debatten er en voldsom overreaktion, der nok følger nogle principper, men ikke den sunde fornuft, når man samtidig vil undersøge sagen.

16/12/2015 - 23:10

Christian Vangsø Bentsen

Du kan simpelthen ikke være det bekendt Øjvind.

Jeg læser temmelig godt engelsk. Jeg forhandler med amerikanske virksomheder på engelsk. I skrift og tale.
Annegrethe har jo ikke plagieret noget som helst.

LÆS:
"Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet."

Skulle ovenstående være en "nøjagtig oversættelse" af nedenstående?

"Mr Trump and Ms Le Pen are not alone. Support for the populist right in America and parts of Europe is unparalleled since the second world war. Against the backdrop of terrorism, these fearmongers pose a serious threat to the openness and tolerance that Western societies take for granted."

Nej vel. Det er ganske enkelt faktuelt forkert hvad Rolf Sørensen hævder. Der er ikke tilnærmelsesvist tale om en "nøjagtig oversættelse". Helt ukritisk kolporterer Journalisten at der er tale om en "nøjagtig oversættelse". Det er jo pinligt og hvad er Rolf Sørensens forudsætning for at kunne engelsk? At han har gået på gymnasiet???

Der er ganske enkelt tale om at Annegrethe er orienteret gennem mange flere medier end almindelige mennesker kan nå at læse. Annegrethe har så læst en formulering hun har taget til sig - sandsynligvis fordi den lyder godt.

Fakta er bare at hun ikke har plagieret. Når så du som ansvarshavende redaktør argumenterer ud fra en præmis om at Annegrethe har plagieret på trods af at Altinget overfor deres læsere anvender udtrykket "inspireret" så er du vitterligt en styg fyr Øjvind.

Og jeg er ikke forarget a la Zenia Stampe/Rothstein/Metz over din "tone". Jeg er grundlæggende provokeret over at en voksen mand og ansvarshavende redaktør kan finde på at opføre sig så ondskabsfuldt som tilfældet er.

Du, Christian Jensen og Rasmus Nielsen må da møde ind i morgen og modtage absolut ingen hilsner.

Man ødelægger ikke folks livsførelse på det grundlag du og de andre to kvindehadende mænd disker op med.

I skal ikke skamme jer fordi i er grimme i munden men fordi i er decideret ondskabsfulde!

16/12/2015 - 23:14

Anders Hede

Jeg er glad for at man kører en hård stil. Der er 100vis af journalister og meget få kommer i problemer med plagiat og nærmest ingen kommer det 2 gange.

Det forlyder weekendavisen også har en artikel omkring et andet eksempel på noget der i hvert fald mangler kreditering.

Branchen er i knibe ovenpå Qureshi sagen og jeg tror der er brug for flere der kigger efter i sømmene, så den slags ikke kan ske.

16/12/2015 - 23:19

Kim Elmose

(Disclaimer: Ja, jeg kender AGR, hun er i mit professionelle netværk og og har mødt hende et par gange )

Jeg har den største respekt for AGR - og synes, at det er helt vildt overdrevet, at Journalisten, Altinget og Information fyrer hende for plagiat UDEN at der er fremlagt beviser for andet end en dum fejl - nothing fucking else. Som Gretelise Holm skriver "Lad den der er ren , kaste den første sten".

Og at sætte artiklerne om Michael Qureshi ind som relaterede artikler - og nævne hendes navn i sammenhæng med hans. Det er sgu tæt på karaktermord for en manglende citat - og ikke som med Michael Q, der angiveligt har opfundet adskillige kilder ud af det blå.

AGR skal ikke på denne baggrund straffes så hårdt som hun bliver i disse timer - ventileret af sociale medier - med som Erik Svarrer skriver henvisninger til sagen på 2001, som hun ved gud er blevet straffet hårdt for. Alligevel har hun kæmpet sig tilbage , leverer indsigtsfulde artikler om USA og politik, er myreflittig på nettet og kender om nogen i dansk journalistsfære "nettets natur". Hvorfor fanden skulle hun ( oven på balladen i 2001 ) så rå-plagiere?

Jeg savner i hvert fald først og fremmest beviser for at hun har gjort noget, der er SÅ alvorligt, at det skal kaldes plagiat OG koste hendes professionelle levebrød.

Det begynder at lugte af Jesuitter-overreaktion og medieverden i selvsving, når vi lige nu kun kender til et manglende citat og mig bekendt ikke "en tredjedel af artiklen". Det skal være mere heftigt end det for at skride så hårdt til værks.

Jeg håber, at AGR får lidt - bare lidt - benefit of the doubt - og en retfærdig rettergang i medierne - men det er der desværre ikke megen udsigt til . Lige nu er der vist tale om standret.


