En stor hval fra det danske pressehav ligger i øjeblikket på stranden og gisper. Siden foråret har det været småt med livstegn fra den traditionsrige, pressefaglige forening Publicistklubben. Foreningen, som koster 630 kroner i årligt kontingent til gengæld for månedlige debatmøder, rejser og netværk, har ikke opdateret hjemmeside og facebookprofil siden begyndelsen af juni. Flere vindere af publicistpriserne, der blev uddelt i april, har ikke modtaget deres prispenge.
”Det er ikke sjovt at betale til en døende forening, hvor man ikke får noget at vide. Man konstaterer bare, at den sygner hen,” siger Erik Schnettler, der har været medlem i flere omgange siden 1973. Han begyndte i efteråret at undre sig over, at der slet ikke havde været nogen arrangementer siden forsommeren. Og da han gik ind på hjemmesiden, kunne han se, at der under ’kommende arrangementer’ stadig blev henvist til forårets for længst afholdte møder.
”Jeg skrev på klubbens Facebook-side, men fik ikke noget svar. Men der var flere kolleger, der henvendte sig til mig og skrev, at det var godt, jeg reagerede, for det var da skandaløst, at der ikke skete noget. Ved generalforsamlingen i marts beklagede formanden ellers, at aktivitetsniveauet havde været lavt, og at nu skulle der helt andre boller på suppen,” fortæller Schnettler.
Han og to andre medlemmer skrev for nylig ud og bad om opbakning til en ekstraordinær generalforsamling.
Priser ikke udbetalt
Det er ikke bare aktivitetsniveauet, den er gal med. Foreningen balancerer reelt set på grænsen til at være lovlig i forhold til egne vedtægter. Ved generalforsamlingen i marts var man ikke i stand til at vælge en fuld bestyrelse. Det fremgår derfor af referatet, at to supplerende bestyrelsesmedlemmer skal godkendes af en ny generalforsamling eller af repræsentantskabet inden 1. april. Dette er ikke sket.
Klubbens konto i Bank Nordik har været lukket siden august, da banken mangler et bestyrelsesreferat. Og flere vindere af publicistpriserne, der blev uddelt i april, venter stadig på de prispenge, der skulle have fulgt med. Ifølge Journalistens oplysninger har kun Årets Publicist, Erik Bjerager, modtaget præmiesummen, mens de tre øvrige priser, hver på 10.000 kroner, ikke er blevet udbetalt.
Vinderne af ’Den lille publicistpris’, journalisterne bag dokumentaren ’De misbrugte filmbørn’, bekræfter, at de ikke har fået pengene.
”Det undrer os,” siger Amalie Kønigsfeldt fra Impact TV, der oplyser, at der er blevet rykket for pengene, men uden resultat.
Arrangørforvirring
Undren var der også, da klubbens medlemmer den 17. oktober fik det første livstegn fra klubben i næsten fire måneder. I en mail til medlemmerne gav formand Per Mikael Jensen en uforbeholden undskyldning for inaktiviteten. Samtidig inviterede han til en række arrangementer de kommende måneder, blandt andet to arrangementer, som Publicistklubben ifølge mailen havde lavet sammen med Altinget, hvor Per Mikael Jensen er koncerndirektør. Går man ind på arrangementernes websider, står der imidlertid kun, at Altinget er arrangør, intet om Publicistklubben. Det har undret Erik Schnettler.
”Jeg var til et arrangement om Facebooks censurpolitik. Det var et glimrende arrangement, men Publicistklubben blev ikke nævnt med et ord. Det kan virke lidt mærkeligt, for hvis klubbens kasse havde været med til at betale for pengene, var det jo rimeligt at gøre lidt reklame,” siger Erik Schnettler.
Journalisterne bag 'De misbrugte filmbørn' modtog 'Den lille publicistpris' i april 2018, men har stadig ikke fået præmiepengene. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Formand: Problemet er travlhed
Per Mikael Jensen erkender, at den seneste tid i klubben har været utilfredsstillende.
”2017 var nogenlunde, men efter denne sommer og generelt de seneste 10-12 måneder har der været et for lavt aktivitetsniveau i klubben. Det skyldes det problem, der nogle gange rammer frivilligt arbejde: For lidt tid. Jeg kan i hvert fald bekræfte, at jeg har haft travlt, og det har åbenbart udviklet sig til en blivende tilstand,” forklarer han.
