search

Vuggestue-historie bygger på forkerte tal

Den opsigtsvækkende historie om dårlige vuggestuer bygger ikke på 40.000 spørgeskemaer, som forskeren bag ellers hævdede i Berlingske Tidende. »Debatten har taget en uheldig drejning«, siger forskeren. (Opdateret med kommentar fra Christian Jensen)

Den opsigtsvækkende historie om dårlige vuggestuer bygger ikke på 40.000 spørgeskemaer, som forskeren bag ellers hævdede i Berlingske Tidende. »Debatten har taget en uheldig drejning«, siger forskeren. (Opdateret med kommentar fra Christian Jensen)
Måske står det alligevel ikke så galt til med de danske vuggestuer, som man har fået indtrykket af de sidste par uger. For to uger siden sagde ph.d.-studerende på DPU Ole Henrik Hansen i Berlingske Tidende, at tilstanden i de danske vuggestuer var så dårlig, at »en stor del af dem burde lukke«. Konklusionen byggede angiveligt på 40.000 spørgeskemaer til danske vuggestuepædagoger og 8.000 observationer.

Men det passer ikke, skriver både Information og Detektor. I virkeligheden er det kun 13-1400, der har svaret på skemaet og ud af dem, er der angiveligt kun 400 der arbejder i egentlige vuggestuer imens resten arbejder på integrerede institutioner, hvor der også er børnehavebørn.

Der er i virkeligheden heller ikke tale om 8.000 observationer, men derimod 8.000 registreringer, hvilket er noget ganske andet.

»Det er snyd og bedrag at kalde det observationer, men det er klart, at man bliver nødt til at puste materialet op. For at udtale sig på baggrund af 26 børn i ni institutioner er jo et lidt løst grundlag,« siger Dion Sommer, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet til Information.

Han har også set det spørgeskema undersøgelse, som er blevet sendt rundt, og den er han heller ikke imponeret af:

»Det er den tyndeste videnskabelige undersøgelse, jeg har set. Den består af sølle tolv spørgsmål, som der ikke kan koges meget suppe på,« siger Dion Sommer, der sammen der sammen med tretten andre pædagogiske forskere har skrevet et åbent brev i dagens Information, der problematiserer Ole Henrik Hansens konklusioner.

Selve konklusionerne bygger ikke bare på et væsentligt mindre grundlag end forskeren Ole Henrik Hansen først har hævdet. De er angiveligt også i strid med empirien. Ole Henrik Hansen bruger undersøgelsen til at kritisere manglende ledelse og planlægning i danske vuggestuer.

Men svarene i undersøgelsen, viser, ifølge Detektor, at 79% af de adspurgte pædagoger selv føler deres arbejdsplads har en ledelsesstil, der er åben og medinddragende, og at de bliver hørt og har medindflydelse. Mens kun 8% af ledelsen er handlingsløs. Ligeledes siger 59% at der er planlagt aktiviteter for børnene i som minimum dele af dagen.

I en mail til Detektor svarer Berlingske følgende:

"Berlingske har forsøgt at dække Ole Henrik Hansens forskning så grundigt og præcist som muligt. Bl.a. ved at fremsende et udkast til artiklen til forskeren selv for at undgå fejl og misforståelser. Tallet ca. 40.000 stammer fra Ole Henrik Hansen selv."

Ole Henrik Hansen har ikke selv ønsket at udtale sig til Detektor, men han har snakket med Information. Her bekræfter Ole Henrik Hansen, at have læst Berlingskes artikel, inden den blev offentliggjort, men at han ikke faldt over fejlene. Han forklarer, at artiklen i Berlingske stammer fra et møde med 600 pædagoger på Nørrebro:

»Det var der, de meget markante udtalelser kom. Men set i bagklogskabens lys skulle jeg nok ikke have deltaget i den efterfølgende debat, for jeg synes, den har taget en uheldig drejning,« siger Ole Henrik Hansen til Information.

»Og så har der cirkuleret en masse forkerte tal i pressen, som jeg er blevet hængt op på.«

»De 40.000 er 'potentielle respondenter', men det siger man jo ikke, når man står foran 600 pædagoger«
Omkring registreringerne, der blev til observationer siger han, at han ikke ved, hvordan den fejl har sneget sig ind:

»Måske er jeg kommet til at sige observationer i stedet for registreringer.«

Christian Jensen, chefredaktør på Information – med en fortid på netop Berlingske – siger til Journalisten.dk, at der er grænser for hvor meget journalister kan kigge forskere efter i kortene.
»Som journalist er man prisgivet, når man præsenteres for forskning, der ser ud til at holde. Det er virkelig vanskeligt at kritisere Berlingske,« siger Christian Jensen, der ikke kender Berlingskes arbejde i detaljerne.