16/12/2015 - 23:25

Bent Gringer

Jeg vil ikke påstå, at jeg aldrig har fået en original tanke. Men det meste af det, jeg tror, tænker og mener har jeg da fået (noget af) fra andre. Og derefter taget til mig og gjort til mit eget - som en brik i mit samlede analytiske puslespil. Som derefter hjælper mig med at udvælge, validere og fravælge andre nye brikker i konstruktionen. Sådan fungerer videnskab, og sådan fungerer journalistik. I Annegrethes tilfælde rasende hurtigt, dygtigt og informativt. For mig som læser er det ret ligegyldigt, om pointen og en del af ordene i 13 linjer ud af en længere analyse er "Annegrethes egne" eller om hun er blevet inspireret - hun har under alle omstændigheder ansvaret for at bringe dem videre i eget navn, og det er faktisk det, jeg "køber", når jeg læser Annegrethes artikler: Hun kuraterer en del af min nyhedsstrøm, og det gør hun særdeles flittigt og til min store tilfredshed. Jeg bruger så en del af hendes analyser, når jeg videre frem kloger mig på verden - det gør vi alle.
Problemet her er, hvis journaliststanden foregiver eller tror, at det IKKE forholder sig sådan med (analytisk) journalistik og politiske klummer. Det er direkte naivt. Jeg synes selvfølgelig, det er fint at kreditere kolleger, hvis man bruger deres arbejde og fint nok med kildecitater i øvrigt. Men hvornår skal man kildecitere sine holdninger?
Måske handler denne ikke-sag om noget helt andet: "Ih hvor er vi rene allesammen". "Altså undtagen dig Annegrethe". Og DET er da en god person-historie. Men selv om den er sand, er den ikke rigtig. Og efter min mening - som jeg har fra nogen andre, måske The Economist? - altså heller ikke rigtig relevant.
Så spis brød til (som jeg erfarer, at Mikael Lindholm har skrevet ovenfor) og gem lidt af helligheden til julegudstjenesten.
PS: Jeg er også en god ven af AG. Men det er ikke derfor, jeg læser, hvad hun skriver. Og jeg håber ikke, det diskvalificerer min argumentation.

16/12/2015 - 23:27

Anders Hede

Christian.
Hvor er du bare utilstedelig at du bringer køn ind og tale om kvindehadere. Det er simpelthen for lavt. Jeg er sikker på AGR gerne vil have sig frabedt at skulle høre noget så åndsvagt til hendes forsvar

17/12/2015 - 01:35

Sigrid Dyekjær

Hvor er dog pinligt og grotesk overreaktion Øjvind Hesselager. Tag jer nu sammen og lad være med at være så forskrækkede og følsomme overfor den slags (mindre) fejl. Anne Grethe er så indsigstfuld og dygtig at vi alle vil savne at læse hendes indlæg. Og fordi hun glemmer at citere en enkelt gang, som hun i øvrigt ikke er blevet dømt for, men hun bare oplyser om med det samme det går op for hende, og så reagerer du og andre så overfølsomt overfor dette. Skriv dog bare en anden gang til hende at hun lige skal huske at have kilder på, selvom hun har så super travlt. Opfør dig som en kollega i stedet for en dommer der dømmer hende. Det klæder dig ikke, ej heller Journalisten!

17/12/2015 - 03:03

Nick MacGregor Sadolin

Jeg er ikke journalist, men historiker og økonom (selvom jeg dog har arbejdet på både avis og TV dokumentar- og nyhedsredaktioner gennem flere år), og jeg kender ikke Annegrethe Rasmussen:

Som sikkert mange andre har jeg gennem mange år læst meget af det som Annegrethe Rasmussen har skrevet, og selvom jeg ikke altid er enig i hendes meninger, synes jeg at hun er en fantastisk dygtig skribent og en skarp analytiker. Jeg vil gå så vidt at sige, at jeg tro at hun giver fuld valuta for pengene.

Naturligvis er det vigtigt altid at huske at kildeangive, hvis man låner en viden eller tekst, således at man ikke tager æren for noget som man ikke selv har udtænkt/udfærdiget. Men man skal blot følge med hos Annegrethe Rasmussen, og så ved man at hun har mange tekster mange forskellige steder (og sikkert mange af dem skrevet indenfor smalle tidsrammer). Det lyder ikke på nogen måder som om der tale om andet end at noget er smuttet for hende i forbifarten, hvilket er uheldigt men menneskeligt (og jeg finder at det er helt ufatteligt at et ord som plagiat overhoved fremgår i denne forbindelse her).

Derfor virker det på mig som en meget overdrevet reaktion at Altinget på baggrund af en misser vælger at ophøre samarbejdet øjeblikkeligt. Man kunne have nøjedes med at påpege overfor Annegrethe Rasmussen at dette ikke burde ske igen og samtidig have beklaget uheldet overfor læserne. Men Altinget er sandsynligvis blevet nervøse da både BT og Regeringen i øjeblikket er i stormvejr, og de har derfor i stedet valgt en – synes jeg – både meget overdramatisk og meget uværdig måde at reagere på.

Men der hvor man virkelig kan undrer sig er når man ser Journalistens, hendes eget fagforbunds blads, reaktion. I uafhængighedens tjeneste taber deres redaktør fuldstændigt sit hoved – og opfører sig som en hysterisk kælling på fondsbørsen: Han bliver grebet af panik, også selvom der tilsyneladende ikke er skyggen af Annegrethe Rasmussen skulle have et problem i forhold til Journalisten, og han taber derfor det hele på gulvet.

