Politiken har mistet hver femte af avisens printabonnenter på blot syv år. Men det er faktisk lidt af en succeshistorie i en digital omstillingstid, hvor papiravisernes oplag styrtdykker.
Politiken er nemlig en af oplagskrisens relative vindere, fordi avisen kun har tabt halvt så mange af de eftertragtede og velbetalende papirkunder som landets to andre store morgenaviser Berlingske og Jyllands-Posten.
[[nid:35176]]
Fra 2007 til 2014 mistede Politiken 21 procent af sit oplag, mens Berlingske mistede 36 procent og Jyllands-Posten hele 44 procent.
Den udvikling betyder, at Politiken siden 2012 har været landets største betalingsavis på print. For 20 år siden var Politiken derimod blot landets femtestørste avis.
Politikens niche er mest veldefineret
Flere iagttagere peger på, at Politiken dyrker en mere veldefineret niche end Berlingske og Jyllands-Posten, og at avisens abonnenter derfor er mere loyale.
»Vi ved, at klart definerede nicheaviser klarer sig langt bedre på print end de brede såkaldte omnibusaviser. Mit bud er derfor, at Politikens relative succes i forhold til de andre skyldes, at avisen i større grad er blevet en nicheavis. Politikens niche er noget bedre defineret end Berlingskes og Jyllands-Postens. Politikens niche er ikke bare af politisk karakter, men også af en livstils- og segmentagtig karakter,« siger mediekommentator Lasse Jensen, der gennem mange år var vært på programmet ”Mennesker og Medier” på P1.
»Den mest succesrige avis af alle har de senere år været Kristeligt Dagblad, fordi avisens niche er så klart den mest veldefinerede niche af dem alle,« siger Lasse Jensen.
Man har i mange år ligefrem talt om Politiken-segmentet, mens ingen rigtig bruger begreber som Berlingske-segmentet eller JP-segmentet.
DR's nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er tidligere chefredaktør på både Nordjyske og Jyllands-Posten. Han deler Lasse Jensens vurdering.
»De printmedier, som klarer sig godt både i udlandet og herhjemme, er dem, der fungerer som et medlemsblad for en klub. En klub, der deler verdenssyn, holdninger og bor geografisk tæt på hinanden. Det at være Politiken-læser betyder måske nok mere for Politikens læsere, end det gør for Berlingskes eller Jyllands-Postens læsere at være læsere af deres avis. Det er en del af deres identitet, et medlemsbevis på en bestemt elite af fælleskabsorienterede veluddannede i og nord for København,« siger Ulrik Haagerup.
Han er enig i, at det ud fra et forretningsmæssigt perspektiv er klogt af aviserne at gå i en mere nichepræget retning.
»Men ud fra en demokratisk tankegang er det bekymrende, at alle printmedierne har forladt ambitionen om omnibus-begrebet, hvor man forsøgte at ramme så bredt som muligt. Nu forsøger alle aviser at indsnævre deres stof til bestemte segmenter. Her får læserne så bekræftet deres verdenssyn i lederen, i debatspalterne og nogle gange også i det redaktionelle stof. Den udvikling er i øvrigt et af de gode argumenter for at opretholde statsligt finansierede public-service medier,« siger Ulrik Haagerup.
Politiken: Handler om at skille sig ud
Politikens chefredaktør er enig i vurderingen af, at hans avis har en mere veldefineret niche end de to store konkurrenter.
»Det er der meget rigtigt i. Men man skal huske, at det også er et resultat af et meget langt ægteskab mellem Politiken og de læsere, som identificerer sig med Politikens måde at være avis på,« siger Bo Lidegaard.
»Det er svært bare at være leverandør af nyheder. Det, at vi er stærke på debat, holdningsstof og kulturstof er med til at give os en markant og særlig profil, som styrker os i markedet. Det er bemærkelsesværdigt, at andre markante aviser som Information og Kristeligt Dagblad også oplever at stå ret stærkt i deres marked. Det signalerer, at det at være markant og stå ved, hvem man er, er et parameter, som skiller dig ud på et ekstremt konkurrencepræget marked,« siger Bo Lidegaard.
Hos Berlingske ønsker den nye chefredaktør ikke at gå dybere ind i årsagerne til, at Politiken bløder langt færre aviskunder end hans egen avis.
»Det tror jeg, der er mange forskellige forklaringer på. Men det vil jeg ikke hænge mig i. Jeg vil bruge alle mine kræfter på, hvordan vi skal udvikle os i fremtiden. Vi tror på, at der er muligheder for at sælge printavisen i fremtiden, også i et absolut fornuftigt antal eksemplarer,« siger Tom Jensen.
JP: Måske har vi været hurtigere end andre
Hos Jyllands-Posten mener chefredaktøren, at årsagen muligvis kan være, at hans avis har været hurtigere end Politiken til at flytte de betalende kunder fra papir til net.
»På Jyllands-Posten skelner vi ikke mellem digitale og printkunder. Vi skelner mellem betalende og ikke-betalende kunder. Der har været en flytning af også betalende kunder fra papir til vores digitale platforme. Måske har vi har været hurtige end andre til at flytte læserne over på de digitale platforme. Det afgørende er, at vi får penge for vores kvalitetsjournalistik,« siger Jørn Mikkelsen og tilføjer:
»Hvis man tæller de digitale kunder med, så har vi et oplag, der er et pænt stykke over 100.000 betalende abonnenter,« siger Jørn Mikkelsen.
Til sammenligning havde Jyllands-Posten ved årtusindskiftet et oplag på 179.000 aviser. Selvom aviserne har haft succes med at få mange læsere på de digitale platforme, så kniber det fortsat med at få dem til at betale for indholdet.
Politikens chefredaktør er enig i, at det er helt afgørende, at man får etableret en levedygtig digital forretningsmodel.
»Der er et godt stykke vej igen, før vi ville kunne leve af vores digitale salg. Det gælder for Politiken, og det tror jeg også gælder for alle andre store danske aviser,« siger Bo Lidegaard.
Han peger på, at opgaven nu også er at sikre, at netavisen har samme kvalitet og identitet som papiravisen.
[[nid:35168]]
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I perioden indtil 2012 var jeg som funktionær på halv tid leder og supervisor for JP'sælgere i region
Nord. Salgsorganisationen for hovedstadsregionen/Sjælland var elendig. Med en større indsats i dette område, kunne man givet vis have beholdt og udvidet kundekredsen.
Venlig hillsen
Mogens Pilgaard
EN central årsag, som ikke omtales i ovenstående artikel, er, hvilken negativ betydning, som fusionen mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus i 2003 fik for Jyllands-Postens oplag. Reelt betød fusionen, at JP og Politiken delte markedet mellem sig, så JP opgav dets på det tidspunkt succesrige indtog i Hovedstadsregionen. Det kostede mange tusinder/titusinder abonnenter i Kbh og omegn.