De danske journalister ved for lidt om EU. Det skaber problemer i en tid, hvor dansk politik mere end nogensinde er påvirketaf beslutninger taget i Bruxelles. Det siger Mark Ørsten, der forsker i dansk EU-journalistik.

"Journalisterne har arvet politikernes uvidenhed eller ulyst til at forholde sig til EU som et politisk system. Et system, der også til hverdag har stor betydning for dansk lovgivning og dermed for de danske borgere," siger Mark Ørsten.
Han illustrerer det med to forslag, som den nye regering brugte i valgkampen. Det ene forslag handlede om en fuldstændig nedlæggelse af forældreorloven. Debatten kørte i relativt lang tid, inden det kom frem, at der eksi-sterer et EU-direktiv, som giver forældre ret til 32 ugers orlov.

"At regeringen ikke kendte til direktivet, var fuldstændig fatalt pinligt, men journalisterne vidste det heller ikke. Det er sgu næsten lige så pinligt, for det havde været en god historie," siger Mark Ørsten.

Det andet forslag gik på, at virksomheder med under ti ansatte ikke skulle leve op til visse krav om arbejdsmiljø. Også i den sag gik der lang tid, før det kom frem, at et EU-direktiv fastslår, at alle virksomheder skal overholde Arbejdsmiljøloven.

"For politikerne kan det være enormt ømtåleligt at tale om graden af EUs indflydelse på det danske samfund. Medierne burde ikke have samme angst for at "afsløre", at EU er et politisk system med betydning for den danske borgers hverdag," siger Mark Ørsten.

Selv om der er uenighed om tallene, så vurderer både eksperter og politikere, at i hvert fald halvdelen af den lovgivning, der i dag gennemføres i Danmark, kommer fra Bruxelles. Det vil sige, at EU har afgørende indflydelse på det danske samfund. Men, siger Mark Ørsten, journalisterne har en tendens til at glemme, at der blandt beslutningstagerne også sidder danske ministre. Beslutninger tages med andre ord ikke hen over hovedet på den danske befolkning, selv om det ofte kan være mest behageligt for politikerne at fremstille det sådan.

"Journalisterne skriver ofte den der "EU mod Danmark". Muligvis af vane, muligvis af manglende indsigt. I hvert fald glemmer de, at beslutningsprocessen faktisk ender i Ministerrådet, hvor de nationale repræsentanter sidder," siger Mark Ørsten.

Han forklarer videre, at det faktisk er meget sjældent, at de danske repræsentanter stemmer imod forslag i Ministerrådet. Alligevel lader journalisterne sig rive med af forestillingen om, at Danmark bliver løbet over ende af EU.

"Jeg kan huske en overskrift i en avis, der lød: Danmark tvinges ud af den fælles retspolitik. Det er jo sådan lidt underligt, for vi har jo selv meldt os ud af den fælles retspolitik," siger Mark Ørsten som et eksempel på, at journali-sterne indimellem skriver på rutinen.

 

Demokratiet forandrer sig
Noget af det, der ifølge Mark Ørsten skaber problemer for journalisterne, er, at politisk journalistik ikke længere er bundet til de nationale parlamenter. Det er ikke længere nok for journalisterne på indlandsredaktionerne at dække den politik, der foregår på Christiansborg. Demokratiet er under forandring, forklarer han, og det kan være svært at forstå, at også EU er en del af det danske demokrati.

Da Dansk Journalistforbund sidste år udgav serien 'Pressen i demokratiet' stod der ikke et ord om det, Mark Ørsten kalder det transnationale demokrati. Serien forholdt sig alene til, hvad der sker i Danmark. Det eksempel, siger han, er i virkeligheden sagen i en nøddeskal, og han bakkes op af en dansk journalist i Bruxelles.

"Der er ingen presse, der fungerer som den fjerde statsmagt over for EU. Pressen er stadig national og er lige som store dele af befolkningen ikke fulgt med udviklingen i EU. Mange korrespondenter har fortsat svært ved at sælge historier uden en national vinkel," siger Lisbeth Kirk.

Hun er redaktør for hjemmesiden EUobserver.com – en nyhedstjeneste, der udover at skrive deres egne historier også udvælger de bedste EU-nyheder på 15 sprog.