For redaktøren beslutter egenhændigt (det skriver han jo selv – at hans forbundsledelse ikke har blandet sig i det), at Annegrethe Rasmussen nu – på sit egent fagforbunds blad – får sin helt egen undersøgelse – og tilsyneladende med den selvsamme redaktør som dommer. Her skal hun nu efterforskes for plagiat (endda på trods af at selv Altinget ikke finder at en tilsvarende undersøgelse er nødvendig hos dem).

Sikken dog en en umådelig uværdig ledelsesstil, og jeg synes at nogle i Dansk Journalistforbunds ledelse burde hamre denne redaktør oven i låget, således at hans små grå celler kan blive rystet på plads igen.

Til Annegrethe Rasmussen vil jeg blot sige:

Du har helt sikkert større nosser end to tossefår du netop har været i clinch med, så bare hop op på hesten igen og rid videre!

(Nu kan man håbe at den danske medieverden ikke blot har berøringsangste tossefår af begge køn som chefredaktører, og at der derfor sidder en eller flere slagsen som bruger hovedet ved at hyre Annegrethe Rasmussen, idet hun ville være et scoop for ethvert seriøst skrivende medie.)

17/12/2015 - 08:00

Jørgen Dragsdahl

Tilslutter mig hett hvad Mikael Lindholm skrev ovenfor - og tager derfor også afstand fra Altingets og Journalistens overreaktion. Som Mikael Lindholm har jeg også gennem en lang årrække været korrespondent i USA. Det er uundgåeiigt, at de hjemsendte produkter i vidt omfang gentager informationer og dermed også sproglige vendinger fra "lokale" medier. Blot tidsforskellen sat kravet til aktualitet forhindrer, at man kan nå ret meget selvstændigt. En meget kendt og beundret korrespondent havde en fast rutine, hvor han hver morgen læste New York Times og Washington Post på sit kontor - lænede sig tilbage med lukkede øjne - og skrev derefter sit bidrag til mediet. AGR har en ekstremt høj produktivitet og det er usandsynigt, at hun kan lave original research i dette omfang. Men hun har klart nok et kildenet, som sikrer, at hun har et godt grundlag for vurdering af sandhedsværdien af lokale mediers produktion og væsentligheden. Altinget og Journalisten viser, at redaktørerne er uden den nødvendige erfaring. Men bevares - hæv bare jeres free lance lønninger, så folk kan bruge flere dage på produkterne, som I vil aftage.

17/12/2015 - 08:13

Else Christensen

Sikken en pinlig overreaktion. Annegrethe Rasmussen er ikke engang i nærheden af plagiat. Jeg er historiker med American studies som bifag og følger godt med i amerikanske medier. Når jeg læser AG´s tekster er det fordi jeg ved, at hun altid har gjort hjemmearbejdet og tygget de relevante medier igennem, før hun skriver sin analyse. Hun har aldrig lagt skjul på, at det er det, hun gør. Og hun gør det godt. Træfsikkert med fingeren på pulsen. Naturligvis ligner dele af teksten noget, der er skrevet før. Hvor mange måder kan det basale i teksten siges på (uden at radbrække sproget, hvilket vi som journalister helst vil undgå). Vi ved alle, at der er faste vendinger og formuleringer, som bruges igen og igen. Desværre tyder dette på, at udenrigsjournalistik bliver stedmoderligt behandlet af vores fagforbund.

Jeg vil i øvrigt indskyde, at AG på sin Facebook-profil fra begyndelsen gjorde opmærksom på, at hun havde benyttet artiklen fra The Economist.

Og - en ganske personlig og subjektiv mening - så handler det måske også en del om jantelov og om at der var nogle stykker, der ikke kunne lide det som AG skrev i den pågældende artikel.

Det er en ommer - Journalisten!

17/12/2015 - 08:47

Russel Marks

Virker som voldsom overreaktion fra Altinget, Information og Journalistens redaktører, og jeg vil våge den påstand at var Michael Qureshi ikke blevet afsløret i mangeårigt fusk, så var det her aldrig sket.
D'herrer redaktører bør tage et par dybe indåndinger i en god lang juleferie og spørge sig selv om straffen virkelig matcher "forbrydelsen".
Nej, det er ikke ok at plagiere. Nej, jeg kender ikke Annegrethe Rasmussen personligt og har aldrig mødt hende eller interageret med hende på sociale medier, men ja, jeg anser normalt mig selv som journalistisk puritaner, men jeg kan se, at jeg i den grad er blevet overhalet.
Kære kolleger, det er ok at indrømme en fejl og lave sine beslutninger om - som fx Annegrethe Rasmussen har gjort det.

17/12/2015 - 09:46

Claus Hensing

Jeg kender Annegrethe Rasmussen (fra fælles studietid).
Jeg mener 100%, at man skal angive sine kilder - og det er ikke sket her, hvad det burde.

Med dét på plads vil jeg gerne pege på, at denne sag er mindst lige så pinlig for de chefredaktører, der som Pavlovske hunde "dropper" et langvarigt samarbejde på grundlag af en mindre (undladelses)synd og uden at have undersøgt "syndens" omfang.

