Spild af tid og penge. Sådan lyder meldingen fra en række kunder hos artikel-databasen Infomedia, der er ejet af JP/Politikens Hus og Berlingske Media. Utilfredsheden er så stor, at JP/Politikens Hus nu selv er begyndt at bruge den gratis søgemaskine bibliotek.dk. Infomedia varsler forbedringer.

ARKIVGULD. For mange journalister er Infomedia et uundværligt researchværktøj, hvor de kan finde både egne og andres artikler. Fakta, der i mange tilfælde løfter en ide op til en artikel. Eller for at sige det med de ord, Infomedia selv bryster sig af:

"Kun det, der er relevant for dig," – med fortsættelsen: "et unikt produkt, der gør det nemt at skabe overblik".

Men Journalisten har været i kontakt med flere journalister og redaktører for at høre om deres erfaringer med Infomedia, og konklusionen er, at produktet er for dårligt og prisen for høj.

Fagbladet 3F satser på dybdeborende journalistik med Infomedia som et uundværligt stykke værktøj. Men …
»Infomedia har lavet et system, der ender som en ekstra regning hos kunderne. Det er simpelthen ikke godt nok!« siger chefredaktør Palle Smed.

Han får støtte fra chefredaktør på Dagbladenes Bureau Anne Brandt.
»Infomedia tjener utroligt mange penge på et produkt, hvor man ikke nødvendigvis får et godt resultat i den anden ende,« siger hun.

Også internt i de mediehuse, der ejer Infomedia, er der stor utilfredshed.
»Infomedia er blevet en container, som der er blevet puttet en masse materiale ned i. Alle artiklerne ligger i containeren, men de er blevet sværere at genfinde, fordi der ikke er noget struktur på databasen,« siger bibliotekschef Aase Andreasen, JP/Politikens Hus.

Problemerne opleves så massivt, at Infomedias vision – Infomedia er "Det indlysende & foretrukne valg" – nu er alvorligt truet. Aase Andreasen er for eksempel selv begyndt at bruge den gratis søgemaskine bibliotek.dk i sin informationssøgning, fordi den ofte er nemmere og mere præcis.
»Her på biblioteket er vi ret rutinerede i informationssøgning, men når vi bruger Infomedia, sidder vi tit tilbage og spekulerer på, om vi har fundet det, vi ledte efter,« siger Aase Andreasen.

Infomedias artikeldatabase rummer artikler fra næsten 400 medier og er en del af en rigtig god forretning for JP/Politikens Hus og Berlingske Media. Infomedias overskud på 12 millioner kroner i 2010 er en firedobling i forhold til 2009-regnskabet.

Trods høje priser er journalisternes arkiverede artikler så uundværlige for mange medier, at de ikke kan fravælge Infomedia.
»Jeg synes, at vi har en meget stor regning hos Infomedia, og det har vi haft gennem alle årene. Men vi er et medie, som satser på grundig journalistik, og der er ordentlig research afgørende, så det er svært at vælge Infomedia fra, selv om prisen er høj,« siger chefredaktør på Fagbladet 3F Palle Smed.

Infomedia har i 2011 ændret sin søgemaskine, hvilket kun har gjort problemet endnu større for kunderne.
»Sidste gang jeg modtog en regning, var den steget,« forklarer Palle Smed, der derpå tog sagen i egen hånd og klagede.
»Det endte med, at Infomedia eftergav mig en del af stigningen. De mente selv, at det var den nye søgning, som havde afstedkommet, at regningen var blevet højere. Det er simpelthen optrækkeri. Det er bare ikke i orden,« siger Palle Smed, der mener, han betaler for en vare, han ikke har efterspurgt.
»Der er noget galt med deres forretningsmodel. Vi skal selvfølgelig betale for det, vi søger efter, men ikke for det materiale, de tilfældigvis viser os, fordi deres søgning er blevet lavet om. Det holder bare ikke,« siger Palle Smed.

Den enorme artikeldatabase blev ændret, fordi artikelmængderne var blevet for store, forklarer Infomedia.
»Populært sagt var den gamle maskine certificeret til at klare 10 millioner artikler. I dag har vi over 40 millioner artikler i basen,« siger administrerende direktør i Infomedia Tim Wolff Jacobsen.

