Selv om Pressenævnet ikke fandt noget galt i Politikens artikler om United Plantations, skulle avisen alligevel bringe et genmæle fra virksomheden. Det forstår Politiken ikke. Mediejurist finder afgørelsen naturlig.
TVETYDIGT. Vi kan ikke sætte en finger på jeres arbejde, men I skal bringe et genmæle. Sådan lød lyder beskeden til Politiken fra Pressenævnet.
I efteråret 2010 bragte Politiken en række artikler om virksomheden United Plantations (UP) og dens brug af farlige sprøjtegifte på plantager i Malaysia. Virksomheden klagede til Pressenævnet over artiklerne. Nævnet fandt frem til, at Politiken ikke havde overtrådt god presseskik, og at UP ikke kunne bevise, at Politikens påstande var forkerte. Alligevel pålægger nævnet Politiken at bringe et genmæle fra UP.
Claus Blok Thomsen, en af journalisterne bag artiklerne om UP, forstår ikke Pressenævnets afgørelse.
»Vi har fra starten givet UP mulighed for at kommentere hver enkelt artikel og tilbudt store interviews, hvor de kunne komme med deres udgave af sagen. Det har de afvist,« siger han til Journalisten.
UP valgte i stedet at sende et svar til Politiken, formuleret som et genmæle. Politiken bragte svaret på avisens debatsider sammen med et indlæg fra erhvervsredaktøren, der modsiger anklagerne i UP's brev. På trods af det pålægger nævnet Politiken at bringe et nyt genmæle fra UP på side 2 i avisens 1. sektion.
»Kæden er hoppet af for Pressenævnet i denne sag,« siger Claus Blok Thomsen.
Men afgørelsen er helt naturlig og følger alle regler, lyder det fra Oluf Jørgensen, mediejurist og lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Kendelsen om god presseskik og kendelsen om at bringe et genmæle er nemlig to forskellige ting.
»UP har ikke kunnet bevise, at Politikens oplysninger er usande. Derfor finder nævnet frem til, at Politiken har overholdt god presseskik. Men ved kendelsen om genmæle vender sagen om. Politiken har ikke et hundrede procent bevis for, at deres historier er korrekte. Derfor får UP lov til at komme til genmæle,« siger Oluf Jørgensen til Journalisten.
Politiken har altså ret til at bringe historierne, da de ikke overtræder god presseskik. Men UP har ret til genmæle, da Politiken ikke har bevist, at deres påstande er utvivlsomt sande.
»At UP har ret til genmæle, betyder jo ikke, at Politiken har fejlet. Pressenævnet siger her, at når der kommer oplysninger frem, der kan skade en part, har den part ret til genmæle. Gode kritiske journalistiske historier vil ofte give en part ret til genmæle,« siger han.
Når Politiken bliver pålagt at bringe et genmæle ud over det, avisen allerede har bragt på debatsiderne, er det på grund af placeringen, fortæller Oluf Jørgensen. Politikens artikler om UP blev blandt andet bragt i avisens 1. sektion. Derfor er det ikke godt nok at putte genmælet ned på debatsiderne.
»Genmælet skal bringes et sted, hvor dem, der har læst den oprindelige historie, har mulighed for at se det,« siger han.
Men Claus Blok Thomsen ryster stadig på hovedet af afgørelsen.
»Hvis vi ikke løbende havde bedt UP om at kommentere artiklerne og ikke havde bragt det brev, UP sendte til os, havde jeg forståelse for afgørelsen. Men det gjorde vi. Og derudover har UP haft masser af muligheder for at komme igennem med deres synspunkter hele vejen igennem,« siger han.
»Hvor mange artikler lever op til kravet om, at oplysninger skal være utvivlsomt rigtige? Når Information citerer to anonyme embedsmænd for, at de advarede deres minister mod en tilsidesættelse af konventionen om statsløshed, skal Information så kunne bevise det utvivlsomt rigtige i den oplysning og ellers risikere et genmæle?« spørger han.
»Det rejser nogle uhyggelige perspektiver for kritisk journalistik. Man skal bare lade være med at kommentere artiklerne undervejs og derefter klage til Pressenævnet, så bliver man præmieret med et genmæle i avisen. Her kan man sige hvad som helst uden kritiske spørgsmål,« siger Claus Blok Thomsen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Claus Blok Thomsen er alt for sart. Journalister og medier skal holde sig for gode til offentligt at undsige Pressenævnets kendelser. Medierne har masser af tumleplads i medierne, men når nævnet kræver genmæle er genmælet ikke til diskussion. Medmindre - naturligvis - at kravet bygger på oplysninger, som er notorisk usande. Jeg ved godt, at Politiken som vanligt bragte genmælet uden at pive, men det er en uskik, når skribenten offentligt bider fra sig, som Claus Blok gør det i Journalisten. Han bør tåle et rap over fingrene.