Sprogets billeddannende effekt kan være forførende og udløse beskrivelser, der er i direkte modstrid med virkeligheden.

Det var forfærdelige scener, der udspillede sig under technofestivalen Love Parade i Duisburg, hvor en ukontrolleret publikumstilstrømning i samspil med elendige ind- og udgangsforhold resulterede i 21 dødsfald. En begivenhed, der kaldte på hurtig og tidspresset nyhedsformidling.

I en artikel i Ekstra Bladet var det, som om selve festivalens navn kom til at udløse de beskrivende billeder, men samtidig kom denne gengivelse netop til at fremstå fejlagtig i forhold til de faktiske begivenheder. I artiklen blev der således spillet dramatisk på begreberne 'død' og 'helvede' – selv om den direkte modsætning til 'kærlighed' (i Love Parade) præcist er en anden følelse, nemlig 'had'.

Læserne fik for det første at vide, at der var "et kæmpe dansegulv", som blev forvandlet til "en kæmpe dødsfælde". Men det var netop ikke på dansearealet, men i en tilstødende tunnel, dødsfaldene fandt sted. Endvidere skildrede artiklen en overdækket gade, der havde fungeret som "dødens nåleøje". Billedet er problematisk og har klare bibelske referencer:

"Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Anvendt på tragedien i Duisburg giver det simpelthen ingen mening, og i forhold til at formidle kendsgerningerne skaber det mere forvirring end klarhed. Endelig blev en trappe, der spillede en central rolle i katastrofen, malerisk beskrevet som "en trappe til helvede". En sådan trappe må nødvendigvis føre personerne nedad – til det frygtelige dødsrige. Men af artiklens illustrationer fremgik det netop, at festivaldeltagerne i panik søgte op ad trappen for at komme væk – og denne opstigen blev fatal for nogle af dem.

Det er altså, som om billederne tager magten fra skribenterne og både kommer til at determinere beskrivelsen og fordreje den i forhold til de faktiske kendsgerninger. Hvad er alternativet? At holde hovedet koldt og gribe det rigtige billede, den rigtige modsætning. Som det blev gjort med en enkel sætning i det spanske dagblad El Pais: "En menneskelig massepanik, som man aldrig ville have forbundet med et land så velorganiseret og strengt reguleret som Tyskland."

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.