Halvdelen af de medvirkende i TV 2-programmet "Taxaquizzen" er slet ikke tilfældige taxakunder. Programmet bruger statister, tv-wannabes og castede deltagere, fordi det er for dyrt at køre rundt og finde rigtige taxapassagerer. TV 2 mener ikke, seerne bliver ført bag lyset – men tv-anmeldere kritiserer hårdt.

"Forestil dig en helt almindelig taxa. At du hopper ind på bagsædet, har et sted, du gerne vil køres hen, og ved, at det kommer til at koste dig! Forestil dig så, at den taxa, du prajer, viser sig at være ALT andet end almindelig – at taxameter og Wunderbaum er skiftet ud med lysshow, høj musik og en chauffør, der er klar til at betale dig – hvis du altså lige svarer rigtigt på nogle spørgsmål!" Sådan præsenterer TV 2 succesprogrammet "Taxaquizzen". Seerne får ikke at vide, at halvdelen af passagererne er håndplukket af Nordisk Film TV's caster, der tilmed er venner med mange af dem på Facebook.

CASTET. TV 2's anmelderroste efterårssatsning "Taxaquizzen" er ikke så autentisk og virkelighedsnær, som den giver sig ud for at være. I quizprogrammet kan tilfældige passagerer vinde en pose penge ved at svare på spørgsmål, mens de kører i en taxa. Men i realiteten er en række af deltagerne slet ikke rigtige taxakunder. Og taxaen har ikke samlet dem tilfældigt op på gaden. De befinder sig på bagsædet, fordi de er blevet castet til programmet af Nordisk Film TV.

Det fortæller en række af de medvirkende i programmet til Journalisten.
Ane Cortzen har i "TV!TV!TV!" på DR 2 rost "Taxaquizzen" til skyerne for underholdningsværdien og et godt blik for de små detaljer. Da Journalisten fortæller hende, hvordan TV 2 finder deltagerne, er hendes reaktion:
»Nej, det kan da simpelthen ikke passe.«

Hun kalder det desillusionerende, at halvdelen af deltagerne er håndplukkede.
»Når man har set et program som "Taxaquizzen", der virker så ægte, gør det ondt at høre, at halvdelen har meldt sig på forhånd. Det tager uskylden fra noget, der virker så umiddelbart og ægte,« siger Ane Cortzen.

Også Politikens tv-redaktør Henrik Palle troede, at taxakunderne var ægte. I sin anmeldelse af "Taxaquizzen" skrev han blandt andet, at programmet stråler ægte igennem den "tsunami af forlorenhedskoncepter", som fylder så meget i aftenfladen på tv.

I dag siger han om udvælgelsen af deltagerne:
»Det er ikke i orden at lave programmet på den måde, fordi de lokker os til at blive underholdt på en præmis om, at det er virkelighed. Hver gang jeg hører den slags, dør jeg en lille smule indeni.«

Henrik Palle henviser til, at DR-programmerne "Sporløs" og "Hit med Sangen" tidligere er blevet kritiseret for ikke at være så autentiske, som de gav sig ud for.
»Vi skal tro, at vi oplever noget virkeligt, men nogle gange er virkeligheden ikke interessant nok til at komme på tv, så man møblerer lidt om på den.«

I et interview har TV 2's redaktør på programmet, Pelle Hvenegaard, sagt, at folk nemt vil kunne identificere sig med taxakunderne, som pludselig bliver taget med bukserne nede.
»De troede, de skulle til at betale for en taxatur, men i stedet får de muligheden for at vinde nogle penge til den næste bytur.«

Pelle Hvenegaard mener ikke, det er et problem, at den udlægning kun gælder for halvdelen af deltagerne.
»Det er ikke et snydeprogram. Eller opstillet. Halvdelen af passagererne har vi samlet op, og så har vi selv måttet finde den anden halvdel af praktiske årsager. Men alle, der kommer ind i taxaen, bliver overrasket.«

Taxaquizzen har kørt torsdag og lørdag på TV 2 siden september. I programmet kan passagererne under turen vinde penge, hvis de kan svare på nogle forholdsvis nemme paratvidenspørgsmål. Svarer deltagerne forkert tre gange, må de stige ud af taxaen – og selv finde frem til deres bestemmelsessted. I TV 2's foromtale af programmet fortalte vært og taxachauffør Sigurd Kongshøj Larsen, at deltagerne i programmet jo er "på vej til fest, middag, vaskeri eller hvad folk nu engang skal til".

I realiteten er halvdelen af programmets deltagere statister, tv-wannabes og Facebook-venner udvalgt af film- og tv-casteren Jens Næsland. Folk, der ikke ville sidde i taxaen, hvis det ikke var for programmet. Det gælder for eksempel Carin Nielsen, der tidligere har været med i TV3's "2900 Happiness", og som kom med i "Taxaquizzen" ved at sende et foto til programmets caster.

»Vi sendte et billede og skrev til ham, at vi gerne ville være med,« siger Carin Nielsen, der drømmer om at blive studievært og få foden indenfor i tv-verdenen.
»Vi fik at vide, at vi skulle møde op hos restauranten Custom House i Havnegade i København. Vi vidste, vi skulle være med i et tv-program – men vi vidste ikke, hvad der skulle ske. Vi blev kørt til Amalienborg Slotsplads, hvor vi blev hentet af en taxa. Det viste sig så, at vi var med i "Taxaquizzen",« fortæller hun.

Faktisk var det slet ikke Carin og kærestens ide, at taxaturen skulle gå til Eksperimentariet ved Tuborg Havn.
»Det havde tv-folkene planlagt på forhånd.«

Programmets caster, Jens Næsland, har på Facebook blandt andet efterlyst glade, skøre eller grinende kvinder, venindepar eller gamle damer på over 65 år til "hemmeligt" quizprogram. Det var sådan, den castede deltager Ulla Christensen og hendes veninde kom med i programmet. Hun siger, at alle har chancen for at komme med i "Taxaquizzen".
»Men hvis man er venner med castere på Facebook, er man nogle gange bedre stillet, når der søges deltagere til programmer, fordi man får nys om det før andre.«

Jens Næsland ønsker ikke at medvirke i artiklen, men henviser til Nordisk Film TV. Her siger producent Malene Eikers, at hvis det overhovedet var muligt, ville hun lave programmet uden castede deltagere.
»Men vi har haft dage, hvor vi tog den på chancen, og hvor ingen steg ind i taxaen, eller de havde for travlt til at være med. Og som producent har jeg et budget og en deadline, som jeg skal overholde.«

Tror du, at seerne har gennemskuet, at Nordisk Film har fundet halvdelen af deltagerne?
»Der er ikke noget at gennemskue. Vi leverer ikke en falsk vare. Det er ægte begejstring, fordi de ikke ved, hvad de går ind til. Men af praktiske grunde har vi linet nogle af dem op i forvejen,« siger Malene Eikers, som ikke synes, programmet bedrager seerne ved at give indtryk af, at alle kunderne er ægte.
»Jeg har aldrig lavet tv, hvor der har været så mange tilfældigheder, som jeg har her.«

Hos TV 2 siger redaktør Pelle Hvenegaard, at "Taxaquizzens" troværdighed er i orden.
»Jeg vil ikke engang kalde det et greb. Der er ikke noget, hvor jeg tænker, at vi har snydt lidt på vægten, eller vi crasher vores egen troværdighed, fordi vi har sørget for, at der kom nogle mennesker ind på bagsædet. Hvis vi fandt folk på gaden, og de var for kedelige, ville vi alligevel have smidt nogle af dem ud af programmet og dermed eftercastet.«

Men det er jo ikke casting, det er redigering?
»Vi ville have et stort problem, hvis vi lavede et dokumentarprogram, hvor programmets troværdighed hang på, at vi kørte rundt og samlede folk på gaden op helt tilfældigt – og vi slet ikke gjorde det.«
Pelle Hvenegaard siger, at programmet i rulleteksterne åbent oplyser, at man bruger en­
"streetcaster".

»Selv om folk nok ikke kigger efter det,« siger Pelle Hvenegaard.
Han mener ikke, "Taxaquizzen" er et snydeprogram.
»Den ene halvdel har vi samlet op, den anden halvdel har vi castet af praktiske årsager. Men alle, der kommer ind i taxaen, bliver overrasket.«

Ane Cortzen fra "TV!TV!TV!" på DR 2 siger, at hun godt kan forstå, at Nordisk Film TV og TV 2 ud fra økonomiske hensyn har brugt castede deltagere.
»Men min mavereaktion er, at jeg føler mig bedraget og holdt for nar. Men det ændrer ikke på, at det stadig er god underholdning.«

Samme reaktion kommer fra Politikens Henrik Palle. Han har på den ene side forståelse for, at det ville tage år at køre rundt og finde taxakunder, der er interessante nok til at komme på tv. På den anden side synes han, at programmet fører seerne bag lyset.
»Det er svindel og humbug. Hug en hæl og klip en tå. Men sådan er det åbenbart, når man skal lave tv. Måske skulle man bare lade være med at kalde det journalistik.«

WILFRED OG SVIGERMOR
Wilfred "Perle" Olsen og hans svigermor var med i "Taxaquizzen", fordi Wilfreds kone havde tilmeldt dem via Facebook.
»Jeg var alligevel i København, så det passede meget godt med, at vi kunne være med,« siger Wilfred "Perle" Olsen om taxaturen.

CARIN OG KÆRESTEN
Carin Nielsen kom sammen med sin kæreste med i "Taxaquizzen" gennem casteren Jens Næsland. De vidste godt, at de var udvalgt til at deltage i et quizprogram, men ikke at det var "Taxaquizzen". Det var Nordisk Film, der bestemte, hvor taxaen skulle køre hen.
»Det havde tv-folkene planlagt på forhånd,« siger hun.

ULLA OG VENINDEN
Ulla Christensen kom med i "Taxaquizzen" ved at sende en Youtube-video til caster Jens Næsland. Videoen er udformet som en satirisk ansøgning om at komme med i "Zulu Djævleræs", og den er lavet over L:Ron:Haralds gamle rap-hit "Mæ å Min Kadett" – en sang, som Ulla også synger på bagsædet i "Taxaquizzen". Gennem Jens Næsland har Ulla Christensen tidligere været med i realityprogrammerne "Total Black Out" og "Total Wipe Out" på Kanal 5.

EMMY-VINDER
"Taxaquizzen" har vundet en stribe Emmypriser i USA i kategorien "best game show" i 2008, 2009 og 2010. Programmet er udviklet af engelske ITV, og serien er blevet vist i 32 lande. I Malaysia hedder serien "Teksi Tunai", i Brasilien "Taxi do Milão" og i Østrig "Quix Taxi". Selskabet All3media har rettighederne til programmet, og da selskabets folk var i Danmark for at kigge på den danske udgave, var de overraskede over, at TV 2 overhovedet tog chanceturene. I nogle af de udenlandske formater er alle deltagere nemlig castede.