Det virker skræmt og uovervejet - og man får det indtryk, at AR's brøde har samme omfang som i sagen med Michael Qureshi.

Helt pinligt bliver det, når Rasmus Nielsen (til Politiken) udtaler: "... jeg synes, det er vigtigt at statuere et eksempel".
Alle andre journalister på Altinget kan ud fra dén redaktør-udtalelse med rette føle sig mistænkeliggjort: Der er ifg. chefredaktøren åbenbart behov for at statuere et eksempel over for de øvrige.
Sikke dog en holdning og ledelses-stil dét udtrykker.

Hvis der var mere "chef" i chefredaktørerne - og mindre skræmthed - ville de undersøge sagen grundigere inden de handlede (er der tale om års snyd som med MQ?). Og de ville lade deres handling stå i et fornuftigt forhold til den fejl der er sket (er dette til en fyring, en irettesættelse eller simpel korrektion af fejlen?).

Det gør man hvis man vil bedrive god ledelse. Forhåbentlig giver "Rasmussen-gate" anledning til kritisk reflektion hos chefredaktørerne også.

17/12/2015 - 09:50

Lars B. Jørgensen

Den tilstand, der reageres med i AFRs tilfælde, kalder man moralsk panik. Måske skyldes det Qureshi sagen, måske hendes mere end ti år gamle historie. Under alle omstændigheder forudser jeg nu et stockholmsk blodbad, når Stasi-mentaliteten i de danske medier for alvor får fat og alle med et par fodfejl og et fiffigt lån i rapseri-kategorien uden yderligere rettergang føres til skafottet. Det bliver grimt.
Jeg læste en gang et interview med Elvis Costello, hvor han talte om sangskrivningens vilkår. Hvordan man stod på skuldrene af andre og i gæld, hvordan meget var lån, inspiration og begavet genbrug.
"Det er i orden at stjæle med arme og ben, så længe man husker at slette sporene efter sig," understregede Costello.
Den læresætning har jeg satme brugt som credo igennem årene. Og til nu ser det ud til, at jeg er sluppet afsted med at slette sporene. Til nu. Til nu.

17/12/2015 - 09:57

Ulrik Baltzer

Christian Vangsø Bentsen: Følger du med så langt, at AGR selv har indrømmet, at hun har begået en fejl i det her tilfælde? Jeg har ikke set nogen påstå, at hun har skrevet direkte af ord for ord, men jeg vil ikke mene, at en kildeangivelse havde hjulpet den konkrete betragtning. Det er ret tydeligt for mig, når jeg læser de to passager, at der er tale om en oversættelse, selvom den ikke er 100 procent ordret, sådan som det er kutymen for mange (gode) oversættelser.

Det er fint, du har din mening, men når nu hovedpersonen selv kan se, der er et problem her, så virker det underligt, at du tager hende så aggressivt i forsvar. Før jeg bliver korsfæstet, skal jeg skynde mig at sige, at jeg absolut intet har at udsætte på AGR’s journalistik eller person, kender hverken hende eller hendes skriverier, jeg forholder mig kun til de beskyldninger, der bliver fremsat i artiklen ovenfor.
Det er tydeligt for mig, at AGR er en skattet person i journalistiske kredser, og at hun har et enormt netværk af venner, der er klar til at støtte hende i denne svære tid. Det ses både på de sociale medier og i kommentarsporet her. Men det kunne være interessant at høre, om en for omverdenen fuldstændig ukendt journalist var blevet taget i forsvar på samme måde? EB’s Miki Mistrati – og flere – har sagt det før: ”Troværdighed er din eneste kapital som journalist. Du har ikke andet”. I det lys synes jeg godt, jeg kan forstå de involverede mediers beslutninger. Uden at jeg skal gøre mig illusioner om, at jeg på nogen måde kan sætte mig ind i de forskellige chefredaktørers situationer eller den viden, de har, kan jeg dog godt savne, at AGR’s meritter som minimum købte hende en midlertidig suspendering, mens sagerne blev undersøgt nærmere.

Jeg synes, ligesom mange andre her i tråden, ikke, det er rimeligt at sætte lighedstegn mellem den her sag og Qureshi-sagen, men jeg er ikke i tvivl om, at sidstnævnte er med til at forstærke reaktionerne i førstnævnte. Også blandt de almindelige borgere, der følger med fra sidelinjen og nu igen føler sig bekræftet i, at journalister er nogle sandhedsforvridende svinehunde. Det er næppe heller noget, der gavner printoplaget.

AGR fortæller i øvrigt på sin Facebook-profil, at Weekendavisen fredag vil bringe en historie, hvor AGR beskyldes for at have planket to historier fra hhv. The Atlantic og NYT i en artikel, hun skrev for nogle måneder siden i den danske udgave af ELLE.

17/12/2015 - 10:45

dorrit saietz

Kan man opsige sit abonnement på Journalisten i protest mod dette urimelige overgreb på en knalddygtig kollega?

