search

Verdens hårdeste redaktør

Kampen om at stjæle overskrifterne er benhård på verdens mest læste medie, Google, der i 2011 tjente næsten 10 milliarder dollar. For web-eksperter er det en evig gætteleg, hvordan de lister kommercielle sites ind under Googles radar. Det skal helst ligne journalistik.

Kampen om at stjæle overskrifterne er benhård på verdens mest læste medie, Google, der i 2011 tjente næsten 10 milliarder dollar. For web-eksperter er det en evig gætteleg, hvordan de lister kommercielle sites ind under Googles radar. Det skal helst ligne journalistik.

Sat lidt på spidsen ser Google sig selv som den gode, kvalitetsbevidste redaktør på internettet, der bekæmper de små, men onde, kommercielle fisk. For Google handler det om at sikre tilfredse brugere, så milliardforretningen kører.

»Vi definerer højkvalitetssider som sider med originalt indhold og informationer som for eksempel forskning, grundige rapporter og analyser og så videre,« siger Christine Sørensen, talsperson for Google Danmark til Journalisten.

Google havde i 2011 en omsætning på små 38 milliarder dollar og et overskud på små 10 milliarder. Men mange forsøger at blive blåstemplet af Google og dermed selv tjene penge på Googles brugere. Derfor sorterer Google benhårdt i hjemmesiderne.
»Jeg kommer på konferencer, hvor folk sidder og diskuterer, hvad Google gør. Det er en meget stor hemmelighed. En masse folk vil gerne ind og vide, hvad de skal skrive, og mange sidder og prøver at regne ud, hvad Google tænker. Jeg er selv en af dem,« siger journalist Erik Bork, der arbejder med søgemaskineoptimering af sites.

Google værner om forretningen ved at bekæmpe indhold med lav kvalitet, hvilket kan være dårligt skrevet indhold, indhold kopieret fra andre hjemmesider eller information, som bare ikke er brugbar. Men meget mere i detaljer kommer vi ikke.
»Jeg kan ikke komme nærmere ind på definitioner, for vi vil ikke give ondsindede aktører tips til, hvordan de kan snyde vores algoritme og dermed forværre oplevelsen for vores brugere,« siger Christine Sørensen, der dog godt vil udpege de ondsindede aktører.
»Ondsindede aktører er folk, der netop har lavet sider, hvis eneste formål har været at tiltrække trafik til deres sider – uden at levere relevant eller kvalificeret indhold.«

Hvad der præcist står i den algoritme, der betyder, om man er ude i kulden eller inde i varmen hos Google, skifter, efterhånden som de små kommercielle fisk regner algoritmen ud. En evig kamp.
Det fortæller journalist Erik Bork. Han er en af de såkaldte SEO-eksperter, der lever af at rådgive om, præcis hvordan man kreerer sin hjemmeside, så den kommer højt på søgemaskinernes hitliste.
»Det er blevet meget sværere i dag, og mange har forladt branchen. For fire-fem år siden kunne mere lyssky dele af SEO-branchen nemt komme til tops i Google, for eksempel ved at købe, sælge eller bytte links. Eller måske udviklede de et lille program, der var i stand til at smide 100.000 links på diskussionsfora i hele verden. Men den slags metoder har Google regnet ud, så den nu kan se, hvad der er kvalitets- og fake-links,« fortæller Erik Bork, der ikke kan sige sig fri for at være lidt imponeret af Google-robotten.

Det, SEO-folkene ved om Google-algoritmen, er, at den begunstiger 'rigtige' tekster. Altså dem, hvor levende mennesker har sat sig ned og skrevet en informativ tekst, som andre kan have glæde af – modsat tekster, der blot tjener som linksamlinger, tekster, der spammes ud over nettet, eller som måske er forfattet af robotter. For at komme under Googles radar, skal artiklerne altså ligne noget, læserne kan bruge. Men den har de kommercielle aktører – små som store – også regnet ud, hvilket har skabt en bølge af gratis artikler, der blandt andet ligger i store artikeldatabaser rundt omkring på nettet.

For eksempel kan man i 'Hus og hjem'-sektionen på artikel-databasen Goon.dk læse en artikel om gulvslibning. Umiddelbart en helt neutral guide. Ingen firmanavne eller opfordringer til at gå til professionelle. Men et af ordene i teksten er diskret hyperlinket og fører hen til sitet gulvslibning-priser.dk med et telefonnummer, der tilhører David Zivanovich – der ejer firmaet DBF Gulvservice. Det er ham, der står bag artiklen på Goon.dk samt på gulvslibning-priser.dk, som er hans eget site. Han fortæller, at artiklerne skal lede Google-søgerne over til ham. Halvdelen af hans kunder kommer via Google, så for ham er det en livsvigtig reklamesøjle.
»Jeg har artikler liggende forskellige steder, som giver link-trafik til mit site. Det er noget, jeg bruger mange timer på, men det er det værd,« siger David Zivanovich.

