Halvdelen af de medvirkende i TV 2-programmet "Taxaquizzen" er ikke tilfældige taxakunder, men statister, tv-wannabes og castede deltagere. TV 2 mener ikke, seerne bliver ført bag lyset – men tv-anmeldere kritiserer hårdt.
TV 2's anmelderroste efterårssatsning "Taxaquizzen" er ikke så autentisk og virkelighedsnær, som den giver sig ud for at være. I quizprogrammet kan tilfældige passagerer vinde en pose penge ved at svare på spørgsmål, mens de kører i en taxa. Men i realiteten er en række af deltagerne slet ikke rigtige taxakunder. Og taxaen har ikke samlet dem tilfældigt op på gaden. De befinder sig på bagsædet, fordi de er blevet castet til programmet af Nordisk Film TV.
Det fortæller en række af de medvirkende i programmet i det nye nummer af fagbladet Journalisten.
Ane Cortzen har i "TV!TV!TV!" på DR 2 rost "Taxaquizzen" til skyerne for underholdningsværdien og et godt blik for de små detaljer. Da Journalisten fortæller hende, hvordan TV 2 finder deltagerne, er hendes reaktion:
»Nej, det kan da simpelthen ikke passe.«¬
Hun kalder det desillusionerende, at halvdelen af deltagerne er håndplukkede.
»Når man har set et program som "Taxaquizzen", der virker så ægte, gør det ondt at høre, at halvdelen har meldt sig på forhånd. Det tager uskylden fra noget, der virker så umiddelbart og ægte,« siger Ane Cortzen.
Også Politikens tv-redaktør Henrik Palle troede, at taxakunderne var ægte. I sin anmeldelse af "Taxaquizzen" skrev han blandt andet, at programmet stråler ægte igennem den "tsunami af forlorenhedskoncepter", som fylder så meget i aftenfladen på tv.
I dag siger han om udvælgelsen af deltagerne.
»Det er ikke i orden at lave programmet på den måde, fordi de lokker os til at blive underholdt på en præmis om, at det er virkelighed. Hver gang jeg hører den slags, dør jeg en lille smule indeni,« forklarer han og henviser til, at DR-programmerne "Sporløs" og "Hit med Sangen" tidligere er blevet kritiseret for ikke at være så autentiske, som de gav sig ud for.
»Vi skal tro, at vi oplever noget virkeligt, men nogle gange er virkeligheden ikke interessant nok til at komme på tv, så man møblerer lidt om på den.«
I et interview har TV 2's redaktør på programmet, Pelle Hvenegaard, sagt, at folk nemt vil kunne identificere sig med taxakunderne, som pludselig bliver taget med bukserne nede.
»De troede, de skulle til at betale for en taxatur, men i stedet får de muligheden for at vinde nogle penge til den næste bytur.«
Pelle Hvenegaard mener ikke, det er et problem, at den udlægning kun gælder for halvdelen af deltagerne. »Det er ikke et snydeprogram. Eller opstillet. Halvdelen af passagererne har vi samlet op, og så har vi selv måttet finde den anden halvdel af praktiske årsager. Men alle, der kommer ind i taxaen, bliver overrasket.«
Pelle Hvenegaard tilføjer, at programmet i rulleteksterne åbent oplyser, at man bruger en "streetcaster".
»Selv om folk nok ikke kigger efter det,« siger Pelle Hvenegaard.
Taxaquizzen har kørt på TV 2 siden september. I programmet kan passagererne under turen vinde penge, hvis de kan svare på nogle forholdsvis nemme paratvidenspørgsmål. Svarer deltagerne forkert tre gange, må de stige ud af taxaen – og selv finde frem til deres bestemmelsessted.
I realiteten er halvdelen af programmets deltagere statister, tv-wannabes og Facebook-venner udvalgt af film- og tv-casteren Jens Næsland. Folk, der ikke ville sidde i taxaen, hvis det ikke var for programmet. Det gælder for eksempel Carin Nielsen, der tidligere har været med i TV3's "2900 Happiness", og som kom med i "Taxaquizzen" ved at sende et foto til programmets caster.
»Vi sendte et billede og skrev til ham, at vi gerne ville være med,« siger Carin Nielsen, der drømmer om at blive studievært og få foden indenfor i tv-verdenen.
»Vi fik at vide, at vi skulle møde op hos restauranten Custom House i Havnegade i København. Vi vidste, vi skulle være med i et tv-program – men vi vidste ikke, hvad der skulle ske. Vi blev kørt til Amalienborg Slotsplads, hvor vi blev hentet af en taxa.
Det viste sig så, at vi var med i "Taxaquizzen",« fortæller hun.
Faktisk var det slet ikke Carin og kærestens ide, at taxaturen skulle gå til Eksperimentariet ved Tuborg Havn.
»Det havde tv-folkene planlagt på forhånd.«
Ulla Christensen kom med i "Taxaquizzen" ved at sende en Youtube-video til Nordisk Films caster Jens Næsland. Videoen var udformet som en satirisk ansøgning om at komme med i "Zulu Djævleræs", og den var lavet over L:Ron:Haralds gamle raphit "Mæ å Min Kadett" – en sang, som Ulla også sang på bagsædet af "Taxaquizzen". Gennem Jens Næsland har Ulla Christensen tidligere været med i realityprogrammerne "Total Black Out" og "Total Wipe Out" på Kanal 5.
Politikens Henrik Palle har på den ene side forståelse for, at det ville tage år at køre rundt og finde taxakunder, der er interessante nok til at komme på tv. På den anden side synes han, at programmet fører seerne bag lyset.
»Det er svindel og humbug. Hug en hæl og klip en tå. Men sådan er det åbenbart, når man skal lave tv. Måske skulle man bare lade være med at kalde det journalistik.«
Læs hele artiklen om "Taxaquizzen" i det nye nummer af Journalisten
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kør bil når du køre bil! Hvordan kan køre taxa og samtidig være quiz vært?
..ja, det er da noget bekymrende at Politkens anmelder virkelig troede at det er helt almindelige taxa-kunder, der sætter sig ind - og bliver - i en taxa med et halvt Crazy Daisy i taget.
Og saa er det altsaa ikke noget hverken nyt eller revolutionerende...
Proev at soege paa Cash Cab fra Discovery Channel. Har koert i aarevis i USA...
"Men i realiteten er en række af deltagerne slet ikke rigtige taxakunder. Og taxaen har ikke samlet dem tilfældigt op på gaden. De befinder sig på bagsædet, fordi de er blevet castet til programmet af Nordisk Film TV."
Hæ! Ja, det var godt nok en overraskelse! Nu har jeg kun i forbifarten – under kanal-surfing – stiftet bekendtskab med dette program, men var da ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et "fake reality" -program.
Jeg gætter på, at seerne er mere kvikke end både Ane Cortzen og Henrik Palle og også har gennemskuet dette. ;-)
»Det er svindel og humbug. Hug en hæl og klip en tå. Men sådan er det åbenbart, når man skal lave tv. Måske skulle man bare lade være med at kalde det journalistik.«
Journalistik? Hvem fanden har kaldt det for journalistik? Jeg troede det var et quiz-program. Igen er Henrik Palle flere meter foran mig.
Flere