Bestyrelsen er ikke intakt, bekræfter Per Mikael, men de nye bestyrelsesmedlemmer er fundet.
”Vi har været heldige at finde to journalister, der gerne vil træde ind i bestyrelsen. De skal godkendes af repræsentantskabet. Men den mail til repræsentantskabet, hvor de skal sige god for de nye bestyrelsesmedlemmer, har jeg ikke fået sendt.”
Er foreningen så lovlig?
”Det ved jeg ikke, og det er heller ikke det, der bekymrer mig mest. Jeg er ikke kendt som den store bureaukrat.”
Administrativt rod og for få arrangementer
At nogle prisvindere ikke har fået deres præmiepenge, er umiddelbart ikke noget, Per Mikael Jensen har kendt til.
”Det var jeg ikke klar over, men det vil jeg straks få undersøgt, for det skal de selvfølgelig have.”
Han forklarer, at der i nogle år har været skiftende folk ansat i den deltids-sekretærstilling, som Publicistklubben har. I øjeblikket varetages rollen af klubbens tidligere sekretær gennem mange år.
”Hvis du overordnet spørger mig, om der administrativt har været rod i butikken, så er svaret entydigt ja. Og ja, der har også været for få arrangementer. Men der har dog været nogen, og vi har også en hel del på vej.”
I forhold til de arrangementer, hvor Altinget står som medarrangør, bekræfter Per Mikael Jensen, at det oprindeligt var Altinget, som stod bag.
”Vi har koblet os på Altingets arrangementer. Der var flere, som jeg tænkte kunne være interessante for vores medlemmer at overvære.”
Formanden kom ind med flyvende faner
I 2011 blev Publicistklubbens formand portrætteret i Euroman under titlen: Forføreren Per Mikael Jensen. Journalisten Anne Sofie Kragh skriver blandt andet om en mand, der kom til TV 2 med store armbevægelser, satte en masse i gang og pludselig var væk igen.
”Der var ingen til at samle op efter ham, og mange af aftalerne var dårligt skrevet ned. Per Mikael lader sig alt for let begejstre, og det påvirkede hans dømmekraft.”
Dette citat fra tidligere nyhedschef Michael Dyrby handlede om TV 2. Men det med de store planer, der får lov at hænge, lyder til forveksling som noget, flere kilder fortæller om Per Mikael Jensens formandstid i Publicistklubben.
Søren Schultz Jørgensen blev valgt til næstformand, da Per Mikael Jensen blev formand i begyndelsen af 2016. Det var den afgående formand, Jakob Mollerup, der havde overtalt begge til at tage over.
”Det var blevet lidt støvet, og Mollerup ville gerne have, at der kom nogle dynamiske kræfter ind. Per Mikael kom ind med flyvende faner: Vi skulle skabe noget stort, vi skulle sætte dagsorden, han så et hus foran sig, et mødested for debatter og diskussioner. Det lød fedt, og jeg havde egentlig lidt de samme visioner,” fortæller Søren Schultz Jørgensen.
Publicistklubben er især kendt for den traditionelle partilederdebat efter folketingsvalgene, hvor tonen gerne er i den muntre afdeling. Her efter valget i 2015. Foto: Kjeld Navntofte/Ritzau Scanpix.
Dyr prisfest
Der gik dog ikke længe, før Søren Schultz begyndte at miste troen. En god måneds tid efter generalforsamlingen i marts 2016 var det tid til Publicistklubbens prisfest. Formanden havde lavet aftale med Dansk Industri om, at festen skulle holdes i deres lokaler, og alle sejl var sat til for at markere en fornyet Publicistklub med et gallashow og en fest af nye dimensioner. Det blev det, og det gjorde regningen også.
”Per Mikael fortalte, at han havde fået et rigtig godt tilbud fra Dansk Industri. Jeg kan huske, at det skulle koste 50.000 kroner, men regningen blev på over 150.000 kroner. Samtidig var den gamle sekretær blevet fyret, og det var umuligt at finde ud af, hvad der foregik rent økonomisk,” fortæller Anders Peter Mathiasen, der var klubbens kasserer. Han valgte at trække sig i november 2016.
”Vi fik inkasso-skrivelser, fordi regningerne ikke blev betalt. Det hele sejlede, og det kunne jeg ikke blive ved at tage medansvar for,” fortæller han.
Anders Peter Mathiasen havde ellers som bestyrelsesmedlem selv været med til at anbefale Per Mikael som formand.
”Han kom fra New York og var en stor mand. Han havde stort netværk og erfaring med at organisere, så vi mente, han var en kvalificeret mand til at drive selskabet fremad. Det var han så ikke,” konstaterer Anders Peter Mathiasen lidt desillusioneret.
Også Søren Schultz Jørgensen mistede gejsten som næstformand i den tid.
”Jeg blev stadig mere forstemt, efterhånden som de der regninger og uklare aftaler kom på bordet. Per Mikael lagde op til noget kæmpe stort med foreningen, men jeg kunne se, at det så var den øvrige bestyrelses – ikke mindst næstformandens – opgave at sikre jordforbindelsen, og det orkede jeg bare ikke. Det var simpelthen ikke sjovt. Kort inden generalforsamlingen i 2017 skrev jeg til bestyrelsen, at jeg trådte ud.”
Flere bestyrelsesmedlemmer trækker sig
Den store prisfest satte et grimt aftryk på årsregnskabet, der gav et underskud på 197.040 kroner. Det følgende år blev der skåret ned for forbruget, men også for aktivitetsniveauet. På generalforsamlingen i marts 2018 kaldte Per Mikael 2017 for ”et svært år” for Publicistklubben, og han erkendte, at de 11 afholdte arrangementer var for lidt og ikke havde evnet at tiltrække et nyt publikum.
Elisabet Svane var en af dem fra bestyrelsen, der havde været aktiv for at holde gang i butikken.
”Man kan ikke sige, at klubben var særlig aktiv. Ann Mariager og jeg lavede nogle arrangementer, og der var også prisfesten, julefrokost og den årlige tur til Bakken. Jeg lagde nogle kræfter i det, men det har ikke kørt optimalt,” siger Elisabet Svane, der i begyndelsen af året rykkede til Bruxelles for at arbejde som korrespondent og derfor ikke genopstillede til bestyrelsen.
Det gjorde Ann Mariager heller ikke.
”Jeg har siddet i bestyrelsen i 12 år og har blandt andet været med til at ændre kulturen fra frokostmøder til fyraftensmøder, men efter 12 år syntes jeg, det var nok. Der skal nye folk til, og så var det også det med, at tingene gik lidt langsomt. Det var måske lidt rodet det hele,” fortæller Ann Mariager.
Den tidligere formand Jacob Mollerup sidder stadig i bestyrelsen. Han er ikke bekymret over de seneste års udvikling i klubben.
”Det er gået lidt op og ned. Sådan er det jo i foreningslivet. Jeg har også været formand i FUJ, hvor vi i perioder måtte hive hinanden op med hårene. Det skal nok blive rigtig godt igen. Bare man bruger kriserne rigtigt.”
Ambitioner om en vital klub
Per Mikael Jensen fortæller, at han tog formandstjansen med en ambition om at løfte Publicistklubben.
”Jeg ville gerne være med til at skabe en mere vital klub med større spredning af aktiviteter. Der var for mange, der ikke havde den store appel til særligt de yngre journalister. Det synes jeg også, vi delvist er lykkedes med at gøre bedre, og vi har lavet nogle flotte publicistpriser. Men om mine generelle indsats i klubben står mål med mine ambitioner, det kan jeg svare helt klart nej til.”
Han husker ikke i detaljer, hvorfor økonomien væltede omkring prisfesten i 2016.
”Det har jo først og fremmest skyldtes, at der var for få deltagere. Men nu har prisfesten aldrig været en overskudsforretning. Tallene så dog pænere ud i 2017 og ’18, hvor vi havde taget ved lære af fejlene i 2016.”
Har du tid til at være formand?
”Det behøver jeg vel nærmest ikke svare på – det er jo bare at se på virkeligheden.”
Betyder det, at du overvejer ikke at genopstille?
”Ja, og det gjorde jeg også sidste år, men der var ikke rigtig nogen, der havde lyst til at tage over,” siger Per Mikael Jensen, der ikke har taget endelig stilling til, om han genopstiller.
Han bakker op om ønsket om en ekstraordinær generalforsamling.
