De store mediehuse spillede en central rolle i kampagnen imod Uffe Elbæk. Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen, siger, at Elbæks ønske om at skære i mediestøtten ikke gav ham flere venner blandt chefredaktørerne
Når Uffe Elbæk måtte gå som kulturminister, handler det ikke om, at han har været dårligere til at "håndtere" sine sager end sine ministerkolleger. Det er snarere, fordi har han bragt sig i skudlinjen, fordi han som minister stod i spidsen for de medieforhandlinger, hvor de store mediehuse har et større millionbeløb på højkant.
Det skriver Bjarke Møller, ansvarshavende chefredaktør på Mandag Morgen, i en analyse i dag.
Ifølge Bjarke Møller har Uffe Elbæks forslag om at skære i mediestøtten til de etablerede dagblade ikke skaffet ham mange venner blandt chefredaktørerne.
"Og en svækket minister vil alt andet lige være lettere at presse til indrømmelser og tilbagetog."
Han peger på, at de store mediehuse i dag har en ekstremt sårbar forretningsmodel, hvor de har gjort sig afhængige af årlig statsstøtte for hundreder af millioner kroner.
"Denne normaltilstand har Elbæk truet med at afskaffe – til stor bestyrtelse for chefredaktører og direktører i de store mediehuse. De risikerer at miste op imod 40 millioner kroner på en ny lønsumsafgift, som skal kompensere for, at de er fritaget for moms. Ifølge Elbæks planer skal det være med til at skaffe penge til digitale medier og alternative medier."
I analysen skriver han, at V, K og DF i forrige uge forlod forhandlingerne om mediestøtten i protest mod lønsumsafgiften. Uffe Elbæk sagde til Jyllands-Posten, at han ikke vil "trylle" 40 millioner kroner frem, da økonomirammen er lagt fast på forhånd.
"Efter denne kategoriske afvisning optrappede medierne så stormløbet mod Elbæk og hans embedsførelse."
Dagen efter var BT i gang med at skrive historien om Elbæks middage på AFUK, og samme aften kunne DR i TV Avisen breake den nyhed, der fik sagen til at accelerere og oppositionen til at lugte ministerblod, skriver Bjarke Møller.
13 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man kan godt anskue prisdannelsen på aviser på den måde, at momsfritagelsen gør, at medierne kan tjene 25% mere på deres aviser uden at de virker alt for dyre.
Hvis der skulle lægges 25% moms oven i de nuværende løssalgs- og abonnementspriser, så vil varen/avisen blive meget dyrere, og dermed sværere at sælge.
Det er lang tid siden, at jeg har købt en avis i løssalg, men hvis vi går ud fra, at den koster 16,50 kr, så ville prisen på den samme avis jo stige til 20,50 kr, hvis der skulle tillægges 25% moms.
Når producenter og detailhandel beregner udsalgsprisen på en vare, så er det en hel normal praksis, at man starter med at finde frem til en udsalgspris incl. moms, som er realistisk for den pågældende vare, og bag efter så kan de så regne sig frem til, hvor lidt eller hvor meget de kan tjene på varen.
Og derfor kan man rent faktisk anskue værdien af momsfritagelsen på den måde, at samtidigt med, at medierne kan tjene 25% mere på deres aviser, fordi de ikke skal svare moms af udsalgsprisen, så taber samfundet indtægten fra de 25% moms, som ikke bliver opkrævet og betalt til skat.
Så hvis det skal være helt rigtigt, så kan vi godt tillade os at sige, at den reelle værdi af momsfritagelsen er en merindtægt på 25% til medierne, og tab på 25% til samfundet, af det samlede salg af aviser og blade.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@Lasse Glavind
Det er jo i bedste fald et skøn, fordi nulmomsen er en indirekte støtte, Og der er altså forskel på 1 mia. i rede penge og måske 1 mia. man ikke betaler
Egenlig burde det jo være sådan, at man på Kulturministeriets hjemmeside skulle kunne hente en PDF-fil, hvor man helt præcist kan læse, hvor meget hvert enkelt medie får i mediestøtte, herunder hvad de sparer på momsfritagelsen og portostøtten, men der er lagt et stort tykt røgslør ud over disse tal, og det tætteste jeg har kunnet komme på oplysninger om størrelsen mediestøtten, det er i Dyremose rapporten, hvor det oplyses, at den samlede mediestøtte p.t. udgør ca. 4,6 milliarder kroner.
Besparelsen på momsfritagelsen er jo kæmpe stor, for det er jo 25% i alle led, først når free-lance journalisten sælger historien til avisen, så når avisen sælges til kiosker eller supermarkeder, og når de sælgerne den videre til læserne, som et eksempel kan nævnes, at et års abonnement på Politiken koster 4.398,- kroner, hvis der skulle lægges moms på, så ville prisen blive 5.497,- kroner, og det er da en prisforskel, som er til at ta' og føle på.
Dertil kommer portostøtten, hvis jeg puttede en avis en konvolut og sendte den med PostDanmark, så ville portoen koste mellem 25 og 35 kroner, og den ville først være fremme dagen efter. Men et medie giver næppe meget mere end en enkelt krone for at få omdelt en avis.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Hej Rasmus
Du har både ret og uret, for der er desværre ikke nogen politikere, som vil ha' modet til, at fjerne hele mediestøtten i et hug.
Men for alle de medier der udgiver sorte bogstaver på døde træer, og som har baseret hele deres forretningsmodel på, at de hvert år modtager et to-cifret millionbeløb i mediestøtte, der er en tænkepause i forhandlingerne om et medieforlig, et så stort usikkerhedsmoment, at de straks fik den tanke, at Uffe Elbæk var i færd med at snyde dem for deres bistandshjælp, og derfor kunne de slet ikke tænke rationelt.
Så det er for så vidt helt korrekt, at jeg skrev, at medierne troede, at Uffe Elbæk havde planer om at snyde dem for mediestøtten, eller i hvert fald noget af den.
Og her i denne debat gælder den samme regel, som medierne har praktiseret i deres hetz mod Uffe Elbæk - overdrivelse fremmer forståelsen.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@Niels Riis Ebbesen
Selv om det er den samlede mediestøtte, der forhandles om, er det jo ikke realistisk, at hele mediestøtten, som du skriver, ville blive taget fra medierne. Så når du skriver at "Uffe Elbæk var ved at snyde dem for 4.600.000.000 kroner" er det - som sædvanlig fristes jeg til at skrive - noget vrøvl.
Vh.
Rasmus Skat Andersen
S
Flere