search

”Vis, at du er en af #87procent”

De svenske tabloidaviser Aftonbladet og Expressen opfodrer de 87 procent af vælgerne, der ikke stemte på Sverigedemokraterne, til at tage afstand fra racisme. »Det er en mærkelig form for publicisme,« mener chefredaktør for det svenske Journalisten om kampagnen

Kulsorte sørge-forsider og hashtag-kampagner på de sociale medier. Begge er eksempler på den antiracistiske kampagne, som de svenske tabloidaviser Aftonbladet og Expressen har kørt efter riksdagsvalget søndag.

Kampagnen kommer som en modreaktion på, at 13 procent af de svenske stemmer ved valget gik til det højreorienterede parti Sverigedemokraterne, som aviserne betegner som stærkt fremmedfjendske.

Man kan blandt andet møde kampagnen på avisernes hjemmesider og på de sociale medier. Her opfordrer Aftonbladet til at bruge hashtagget #87procent sammen med et billede af sig selv, hvor man har skrevet 87 i sin højre håndflade for at vise, at man er imod racisme.

Men hvorfor reagerer de svenske medier så offensivt mod et parti, som 13 procent af svenskerne på demokratisk vis har stemt på ved valget? Journalisten har bedt chefredaktør Helene Giertta fra Journalisten i Sverige forklare de svenske mediers reaktion.

Expressen blev grundlagt for at kæmpe mod racisme

Hvorfor reagerer de svenske medier, som de gør efter Sverigedemokraternes valg?

”Aftenaviserne i Sverige kører for tiden en journalistisk kampagne. Expressen har gjort det mod Sverigedemokraterne, Aftonbladet har kampagnen ”Vi bifalder forskellighed”. Det har en særlig historie, fordi Expressen blev grundlagt netop for at kæmpe imod racisme og nazisme. I forbindelse med kampagnen har de også arbejdet med en journalistisk undersøgelse af Sverigedemokraternes repræsentanter, som i mange tilfælde har vist sig at have skrevet hadefulde indlæg på nettet,” skriver Helena Giertta i en mail.

”De fleste mediers reaktion var neutralt at rapportere om valgresultaterne i nyhederne. De beskrev de komplicerede parlamentariske forhold, som foregår lige nu. Det bliver særlig vanskeligt i parlamentet, fordi alle partier har sagt, at de ikke under nogen omstændigheder vil samarbejde med Sverigedemokraterne. Der foregår således en klar politisk udelukkelse af Sverigedemokraterne,” forklarer hun.

#87procent er ikke journalistik

Hvad siger du til kampagnen #87procent – er det journalistik?

”Jeg har svært ved at se Aftonbladets kampagne #87procent som journalistik. Jeg forstår ikke pointen med den. I mine øjne handler det om at mobbe personer, som har stemt på et parti under temaet ”Vi er de gode mod de onde”. Det er en anelse udemokratisk. Kampagnen har også fået hård kritik af flere opinionsblade. Den går også ud fra, at alle, som ikke stemte på Sverigedemokraterne, ikke er racister – hvilket vi jo ikke ved noget om,” svarer Helena Giertta.

”Aftenaviserne har ellers lavet mange gode journalistiske undersøgelser af Sverigedemokraterne, og de har ført en kampagne for at vise, hvad Sverigedemokraterne står for. Det står ikke i de presseetiske regler, at svenske aviser skal være neutrale. Det er udelukkende public service-medierne, som er underlagt de krav. Men aviserne skal være saglige og korrekte. Expressens forside dagen efter valget virkede layoutmæssigt stærk, men den fortalte egentlig bare, hvor mange mennesker der havde stemt på Sverigedemokraterne,” skriver hun.

Chok og sorg i ledere

Hvor kontroversiel er mediernes reaktion i Sverige?

”Den generelle reaktion i de traditionelle medier og ikke den specifikke hashtag-kampagne er ikke særlig kontroversiel. Den bygger vel at mærke på en tradition for at drive kampagnejournalistik, hvor en avis fokuserer på at ændre noget ved hjælp af afsløringer,” fortæller hun.

”Langt de fleste medier forholder sig stadig fuldstændigt neutralt til valgresultatet i nyhederne. Men så godt som et enigt korps af lederskribenter, som jo taler på baggrund af avisens politiske opfattelse, beskrev det chok og den sorg, de føler, over at Sverigedemokraterne fik så mange stemmer i parlamentet. Mange kronik-skribenter har udtrykt det samme,” skriver Helena Giertta.

En mærkelig form for publicistik

Kan det have konsekvenser for Aftonbladet at køre den slags kampagne mod en forholdsvis stor gruppe af potentielle læsere af avisen, som jo bare har brugt deres demokratiske valgret til at stemme på Sverigedemokraterne?

”Hvis vi kun taler om #87procent-kampagnen, så er det en mærkelig form for publicisme. Jeg tror, at kampagnen #87procent kan blive et problem for Aftonbladet i den fortsatte politiske dækning af Sverigedemokraterne,” skriver Helena Giertta.

Vil spørge hvorfor

Har I tænkt jer at skrive kritisk om det på det svenske Journalisten?

”Kampagnen med #87procent vil vi skrive om og stille både Aftonbladet og Expressen spørgsmålet: Hvorfor? Vi har også tænkt os at tage et aspekt af valgdækningen op i næste nummer af Journalisten. Vi vil se på, hvordan medierne overvåger integrationspolitikken i Sverige. Vi vil beskrive, hvordan det ser ud i virkeligheden. De øvrige partier i Sverige har ved at stemple Sverigedemokraterne som racistiske i vid udstrækning undgået en kontrol af deres egen integrationspolitik. Faktum er, at heller ikke Sverigedemokraterne er blevet tvunget til at redegøre ret meget for deres faktiske indvandrerpolitik,” skriver Helena Giertta.

Journalisten har bedt Expressens chefredaktør, Thomas Mattsson, og Aftonbladets chefredaktør, Jan Helin, om en kommentar. De har ikke svaret på Journalistens henvendelse.

Kommentarer
1
Luci Smith
22.09.14 09:33
Som en af de indvandrere, der
Som en af de indvandrere, der kom til Danmark inden Dansk Folkeparti blev opfundet - og blev - har jeg svært med at forstå hvorfor danske medier altid forsvarer DF's og Sverigedemokraternes holdninger.
Som en, der er vokset op i et multikulturel samfund, ser jeg racisme som en måde, hvor de herskende klasser forsvarer deres privilægier. Hvis samfundet ikke skal altid være reageret af Stupid White Men, skal der gøres plads til andre. Racisme giver folk lov til at affærdige andre, uden at forholde sig til personen, med henvsning til, at vedkommende ikke tilhører ens egen netværk. Og vi ved alle, at de fleste får jobs via deres netværk.

Jeg var ikke klar over, at Expressen blev grundlagt for at kæmpe imod racisme og nazisme. Jeg er lykkelig over, at Aftonbladet og Expressen stadigvæk føler sig kaldet til at gøre det.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen