Hos Scleroseforeningen er medlemmerne simpelthen for forskellige til ét fælles medlemsblad. Derfor modtager de 55.000 medlemmer af foreningen fra nu af fire forskellige udgaver af bladet, der udkommer fire gange årligt.

”Vi kunne få henvendelser fra folk, der var gale, fordi vi havde en historie om en, der havde besteget Kilimanjaro. De sad i kørestol, og de blev kede af at læse den slags historier, for det ville aldrig blive muligt for dem,” siger redaktør af medlemsbladet Lotte Skou Hansen.

Og på den anden side skrev de oftest yngre og nydiagnosticerede, at de ikke ville læse bladet, når der på forsiden var billede af en patient i kørestol.

”De vil ikke høre om, at det måske kan gå sådan, og de bliver hunderædde, når de ser sådan et billede,” siger Lotte Skou Hansen.

I lang tid tænkte redaktøren, at de mange henvendelser var en irriterende del af jobbet, og at folk måtte acceptere at læse om sclerose i alle dens afskygninger.

”Men det er jo vores opgave at lytte til folks behov,” siger hun.

Forskel på patienter – og interesse i bladet

Sclerose opleves meget forskelligt fra person til person. For nogle er det en voldsom livsforringelse, og andre mærker ikke meget til det i hverdagen. Lotte Skou Hansen fortæller, at det har været for svært for redaktionen at finde en balance i bladet, som kunne ramme de forskellige medlemmers behov.

Derfor har Scleroseforeningen nu inddelt medlemmerne i fire grupper, der får fire forskellige slags blade med forskelligt indhold og forskelligt antal sider. Segmenteringen er groft sagt en inddeling efter, hvor tæt man har sygdommen inde på livet i dagligdagen. Og de mest berørte får et blad med flere sider end de mindre berørte.

Fra bagsiden af næste blad, hvor foreningen spørger, om man har modtaget rette udgave. Foto: Scleroseforeringen.

”Fra vores læserundersøgelser ved vi, at de medlemmer, der selv har sygdommen, er mere interesserede i et langt blad end dem, der ikke har.” 

Fremover vil de såkaldte støttemedlemmer, der ikke selv er syge, modtage et blad på omkring 20-25 sider. Dem, der har sygdommen, både alvorligt syge og mindre syge, vil modtage omkring 45 sider. Pårørende vil få et sted derimellem. Før var bladet omkring 50-60 sider.

Er det ikke risikabelt, at I vurderer, hvad medlemmerne er interesserede i at modtage? De er jo medlem af samme forening.

”Jo, det kan man sige. Men det er jo det, man gør som journalist på en redaktion. Man gætter på, hvad folk vil have. Og selv om de er medlem af samme forening, har de så forskellig baggrund, at det giver mening, at de interesserer sig for forskellige ting,” siger hun.

Hun fortæller derudover, at man blot kan ringe til redaktionen, hvis man for eksempel som pårørende hellere vil have det mere fyldestgørende blad, der uddeles til dem, der selv lider af sygdommen. 

En tendens i tiden

Lotte Skou Hansen mener, at de forskellige medlemsblade falder sammen med en tendens i tiden, hvor vi som mediebrugere har vænnet os til, at alt er segmenteret.

”Vi har for eksempel vænnet os til, at vi ikke får det samme søgeresultat, selv om vi googler det samme. Og vi har også vænnet os til, at selv om vi læser den samme artikel på Politiken, så bliver vi bagefter ledt i forskellige retninger alt efter, hvad vi før har læst,” siger hun.

Hun mener, at det giver mere relevant indhold for den enkelte. Og derudover peger hun på en anden pointe, der måske kan få redaktører på andre medlemsblade til at pudse brillerne og tage et kig på den segmenterede model. For ifølge Lotte Skou Hansen er det også en god forretning.

”Det var ikke intentionen. Men det peger faktisk i retning af, at vi sparer penge,” siger hun.

Forklaringen er primært trykomkostninger. Fremover vil ingen medlemmer modtage de vante 50-60 sider, og den gruppe, der vil få det tykkeste medlemsblad på cirka 45 sider, udgør kun omkring 11.000 af foreningens cirka 55.000 medlemmer.

”Det giver en ret stor restgruppe, der får færre sider, så det er klart, at vi samlet skal bruge færre penge på trykomkostninger,” siger hun.