Den opsigtsvækkende historie om dårlige vuggestuer bygger ikke på 40.000 spørgeskemaer, som forskeren bag ellers hævdede i Berlingske Tidende. »Debatten har taget en uheldig drejning«, siger forskeren. (Opdateret med kommentar fra Christian Jensen)
Måske står det alligevel ikke så galt til med de danske vuggestuer, som man har fået indtrykket af de sidste par uger. For to uger siden sagde ph.d.-studerende på DPU Ole Henrik Hansen i Berlingske Tidende, at tilstanden i de danske vuggestuer var så dårlig, at »en stor del af dem burde lukke«. Konklusionen byggede angiveligt på 40.000 spørgeskemaer til danske vuggestuepædagoger og 8.000 observationer.
Men det passer ikke, skriver både Information og Detektor. I virkeligheden er det kun 13-1400, der har svaret på skemaet og ud af dem, er der angiveligt kun 400 der arbejder i egentlige vuggestuer imens resten arbejder på integrerede institutioner, hvor der også er børnehavebørn.
Der er i virkeligheden heller ikke tale om 8.000 observationer, men derimod 8.000 registreringer, hvilket er noget ganske andet.
»Det er snyd og bedrag at kalde det observationer, men det er klart, at man bliver nødt til at puste materialet op. For at udtale sig på baggrund af 26 børn i ni institutioner er jo et lidt løst grundlag,« siger Dion Sommer, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet til Information.
Han har også set det spørgeskema undersøgelse, som er blevet sendt rundt, og den er han heller ikke imponeret af:
»Det er den tyndeste videnskabelige undersøgelse, jeg har set. Den består af sølle tolv spørgsmål, som der ikke kan koges meget suppe på,« siger Dion Sommer, der sammen der sammen med tretten andre pædagogiske forskere har skrevet et åbent brev i dagens Information, der problematiserer Ole Henrik Hansens konklusioner.
Selve konklusionerne bygger ikke bare på et væsentligt mindre grundlag end forskeren Ole Henrik Hansen først har hævdet. De er angiveligt også i strid med empirien. Ole Henrik Hansen bruger undersøgelsen til at kritisere manglende ledelse og planlægning i danske vuggestuer.
Men svarene i undersøgelsen, viser, ifølge Detektor, at 79% af de adspurgte pædagoger selv føler deres arbejdsplads har en ledelsesstil, der er åben og medinddragende, og at de bliver hørt og har medindflydelse. Mens kun 8% af ledelsen er handlingsløs. Ligeledes siger 59% at der er planlagt aktiviteter for børnene i som minimum dele af dagen.
I en mail til Detektor svarer Berlingske følgende:
"Berlingske har forsøgt at dække Ole Henrik Hansens forskning så grundigt og præcist som muligt. Bl.a. ved at fremsende et udkast til artiklen til forskeren selv for at undgå fejl og misforståelser. Tallet ca. 40.000 stammer fra Ole Henrik Hansen selv."
Ole Henrik Hansen har ikke selv ønsket at udtale sig til Detektor, men han har snakket med Information. Her bekræfter Ole Henrik Hansen, at have læst Berlingskes artikel, inden den blev offentliggjort, men at han ikke faldt over fejlene. Han forklarer, at artiklen i Berlingske stammer fra et møde med 600 pædagoger på Nørrebro:
»Det var der, de meget markante udtalelser kom. Men set i bagklogskabens lys skulle jeg nok ikke have deltaget i den efterfølgende debat, for jeg synes, den har taget en uheldig drejning,« siger Ole Henrik Hansen til Information.
»Og så har der cirkuleret en masse forkerte tal i pressen, som jeg er blevet hængt op på.«
»De 40.000 er 'potentielle respondenter', men det siger man jo ikke, når man står foran 600 pædagoger«
Omkring registreringerne, der blev til observationer siger han, at han ikke ved, hvordan den fejl har sneget sig ind:
»Måske er jeg kommet til at sige observationer i stedet for registreringer.«
Christian Jensen, chefredaktør på Information – med en fortid på netop Berlingske – siger til Journalisten.dk, at der er grænser for hvor meget journalister kan kigge forskere efter i kortene.
»Som journalist er man prisgivet, når man præsenteres for forskning, der ser ud til at holde. Det er virkelig vanskeligt at kritisere Berlingske,« siger Christian Jensen, der ikke kender Berlingskes arbejde i detaljerne.