Ændringen udløste en serviceforringelse for mange brugere. Tidligere kunne de søge specifikt og afgrænset på for eksempel boganmeldelser og portrætter. Men i dag skal brugerne søge inden for alle genrer i en simpel søgning, hvilket ofte udløser en enorm artikelmængde.

Som kunde med en forbrugsaftale betaler du for hver eneste rubrik, Infomedia viser dig – ikke kun de artikler, du vælger at se. Skal du så også se artiklen, koster det ekstra. Derfor kan en almindelig researchsøgning løbe op i mange hundrede kroner – hvilket først fremgår, når regningen skal betales. Den nye og dårligere søgemaskine har sammen med de høje regninger fået kunderne til at begrænse sig. Både Palle Smed og Anne Brandt overvåger nøje, hvor meget deres journalister bruger Infomedia.
»Jeg synes, at vi betaler for noget, som vi ikke har glæde af. At vi kan holde regningen nede på et fornuftigt niveau, handler udelukkende om, at vi herinde holder styr på forbruget,« siger Anne Brandt.
»Jeg har sagt til Infomedia, at det vil være en god ide, hvis de gik tilbage til den gamle søgefunktion,« siger Palle Smed.

Selv om Infomedia altså indtjener millioner til JP/Politikens Hus og Berlingske Media, er ejerkredsens egne journalister også nødt til at begrænse deres søgninger.
»Vi opfordrer folk til at tænke sig om og ikke bare søge bevidstløst. Journalisterne skal søge med omhu, fordi de ellers bruger en masse tid og penge,« siger Aase Andreasen, JP/Politikens Hus.

Præcis det samme gør sig gældende på Berlingske. Ifølge Journalistens oplysninger blev der for et års tid siden sendt mail ud til journalisterne på Berlingske med opgørelser i kroner og ører over deres personlige forbrug af Infomedia. Samtidig blev journalisterne bedt om at sætte søgningerne ned til et minimum. Chefredaktør Lisbeth Knudsen har via mail oplyst, at hun ikke ønsker at blive interviewet om sagen.

Bibliotekschef i JP/Politikens Hus Aase Andreasen har ligesom både Palle Smed og Anne Brandt kontaktet Infomedia med sin kritik. Indtil videre uden held.
Aase Andreasen står sammen med sine medarbejdere for "Infomedia-opdragelsen" af journalisterne i JP/Politikens Hus. Også hun oplever dele af forandringerne som en forringelse.
»Vi bruger især Infomedia til at genfinde artikler og information. Det kan være baggrund, interviews, fødselsdagsomtaler og anmeldelser. Tidligere kunne man søge på artikeltype, men det kan du ikke i den nye version. Det er katastrofalt. På den måde er det meget sværere, og man bruger meget længere tid på søgningen,« siger Aase Andreasen.

Da JP/Politikens Hus ejer en del af Infomedia, vil Aase Andreasen ikke udtale sig om, hvorvidt Infomedia er pengene værd. Men hvis hun alene måler på den tid, man spilder på at søge i Infomedia, så er hun ikke i tvivl.
»Der er en grund til, at et produkt som Infomedia koster penge. Når man betaler for et produkt, så skal databasen også være struktureret, så artiklerne er nemme at genfinde. Jeg vil sige, at produktet ikke er tilfredsstillende, for det er ikke raffineret nok at søge i. Så forholder jeg mig ikke til pengene, jeg forholder mig mere til, at man bruger en masse tid på noget, hvor man ikke altid får gode resultater,« siger Aase Andreasen og henviser til Politikens chefredaktør Lars Grarup angående de økonomiske aspekter.

Han oplyser via email, at han ikke vil diskutere Infomedia og penge i Journalistens spalter.

Anne Brandt, Dagbladenes Bureau, mener, at Infomedia har indført den nye "håbløse" søgefunktion for at øge indtjeningen yderligere.
»Det har Infomedia sikkert gjort ud fra en betragtning om, at de får flere hits, hvilket giver flere penge,« siger Anne Brandt.

Den kritik får administrerende direktør hos Infomedia Tim Wolff Jacobsen op af stolen.
»Jeg må afvise den tanke på det kraftigste. Selvfølgelig er vi en virksomhed, der er drevet af helt almindelige forretningsmæssige principper, hvor man sælger dyrere, end man køber. Jeg tror på, at man overlever som virksomhed, hvis man skaber god værdi for sine kunder. Hvis der er noget, jeg personligt ønsker, så er det at komme oplevelsen af, at det er dyrt at søge i Infomedia, til livs. Vi har en interesse i at få penge ind og afregne copyrights til dem, der har produceret tingene,« siger Tim Wolff Jacobsen.