Zivanovichs lille trick kaldes artikelmarkedsføring og er langtfra enestående, fortæller Morten Madsen, manden bag artikeldatabasen Goon.dk.
»Mange skriver artikler for at promovere deres produkter, hjemmesider eller virksomheder. Jeg kan blandt andet nævne TDC, Whiteaway, samt mange flere større virksomheder, som også har fået øjnene op for, hvad artikelmarkedsføring kan gøre, og derfor har tilføjet artikler hos os, og deres artikler er velbesøgte og bliver anbefalet på kryds og på tværs,« siger han.

Morten Madsen kunne godt lide selv at skrive artikler om ting, der interesserede ham. Goon var oprindeligt bare en måde at publicere dem på, men sitet har siden udviklet sig til en pæn indkomstkilde på grund af annoncer.
Morten Madsen påtager sig en slags redaktør-rolle, hvor han holder øje med lødigheden i teksterne, at det er unikt indhold, og at det indeholder maksimalt tre links til eksterne sider. På den måde kan Goon.dk i princippet sidestilles med journalistiske medier og blogs på nettet.

Ifølge Morten Madsen er mellem 70 og 75 procent af læserne på Goon.dk kommet til de enkelte artikler fra Google. Så Goon.dk og de andre databaser tjener altså primært som et slags lager for Google.
Men Google har naturligvis også regnet ud, at de kommercielle aktører har regnet den ud. Derfor rettede de for et lille års tid siden et kraftigt slag mod de enorme mængder af mere eller mindre reelle artikler, der kun havde til formål at linke videre, og mod de store artikeldatabaser – 'content farms' – hvor artiklerne lå i tusindvis.

Den store algoritme-opdatering, der var tale om, fik navnet Panda, og den gik ud over mange store artikeldatabaser, som simpelthen røg ud af Google-indekset, fordi der lå for meget dårlig tekst i dem.
Det gik blandt andet ud over den danske artikeldatabase Gratisartikler.com, muligvis fordi den havde givet server-plads til en række amerikanske spam-artikler.
»Hele artikelbasen røg ud af deres indeks. Det tog ligesom fornøjelsen ved arbejdet, så siden maj har jeg faktisk ikke lagt artikler på,« fortæller Søren Breiting, som er lektor ved AU og har drevet Gratisartikler.com som en slags hobby.

Goon.dk er gået fri af Pandaens klør, men Morten Madsen er også meget bevidst om, at han lever af Google og dermed også på Googles betingelser.
»Goon har eksisteret i noget tid, og der bliver tilføjet artikler dagligt, hvilket Google meget godt kan lide, da det betyder, at der er aktivitet på siden. Det gør også, at en artikel på Goon formentlig vil blive placeret bedre og blive mere besøgt i en Google-søgning end eksempelvis en nyopstartet side,« siger han.

Vil du under Googles radar, kræver det altså rugbrødsarbejde i form af unikke tekster, som kan give kvalitativ vægt til de hjemmesider, der gerne vil frem i hierarkiet.
Sådan nogle laver journalisten Jakob Falhof.
»Jeg får en række nøgleord, som firmaet gerne vil sælge sig på. De opretter så en række undersider med tekster, der hver især optimeres i forhold til et af disse ord. Min opgave er at få nævnt ordet så mange gange som muligt, uden at Google synes, at der spammes. Omkring 10 gange i løbet af en tekst på 1200-1600 ord, det er, hvad Google godt kan lide. Før kunne det være meget mere, men i dag vil Google tro, at det er en robot,« fortæller Falhof.

Hvis han for eksempel skriver tekster for et hotel, skriver han måske 10 forskellige tekster, der alle fortæller det samme om, hvad hotellet kan tilbyde, men han gør det i forskellige vendinger og optimeret i forhold til hvert sit søgeord.
»Det er helt klart den sproglige variation, der kan være en udfordring. Nogle gange har jeg for eksempel en opgave, hvor jeg skal skrive 150 sider om sommerhuse. Og når jeg er nået til side 110, så er jeg altså ved at gå død i at finde på nye vendinger.«

Ud over tekster til disse såkaldte landing pages på et site, så laver Falhof også markedsføringsartikler, der lægges ud i artikeldatabaser og andre steder på nettet. Dog ikke altid med den bedste smag i munden.
»Man kan godt føle, at man går på kompromis med sin etik. Man giver sig ud for at lave forbrugeroplysning, men det handler om at sælge et produkt. Jeg kan bedst lide, at der ligesom i en avis står, når der er tale om en annonce. Omvendt tror jeg, at folk er så vant til at bevæge sig rundt på nettet, at de ikke lader sig tage ved næsen.«

At få en uddannet journalist som Jakob Falhof til at skrive net-tekster er ikke billigt. Men omvendt har den senere tids Google-stramninger gjort, at Falhof kan mærke en øget efterspørgsel på kvalificerede tekstforfattere.
»Nogen skal jo skrive de her tekster, og flere og flere firmaer får øjnene op for, at det giver ordentligt payback at få gode folk til det,« siger han.

Men selv om Google i øjeblikket meler hans kage, så glemmer han ikke, at en enkelt algoritme-opdatering kan vende op og ned på alting.
»Det er tankevækkende – og lidt skræmmende – at et stort firma kan ændre vores vaner på den måde.«

Mange spekulerer på, om Googles kvalitetspolitik ikke blot handler om at køre de kommercielle aktører af banen, så man selv kan sikre sig indtjeningen fra de annoncører, der gerne vil betale sig til Google-synlighed.
Men Erik Bork tror faktisk, er Googles hensigter er reelle nok – og samtidig økonomisk smarte.
»Så længe brugerne synes, at de får gode, brugbare resultater på Google, så bliver Google ved at være nummer et,« siger han.

Og selv om han som SEO-ekspert har fået færre tricks, han kan spille ud, så glæder han sig som journalist og tekstforfatter.
»Før kunne du manipulere dig frem. I dag er du nærmest tvunget til at lave kvalitet. Det irriterer måske dele af SEO-branchen, men det er naturligvis godt for brugerne.«

Unik tekst er godt i Googles øjne, men det behøver ikke betyde, at det skal være uddannede journalister, der laver det til noget, der ligner overenskomstmæssige takster.

Godt nok kan Google gennemskue, når teksterne er computer-genererede, men at der er tale om billige tekster fra en samlebånds-produktion, er ikke noget, algoritmen bider mærke i. Der findes derfor et regulært billigmarked for søgeoptimerede artikler og hjemmesidetekster.
På bureauet Kjers Kommunikation lover man ’bedre billige tekster’ skrevet af gymnasieelever, og SEO Tekst, der drives af den i Thailand bosiddende Kristian Ole Rørbye, tilbyder ’100 procent unik, søgeoptimeret tekst’ på 200 ord for 75 kroner.

Mikael Rick Kousgaard driver en række hjemmesider, der på forskellige måder genererer indkomst. Da sproget som regel er engelsk, har han valgt at hyre filippinske artikelskribenter. Kousgaard vil ikke fortælle, hvordan han lønner sine skribenter. Generelt fortæller han, at man på bureauer kan købe tekster ned til 10 dollars, men vil man have en god kvalitet, skal man op i en pris på omkring 50 dollar for 1000 ord.
»Jeg har været rigtig glad for mine filippinske skribenter. I øjeblikket har jeg en ansat, og hun er sindssygt dygtig – bedre på engelsk, end jeg selv er,« fortæller Kousgaard.

Hendes job er at researche og skrive artikler inden for særlige områder, som kan distribueres og forsynes med link til Kousgaards kommercielle sites. Ofte er det artikler, der guider og giver gode råd.
»Hvis skribenterne ved noget om det, de skriver om, behøver de næsten ikke lave research. Hende, jeg bruger, har to specialer: Hun er meget teknik-interesseret, og så går hun op i sine kæledyr. Det er heldigvis de ting, jeg laver noget om.«

Når artiklerne er skrevet, er der forskellige måder at publicere dem på. Artikeldatabaser er en af dem, men Kousgaard foretrækker selv, hvis de kan blive optaget på en blog inden for et relevant område.

»Hvis jeg for eksempel har en artikel med 10 gode tips til at komme i top på søgemaskinerne, vil jeg forsøge at få dem ind på en blog om online-markedsføring. Nogle bloggere siger ja, andre siger nej. Men bloggere mangler altid stof, så de fleste siger ja.«

Google-ord

  • SEO: Søgemaskine-optimering (Search Engine Optimizing)
  • Google-algoritmen: Den programmerede proces, som Google finder og rangerer søgeresultaterne efter. Google-algoritmen består af en lang række tjek-processer, som holdes hemmelige af Google.
  • Google-opdateringer: Ændringer af Google-algoritmen, der tilføjer og juste-rer rangordenen af de faktorer, Google måler på.
  • Google Panda: Navnet på en større Google-opdatering, der fandt sted i begyndelsen af 2011, som først og fremmest nedrangerer (og eventuelt fjerner fra Google-indekset) sider med meget lavkvalitetsindhold.
  • Black Hat SEO: Søgeoptimering, der forsøger at snyde Google til en god place-ring, for eksempel ved hjælp af skjulte nøgleord, link-robotter.
  • White Hat SEO: Redelig søgeoptime-ring, der består af at producere godt indhold, skabe god struktur og god sammenhæng mellem indhold og nøgleord.
  • Linkjuice (eller Google-juice): Den værdi, en hjemmeside opnår hos Google, for eksempel ved at der linkes til den fra andre sites på internettet.Landing-pages: Undersider på en hjemmeside, forfattet og optimeret til at fange søgetrafik på særlige ord.

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen