(Illustration Rasmus Meisler, fra forsiden af Journalisten 18, 2009)
I knap to år troede freelancer Lars Abild, at han var tilknyttet PR-bureauet Waterfront på almindelige betingelser. I går kunne DR’s 21 Søndag afsløre en e-mail, hvor Waterfront beskriver et samarbejde med DSB, der reelt skulle sikre, at Lars Abild ikke lavede kritisk journalistik om DSB.
”Bureauet har i en årrække samarbejdet med Abild for at sikre, at han afstår fra at presse DSB i medierne,” hedder det i e-mailen.
Samarbejdet blev indledt, efter at Journalisten i efteråret 2009 beskrev, hvordan DSB håndterer kritiske journalister.
”Jeg har været brugt af Waterfront efter Journalistens artikel i november 2009 frem til efteråret 2011,” siger Lars Abild til Journalisten.
Han siger, at han arbejdede hjemme, og han anede ikke, at Waterfront havde DSB som en af sine største kunder.
”Jeg oplever, at Waterfront har brugt en dobbeltstrategi mod mig. Først satte de mig i kontakt med DSB’s direktører. Formålet var, at de ville lave et tåleligt arbejdsklima mellem mig og DSB.”
Kort efter begyndte Waterfront at tilbyde Lars Abild opgaver, der tog hans tid, så han ikke kunne grave så dybt i DSB:
”Det primære, jeg har lavet for Waterfront, er at forsøge at få et stort IT-firma i medierne. Jeg har interviewet dem for at finde interessante historier, der ikke handler om deres regnskaber.”
Lars Abild beskriver, at pengene faldt på et tørt sted:
”Man skal ikke lave undersøgende journalistik som freelancer.”
Modtager af mailen var underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen. I DRs dokumentation fremgår det ikke, at afsenderen af mailen er direktør i Waterfront Lars Poulsen. Lars Abild siger, at han har set mailen, og afsenderen er Lars Poulsen.
Men direktør i Waterfront Lars Poulsen har over for 21 Søndag afvist kritikken?
”Lars Poulsen siger, at der ikke ligger en aftale om, at jeg ikke må skrive kritisk om DSB. Det er sådan set rigtigt nok. Men DSB har købt min tid, så jeg ikke havde tid til at bore i DSB,” siger Lars Abild.
Hvor meget har du tjent hos Waterfront?
”Cirka 30.000-35.000 om måneden i mere end et år. Vi er tæt på en halv million kroner i alt.”
Du er jo en superkritisk journalist. Får du slet ikke mistanke om, at DSB har en dagsorden, som beskrevet i e-mailen?
”Nej. Tidligere har jeg mødt andre i transportsektoren, der har spurgt, om jeg ikke vil besøge dem. De får også firmaer til at ringe for sig. Jeg troede først, det hele handlede om forsoning. Og så kommer Waterfront med andre opgaver, som jeg siger ja til, og som tager min tid.”
Som Journalisten beskrev i artiklen ”Gå ikke over sporet – der kommer spin”, er DSB tidligere blevet kritiseret for sin kommunikation.
Hvordan vil du sammenfatte DSB’s kommunikationsstrategi, som du har oplevet den, siden sagen med de parkerede IC4-tog begyndte at rulle omkring 2004?
”Det er en benhård strategi og en tro på, at man kan knægte journalister. De tror, at de har så mange kræfter, at de kan udmanøvrere journalister. Man kan undre sig over, at et firma, der får 4 milliarder om året af staten, har tid til den slags.”
Lars Abild vurderer, at det er DSB’s ledelsesskifte i efteråret 2011, der udløser, at sagen kommer frem. Fra det øjeblik bliver betalingerne til Waterfront angiveligt reduceret.
”Da den nye ledelse kommer, kan jeg se, at DSB er nødt til at reducere betalingerne. De gamle chefer i DSB, blandt andre underdirektør Peder Nedergaard Nielsen, vil måske ikke sidde med den her aftale længere. Det virker på mig, som om han begynder at lægge afstand til aftalen med Waterfront.”
Kommunikationsdirektør i DSB Jakob Høyer kalder sagen ”rystende”.
”Selv om mailen er fra 2011, hvor jeg var ansat, blev jeg først bekendt med mailen torsdag i sidste uge,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra underdirektør i DSB Peder Nedergaard Nielsen. Journalisten forsøger at indhente kommentarer fra Waterfronts direktør, Lars Poulsen. DSB har i dag meddelt, at samarbejdet med Waterfront er stoppet.
23 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mon ikke der er andre statstyrede selskaber i Verden, der kan tage DSB i hånden i denne skandalesag med Waterfront Communication og Media-consulta? Magtmisbrug betalt af "de store" anvendes ved etablering af mundkurve på kritiske enkeltpersoner, som ytrer sig uønsket. De er uvidende om skjult forandringsledelse, men har set det og mærket det. Jeg har i alt fald en lignende historie, men blot ikke tjent penge på noget - derimod tabte jeg alt hvad jeg havde.
Et spørgsmål til Lars Abild.
Hej Lars - tillykke med din flotte indsats. Vi er åbenbart ved en begyndelse af et forløb som muligvis vil ændre det mediemæssige landkort for altid.
Det kan undre at DSB i sin tid indgik - altså bød/underbød - på det der endte med DSB First aftalen. Den aftale er såvidt jeg kan vurdere så skæv - både driftsøkonomisk og partnetskabsmæssigt - at enhver almindelig begavet måtte kunne se at det ville blive - ikke en dårlig - men en særdeles dårlig forretning.
Og der er ikke en strategisk logik bag, heller.
a)
Arkitekten bag - Søren Eriksen, hvis kælenavn er det 'omvandrende excel ark' -kunne naturligvis regne ud at DSB First alene kunne præstere 'pæne' tal, hvis DSB's skatteyderpenge via transferpricing blev kanaliseret ind i datterselskabet. Man kan sikkert beskylde manden for meget, men jeg tror ikke på han er dum - og slet ikke til tal.
I min optik må der ligge andre (personlige?) motiver bag??
b) aktion Lars Abild # 1, # 2 og # 3
# 1:
Der en ingen tvivl om at DSB's kommunikationsfolk har været pissed, rigtig pissed på dig eftersom de trak det skrappeste kollegiale våben i arsenalet ved at lade Søren Eriksen ringe til DR/Kenneth Plummer og bilde ham ind at du var betalt af Arriva og at du var fyret fra Tante berlingeren - uden at de kunne bevise det.
# 2: Den absurde ansættelse af dig I Waterfront - for at pacificere dig
# 3: Sygeliggørelsesvåbenet
(Hvis det ikke lige var så alvorligt ville jeg humoristisk sige at DSB næsten gør for megen stads ud af dig).
Hvis man kobler de 2 ting sammen ser det for mig ud som om der har været andre stærke - meget stærke - (personlige?) motiver fra DSB's side til at få om end ikke lagt låg på, så i hvert fald få forsinket afdækningen af DSF First, for selvfølgelig ville det komme for en dag, dette her med transfer pricing og dermed maskering af underskuddet i DSB First samt den fjollede partner aftale, der på overfladen ligner et pænt alibi.
Både Søren Eriksen og Anna Vinding er history i DSB. Mest interessante er sidstnævntes sortie via en konsulentstilling og ønske om 'at være sammen med sine børnebørn'. En velbetalt kommunikationsdirektør i en prestigestilling stiger næppe af toget medmindre der er tungtvejende grunde til det?
De personlige motiver synes at give mening. Men OK der et gisninger.
Jeg skal ikke benytte det Watergate agtige 'smoking gun', men måske snarere 'missing link' , men et eller andet stemmer ikke helt.
Hej Lars. Jeg går ud fra, at du er enig i, at vi reelt ikke ved, hvorfor Søren Eriksen blev fyret. Det er stadig et dunkelt punkt med et bestyrelsesmøde, som fandt sted sideløbende med formand Granborgs møde med ministeren.
Vi ved, at der ikke var god kemi mellem Eriksen og Schmidt. Let at forestille sig, eftersom den ene er ret kompetent inden for økonomi og ledelse og den anden mest viste interesse for, hvilke særlige DSB-produkter der kunne tilbydes på sønderjyske stationer.
Nu blev anledningen til at slippe af med den upopulære direktør så et uafklaret revisionsforbehold, som handlede om 40 millioner kroner mere eller mindre på en intern handel. Det er mit indtryk, at særligt DR's krig mod DSB-ledelsen var med til at bane vejen for fyringen.
Hvordan det var gået, hvis Eriksen var fortsat, kan vi ikke vide. Men med hans ellers roste indsats for at genoprette DSB kan vi vel gå ud fra, at også han som bestyrelsesformand for DSBFirst-koncernen havde foretaget sig et eller andet som konsekvens af den ringe økonomi.
Det, der irriterer mig helt vildt, er, at vi må til Berlingske og Ritzau for at læse om Bech-Bruuns grundige rapport om det økonomiske i sagen. DR-journalisterne udviser hele vejen gennem sagen kun interesse for de vinkler og kilder, der støtter deres kampagne mod DSB. Alt, der peger i andre retninger, bringes som forkølede telegrammer. Det er uetisk, når man påtager sig rollen at kontrollere en konkurrenceudsat koncern - statsejet eller ej.
Kampagnen begyndte, så vidt jeg husker, med historien om, at DSB's bud på Øresundstrafikken skulle være ulovligt lavt. Altså ikke bare 'amatøragtigt for lavt', men direkte 'ulovligt lavt'. Den påstand er stadig ikke dokumenteret. I artiklen 'Gå ikke over sporet, der kommer spin' her på sitet, står der alligevel: 'Medieslaget raser mod nye højder - alt imens der ikke produceres et minut om DSB's ulovlige bud. Og dét på trods af, at nyhedshundene på TV Avisen stadig kan lugte det gode spor.'
I samme artikel er Oluf Jørgensen citeret sådan:
'Det spiller en rolle, at det er DSB, der sender brevet. Det er en offentlig institution, og her gælder princippet om saglighed. Hvis journalisten fra DR har et internt papir, er der jo intet ulovligt i at bygge sin research på de oplysninger. Det giver ikke grundlag for en retssag. En offentlig forvaltning skal handle sagligt og kan ikke uden videre bruge revolvermetoder.'
Selv om vi efterhånden alle burde vide, at netop DSB's konkurrenceudsatte aktiviteter er undtaget fra Forvaltningsloven.
Siden brugte DR 'eksperten' Grith Ølykke fra CBS til at påstå flere ulovligheder, der ikke er blevet dokumenteret. Da Ølykke endelig vender på en tallerken og til Berlingske Business udtaler, at hun støtter Bech-Bruuns frifindelse for ulovlig statsstøtte, nævner DR-journalisterne det overhovedet ikke. Det er ikke hæderligt!
Det samme gælder i sagen om Eriksens gyldne håndtryk og bonus. Og nu sidst det forvaltningsmæssigt 'ulovlige' i transaktionerne med Waterfront. Her er Bønsing så kilden, der legitimerer brugen af ordet, men reelt er DR uinteresseret i, om det virkelig er rigtigt, at loven om DSB er skruet sådan sammen.
Men helt grundlæggende forstår jeg ikke, hvorfor det er så interessant at kaste sig over DSB og DSBFirst og AFSLØRE forretningsmæssige forhold, som svækker vores fælles jernbane-koncerns position på markedet og muligheder for at løse en vanskelig opgave. Sådan behandler vi normalt ikke private aktieselskaber. Selv ikke når en privat koncern taber milliarder af kroner, foretager vi os meget andet end efterfølgende at registrere resultatet og konsekvenserne.
Er det virkelig så svært at forstå, at det er en MEGET alvorlig sag at beskylde en koncerns ledelse for at have begået noget ulovligt? Og at man bør kunne dokumentere - også selv om det er en statsejet koncern, som man til daglig kan give ansvar for alt fra dårligt vejr til nedfaldne køreledninger...
Hej Finn,
Forstår så udmærket, at man kan komme galt afsted, når man læser Berlingskes dækning af denne sag. Avisen har nærmest gjort en dyd ud af ikke at tænke sig om, inden der blev skrevet løs.
Denne passus i den artikel, du nævner, demonstrer den manglende viden til overflod.
"DSB har ikke givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst, og dermed var der intet grundlag for fyringen af DSBs administrerende direktør Søren Eriksen i foråret. Det fastslår den endelige advokatundersøgelse af sagen om DSBFirst og den mulige, ulovlige statsstøtte i forbindelse med Helgoland-værkstedet, som DSB har modtaget fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Problemet er, at Søren Eriksen ikke blev fyret pga. den mulige statsstøttesag men et forvaltningsforbehold, da han havde betalt 80 mio. kr. af DSBs penge til nødlidende DSBFirst for en kontrakt, der kunne købes til det halve.
Se denne:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/23895/
"Bestyrelsen ønsker at understrege, at afskedigelsen af tidligere administrerende direktør Søren Eriksen fandt sted den 17. marts og dermed flere uger før Kammeradvokatens advarsel om risikoen for ulovlig statsstøtte. Risikoen for ulovlig statsstøtte blev først forelagt bestyrelsen på et ekstraordinært møde lørdag den 9. april.
Bestyrelsen understreger samtidig, at afskedigelsen af den tidligere direktør ikke var relateret til risikoen for ulovlig statsstøtte men alene baseret på manglende tillid efter at revisorerne i årsregnskabet for 2010 var kommet med forvaltningsforbehold på grund af den manglende dokumentation for samhandlen mellem DSB og DSBFirst samt overførslen af Helgoland fra DSBFirst til DSBs datterselskab, DSB Vedligehold A/S."
Endnu mere morsomt bliver det, når der i artiklen står:
"Det er værd at huske, at Søren Eriksen ikke blev fyret på grund af økonomiske problemer i DSBFirst-sagen. Fyringen skyldtes, at ministeren mistede tilliden til Søren Eriksen på grund af det forbehold, som Rigsadvokaten satte ind i DSB-regnskabet for 2010."
Det er professor Anders Drejer fra Aalborg, der kloger sig, men når en professor og Berlingske ikke kan holde styr på, om det er Rigsadvokaten eller Rigsrevisionen, der har med DSBs regnskaber at gøre, går det helt galt.
Min tese er, at Berlingske kontinuerligt har ligget i baghjul i denne sag, og forsøgt at finde andre vinkler, der er blevet til underlig journalistik.
Læste Jens Chr. Hansen kommentar i dag i Berlingske om, at jeg ikke havde noget med den sag, der ruller nu. Der står:
"Derimod handler denne sag hverken om freelancejournalisten Lars Abild eller det kommunikationsfirma, Waterfront, som er inddraget i sagen. Herregud en freelancejournalist og et kommunikationsfirma, der tager alle de opgaver, de nu engang kan få fingre i, kan ikke være så overraskende. Og hvordan kommunikationsfirmaet internt håndterer sine forretninger bringer ikke just demokratiet i fare, ligesom det er svært at se, at Abild skulle være forhindret i at skrive om DSB."
I mandags skrev han på sin blog:
bosserne.blogs.business.dk/2013/01/14/pyha-dsb-den-stinker/
"Det er fair nok, at DSB er og har været uenig med Lars Abild om hans mange kritiske artikler, men det er absolut ikke fair at misbruge statens midler til ved sådanne metoder at lukke munden på ham. Det kunne tyde på, at DSB ikke har haft sine argumenter i orden til at kunne imødegå kritik."
Jeg kan ikke få de to ting til at hænge sammen, ej heller hvordan han er kommet fra det ene synspunkt til det andet, men havde han kontaktet mig ville jeg have fortalt ham, hvordan det foregik. At jeg et halvt år efter at være stoppet på Waterfront ved årsskiftet 2011/12 fik nys om dokumenterne, begyndte at lokalisere dem for siden at give min viden videre til DR journalist, Lars Munck, der så løftede dem ud, så lidt har jeg da med sagen at gøre.
mvh.
Lars
@ Finn Dalgård
Da sagen rullede var der også her på journalisten.dk en vældig diskussion. Jeg blandede mig også med et par kommentarer og et par dage efter blev jeg kontaktet af en kommunikationsmedarbejder fra DSB, der lige ville høre hvilken tilgang jeg havde til sagen.
Lars Abild mig også hvor vi fik en snak om de faktuelle forhold og hvad han oplevede i sit daglige virke.
Det var ret spændende kan jeg huske - og når jeg nu ser hvad der rent faktisk har været i spil, er jeg lidt stolt af at vi har kolleger som Lars Abild. Og jeg krymper tæer over at have kolleger, som ham jeg blev ringet op af fra kommunikationsafdelingen.
Flere