Om Ole Henrik Hansens argument om, at han forgæves forsøgte at nuancere sit budskab, siger Christian Jensen:
»Han har haft artiklen til gennemsyn, og han har selv brugt de betegnelser, han er citeret for. Det er svært, at se hvordan man kan kritisere budbringerne for det.«
(Opdateret 11:37 med kommentar fra Christian Jensen)
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det Youtube link der er indsat i artiklen er ikke længere tilgængeligt, ligesom rapporterne som henvist til i bilag ikke kan downloades, er det meningen?
Det behøver ikke være tilfældet. Forhåbentlig ihukommes de veltjente ord om ikke at gøre, som der bliver gjort, men gøre som der bliver sagt. Thomas Pallesen nævner optagelsesprøven som prøvesten for ansøgernes talkundskaber. At undgå at dumpe i videnstesten kræver rigtige svar på cirka halvdelen af årets spørgsmål. Et tilfældigt valg blandt hvert spørgsmåls fire svarmuligheder skulle statistisk bringe ansøgerne halvvejs derhen. Men så er der jo i princippet samtalerunden til at rydde ud i geledderne af de talmæssigt og i øvrigt kundskabsmæssigt udfordrede. Ironisk er det så, at netop samtalerunden begyndte som et tiltag – angiveligt for at hæve gennemførselsprocenten – baseret på talfusk. Så nogen er ikke dygtige nok og andre for dygtige; Se min nederste kommentar til denne nyhedsartikel: https://journalisten.dk/sv-rere-komme-ind-p-journalisth-jskolen-i-r. Den øverste kommentar gik på at DMJX som også DRs Detektor stiller sig i forreste linje af tidens pågående konkurrence i at oversælge tildeling af diverse priser. Så desværre, Thomas Pallesen, DMJX signalerer udadtil, at såvel tal og ord er bøjelige, når de kommunikeres kreativt i en sags tjeneste
Som jeg ser og forstår det. Føler han Ole Henrik Hansen. Sig presset til at fifle med tallene. - Du kan så spørge dig selv. Hvad vil du gøre. For at få et budskab bragt frem - i medierne.
Eller skal vi kalde det noget helt andet. Muligheden for at blive kendt som forsker. - I Universitetsverden har forskere det som blommen i et æg. De er i trygge rammer. Hvor der bliver taget vare på dem - og til tider også for dem.
Skal ikke komme med tal. Hvor mange der har vist ”uheldige” forskerresultater. Men erindre der dukker frem end imellem. Samme uheldige fundnet tal i forskerresultater.-
Ligesom medierne med meget hiv og sving. Får dette bragt frem i lyset. En forsker har lagt til sin uddannelse med opdigtt titler. - Igen kan du spørge. ”Hvad får en uddannet i universitetsverden til af lyve så groft”. Vi har set de samme slags personer, som direktører for kunstmuseer. Med "pynte" universitets eksamensbeviser. –
Salg af falske universitets/uddannelser på internettet. - Kan ikke gives noget tal for. - Dog ved vi allerede det er en millionforretning. At sælge falske uddannelser og sikkert nok også opdigtet forskerresultatet.
Det er selvfølgelig vigtigt at have tjek på fakta. Men når alle journalister umiddelbart falder for Ole Henrik Hansens udtalelser og viderebringer dem med det samme, er det naturligvis fordi der er noget om det, han siger. Det ved alle, der haft børn i danske daginstitutioner under de sidste ti års nedskæringer.
Og den Dion Sommer, der nu trækker tæppet væk under sin konkollega i den løbende institutionsdebat, bakkede ham faktisk utvetydigt op for nøjagtig tre år siden.
I denne artikel i Information http://www.information.dk/191159 læser man følgende:
"Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner," siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt."
Ja pinligt. Havde Berlinske gjort sit hjemmearbejde ordentligt, ville de vide, at Ole Henrik Hansen fremførte nøjagtig de samme argumenter august sidste år under den såkaldte “Hippiepædagogik” debat. Også dengang blev argumenterne på tilsvarende vis problematiseret for at være generaliserende og fordømmende. Dog slog eftertanken ikke så grundigt igennem, som nu. Det er jo også medierne selv, som vælge overskrifterne, og her får den altid en tak mere. F.eks. beskylder Berlingske BUPL for at angribe OHH. Det har vi ikke gjort, og vil vi ikke gøre. Vi hilser alle diskussioner om institutioner, deres indhold og praksis, velkommen, men vi insisterer på saglighed - og sagligheden er i denne debat først ved at indfinde sig nu, bl.a med de 14 forskeres indlæg…
Flere