 

Plads til abstrakte historier
Mange EU-historier er meget abstrakte. Det gælder for eksempel diskussionen om, hvorvidt EU skal have en forfatning, og det stiller store krav specielt til tv. Mark Ørsten kritiserer tv-kanalerne for primært at fokusere på topmøder eller historier, der er oplagte billeder i.

"Det ligger i sagens natur, at der er forskel på vores og avisernes dækning. Jeg tror også, at læsere og seere stiller forskellige krav til os, fordi de ved, at vi kan noget forskelligt," siger Svenning Dalgaard, TV 2s korrespondent i Bruxelles gennem fem år.

Han fortæller, at der også af praktiske årsager er forskel på tv og avisernes EU-dækning. Når tv-kanalerne efter et pressemøde interviewer for eksempel en mi-nister, modererer han ofte sine udtalelser fra pressemødet. Det er, som Svenning Dalgaard siger, lettere at tage afstand fra en artikel, hvis den bliver dårligt modtaget af vælgerne. Et tv-interview er derimod svært at dementere.

"Jeg hænger ikke med hovedet over, at vi ikke kan transmittere direkte fra møderne. Hvis du vil orientere den brede seerskare, må du også forholde dig konkret til virkeligheden," siger Svenning Dalgaard.

Men både TV 2 og Danmarks Radio tager gerne fat på abstrakte diskussioner, når der er tale om dansk politik. Det gjaldt for eksempel de mange spekulationer om, hvornår der blev udskrevet folketingsvalg. Mark Ørsten undrer sig derfor over, hvorfor begge kanaler vægrer sig ved at behandle abstrakte emner fra EU.

"Hvis EU udvikler sig til en føderation, vil de mennesker, der kun følger med i tv, formentlig en dag vågne op og spørge sig selv: Hvorfor er der ikke nogen, der har fortalt mig det?" siger Mark Ørsten.

 

EU i Danmark
Både korrespondenter og redaktører er enige om, at det er vigtigt at skabe en sammenhæng mellem dansk politik og det, der foregår i Bruxelles. Ikke desto mindre kan det være svært, hvis journalisterne ikke føler sig hjemme i stoffet.

"EU virker for stort og for uoverskueligt, og man kan være usikker på, om man ved nok. Det kan være med til at afholde dem derhjemme fra at inddrage EU-politik i deres stofområder," siger Christian Lindhardt, Politikens korrespondent i Bruxelles gennem ni måneder.

Netop ved at inddrage EU i de traditionelt danske stofområder kan journalisterne være med til at skabe den sammenhæng mellem EU og Danmark, som Mark Ørsten efterlyser.
"EU har et problem med at gøre sig selv folkelig, og det kan godt afspejle sig i aviserne. Det kan være svært at forbinde EU til folks hverdag. Det er en svær journali-stisk opgave, måske den mest forsømte i dansk Europa-journalistik," siger Tom Jensen, udlandsredaktør på Berlingske Tidende.

Christian Lindhardt advarer imidlertid mod, at kritikken alene rettes mod journalisterne, for problemet ligger i lige så høj grad i EUs struktur.

"Det bliver hurtigt den klassi-ske historie om, at man skyder budbringeren. Det er ikke journalisternes skyld, at EU er uoverskuelig. EU er uoverskuelig, det har selv EUs ledere erkendt, og det afspejler journalistikken til en vis grad," siger Christian Lindhardt.

 

Ja til EU
Mark Ørstens undersøgelse viser, at EU-stoffet lever en rodløs tilværelse, og at der tilsyneladende ikke er nogen systematik i, hvor historierne lander. De fleste EU-historier på ind- og udlandssiderne er korte nyheder, og kun i erhvervssektionen kan man være heldig at støde på mere analyserende artikler.

"Til hverdag går man meget sjældent bag historierne, og man laver ingen dybdeborende journalistik overhovedet. Der er meget få lange artikler og meget få reportager," siger Mark Ørsten om avisernes ind- og udlandssektioner.
Det er Mark Ørstens opfattelse, at der mangler engagement i den danske EU-dækning, men den skal komme fra journalisterne selv.

"Journalisterne skal selv erkende, at EU er vigtig. Mange års fordomme over for EU spiller ind, og de bør overvindes, for EU har større indflydelse på dansk politik end nogensinde før," siger Mark Ørsten.

Connie Felbert arbejder som freelancejournalist, og hun forsøger ofte uden held at afsætte artikler om EU til de danske medier. Hun køber ikke mediernes forklaring om, at danskerne ikke interesserer sig for EU.

"Mit generelle indtryk er, at den danske EU-dækning er alt for svag. Hvor begynder ligegyldigheden? Det er selvfølgelig diskussionen om hønen og ægget, men det skyldes i hvert fald ikke, at folk bliver bombarderet med EU-historier," siger Connie Felbert.

Ifølge udlandsredaktøren på Berlingske Tidende, Tom Jensen, skal de danske medier ikke være bange for, at danskerne ikke gider høre om EU.

"Mit udgangspunkt er, at hvis der er noget, der kan hidse folk op, er det da EU. Det kan virkelig få sindene i kog, og derfor er det også et stofområde, der skal prioriteres højt," siger Tom Jensen.

For journalisterne handler det ifølge Christian Lindhardt om at formidle levende historier og på den måde hjælpe læserne lidt på vej.

"Der har været en tendens til, at EU-dækningen har været lidt for feinschmeckere. Det er vigtigt, at historierne kommer ud over rampen, så almindelige menne-sker kan identificere sig med dem. Det er noget, jeg tænker over hver eneste dag," siger Christian Lindhardt.

 

Hverdagen vigtigst
Christian Lindhardt fremhæver topmøderne som et område, der sagtens kunne gribes anderledes an. Som det er i dag, har dækningen af topmøderne ikke meget med virkeligheden og europæernes hverdag at gøre.

"Ministrene fremstiller det altid, som om lige netop deres synspunkter er blevet styrket ved topmøderne. Man burde nok i virkeligheden kravle op og se det hele lidt fra oven og vurdere, hvordan udfaldet i virkeligheden er – og hvad det så betyder for danskerne," siger Christian Lindhardt.

Netop dækningen af topmøderne fremhæver også Mark Ørsten, fordi langt de fleste beslutninger allerede er taget, inden møderne afholdes.

"Topmøderne er bare en blåstempling af forskellige sager. Det handler om en mental omstilling, hvor man forstår, at det altså er til daglig, at tingene foregår," siger Mark Ørsten.

Derfor foreslår han også, at medierne bruger flere ressourcer på EU-dækningen til hverdag, og så nedprioriterer dækningen til topmøderne. Indtil videre handler det meste EU-journalistik om at vælge fra, men Mark Ørsten foreslår, at medierne i stedet beslutter at vælge EU til.

"Det har i høj grad noget at gøre med prioriteringen af stofområderne. Man er nødt til at sige til sig selv, at det her betyder noget, og derfor vælger jeg det," siger Mark Ørsten.

Han nævner det kommende formandskab som en oplagt mulighed for at lægge stilen på redaktionerne om.

"Jeg tror, at Anders Fogh vil forsøge at underspille EUs politiske indflydelse, fordi han dybest set ikke bryder sig om, at EU er blevet et politisk projekt. Derfor er der desto mere grund til, at de politiske journalister holder fast i, at dansk politik ikke foregår i en osteklokke," siger Mark Ørsten.

 

MARK ØRSTEN KORT
– Mark Ørsten er ansat ved Institut for Journalistik på Roskilde Universitetscenter, hvor han arbejder på en ph.d.-afhandling med titlen "Dansk EU-journalistik 1990-2001".

– I forbindelse med afhandlingen har Mark Ørsten lavet en pilotundersøgelse af EU-dækningen i en række skrevne og elektroniske medier. Ud over en optælling af artikler og indslag om EU i uge 8 i 2001 indeholder undersøgelsen en række interview med korrespondenter i Bruxelles. Selv om der er tale om et øjebliksbillede, siger Mark Ørsten, at det er muligt at spore nogle generelle tendenser om den danske EU-journalistik.

– I 1994 debuterede Mark Ørsten med spændingsromanen Fædrenes sønner, som blev tildelt Det danske kriminalakademis debutantpris 1995. Senest udgav han i 2000 bogen Venner og fjender.