Om Ole Henrik Hansens argument om, at han forgæves forsøgte at nuancere sit budskab, siger Christian Jensen:
»Han har haft artiklen til gennemsyn, og han har selv brugt de betegnelser, han er citeret for. Det er svært, at se hvordan man kan kritisere budbringerne for det.«

(Opdateret 11:37 med kommentar fra Christian Jensen)

Kommentarer
7
Thomas Pallesen
11.05.12 09:20
Re: Vuggestue-historie bygger på forkerte tal

Det er en flov historie, ikke blot for Ole Henrik Hansen, men for enhver journalist, som i de seneste uger har videregivet tallene "40.000 spørgeskemaer" eller "8000 observationer", og enhver redaktionssekretær, som har ladet disse tal passere. Som almindelig læser ved man jo godt, at det er umuligt at få svar på 40.000 spørgeskemaer, og at det er stort set umuligt for én mand at analysere 8000 observationer. Disse kollegaer burde faktisk udstilles på lige fod med Berlingske.

Allermest flovt er det dog for Berlingske, at avisen efterfølgende forsvarer sig med, at den lod Ole Henrik Hansen kontrollere sine egne tal (sic!).

At det så er tilsvarende flovt for de politikere, der valgte at kommentere på undersøgelsen, er en anden sag.

Det er desværre velkendt, at mange journalister ikke er skrappe til det med tal. Og at dømme efter besvarelserne på tal-spørgsmålene ved dette års DMJX-optagelsesprøve bliver det næppe bedre. Derfor kan  man måske håbe, at journalister generelt ville få et mere respektfuldt eller måske ligefrem frygtsomt forhold til tal - på samme måde som mange ordblinde har det til stavning.

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
11.05.12 14:42
Re: Vuggestue-historie bygger på forkerte tal

Generelt skal man være varso med disse ph.d.-er.

Nedenfor er et andet eksempel, der bare skriger til himlen.

Historien er kort, at Morsø Kommune selv skulle lave undersøgelsen, og at universitet i Ålborg skulle sikre kvaliteten. Momsfonden stillede som krav, at en anden kommune skulle sammenlignes, konkret var det Fåborg-Midtfyn Kommune. 

Men det endte med, at universitet fik sat en ph.d.-er til at lave arbejdet, og dermed skulle universitetet undersøge sig selv. Og Fåborg-Midtfyn kom ikke med.  Den unge forskers interview med chefen blev til en gentagelse af det chefen havde lavet som oplæg til institutionen, hvor det helt unikke var at man kunne spare et socialt opholdssted til 1,4 mill. kr. for i stedet at tilbyde barnet et ophold på Villa Ville Kulla til noget under 400.000 kr. om året. 

 Chefen i Morsø Kommune var blevet afskediget sammen med hele familieafdelingen år forinden efter at DR havde set på forholdene i afdelingen http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880&hl=da#

Anne Løngaa blev fritstillet lige op til jul 2010. Men kan dog se tilbage på en betydelig hjælp til en ph.d.-er uden behov for de store refelktioner. Momsfonden blev nedlagt kort tid efter. 

 

42.    Politisk orientering af undersøgelsen af den pædagogiske praksis på institutionen Villa Ville Kulla, foretaget af Aalborg Universitet

           Sagsnr.: 773-2010-430              J.nr.: 27.00.00                                               Åbent

 

 

Indstilling

Chefen for Børn og Familier/chefen for Børn og Undervisning anbefaler, at

- undersøgelsen tages til efterretning.

 

Videre behandling

Efter behandling i Børne- og Kulturudvalget skal undersøgelsen til orientering i kommunalbestyrelsen jf. tidligere politisk beslutning.

 

Sagsresumé

Efter en bevilling på 987.000 kr. fra den kommunale momsfond, er der på Morsø Kommunes foranledning foretaget en undersøgelse af den pædagogiske praksis på Villa Ville Kulla.

 

Undersøgelsen er foretaget af Aalborg Universitet, Institut for sociologi og socialt arbejde. Det konkrete arbejde er udført af Cand. Scient. Soc. Aya Mortag Freund, som led i hendes ph.d. stipendiat. Vejleder er forsker Anja Jørgensen.

 

Sagsbeskrivelse

Undersøgelsen er gennemført i perioden januar 2010 til marts 2011, hvor undersøgelsens resultat foreligger i form af en 146 sider lang rapport.

Det kan hertil oplyses, at Aalborg Universitet i tilknytning til denne opgave har besluttet at financiere et ph.d. studie, der kan sætte videre rammer for uddannelse af medarbejdere, der skal arbejde inden for den forståelsesramme, som skal være gældende for Villa Ville Kulla samt tage udgangspunkt i lokale anbringelser.

 

Rapporten omfatter tre hovedelementer:

1.      Kortlægning og beskrivelse af den forskningslitteratur der belyser og knytter sig til de opgaver, Villa Ville Kulla løser og den forståelsesramme, som skal være gældende for Villa Ville Kulla.

2.      En analyse af Morsø Kommunes kvantitative resultater af at omlægge anbringelsesindsatsen – endvidere holdt op mod resultaterne af en omlægning af indsatsen foretaget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

3.      En kvalitativ undersøgelse af betydning og effekter af det pædagogiske arbejde inden for den forståelsesramme, som skal være gældende på Villa Ville Kulla, hvor der lægges afstand til et traditionelt diagnoseperspektiv, men lægges vægt på geografisk og social nærhed til de anbragte børns hidtidige miljø (normalmiljøet) og en anerkendende indsats i samværet med børnene (gør vi det, som vi siger, vi gør).

Emnet er bearbejdet under tre temaer:

·    Relationer.

·    Anerkendelse.

·    Lokal forankring.

 

1.      Kortlægning og beskrivelse af den forskningslitteratur, der belyser og knytter sig til de opgaver, Villa Ville Kulla løser og den forståelsesramme, som skal være gældende for Villa Ville Kulla.

 

Kortlægningen viser, at interessen for forskning i indhold i og virkninger af anbringelser under forskellige former i Danmark er af nyere dato, idet der – begrundet i udokumenterede påstande om virkningen af anbringelser (ofte i relation til udgifterne hertil) er ønsket større indsigt hele anbringelsesområdet – og specielt anbringelser på institutioner og opholdssteder. Undersøgelserne har mest taget udgangspunkt i de anbragte børns virkelighed og mindre i det pædagogiske arbejde. Der er således meget lidt forskning, der knytter sig til det pædagogiske arbejde og virkningerne for børnene og udledt heraf: virkningerne for personale og kravet til personalets uddannelse.

På spørgsmålet om virkningerne af nærheden til forældrene og øvrige nære omgivelser, må der henvises til engelske undersøgelser, der påviser en positiv effekt ved bevarelsen af kontakten til forældrene i form af færre sammenbrud i anbringelsen, bedre tilpasning til anbringelsesstedet og flere hjemgivelser. Det er herunder af stor betydning for børnene, at anbringelsesstedet viser, at de accepterer forældrene.

 

Der er således et tydeligt belæg for den del af Villa Ville Kullas forståelsesramme, der tilsiger, at der skal ske så lille udskillelse fra børnenes oprindelige miljø og relationer som muligt. Børnene føler sig bedre set og anerkendt, når vi anerkender deres baggrund – uanset hvad vi ud fra egen moral måtte mene om den.

 

2.      En analyse af Morsø Kommunes kvantitative resultater af at omlægge anbringelsesindsatsen – endvidere holdt op mod resultaterne af en omlægning af indsatsen foretaget i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Den kvantitative analyse viser, at også den økonomiske bevæggrund for at omlægge Morsø Kommunes anbringelsesmønster har været rigtig.

Der har i perioden siden Villa Ville Kulla blev oprettet i 2006 været en stigning fra 59,20 til 64,87 årspladser i 2009. Herunder er antallet af anbringelser i familiepleje steget, men knytter sig nu mest til småbørn. Antallet af de meget dyre anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder er faldet fra 14,67 til 7,60 årspladser, hvoraf en del knytter sig anbringelser ved dom.  Bortset fra startåret har pladserne på Villa Ville Kulla været brugt og omfatter i 2009 12,53 årspladser til børn og 3,37 årspladser til forældre/børn.

Et stigende antal anbringelser er sket uden samtykke.