Jeg var i 2001-2005 udlandsredaktør på Information og havde fornøjelsen af at ansætte Annegrethe som freelancer, efter at hun var blacklistet og skammet ud pga. den fejl hun begik på Berlingske. Det var en beslutning som jeg er megastolt af, for i 14 år har Annegrethe leveret en kæmpe indsats for Information, som nu kyler hende ud uden så meget som at undersøge sagens substans ordentligt. Og det samme gør mit fagblad.
Jeg ved qua vort samarbejde gennem flere år, samt besøg og et kursusophold i Washington at Annegrethe har et gigantisk kildenetværk i amerikansk politik, så hun i langt mindre grad end så mange andre udlandskorrespondenter er afhængig af at klippe-klistre fra amerikanske medier. Hvilket bare gør denne henrettelse via offentlig 'standret' så meget mere urimelig.

Information, Altinget og Øyvind: Det her er en ommer.

17/12/2015 - 10:48

Øjvind Hesselager

Kære Christian Vangsø Bentsen

Du klager over, at en kommentar, du skrev, er fjernet. Jeg kan bekræfte, at vi har fjernet din kommentar, fordi den havde karakter af et personangreb og ikke gik på artiklens substans. Mange kommentarer her er uenige i Journalistens beslutning, og det er helt fint. Men vores debatregler kræver, at man ”går efter bolden”. Det gjorde du ikke.

Det gør du heller ikke i din seneste kommentar - også fjernet - som i en grov tone primært handler om, at du er uenig i Journalistens debatregler. Det er du velkommen til at være, men det er heller ikke en debat, der hører til i tråden under denne artikel.

Du er altid velkommen i Journalistens debat, hvis du overholder vores debatregler. Hvis du nægter at overholde dem, er der mange andre steder, du kan ytre dine holdninger.

Jeg vil til slut understrege, at det er mig, der er ansv. redaktør og dermed mig, der har ansvaret for vores journalistik. Hvis du har kritik af den, så skal den rettes til mig.

Bedste hilsner

Øjvind Hesselager
Redaktør, Journalisten

17/12/2015 - 10:59

Rasmus Kragh Jakobsen

Ja eller "Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?"

Mediehusene og redaktørerne burde kigge ind ad og se om den løn og de "ansættelsesforhold" de honorerer deres freelancere med modsvarer de høje krav de stiller, hvor bagatelgrænser tilsyneladende er ikke-eksisterende.

Journalistforbundet burde i høj grad også kigge ind ad og se at komme ind i kampen for freelanceres forhold, for når mediehusene kan slippe afsted med at behandle freelancere så usselt og stille så høje krav til deres produktion, skal man ikke glane længe i krystalkuglen før man bliver overbevist om at fastansatte journalister er en saga blot.

17/12/2015 - 11:02

Rolf Kock Sørensen

@Christian Vangsø Bentsen: Jeg har ikke sagt til Journalisten, at jeg mener, det er en nøjagtig oversættelse, og artiklen er her til formiddag blevet tilføjet en præcisering.

@Dorte Toft: Jeg kontaktede naturligvis Annegrethe Rasmussen som den første.

Her er de afsnit fra AR's klumme (og inspirationen fra The Economist), som jeg mener tilsammen konstituerer plagiat.

Men normaliteten har ændret sig. Den mistro, som almindelige mennesker længe har næret til en ikke nærmere defineret ”elite” har bredt sig til en udbredt antagelse om, at heller ikke de folkevalgte regeringer evner at sikre folkets sikkerhed.

POPULISTS have a new grievance. For many years, on both sides of the Atlantic, they have thrived on the belief that a selfish elite cannot—or will not—deal with the problems of ordinary working people. Now populists are also feeding on the fear that governments cannot—or will not—keep their citizens safe.

I Frankrig så vi også Front National tage bidder af såvel socialisterne som konservative og vinde første runde af de regionale valg 6. december i kølvandet på terrorangrebet på Paris sidste måned. Samlet vandt Marine Le Pen og hendes endnu mere barske niece, Marion Maréchal-Le Pen, over 40 procent af stemmerne. Gå blot videre til Polen og Ungarn, hvor populisterne har erobret regeringskontorerne; eller til Schweiz og Finland, hvor de deltager i regeringskoalitioner og til Holland og Sverige, hvor højrepopulistiske partier også ligger højt i meningsmålingerne (...)

In Europe populists are in power in Poland and Hungary, and in the governing coalition in Switzerland and Finland (...) They top the polls in France and the Netherlands, and their support is at record levels in Sweden. (...) In France, the counterpart to Mr Trump is the far-right National Front (FN). In the first round of regional elections on December 6th, after the IS terrorist assault on Paris last month, the FN narrowly gained the largest share of the national vote (see article). It was ahead in six of the 13 regions. The FN’s leader, Marine Le Pen, and her niece each polled over 40%.

Støtten til populistiske partier og enkeltpersoner i Vesten er uden sidestykke siden 1930’erne. På en dyster baggrund af terror og flygtningestrømme udgør disse udemokratiske strømninger den alvorligste trussel i nyere tid mod den åbenhed og tolerance, som vi i Vesteuropa normalt tager for givet.