Fagbladet 3F har fået refunderet en del af deres regning med den begrundelse, at det var jeres nye søgemaskine, der havde øget regningen. Hvorfor leverer I et produkt, der ikke fungerer optimalt?
»Jeg kender ikke den konkrete sag, men det er klart, at hvis et produkt ikke opfører sig hensigtsmæssigt, og som vi har stillet kunden i udsigt, så kan man blive nødt til at gribe til lommerne. Med det sagt så er vi grundlæggende enige i, at man ikke tilstræber at lave et nyt produkt, som er ringere end det, man har, og som koster penge at levere til kunden,« siger Tim Wolff Jacobsen.

Flere af kritikerne oplever, at Infomedia er meget lidt tilbøjelig til at lytte til kritik – på trods af at Infomedias første kerneværdi ellers lyder: "Vi lytter – med respekt for andre mennesker og deres meninger".
Og nu lover Tim Wolff Jacobsen at lytte. Infomedia overvejer at afskaffe den upopulære afregningsmodel, hvor kasseapparatet ringer, bare kunderne har set en overskrift, men ikke trukket artiklen frem.
»Anne Brandt rejser en kritik, som mange af dem, der får leveret efter forbrug, kommer med. Derfor arbejder vi på en ny prismodel, som eliminerer betalingen for overskrifter. Jeg tror, at vi er klar med den i begyndelsen af det nye år.«

Vil det så betyde, at I i stedet hæver prisen på artikelvisning?
»Jeg tør ikke sige, hvordan det ender. Men det skulle gerne gøre, at brugerne ikke behøver tænke så voldsomt over antallet af overskrifter, da det først er, når man gerne vil se på artiklen, at det begynder at koste noget. I den model har brugeren selv kontrol over, hvad vedkommende foretager sig – og har man en fastprisaftale, er man helt ude over problemet,« siger Tim Wolff Jacobsen.

Men de første kunder er faldet fra. Før Sjællandske Medier opstod i januar 2008, som en fusion af flere sjællandske aviser, havde flere af journalisterne adgang til Infomedia. Men det er slut nu, ganske enkelt fordi mediehuset hellere vil ansætte journalister end betale pengene til Infomedia.
»Vi prioriterer fastansættelser frem for Infomedia. Der er ikke vækst i dagbladsmarkedet i øjeblikket, så hvis vi ville have Infomedia, skulle vi skære noget andet væk. Det har vi ikke lyst til. Det handler om simpel økonomi,« siger administrerende direktør for Sjællandske Medier Torben Dalby Larsen.

Og nye potentielle kunder holder sig helt væk. Folkebladet i Glostrup, der ellers selv har artikler i Infomedias database, har ikke råd til selv at abonnere på adgang til arkivet hos Infomedia.
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ligesom mange andre aviser er nødt til at passe på vores ressourcer. Og med det i baghovedet har vi vurderet, at vi kan klare os uden søgefunktionen i Infomedia,« siger Mads Orry, redaktør.

Infomedia
• I 2010 var Infomedias bruttofortjeneste 84 millioner mod godt 72 millioner kroner i 2009. Årets resultat efter skat i 2010 var godt 12 millioner kroner mod godt 3 millioner i 2009.

• Mens journalister og redaktioner skal betale for adgangen til Infomedias artikeldatabase, har uddannelsesinstitutioner og biblioteker gratis adgang.

• Infomedia blev dannet i november 2002, da JP/Politikens Hus og Berlingske Media fusionerede artikeldatabaserne Polinfo og Berlingske Avisdata. I dag er Infomedia ejet ligeligt af de to danske mediegiganter.

• I sommeren 2006 købte Infomedia samarbejdspartneren Ajour Klip Gruppen A/S og i 2009 konkurrenten Cision Danmark.

• Infomedias artikeldatabase rummer cirka 40 millioner artikler fra cirka 400 forskellige medier.

• Ud over artikeldatabasen sælger Infomedia også analyser og medieovervågning.

• Infomedia oplyser, at de i 2010 sendte et "tocifret millionbeløb" – altså mere end 10 millioner kroner – retur til journalistiske arbejdspladser som udtryk for den "værdiskabelse", journalisternes artikler genererer.