Publicistklubbens historie
Publicistklubben er en institution i dansk pressehistorie. Den startede som ’Kjøbenhavns Journalistforening” i 1880 – mange år før Henrik Cavling grundlagde Kjøbenhavns Journalistforbund, der senere skulle blive til Dansk Journalistforbund.
Inspirationen kom i sommeren 1879, hvor Rigsdagens medlemmer fejrede sommerferien med adskillige sammenkomster på tværs af politiske skel.
”Tanken opstod, om ikke vi Journalister skulde følge Rigsdagsmændenes Eksempel og se at komme til bedre Forstaaelse med hverandre under selskabelige Møders tvangfri Samvær,” skrev redaktør Martinus Galschiøt i foreningens jubilæumsudgivelse i 1940.
I modsætning til forbundet var foreningen en selskabsforening, der samlede både pressens arbejdsgivere og -tagere samt andre støtter af den frie presse. Bortset lige fra socialisterne, der de første mange år var udelukket af klubben. Da Erik Schnettler blev medlem i starten af 70’erne, var det stadig reglen, at man skulle anbefales af to medlemmer for at få adgang til det fine selskab. I dag er klubben åben for alle DJ-medlemmer, men lidt af eksklusiviteten fra gamle dage hænger stadig ved og kommer blandt andet til udtryk ved det traditionelle møde, partilederne altid har med klubben dagen efter et folketingsvalg.
”Det har altid været en velanskrevet klub, som betød noget i den offentlige debat. En, der skabte væsentlige arrangementer og debatter,” siger Erik Schnettler.
Månedsmøde i 'Journalistforeningen' i 1905. Den høje herre i midten er Henrik Cavling, og til højre for ham ses landets første "rigtige" kvindelige journalist Loulou Lassen. Tegning: Alfred Schmidt.
Stadig et behov for fællesskab
For Søren Schultz Jørgensen er tiden løbet fra fascinationen over eksklusiv adgang til politikere og kendte folk. Men han ser stadig et behov for klubben.
”Det der med at spise pindemadder med partilederne er lidt mere ovre i old school-traditionen, som er mest betydningsfuld for den gamle garde. Men det centrale er at få skabt et fællesskab, der handler om viden og faglig udvikling. Og her ser jeg fysiske sammenkomster, seminarer og debataftener som noget, der kun bliver endnu vigtigere.”
Formand Per Mikael Jensen ser også et fortsat behov.
”Jeg tror stadig på de fysiske rammer for at mødes. Digitalt kan man alt, men man kommer til at savne noget, blandt andet at mødes med kolleger og venner. Hvis der er en stærk formand, om det så er mig eller en anden, der har tid og evner til at få sat det her i system og få lavet arrangementerne, så tror jeg, der er en glimrende fremtid for Publicistklubben.”
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jan.
Artiklen er ikke helt udførlig angående optagelseskrav for Publicistklubben. Men klubbens love siger følgende:
Som aktivt medlem af Den Danske Publicistklub kan optages enhver,
a) der udfører eller tidligere i længere tid har udført journalistisk arbejde som hovederhverv ved dagblad, ugeblad, radio og fjernsyn, ved korrespondance eller telegrambureau, samt dermed ligestillet virksomhed,
b) der på anden måde udøver publicistisk virksomhed eller medieforskning.
Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund og Københavns Redaktørforening optages umiddelbart. Bestyrelsen vurderer evt. medlemskab for alle andre.
Mvh
Lasse Højsgaard, Journalisten
Fra hvilket år fik erklærede røde mediefolk adgang til klubben? 2015?
Er det korrekt, som det anføres i Journalistens artikel, at medlemskab af Publicistklubben i dag kræver medlemskab af Dansk Journalistforbund? Hvis korrekt, så er hovedparten af rigets chefredaktører udelukket fra medlemskab af Publicistklubben i dag?
Jacob Mollerup for president.
Jeg forstår ikke, at man lader sig vælge, hvis man ikke har tid. Den nuværende bestyrelse med PMJ i spidsen har nu brugt et par år på at køre en god forening i sænk.
Journalistforeninger arbejder bedst med en visionær formand og en arbejdshest som næstformand. Det må Publicistforeningen finde. Så skal der nok komme gang i den gode forening igen.
Flere