Support for the populist right in America and parts of Europe is unparalleled since the second world war. Against the backdrop of terrorism, these fearmongers pose a serious threat to the openness and tolerance that Western societies take for granted.

Og når de eksisterende politiske ledere advarer mod at gøre krigen mod terror til en ”kamp mellem civilisationer” eller understreger behovet for en alliance med moderate muslimske ledere og nationer – fremfor en generel afvisning af islam som fjendebillede – som Barack Obama eksempelvis gjorde i en tale, han holdt 6. december efter et islamistisk inspireret terrorangreb i Californien, der kostede 14 mennesker livet, afviser populisterne det hånligt som et tegn på en vattet politisk korrekthed.

When leaders, in response, warn against slandering Islam and focus on gun control, as Barack Obama did in a speech from the Oval Office on December 6th, populists dismiss it as yet more political correctness.

Hvis Frankrig forlader euroen (som Marine le Pen har foreslået), hvis Storbritannien forlader EU, eller hvis Ungarn i stigende grad gør Putins Rusland til sit forbillede, vil det tilsammen have ganske alvorlige konsekvenser for Europa (...)

Ms Le Pen would erect ruinous economic barriers and cause mayhem by proposing to leave the euro. Hungary’s prime minister, Viktor Orban, has vowed to build an “illiberal state” and looks to Vladimir Putin’s Russia as a model.

Populisme er utroligt svært at bakse med (...)
Hver eneste bemærkning om ”ekstremisme”, ”fascisme” eller ”racisme” forstærker blot folkets mistro om, at der findes en elitær sammensværgelse, der ikke tager deres bekymringer alvorligt og blot ser ned på dem, mens deres valg dæmoniseres.

Nobody should underestimate how hard it is to take the populists on. Some mainstream politicians dismiss their arguments by labelling them fascist or extremist. Yet such disdain risks suggesting that the elite is uninterested in the real grievances that populists play on.

Den eneste måde, det liberale demokrati og oplysningstidens værdier kan bekæmpe populismen på, er at trække på den optimisme og kraft, som de demokratiske, markedsøkonomiske idealer rummer, og overbevise vælgerne om, at åbne markeder, globalisering og fri bevægelighed for varer og personer samt den fortsatte udvikling af ny teknologi helt konkret fører til flere jobs – til øget velstand og velfærd. Hvilket fremmedhad, lukkede grænser og protektionisme ikke gør.

Is there a better way? This newspaper stands for pretty much everything the populists despise: open markets, open borders, globalisation and the free movement of people. We do not expect to convince populist leaders of our arguments. But voters are reasonable—and most of them would sooner hear something more optimistic than rage against a dangerous world.
Part of the answer is to draw on the power of liberal ideals. New technology, prosperity and commerce will do more than xenophobia to banish people’s insecurities. The way to overcome resentment is economic growth—not to put up walls. The way to defeat Islamist terrorism is to enlist the help of Muslims—not to treat them as hostile. The main parties need to make that case loudly and convincingly.

http://www.altinget.dk/artikel/rasmussen-dystre-udsigter-for-et-grimt-politisk-2016

http://www.economist.com/news/leaders/21679792-america-and-europe-right-wing-populist-politicians-are-march-threat

17/12/2015 - 11:14

Uffe Gardel

Jeg har nu grundigt læst Annegrethe Rasmussens klumme, og jeg har tilsvarende grundigt læst lederen i Economist. Jeg vil meget gerne høre hvordan Rasmus Nielsen kan nå frem til at "vurdere", at Annegrethe Rasmussen har kopieret en tredjedel af Economists tekst.

Selv "vurderer" jeg, at det drejer sig om nogle løsrevne sætninger. Det er en ret almindelig praksis i medierne at genbruge en kollegas gode formulering her og dér; især hvis det er en udenlandsk kollega. Det er måske ikke god skik, men det er heller ikke plagiat. Plagiat ville være at tage hele afsnit og sætte ind i sin egen tekst uden kildeangivelse. Det kan jeg ikke se er sket i denne klumme. Og derfor gentager jeg: Jeg savner dokumentation for anklagen om plagiat. Det er mærkværdigt at bygge en så alvorlig anklage på hvad man sådan "vurderer".

Det hele bliver ikke mindre mærkværdigt af at Rasmus Nielsen udtrykker sin fulde tillid til Annegrethe Rasmussens tidligere artikler. Han vil ikke gennemgå dem, for "der er ingen grund til at tro, at der er fortilfælde", siger han. Det er dog en ejendommelig tillid at have til et menneske man lige har anklaget for at plagiere.

Hvad i alverden er det der foregår her? Et karaktermord? Og hvorfor?

Og for en ordens skyld: Jeg betragter mig selv som en privat ven af Annegrethe Rasmussen; ikke en nær ven, men dog en ven. Jeg har derfor her gjort mig megen umage for at være nøgtern og afbalanceret. Og jeg konstaterer helt nøgternt, at jeg ikke kan finde sammenhæng mellem den alvorlige anklage, den offentliggjorte tekst og Rasmus Nielsens tillid til Annegrethe Rasmussens tidligere produktion. Der er noget som ikke stemmer.

17/12/2015 - 11:29

Christian Vangsø Bentsen

U Baltzer: Hold nu kæft :-) Det er da klart at Annegretehe i panikangst reagerer som hun gør.

BT publicerer et billede af A og skriver: "Kendt dansk journalist taget for plagiat igen. Nu fyrer store medie hende".

Journalisten, Altinget og Information er ikke "store medier". De er marginalmedier og jeg ved da godt at en lille gruppering på Information synes de er nogle fandens karle og Geist og Dahlin synes selv de er er dygtige. Deres dækning af diverse sager har bare ikke ført til domsfældelse....

Annegrethe har IKKE plagieret! Men hun fyres offentligt af rasmus, øjvind og christian. præmissen for fyringen er løgnagtig og ideen om at vi eller jeg skulle tale pænt til de 3 gutter er jo langt ude. Jeg synes oprigtigt de 3 gutter er nogle tarvelige stoddere.

De kunne, såfremt de havde noget der mindede om integritet, have skrevet et debat-indlæg og sent det rundt. Men det gjorde de ikke. De brugte deres egen eksklusive platform og sværtede Annegrethe.

Tror du så jeg holder mig tilbage?

17/12/2015 - 12:54

Erik Holstein

FORFULGT AF SORT UHELD
Jeg synes, det er rigtig synd for Annegrethe Rasmussen.
Synd at hun tidligere kom til at plagiere Politikens leder.
Herregud, vi sidder jo alle sammen klistret til splitskærmen, hvor vi lader os "inspirere" af kollegaers artikler i stedet for at tænke selv.

At der så kommer endnu en "af andre inspireret klumme".......det er jo bare dobbelt uheldigt og dobbelt så synd. Annegrethe må simpelthen være forfulgt af uheld. Og bare SÅ småligt, at et fagforbund og en arbejdsplads reagerer, fordi de ikke bryder sig om kopivarer.

Journalister er åbenbart et tilgivende folkefærd. Når det gælder andre journalister og personlige venner.

Så håber vi bare, at samme milde næstekærlige holdning også gælder, når f.eks. forfattere, studerende og forskere lader sig "inspirere" af andres værker. Det må være helt slut med forargede artikler om den slags.

Erik Holstein

PS Jeg er som nogle vil vide selv ansat på Altinget og skal for en ordens skyld gøre opmærksom på, at mit næstekærlige indlæg udelukkende står for egen regning.

17/12/2015 - 14:43

Anders Hede

Måske en hel del journalister pludselig er begyndt at få sympati for Esben Lunde og kan sætte sig ind hvilke storvejr pressen kan give?

Eller er det kun når det er en af "vor egne"?

17/12/2015 - 14:56

Erik Svarre

Min sorte navnebror og ovenstående kollega har den giftige, sarkastiske tone fremme i forhold til sin eks-kollega - hvis man tør at kalde hende det. Næsten ligesom på bagsiden af Politiken, når den er skarpest.
Det minder mig om, at det faktisk var på bagsiden af Politiken, at "plagiatsagen" blev "afsløret" af selveste chefredaktøren, the one and only, Tøger Seidenfaden, idet han dermed introducerede et helt nyt begreb i medieverdenen: Bagside-baskeren.
Det skete utvivlsomt med den slemme bagtanke (hø hø) at lave lidt sjov i gaden. Ja, for Tøger Seidenfaden var jo som man vil kunne huske lidt af en drillepind.
Men er der noget man ikke skal over for den gamle tante i Pilestræde, så er det at lave sjov. Nej det er alvorligt - alt sammen. Marchordre, ud med den formastelige, faldne kvinde. Uden nogen pardont, uden at man ville høre på nogen forklaring. Selv om den var god og plausibel.
I den aktuelle sag har Annegrethe Rasmussen skyndt sig at korrigere sin svipser i forbindelse med, at artiklen røg ud på de sociale medier. Det har hun - der lever meget af livet online - synes var tilstrækkeligt, hvilket jeg giver hende ret i - og som jeg også synes, at der burde være en bredere forståelse for.
Det sidste udsagn fremsat med henvisning til en af de øvrige ærede debatdeltagere, den bibelstærke Grtelise Holm: Lad den rene kaste den første sten.
Og uagtet, at det er fra biblen, så er er der ikke noget sort snak i det.

17/12/2015 - 17:08

Kaj Spangenberg

Må jeg minde om "gamle dage" i provinspressen, hvor vi brugte klicheen: "Uden saks og klister, ingen journalister."
Og så klippede vi løs fra andre blade og tidsskrifter og satte det hele sammen til noget, der lignede vore egne artikler.
Se, det var plagiat.
Med format!

17/12/2015 - 17:15

Mads Jensen

"Uden saks og klister, ingen journalister" - et godt eksempel på, at ikke alt var bedre i gamle dage.

17/12/2015 - 17:31

Solvej Dorthea Rasmussen

Der er åbenbart mange, der vil tage AGR i forsvar her, og det forstår jeg slet ikke.

Jeg ville aldrig aflevere en tekst, hvor flere afsnit så tydeligt var mere eller mindre afskrift af andre tekster.

Skal det være en undskyldning, at I alle sammen gør det samme?

Kildeangivelse til en klumme? En klumme er vel skribentens egne holdninger, tanker og formuleringer.

Og så må jeg give Ulrik Baltzer ret. Hold da op, hvor har Annegrethe mange venner.

Jeg kender hende så ikke personligt.

17/12/2015 - 18:34

Christine Rytter

@Anders Hede
God pointe - jeg har længe rystet på hovedet over pressens behandling af Esben Lunde.
Fedt at læse, hvor mange der støtter AR, det gør jeg i høj grad også.

17/12/2015 - 18:39

Steen Stage

God streng - og underholdende! Synes det er forbavsende, så mange venner AR har. Jeg synes, at Mikael Lindholm og Erik Holstein har mest ret. Selv synes jeg, at det er mærkeligt, at der ikke længere findes gatekeepers (fx på Altinget, men også især andre medier), som kunne have tjekket et påstået plagiat på forhånd. Især når det drejer sig om en ikke her-og-nu-nyhed. Men sådan er udviklingen, og derfor er det nærmest grundløst at bekymre sig om etik og fakta. Desværre. Ser frem til den gode mand Øjvind Hesselagers analyse.

17/12/2015 - 18:44

Jan Hillers

Det er en trist historie, fordi AGR er en af de få, der er værd at læse efterhånden. Og som sagen er belyst her, synes det at være noget af en stinker.

Er der nogen, der griber en chance for at skille sig af med hende. Og hvorfor. Jeg tænker Ole Sippel, jeg tænker Niels Lindvig men vil nødigt tænke sådan. Godt at Journalisten lige vender skråen en gang til.

Flere beskriver at hun er myreflittig. Ja, det er hun formentlig også nødt til for at kunne leve af den type freelancevirksomhed. Fik hun og hendes kollegaer en bedre løn kunne de benytte lidt mere tid til artikler.
What you pay is what you get.

17/12/2015 - 19:51

Martin Lorentsen

Så fordi AGR har arbejdet hårdt og leveret på højt niveau tidligere, er det okay, at hun skriver af nu, og sagen bør gå i glemmebogen? Jeg forstår slet ikke logikken, men jeg er jo heller ikke venner med hende.

17/12/2015 - 20:39

Erik Svarre

Understreger lige, at Annegrethe Rasmussen vist ikke tæller mig blandt sine venner. Det omvendte er heller ikke tilfældet. Bare lige for en ordens skyld, da der i denne tråd antydes noget om vennetjenester. Det her drejer sig om moral og etik - og dømmesyge - i pressen. Og det er godt at få snakket om engang imellem.

17/12/2015 - 22:56

Christian Vangsø Bentsen

Øjvind og Andreas, er det ikke korrekt at i citerede Rolf for udsagnet om at Annegrethes ord var en og jeg citerer "nøjagtig oversættelse"?

Det er temmelig relevant om udgangspunktet var at der var tale om en "nøjagtig oversættelse" desuagtet at i nu tilsyneladende mener at der var tale om noget andet.

Man kan ikke lægge billeder ud i kommentarsporet så det er lidt svært at dokumentere hvad i rent faktisk publicerede.

Vil i venligst anerkende at i publicerede en artikel hvoraf det fremgik at der var tale om en "nøjagtig oversættelse"?

med venlig hilsen og kære og krammer og kys

Christian

17/12/2015 - 22:57

Peter Jensen

Det kan konstateres, at der findes noget mere irriterende end jurastuderende - journaliststuderende.

Mon ikke det havde været tilstrækkeligt, at den driftige Rolf Lærkedahl Kock Sørensen havde kontaktet AR. Det er jo ikke ligefrem en åbenbaring hun er kommet til at skrive af...

Seneste nyheder

01.07.2016 · 15:57

Journalisten går på sommerferie

Andreas Marckmann Andreassen
01.07.2016 · 14:38

Journalisthøjskolen ansætter ny direktør

Rasmus Barlag
01.07.2016 · 11:24

Politiken henter digital direktør fra Information

Jørgen Skadhede

Seneste jobopslag

International redaktør søges

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 15.08

DJ søger medarbejder til salg og markedsføring

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 12.08

Ledende pressesekretær til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Ansøgningsfrist: 21.07

Pressechef til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Taleskriver til Transport- og Bygningsministeriets departement

Transport- og Bygningsministeriet
Ansøgningsfrist: 14.08

Kreativ projektleder til Politikens Forlags marketingafdeling

Politikens forlag
Ansøgningsfrist: 10.07

Tilrettelægger til DR Dokumentar

DR
Ansøgningsfrist: 08.08

Digital krumtap til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 06.07

KNR Radio søger skarp journalist

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 06.07

Qanorooq søger to nye medarbejdere

Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 04.07

Bureaubiz søger iderig journalist med drive

bureaubiz
Ansøgningsfrist: 24.07

Nyhedsvært og tv-journalist på TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm
Ansøgningsfrist: 18.07