Morsø Kommune har således været konsekvent i sine anbringelser og foretaget  de anbringelser, der har været nødvendige, således som påkrævet i Serviceloven, men stigningen i antallet af anbringelser er sket inden for en uændret budgetramme i konsekvens af ændringerne i anbringelsesmønstret – især den mindskede brug af meget dyre opholdssteder uden for kommunen.

Den kvantitative analyse for Faaborg-Midtfyn Kommune viser en tilsvarende udvikling, men dog med den forskel at prisen på pladser i egne institutioner er steget i perioden.

 

3.      Kvalitativ analyse.

 

Analysen er foretaget gennem interviews med personale og ledelse, samt gennem observationer af hverdagen og samtaler med børn.

 

Analysen viser, at der generelt er en god indsigt i og forståelse af det besluttede pædagogiske grundlag for Villa Ville Kulla, men samtidig også nogle udtalelser fra lederens side, der viser en usikker forståelse eller usikker realisering af arbejdsgrundlaget.

 

Analysen viser især nogle gennemgående problemstillinger, som der hele tiden har skullet arbejdes intenst med:

 

·        Personalet har et naturligt krav på og forventning om indsigt i børnenes historie og evt. diagnoser, men kan man i alle tilfælde løfte sig over denne indsigt og vise børnene den støtte og anerkendelse, som er forudsætning for deres udvikling – eller giver indsigten i diagnose og historie en fordomsfuld tilgang til børnene, der kommer til at fastholde et negativt forventningssæt til dem (stigmatisering)?

·        Personalet har en naturlig forventning om at være anerkendte som professionelle og selvstændige medarbejdere. Kan denne forventning opretholdes i et arbejdsfelt, hvor der er behov for stadig opfølgning på indsatsen, såvel den formelle tilrettelæggelse, som den pædagogiske tilgang.

·        Hvordan forenes et krav om professionalisme med et krav om sikring af nære relationer til børnene?

·        Kan man drage nytte af medarbejdernes personlige forskellighed til at frugtbargøre indsatsen i relation til børnenes forskellighed.

·        Hvis det er nødvendigt at korrigere på medarbejderens adfærd, kan det så ske i samme anerkendende forståelsesramme, som de ansatte forventes at tilbyde børnene?

 

Analysen peger i forhold til personalet på tre hovedbegreber, som skal have opmærksomhed i det videre arbejde:

 

·        Ansvar, der skal komme til udtryk ved, at de ansatte støtter børnene i deres udvikling, og ledelsen støtter de ansatte i deres håndtering af børnene.

·        Refleksion, der skal komme til udtryk i, at personalet forholder sig til børnene ud fra den besluttede pædagogiske praksis og ikke ud fra traditionelle fordomme om mangler, artighed og deraf afledte affekthandlinger.

·        Kompetencer, der skal sikre, at personalet har det fornødne handleberedskab til at reflektere og handle professionelt.

 

Observationerne i børnenes hverdag viser, at der er gode eksempler på, at medarbejdere kan arbejde inden for Villa Ville Kullas forståelsesramme, men desværre også en del eksempler på, at medarbejderne i pressede situationer handler i helt ureflekteret affekt og udviser repressiv og ikke anerkendende (inkluderende) adfærd. Det private går over det professionelle.

Observationerne, sammen med den hverdag samarbejdspartnerne møder, viser endvidere manglende sikkerhed i administration af samarbejder – sikring af ansvarlig for løsning af en given opgave eller overholdelse af en given tidsaftale.

 

Analysen sammenfatter om dette:

” De ansatte er bevidste om, hvordan ideerne skal forstås og beskrives, når det relateres til begreber som anerkendelse, relationer og lokal forankring. Men når det gælder beskrivelser af, hvordan disse forhold omsættes, så fortælles om pædagogisk praksis, der trækker mere på den enkelte ansattes erfaringer med børnene end på de teorier, som personalet er præsenteret for, og som skulle danne udgangspunkt for udvikling af pædagogikken. Dette påvirker på den ene side de ansattes hverdagsforståelser af børnene og deres baggrund, men er på den anden side med til at kunne forstå barnets håndteringsstrategier i hverdagens episoder. Med dette mener jeg, at beskrivelsen af den pædagogiske linje og dens praksis er til stede i de ansattes beskrivelser, men når det kommer til at beskrive, hvordan den omsættes i praksis, så viser det sig, at de ansatte deres personlige kompetencer som udgangspunkt, og det kommer til udtryk i forskellige måder at omsætte forståelsen af ideerne på”

