search

Laver robotterne journalistik? Eksperter er uenige

Hos Lasso News skriver robotter portrætter af erhvervsfolk, men flere personer har krævet oplysninger fjernet og truer med advokater. En ekspert mener, de kan vinde, mens en anden ekspert vurderer, at de vil tabe. Det afgørende er, om robotter juridisk set kan lave journalistik

”Det er jo en ormegård af juridiske dilemmaer,” siger mediejurist Peter Lind Nielsen, mens han bladrer i nyhederne hos Lasso News. Peter Lind Nielsen er specialist i digital medieret hos advokatfirmaet Bird & Bird og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Lasso News er et netmedie, hvor de to robotter Mimi og Jason skriver erhvervsnyheder. Mange nyheder. De skriver i gennemsnit 1.500 artikler om dagen, og der ligger 9 mio. artikler i arkivet. Derudover kan man på Lasso News finde portrætter af 940.630 erhvervsfolk og mange flere virksomheder. Oplysningerne indhentes fra offentlige databaser som CVR-registeret og Statstidende.

Du kan tage med Journalisten på besøg hos Lasso News her.

Men de mange artikler har også ført til henvendelser fra erhvervsfolk, der vil have oplysninger fjernet. Det gælder for eksempel omtale af gamle konkurser. Nogle truer med retssager, hvis ikke Lasso News fjerner oplysningerne. Lasso News fastholder, at de ikke vil fjerne oplysninger fra robotternes artikler, hvis der er tale om faktuelt korrekt information, som er hentet i offentligt tilgængelige databaser.

Men om de kan blive tvunget til at gøre det, er eksperterne ikke enige om.

Et journalistisk medie?

Peter Lind Nielsen peger på, at det vil være centralt i en retssag, om Lasso News helt grundlæggende er et medie eller snarere betragtes som en database eller søgemaskine. At oplysningerne indsamles automatisk fra registre, taler for en database/søgemaskine. Men indholdet er artikler, som robotterne via algoritmer og avanceret kode kan formulere sprogligt varieret, og med nyhedskriterier for, hvad der skal fremgå.

Hvis en erhvervsmand eksempelvis har haft fem konkurser bag sig, gennemgår Lasso News i en portrætartikel om ham nogle af dem. Her vil robotten blandt andet udvælge, hvad der omtales, efter aktualitet og størrelsen på virksomheden, før den gik konkurs.

”Jeg hælder til, at det er et journalistisk medie, selv om artiklerne er automatiserede,” vurderer Peter Lind Nielsen.

Han lægger også vægt på, at både daglig redaktør og chefredaktør er mennesker, og at robotterne redigerer og skriver teksterne ud fra præcise dessiner, som er kodet af mennesker. [quote:1]

Der mangler noget

Vibeke Borberg, docent i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i, at det er juridisk afgørende, om Lasso News er et medie eller en database. Men hun hælder til, at det ikke er et journalistisk medie i juridisk forstand.

”Lasso News formidler utvivlsomt information, men det mangler nogle grundlæggende elementer for at være journalistik. Udformningen af journalistik beror i vidt omfang på kvalificerede vurderinger af faglig og etisk karakter, som algoritmebaserede robotter ikke kan foretage – f.eks. vurderingen af, om et emne har offentlig interesse og dermed giver videregående adgang til at offentliggøre private oplysninger,” siger hun og fortsætter:

”To sager kan være næsten identiske, men i det ene tilfælde kan det være journalistisk rigtigt at bringe en gerningsmands navn, hvor det i det andet tilfælde vil være forkert; det kræver en kvalificeret faglig vurdering, som kan tage alle relevante aspekter og detaljer i en sag i betragtning, at kende forskel på de to.”

Google blev dømt

Årsagen til, at det er afgørende, om der er tale om et medie eller en database/søgemaskine, er ikke mindst én konkret dom ved EU-Domstolen, som har haft afgørende betydning for, hvad det skal være muligt at finde om folk på internettet.

I 2014 afgjorde EU-Domstolen en sag mellem en spansk borger og Google. Borgeren var træt af, at der dukkede oplysninger op om en tvangsauktion, som havde været omtalt i en lokal avis, når man googlede hans navn. Google tabte og blev tvunget til at fjerne søgeresultatet. Borgerens ret til privatliv og beskyttelse af persondata vejede tungere end offentlighedens interesse. Men avisen kunne han ikke få til at fjerne artiklen, for her trumfede ytrings- og informationsfriheden.

Siden dommen har Google modtaget op mod 400.000 anmodninger fra andre europæiske borgere om at få fjernet links til over 1,3 mio. websites. Google har oplyst, at de hidtil har givet medhold i 42,4 procent af sagerne. Det betyder altså, at over en halv mio. links er forsvundet fra Google-søgninger, som bliver foretaget i EU. Uden for EU gælder EU-Domstolens dom ikke, så en søgning hos amerikanske Google er stadig komplet.

Derfor er det afgørende, om en domstol vil betragte Lasso News som et medie eller en søgemaskine. Hvis det er et medie, er der udvidet ytrings- og informationsfrihed til at viderebringe oplysninger om personer, selv om de kan være skadelige. Men dommen slår fast, at en søgemaskine eller et register kan tvinges til at fjerne oplysninger, selv om de både er korrekte og lovlige.

Gamle og irrelevante oplysninger

Vibeke Borberg vurderer, at en domstol vil dømme Lasso News, ligesom Google blev dømt.

”Det er min vurdering, at domstolene vil anvende principperne i bl.a. Google Spain-dommen, når de skal bedømme karakteren af Lasso News' aktiviteter. Her bliver det afgørende, om Lasso News bedømmes som et medie eller en database, og hvis det sidste bliver tilfældet, vil man se på, om der er tale om oplysninger, som er tilstrækkeligt gamle og betragtes som irrelevante, fordi man har betalt sin gæld eller er kommet videre. Så skal man ifølge EU-Domstolen ikke finde sig i, at oplysningerne stadig dukker op, når der søges på ens navn,” siger hun.

Hun henviser også til en anden dom: Satamedia-dommen fra 2008. I Finland er alles skatteoplysninger tilgængelige i offentlige registre, men mediet Satamedia besluttede at gøre dem let tilgængelige i en søgemaskine på nettet. Her afgjorde EU-Domstolen, at det fik karakter af et register, som gik for vidt i forhold til folks ret til privatliv, selv om oplysningerne i sig var både lovlige og tilgængelige.

”EU-Domstolen lagde vægt på, at man brugte oplysningerne til at danne en samlet profil af en person,” siger Vibeke Borberg.

I Satamedia-sagen fandt domstolen ikke, at systematisk offentliggørelse af offentligt tilgængelige skatteoplysninger på en måde, som gjorde dem søgbare, kunne betegnes som "journalistisk øjemed", forklarer hun.

Kan tilmelde sig Pressenævnet

Lasso News overvejer at tilmelde sig Pressenævnet. Redaktørerne mener selv, at de er et journalistisk medie, som overholder de presseetiske regler, men de er stadig i gang med at undersøge de præcise konsekvenser af at tilmelde sig Pressenævnet.

Skrevne medier samt radio og tv er automatisk underlagt medieansvarsloven, og dermed Pressenævnet. Men ifølge loven er det frivilligt for digitale medier, om de vil underlægges loven og dermed de presseetiske regler.

Peter Lind Nielsen mener, at Lasso News vil have klare fordele ved at tilmelde sig. En af dem er, at det kan være med til at understrege, at Lasso News er et medie og ikke en søgemaskine, hvis der kommer sagsanlæg. Derudover fastslår loven, at det er den ansv. chefredaktør på et medie og ikke direktør og ejere, der har det juridiske ansvar for indholdet.

At være underlagt medieansvarsloven betyder også, at et medie har krav på kildebeskyttelse, selv om det ikke er relevant for Mimi og Jason at beskytte deres kilder.

Ikke sikkert de får lov

Vibeke Borberg understreger dog, at et digitalt medie ikke kan forvente at være underlagt medieansvarsloven, bare fordi de tilmelder sig.

”De kan sagtens tilmelde sig Pressenævnet, men det er først, når der opstår en sag, at man tager stilling til, om de faktisk kan omfattes af medieansvarsloven,” forklarer Vibeke Borberg.

I loven står, at tilmeldte netmedier, for at være omfattet, skal udgive tekst, billede eller lyd, ”der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling”, der udgives i de allerede omfattede medier – det vil sige de trykte medier, radio og tv.

Hvis Lasso News bliver omfattet af medieansvarsloven og dermed de presseetiske regler, kan Mimi og Jason ende med at få kritik i Pressenævnet. Det vurderer Peter Lind Nielsen dog ikke er sandsynligt med det indhold, de producerer nu.

”Hvis de holder sig fra værdiladede ord og kun skriver oplysninger, som er hentet i offentlige registre, så har jeg meget svært ved at se, at nogen kan komme efter dem i Pressenævnet,” siger Peter Lind Nielsen. [quote:0]

Store principper på spil

Både Peter Lind Nielsen og Vibeke Borberg er enige om, at kunstig intelligens og robotter kommer til at blive en stor del af fremtidens medier. Men mediejuraen har ikke fulgt med udviklingen, og det skaber gråzoner – som Lasso News er et eksempel på.

”Det er fremtidens journalistik, og det kommer vi til at se meget mere af, ikke mindst fordi der er stor efterspørgsel. Spørgsmålet er bare, om vi så skal kalde det noget andet?” siger Vibeke Borberg.

Hun sammenligner med Facebook.

”Det er dybest set den samme diskussion i forhold til Facebook: Hvem skal være ansvarlige for det, brugerne slår op? Hvis vi kalder Facebook et ”medie”, vil de få samme rettigheder og pligter som alle andre medier. Men giver det mening, at 1,9 mia. brugere får samme rettigheder som journalister, herunder f.eks. ret til kildebeskyttelse? Konsekvenserne er uoverskuelige, og reguleringen vil altid være bagud i forhold til udviklingen,” siger Vibeke Borberg.

Ifølge Vibeke Borberg er det utidssvarende at tro, at man kan regulere fremtidens medier nationalt.

”Når medierne i stigende grad bliver digitale, bliver de også globale. Globaliseringen rammer i stigende grad medieområdet, og så vil regional eller global regulering fylde. Det ser vi allerede nu, hvor vi henter mange af vores retlige kilder på området fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskeretsdomstol.”

Er det så ikke et problem, når EU-Domstolen for eksempel afsiger Google-dommen, som kun gælder i EU?

”Jo. Derfor skal vi måske endnu højere op for at regulere området. Problemet er, at mange toneangivende nationer har forskellige holdninger. Rusland vil mene ét, Kina noget andet, USA noget tredje og EU noget fjerde. Samtidig er der enormt meget på spil. Dels er der store kommercielle interesser, men også grundlæggende demokratiske rettigheder, fordi internettet er blevet infrastrukturen for vores ytrings- og informationsfrihed. Man risikerer at regulere noget meget grundlæggende i demokratiske lande,” siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen