Den opsigtsvækkende historie om dårlige vuggestuer bygger ikke på 40.000 spørgeskemaer, som forskeren bag ellers hævdede i Berlingske Tidende. »Debatten har taget en uheldig drejning«, siger forskeren. (Opdateret med kommentar fra Christian Jensen)
Måske står det alligevel ikke så galt til med de danske vuggestuer, som man har fået indtrykket af de sidste par uger. For to uger siden sagde ph.d.-studerende på DPU Ole Henrik Hansen i Berlingske Tidende, at tilstanden i de danske vuggestuer var så dårlig, at »en stor del af dem burde lukke«. Konklusionen byggede angiveligt på 40.000 spørgeskemaer til danske vuggestuepædagoger og 8.000 observationer.
Men det passer ikke, skriver både Information og Detektor. I virkeligheden er det kun 13-1400, der har svaret på skemaet og ud af dem, er der angiveligt kun 400 der arbejder i egentlige vuggestuer imens resten arbejder på integrerede institutioner, hvor der også er børnehavebørn.
Der er i virkeligheden heller ikke tale om 8.000 observationer, men derimod 8.000 registreringer, hvilket er noget ganske andet.
»Det er snyd og bedrag at kalde det observationer, men det er klart, at man bliver nødt til at puste materialet op. For at udtale sig på baggrund af 26 børn i ni institutioner er jo et lidt løst grundlag,« siger Dion Sommer, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet til Information.
Han har også set det spørgeskema undersøgelse, som er blevet sendt rundt, og den er han heller ikke imponeret af:
»Det er den tyndeste videnskabelige undersøgelse, jeg har set. Den består af sølle tolv spørgsmål, som der ikke kan koges meget suppe på,« siger Dion Sommer, der sammen der sammen med tretten andre pædagogiske forskere har skrevet et åbent brev i dagens Information, der problematiserer Ole Henrik Hansens konklusioner.
Selve konklusionerne bygger ikke bare på et væsentligt mindre grundlag end forskeren Ole Henrik Hansen først har hævdet. De er angiveligt også i strid med empirien. Ole Henrik Hansen bruger undersøgelsen til at kritisere manglende ledelse og planlægning i danske vuggestuer.
Men svarene i undersøgelsen, viser, ifølge Detektor, at 79% af de adspurgte pædagoger selv føler deres arbejdsplads har en ledelsesstil, der er åben og medinddragende, og at de bliver hørt og har medindflydelse. Mens kun 8% af ledelsen er handlingsløs. Ligeledes siger 59% at der er planlagt aktiviteter for børnene i som minimum dele af dagen.
I en mail til Detektor svarer Berlingske følgende:
"Berlingske har forsøgt at dække Ole Henrik Hansens forskning så grundigt og præcist som muligt. Bl.a. ved at fremsende et udkast til artiklen til forskeren selv for at undgå fejl og misforståelser. Tallet ca. 40.000 stammer fra Ole Henrik Hansen selv."
Ole Henrik Hansen har ikke selv ønsket at udtale sig til Detektor, men han har snakket med Information. Her bekræfter Ole Henrik Hansen, at have læst Berlingskes artikel, inden den blev offentliggjort, men at han ikke faldt over fejlene. Han forklarer, at artiklen i Berlingske stammer fra et møde med 600 pædagoger på Nørrebro:
»Det var der, de meget markante udtalelser kom. Men set i bagklogskabens lys skulle jeg nok ikke have deltaget i den efterfølgende debat, for jeg synes, den har taget en uheldig drejning,« siger Ole Henrik Hansen til Information.
»Og så har der cirkuleret en masse forkerte tal i pressen, som jeg er blevet hængt op på.«
»De 40.000 er 'potentielle respondenter', men det siger man jo ikke, når man står foran 600 pædagoger«
Omkring registreringerne, der blev til observationer siger han, at han ikke ved, hvordan den fejl har sneget sig ind:
»Måske er jeg kommet til at sige observationer i stedet for registreringer.«
Christian Jensen, chefredaktør på Information – med en fortid på netop Berlingske – siger til Journalisten.dk, at der er grænser for hvor meget journalister kan kigge forskere efter i kortene.
»Som journalist er man prisgivet, når man præsenteres for forskning, der ser ud til at holde. Det er virkelig vanskeligt at kritisere Berlingske,« siger Christian Jensen, der ikke kender Berlingskes arbejde i detaljerne.
Om Ole Henrik Hansens argument om, at han forgæves forsøgte at nuancere sit budskab, siger Christian Jensen:
»Han har haft artiklen til gennemsyn, og han har selv brugt de betegnelser, han er citeret for. Det er svært, at se hvordan man kan kritisere budbringerne for det.«
(Opdateret 11:37 med kommentar fra Christian Jensen)
7