Stor avis fifler med fotomanipulation

Hvad gør man, hvis et billede ikke er krigshærget nok? Man indsætter bare en ny sønderbombet baggrund. Sådan løste Østrigs største avis ‘Kronen Zeitung' i hvert fald den udfordring i gårdsdagens avis.

Hvad gør man, hvis et billede ikke er krigshærget nok? Man indsætter bare en ny sønderbombet baggrund. Sådan løste Østrigs største avis ‘Kronen Zeitung' i hvert fald den udfordring i gårdsdagens avis.
Den østrigske avis med tre millioner daglige læsere modtog et billede fra den syriske by Aleppo gennem bureauet the European Pressphoto Agency.

På det oprindelige billede kunne man se et formodet ægtepar haste gennem byen med en baby i favnen blandt velholdt murværk og med et grønt træ i baggrunden.

Dette udramatiske billede bekom tilsyneladende ikke 'Kronen Zeitung' vel. De sendte fotografiet gennem photoshop og udskiftede træet med en sønderbombet baggrund, hvor bygninger hænger i laser,og vejen er pulveriseret.

Se fotomanipulationer her

2 Kommentarer

Preben Juul Madsen
31. JULI 2012
Og så er der jo også Politiken og Journalisten

"Hvad gør man, hvis et billede ikke er krigshærget nok? Man indsætter bare en ny sønderbombet baggrund."

Hvad gør man, hvis en bog afslører, at den samlede presse "tiljubler" et af danmarkshistoriens mest modbydelige justitsmord (læs Retssagen om et formodet maleri af André Derain).

Ja, man holder sin kæft, ignorerer bogen.
Det samme gjorde Journalisten.

Politikens Camilla Stockmann var sammen med mig de eneste journalister, som overværede samtlige 17 retsmøder i by- og landsret. I sit sidste referat skrev Camilla, at nu var det endelig bevist, at to kunsthandlere havde bedraget en ældre kvinde.
Bedrageriet bestod i, at Politikens læsere blev bedraget. Der blev ikke ført et eneste bevis på bedrageri fra de to kunsthandleres side. Den samme løgnehistorie sendte den øvrige presse ud i æteren, de gengav blot dommen. Ingen gad sætte sig ind i virkeligheden.

Sådan bidrager pressen til grotesk historieforfalskning. Sådan beskytter man sig selv. Sådan beskytter man kriminelle dommere.

Denne sag viser med al tydelighed, at det er så som så med journalisters moral.

flemming chr. nielsen
30. JULI 2012
Hvem fifler ikke?
Prøv også at kigge på "DR i ny sag om tv-manipulation"!!!! Hvorfor gik det ikke her den ansvarlige Peter Ingemann, som det gik Jeppe Nybroe, der som bekendt blev fyret for noget, stor set alle journalister har lavet. Kan nogen mon stadig huske, hvor hellige og uskyldige og tårevædede alle Nybroes kolleger dengang så ud. Ikke én journalist mandede sig op til at protestere mod en fuldkommen forskruet og hyklerisk ledelses-reaktion.