 

” Det kan konkluderes, at den daglige ledelse efterspørger en form for professionel tilgang, som er karakteriseret ved, at man som ansat på den ene side konstant reflekterer over sit pædagogiske arbejde, for på den måde at sikre barnets udvikling. På den anden side, da er det netop i dette arbejde med at videreudvikle og støtte barnet, at man som ansat bliver konfronteret med de udfordringer, der ligger i denne form for arbejde. Dette være sig eksempelvis arbejdet med at tilbyde nye og positive positioner i konfliktsituationer. Den ansattes kompetencer ligger derfor i, at man kan balancere mellem det at arbejde med børnenes problemer, men uden at stigmatisere, og i stedet finde potentialerne hos det enkelte barn gennem medmenneskelighed og relationer.”

 

Børn og Familiers anbefaling på nuværende tidspunkt:

 

Som oplyst ovenfor har Aalborg Universitet besluttet, at man for egen regning vil fortsætte samarbejdet med Morsø Kommune og Villa Ville Kulla gennem et ph.d. stipendiat, der skal handle om, hvordan den besluttede pædagogik på Villa Ville Kulla kan sikres, samt om hvilke generelle uddannelsesmæssige konsekvenser det bør have for det danske uddannelsessystem, hvis man i højere grad skal sikre medarbejdere, der kan arbejde ud fra et mere udviklende tankesæt, som det, der ligger til grund for Villa Ville Kulla.

 

Det er imidlertid opfattelsen hos Børn og Familier, at der straks bør iværksættes følgende initiativer:

 

·        Ledelsen på Villa Ville Kulla skal pålægges og udleve et tydeligere ansvar for den løbende professionalisering af den enkelte medarbejders pædagogiske indsats.

·        Der gennemføres jævnlig intern uddannelsesvirksomhed på et generelt plan inden for den besluttede pædagogiske forståelsesramme.

·        I tilknytning hertil tilbydes medarbejdere i grupper og enkeltvis supervision i forhold til deres varetagelse af den pædagogiske praksis i relation til de enkelte børn.

·        Der skal opbygges et internt beredskab for de formelle rutiner på Villa Ville Kulla, herunder det ansvar man har for samarbejdet med alle parter uden for institutionen, som er en del af børnenes netværk og relation, som led i kravet om social nærhed.

 

Nævnte punkter vil samtidig være en del af opfølgningen på den handlingsplan for institutionen, som blev udarbejdet og politisk godkendt ifølge med ”krisen” på Villa Ville Kulla i foråret 2009.

 

Retsgrundlag

Gældende ret på området.

 

Økonomiske konsekvenser

Intet at bemærke.

 

Andre konsekvenser

Ved implementering af ovenstående anbefalinger kvalitetssikres indsatserne ved anbringelse på Villa Ville Kulla.

 

Leder Ole M. Bak-Pedersen varetager samarbejdet med Aalborg Universitetet i ph.d. forløbet, samt er ansvarlig for, at ovennævnte punkter til kvalificering af anbringelse på Villa Ville Kulla iværksættes og implementeres. Leder Ole M. Bak-Pedersen refererer direkte til chefen for Børn og Undervisning.

 

Høring og kommunikation

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet vedh. som bilag, men deles også ud i papir-udgave til politikerne i Børne- og Kulturudvalget

 

Bilag

·      Handlingsplan med påtegninger af P.E.O.

773-2011-27051

·      Rapport vedrørende Villa Ville Kulla

773-2011-37149

  

Fremhævet af Journalisten
Allan Baumann
11.05.12 15:43
Re: Vuggestue-historie bygger på forkerte tal
Ja pinligt. Havde Berlinske gjort sit hjemmearbejde ordentligt, ville de vide, at Ole Henrik Hansen fremførte nøjagtig de samme argumenter august sidste år under den såkaldte “Hippiepædagogik” debat. Også dengang blev argumenterne på tilsvarende vis problematiseret for at være generaliserende og fordømmende. Dog slog eftertanken ikke så grundigt igennem, som nu. Det er jo også medierne selv, som vælge overskrifterne, og her får den altid en tak mere. F.eks. beskylder Berlingske BUPL for at angribe OHH. Det har vi ikke gjort, og vil vi ikke gøre. Vi hilser alle diskussioner om institutioner, deres indhold og praksis, velkommen, men vi insisterer på saglighed - og sagligheden er i denne debat først ved at indfinde sig nu, bl.a med de 14 forskeres indlæg…
Fremhævet af Journalisten
Jesper Borup
11.05.12 21:54
Re: Vuggestue-historie bygger på forkerte tal

Det er selvfølgelig vigtigt at have tjek på fakta. Men når alle journalister umiddelbart falder for Ole Henrik Hansens udtalelser og viderebringer dem med det samme, er det naturligvis fordi der er noget om det, han siger. Det ved alle, der haft børn i danske daginstitutioner under de sidste ti års nedskæringer.  

Og den Dion Sommer, der nu trækker tæppet væk under sin konkollega i den løbende institutionsdebat, bakkede ham faktisk utvetydigt op for nøjagtig tre år siden.
I denne artikel i Information http://www.information.dk/191159 læser man følgende:

"Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner," siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt."

Fremhævet af Journalisten
Bjarne Witthoff
12.05.12 09:58
Re: Vuggestue-historie bygger på forkerte tal

Som jeg ser og forstår det. Føler han Ole Henrik Hansen. Sig presset til at fifle med tallene. - Du kan så spørge dig selv. Hvad vil du gøre. For at få et budskab bragt frem - i medierne.

Eller skal vi kalde det noget helt andet. Muligheden for at blive kendt som forsker. - I Universitetsverden har forskere det som blommen i et æg. De er i trygge rammer. Hvor der bliver taget vare på dem - og til tider også for dem. 

Skal ikke komme med tal. Hvor mange der har vist ”uheldige” forskerresultater. Men erindre der dukker frem end imellem. Samme uheldige fundnet tal i forskerresultater.-  

Ligesom medierne med meget hiv og sving. Får dette bragt frem i lyset. En forsker har lagt til sin uddannelse med opdigtt titler. - Igen kan du spørge. ”Hvad får en uddannet i universitetsverden til af lyve så groft”. Vi har set de samme slags personer, som direktører for kunstmuseer. Med "pynte" universitets eksamensbeviser. –

Salg af falske universitets/uddannelser på internettet. - Kan ikke gives noget tal for. - Dog ved vi allerede det er en millionforretning. At sælge falske uddannelser og sikkert nok også opdigtet forskerresultatet. 

Michael Bjørnbak Martensen og andre journalister. Kan have ønsket om at vigtige fundne beviser, kommer frem. I denne sag - eller helt anden sag. - Hvordan får de dem bragt videre til medierne?
Det sande og ærlige. Er ikke altid det, der først kommer frem i medierne.
Fremhævet af Journalisten
Ole Tingfinder
13.07.12 20:58
Lærer DMJX-studerende at fuske med tal?
Det behøver ikke være tilfældet. Forhåbentlig ihukommes de veltjente ord om ikke at gøre, som der bliver gjort, men gøre som der bliver sagt. Thomas Pallesen nævner optagelsesprøven som prøvesten for ansøgernes talkundskaber. At undgå at dumpe i videnstesten kræver rigtige svar på cirka halvdelen af årets spørgsmål. Et tilfældigt valg blandt hvert spørgsmåls fire svarmuligheder skulle statistisk bringe ansøgerne halvvejs derhen. Men så er der jo i princippet samtalerunden til at rydde ud i geledderne af de talmæssigt og i øvrigt kundskabsmæssigt udfordrede. Ironisk er det så, at netop samtalerunden begyndte som et tiltag – angiveligt for at hæve gennemførselsprocenten – baseret på talfusk. Så nogen er ikke dygtige nok og andre for dygtige; Se min nederste kommentar til denne nyhedsartikel: https://journalisten.dk/sv-rere-komme-ind-p-journalisth-jskolen-i-r. Den øverste kommentar gik på at DMJX som også DRs Detektor stiller sig i forreste linje af tidens pågående konkurrence i at oversælge tildeling af diverse priser. Så desværre, Thomas Pallesen, DMJX signalerer udadtil, at såvel tal og ord er bøjelige, når de kommunikeres kreativt i en sags tjeneste
Fremhævet af Journalisten
Karina
01.10.13 18:32
Det Youtube link der er
Det Youtube link der er indsat i artiklen er ikke længere tilgængeligt, ligesom rapporterne som henvist til i bilag ikke kan downloades, er det meningen?
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen