Tre har meldt sig som kandidater til næstformandsposten frem mod valget på torsdag: Freja Wedenborg, Jakob Ponsgård og Maj Munk. Jacob Nielsen og Maj Munk
På torsdag vælger Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse forbundets næstformand.
Journalisten har kontaktet alle hovedbestyrelsens menige medlemmer for at blive klogere på, hvem der ønsker at lægge billet ind på næstformandspladsen, hvad de vil arbejde for i formandskabet, og hvad de øvrige medlemmer ønsker af den kommende næstformand.
Tre har annonceret deres kandidatur: Freelancejournalist og kommunikatør Maj Munk, journalist og forfatter Freja Wedenborg og kommunikatør Jakob Ponsgård. Kandidater kan melde sig helt frem til hovedbestyrelsesmødet.
Hos de øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer går tre fokuspunkter igen på ønskelisten til en ny næstformand: Prekariseringen af medieverdenen. Forbundets forskellige fagligheder. Og genopbygning af tillid og ro oven på Lars Werges afsked som formand.
Fokus på de prekære
”På det seneste delegeretmøde oplevede jeg, at vi fremstod som et meget splittet forbund,” siger hb-medlem Henrik Friis Vilmar.
Han ønsker ikke at svare på, hvorvidt han stiller op eller ej, men vil gerne fortælle, hvilken formandsprofil han gerne ser.
”Hvis vi skal flytte forbundet i den retning, jeg mener, vi skal, og blandt andet deale med udviklingen på arbejdsmarkedet, så har vi brug for et formandskab, der kan samle forbundet og få os til at kæmpe for de fælles sager, vi har. Vi står foran kæmpe udfordringer med den forandring, der sker på arbejdsmarkedet med stigende prekarisering, stadig flere løse ansættelser, ringere arbejdsvilkår og jobusikkerhed,” siger han.
Det er også et afgørende punkt for Frederik M. Juel og Thilde Høybye. De er ikke interesseret i at stille op til valget torsdag.
”Vi er et forbund, som ikke kun er samlende for overenskomstdækkede medlemmer, men også selvstændige, freelancere og tidsbegrænset ansatte,” siger Thilde Høybye og tilføjer:
”Det er vigtigt, at vi som forbund har forståelse for det og gør det til en prioritet. Det er fuldstændigt afgørende, at vi har visioner for, hvordan vi fastholder en organiseret arbejdsstyrke.”
Overenskomster som redskab?
Alle tre kandidater er enige om vigtigheden af fokus på den stigende prekarisering.
”Vi har rigtig mange medlemmer, der ikke er på helt almindeligt overenskomstdækkede arbejdspladser, og der er en stor udfordring i forhold til, hvordan vi får sikret, at forbundet også er til for dem,” siger Freja Wedenborg.
Maj Munk nævner pres fra arbejdsgiverne for at få mange ud af overenskomster og outsourcing som væsentlige udfordringer for forbundet.
”Vi skal kæmpe for, at nye overenskomster bliver så gode som muligt. Hvis vi accepterer, at der er dårligere overenskomster, bliver det for fristende for arbejdsgiverne at outsource opgaver til en anden virksomhed,” siger hun.
Hun mener også, at overenskomster kan bruges til at skabe større sammenhængskraft mellem fastansatte og freelancere, hvis bedre freelancebestemmelser indføres i alle overenskomster.
”På den måde er der ikke et ”dem” og ”os” mellem ansatte på overenskomster og freelancere,” siger hun.
Jakob Ponsgård efterlyser et bredere fokus end overenskomster.
”Selvfølgelig er en fagforenings allerhelligste arbejdsværktøj overenskomsten, men vi har et problem i kraft af den måde, arbejdsmarkedet udvikler sig på: At så mange af vores medlemmer og dem, vi gerne vil organisere, de facto aldrig kommer til at kunne blive overenskomstdækket. Så jeg mener, at vi bliver nødt til at have et opgør med den hidtidige måde at tænke sikkerhed på,” siger han.
Nøglen ligger hos medlemmerne, mener han.
”I udvalgene skal vi inddrage bredt og ikke kun blandt vores nuværende medlemmer, men også tale med de branchefolk, som er helt uden forventning til, at en fagforening kan gøre noget for dem, så vi kan lære af, hvad vi gør forkert, og hvordan vi kan være der for dem.”
Et forbund med forskellige fagligheder
Et emne, der har fyldt meget de seneste par år, er, hvorvidt forbundet favner medlemmernes forskellige fagligheder.
Karen Hedegaard ser gerne forskellige fagligheder i det kommende formandskab. Hun stiller ikke op som næstformandskandidat.
”I det seneste formandskab var begge traditionelle dagbladsjournalister, og jeg synes, det vil være godt og sundt, hvis næstformanden har kendskab til kommunikationsområdet og forbundets andre fagligheder,” siger Karen Hedegaard.
Hun understreger, at man ikke nødvendigvis behøver at være uddannet kommunikatør for at have det kendskab, hun efterlyser.
Johnny Frederiksen er heller ikke interesseret i posten. I en sms skriver han om sine ønsker til den nye næstformand:
”Jeg synes, at den nye næstformand skal være en profil, der er så langt fra Tine Johansens som muligt. Og meget gerne én, der til dagligt arbejder med kommunikation, da det trods alt er det andet store fagområde i fremtidens forbund.”
En journalist, en kommunikatør og en hybrid
Jakob Ponsgård lægger vægt på, at han med sin kommunikationsuddannelse adskiller sig.
”Det er vigtigt, at vi i journalistforbundet koncentrerer os om at repræsentere bredt både i formandskabet og i de forskellige udvalg, så vi signalerer en vilje til at arbejde med de fagligheder, vi ikke har tilgodeset historisk,” siger han.
Freja Wedenborg er enig i, at det giver god mening at få en anden faglighed ind i formandskabet. Hvis hovedbestyrelsens valg falder på hende, understreger hun, at hun vil arbejde for et forbund, som favner forskellighederne.
”Det første, jeg ville gøre, var derfor at tage rundt og få snakket med en masse medlemmer om, hvad de har brug for, og forsøge at agere, så vi imødekommer de ønsker, de har,” siger hun.
Freja Wedenborg har som formand for etik- og mediepolitisk udvalg arbejdet meget med mediepolitik, og det vil fortsat være et fokus, fortæller hun.
”For eksempel er en klar udfordring for vores pressefrihed, at den nye regering ikke gør op med den offentlighedslov, som er en skamplet på pressefriheden herhjemme,” siger hun.
Maj Munk beskriver sin mærkesag som at skabe en sammenhængskraft i forbundet mellem journalister og kommunikatører, overenskomstansatte og ikke overenskomstansatte samt fastansatte og freelancere.
”Jeg mener, at det spring, jeg har lavet fra overenskomstansat på et nyhedsmedie til selvstændig kommunikatør, giver mig et indblik i branchen fra mange sider, som gør, at jeg kan være med til at skabe en bro,” siger Maj Munk.
Hun mener også, at hovedbestyrelsen skal give medlemmerne bedre indsigt i arbejdet.
”Det er vigtigt for mig at skabe åbenhed så vidt muligt. Både i de beslutninger der bliver truffet i hovedbestyrelsen og i forbundsledelsen ved at inddrage flere i nogle af de beslutninger, der træffes, og ikke mindst ved at begrunde alle punkter, der bliver lukket,” siger hun.
Den kommende næstformand skal være samlende
Oven på forløbet i juli, som endte med, at Lars Werge trak sig som formand, efterlyser flere af hovedbestyrelsesmedlemmerne fokus på at genopbygge tillid.
”Der hviler en stor opgave i at samle os igen og genopbygge tilliden efter det, vi har været igennem,” siger Sebastian Risbøl Jacobsen.
Per Schultz-Knudsen ønsker også et formandskab med fokus på at samle forbundet.
”Så vi kan koncentrere os om de store udfordringer, som forbundet står over for. Både på arbejdsmarkedet og organisatorisk,” siger han.
De svarer begge nej til spørgsmålet, om hvorvidt de stiller op.
Freja Wedenborg er enig i, at det er vigtigt at være en samlet hovedbestyrelse oven på sommerens omvæltninger.
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi træffer en fælles beslutning. I min optik kommer det næste halvandet år til at handle meget om at styrke tilliden til formandskabet og hovedbestyrelsen blandt medlemmerne og sikre ro på i forbundshuset. Jeg tror ikke, det kan gå galt, uanset hvem det bliver. Det vigtigste er, at vi bakker fælles op om den kommende næstformand, uanset hvem der bliver valgt,” siger hun.
Anders Stoffer, Palle Jensen og Elisabeth Hamerik Schwarz stiller ikke op til næstformandsvalget torsdag. Sus Falch har ikke ønsket at kommentere.
Opdateret: Journalisten har tilføjet, at Anders Stoffer, Palle Jensen og Elisabeth Hamerik Schwarz ikke er næstformandskandidater.
11 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er heldigvis relativt sjældent, at en formand/næstformand går af før tid, så forhåbentlig får man ikke brug for den del af vedtægterne igen foreløbigt.
Ikke lige frem den smukkeste demokratiske oplevelse at være vidne til.
På et noget mindre plan oplever en undrende skare af medlemmer i Dansk Journalistforbund nu hvordan man kan blive formand og næstformand i forbundet, uden at der overhovedet skal en valghandling til, andet end at hovedbestyrelsen bekræfter formandsvalget og i sin egen kreds vælger en ny næstformand. Man skal nok passe på at tale om, at noget er "absurd" for øjeblikket. Men jeg synes, at denne valghandling er absurd og helt uværdig for en - trods alt - demokratisk organisation som Dansk Journalistforbund.
Flere