”Når du fjerner konteksten, ser du, at de jo bare er små fine mennesker”

Med en simpel teknik har Politiken-journalist Peter Jørgensen lavet en visuel fortælling, hvor brugeren selv kan tænde og slukke for 16 flygtningebørns virkelighed. ”Selvfølgelig er det en gimmick – men forhåbentlig rører det folk på en anden måde,” siger han. Læs her om teknikken bag

”16 børn og 16 billeder: Klik på den sorte baggrund og tænd for deres virkelighed”.

Sådan lyder overskriften på en digital fortælling på politiken.dk, der siden publiceringen tirsdag hurtigt har indtaget pladsen som månedens mest læste på politiken.dk med dobbelt så mange læsere som nummer to på listen.  

I artiklen kan brugerne med et enkelt klik på 16 interaktive billeder af flygtningebørn på en sort baggrund ”tænde” for konteksten og få børnenes virkelighed på flugt og i flygtningelejre til at tone frem. På den måde skulle deres situation gerne stå mere klart for læseren, fortæller Peter Jørgensen, journalisten bag.

”Tanken er, at når du fjerner konteksten og stripper alt væk, så ser du bare et barn. Et barn, som er helt alene i verden på en sort baggrund – men også et barn, som lige så godt kunne være herfra. På et sort canvas kan du jo vitterligt ikke se, om barnet står i Tivoli eller i en nedslidt flygtningelejr i Grækenland. Og så skulle det gerne slå lidt hårdere, når man klikker på billedet og ser deres virkelighed,” siger han.

Strandløve eller flygtning?

Peter Jørgensen, der er såkaldt data storyteller på Politiken, fortæller, at han fik idéen til fortællingen allerede i efteråret 2015, da flygtningestrømmene i Europa for alvor tog fart.

”Jeg sad og kiggede på billeder fra Grækenland og faldt over et ret kraftfuldt billede af en båd fyldt med flygtninge fanget i brændingen ud for Lesbos. En af dem havde smidt trøjen for at hoppe overbord, og fotografen havde fanget ham lige i springet. Det var både smukt og skræmmende. Som han hang der i luften kunne han lige så godt være en strandløve på Islands Brygge som en flygtning. Og så var idéen egentlig født,” siger han.

Efter at have testet effekten på forskellige billeder af flygtninge stod det klart for Peter Jørgensen, at det fungerede bedst med billeder af børn.

”Det gik mest i maven med børn. Når du fjerner konteksten, ser du, at de jo bare er små fine mennesker havnet i en ulykkelig situation. Selvfølgelig er det en gimmick – men forhåbentlig rører det folk på en anden måde,” siger han.

Lavet med program til ca. 1.000 kr.

Efter at have fået idéen gik Peter Jørgensen sideløbende med sit daglige arbejde i gang med at udvælge og fritskrabe mere end 30 forskellige billeder, som egnede sig.

Derpå eksporterede han både alle originalbillederne og de ”nye” billeder af børnene fritlagt på sort baggrund til html5-animationsprogrammet Hype, der er brugt til at lave effekten.

”Teknikken er sådan set ret simpel – det er en helt straight cross fade-teknik. Og selve programmet koster kun omkring en tudse. Så det er ret overskueligt at komme i nærheden af, og hvis du har et site, der kan indlejre indhold fra Facebook, YouTube osv., så kan du også indlejre animationer fra Hype,” forklarer Peter Jørgensen.

Han vurderer, at han samlet set har brugt omkring to ugers effektivt arbejde på projektet on-off over det seneste år.

Vi er lidt fed up med flygtningebilleder

Peter Jørgensen er overvældet over den positive modtagelse, som billederne af de 16 flygtningebørn har fået. Han tror selv, det skyldes, at grebet tvinger brugeren til at stoppe op og tage stilling til flygtningebørnenes situation og hverdag.

”Det, at det er dig som bruger, der selv skal klikke og give børnene deres virkelighed, gør, at det rammer på en anden måde, end hvis man bare fik serveret en billedserie med de her triste børneskæbner,” siger han og tilføjer:  

”Der er jo taget så sindssygt mange rørende billeder af flygtningebørn. Men vi har set så mange af dem efterhånden, at vi måske nok glider lidt let hen over dem. Medmindre det er et billede af et dødt barn skyllet i land på en strand, eller et barn i granatchok dækket af støv, så går det bare ikke i mavesækken, som det gjorde tidligere.”

0 Kommentarer