Det enorme pres Lars Abild
Det enorme pres Lars Abild har været under er ikke rigtigt kommet frem. En kamp mellem en journalist og en bunke kommunikationsfolk bakket op af en ledelse, med tonsvis af midler og magt.
Til april skal vi på delegeretmødet snakke om etik for medlemmer i Dansk Journalistforbund, der beskæftiger sig med kommunikation.
Denne sag - og lignende oplevelser fra dagligdagen - må og skal indeholdes i denne samtale.

@Uffe: For mig ser det ikke
@Uffe: For mig ser det ikke helt så enkelt ud:

§ 19. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for sager om de ansatte i DSB og for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8. De i 1. pkt. nævnte love gælder ikke for den øvrige virksomhed, der udøves af DSB.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for den jernbanevirksomhed, der udøves af DSB S-tog A/S som led i udførelsen af forhandlet trafik, jf. lov om jernbanevirksomhed m.v. § 8.

@Uffe: Du blev pludselig tavs
@Uffe: Du blev pludselig tavs. Men du kan vel stadig læse? Her er lidt mere til orientering:

(http://www.fm.dk/publikationer/2003/statslige-aktieselskaber-_-tilsyn-ansvar-og-styring/7-offentlig-indsigt-og-kontrol/)

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder for den offentlige forvaltning, jf. lovenes § 1. Udenfor falder som udgangspunkt organisationer, der er organiseret på et privatretligt grundlag, herunder institutioner organiseret som aktieselskab eller interessentskab. Aktieselskaber er således ikke umiddelbart omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det gælder, uanset om selskabet er offentligt ejet og uanset arten af den virksomhed, der udøves.

Beslutningen om at etablere en statslig aktivitet i aktieselskabsform indebærer derfor, at aktiviteten som udgangspunkt ikke er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. I stedet omfattes de pågældende selskaber af selskabslovgivningens bestemmelser om offentlighed, jf. afsnit 7.1.

Der er dog i såvel offentlighedsloven som forvaltningsloven, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 3, og forvaltningslovens § 1, stk. 2, en mulighed for, at ressortministeren kan fastsætte regler om, at selskaber mv. kan inddrages under lovens område:
•såfremt udgifterne ved selskabets virksomhed dækkes overvejende af statslige eller kommunale midler, eller
•i det omfang selskabet ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes vegne.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen aktieselskaber med statslig deltagelse, der med udgangspunkt i disse bestemmelser er underlagt offentlighedsloven eller forvaltningsloven.

For offentlighedsloven gælder det særligt, jf. § 1, stk. 2, at visse energiforsyningsvirksomheder er omfattet af loven. DONG's datterselskaber der bedriver naturgasforsyningsvirksomhed, er som følge heraf omfattet af loven.

Endelig kan det i lovgivningen om de enkelte selskaber være fastsat, at de om­fattes af offentlighedsloven og/eller forvaltningsloven. Dette gælder Kø­benhavns Havn A/S, der er omfattet af såvel offentlighedsloven som forvaltningsloven. DSB S-tog A/S er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, for så vidt angår jernbanevirksomhed, der udøves som led i udførelsen af forhandlet trafik.

I modsætning til aktieselskaber med statslig deltagelse er de særlige forvaltningsenheder, på trods af deres selvstændige stilling, en del af den offentlige forvaltning og er derfor som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Den selvstændige offentlige virksomhed DSB er dog undtaget fra forvaltningsloven og offentlighedsloven, for så vidt angår DSB’s kommercielle aktiviteter. Det bidrager til at ligestille DSB med de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber.

Det skal bemærkes, at regeringen i maj 2002 har besluttet at nedsætte en offentlighedskommission med den opgave at fremkomme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. Kommissionen skal blandt andet overveje offentlighedslovens rækkevidde i forhold til de statslige aktieselskaber. I kommissoriet anføres blandt andet:

”Offentlighedsloven gælder i dag som udgangspunkt ikke umiddelbart for institutioner, der drives i selskabsform, heller ikke for selskaber, der er 100 % statsejede. Således er f.eks. A/S Storebæltsforbindelsen ikke omfattet af loven. Som det er tilfældet efter lov om Københavns Havn A/S, kan offentlighedsloven imidlertid ved særlig lov være sat i kraft for den pågældende institution.

Baggrunden for det nævnte udgangspunkt er, at en beslutning om at organisere en institution som et statsejet selskab ofte er udtryk for, at der skal gælde de samme vilkår som dem, der gælder for det private erhvervsliv, ligesom beslutningen kan være et led i en egentlig privatisering af den pågældende institution. En ordning, hvorefter offentlighedsloven generelt gælder for sådanne selskaber, har været anset for egnet til at modvirke disse formål.

Kære Finn Dalgård

Kære Finn Dalgård
Jeg skal jo passe mit arbejde, så jeg har desværre ikke tid til at hjælpe dig med din research i dag. Jeg kan dog foreslå dig at genlæse min kommentar fra i går aftes: DSB er IKKE drevet i selskabsform, men som SOV - Selvstændig Offentlig Virksomhed. Og DSB er omfattet af Offentlighedsloven i kraft af en særlov.
Bedste hilsner, Uffe Gardel

@Uffe: Din nyhed om, at DSB
@Uffe: Din nyhed om, at DSB SOV A/S ikke i vidt omfang drives som et aktieselskab, overgår langt alle de andre historier...
Det korte af det lange er, som du skriver, at særlige bestemmelser omfatter DSB af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, men det gælder, som du vel også selv har læst, kun afgrænsede dele af aktiviteten.
DR er ikke interesseret i at dementere sin søndagstophistorie ved at spørge en ekspert, om kommunikationsafdelingen er placeret i den del af virksomheden, som er omfattet af forvaltningsloven. (Og som derfor kun må bruge penge til formål, som er lovlige for offentlige forvaltninger.)

@Uffe: Ærgerligt, at du ikke
@Uffe: Ærgerligt, at du ikke har mere tid. Så kunne du have afsløret, hvad den store forskel er på SOV og A/S i denne forbindelse.
Der er jo efterhånden flere vinkler på sagen. Den ulovlighed, som DR kørte frem med søndag, skulle bestå i, at DSB med sin udgift til bureauet har brugt penge på en måde, som ikke er tilladt i forhold til Forvaltningsloven.
Da det kun er DSB-aktiviteter, som specifikt har med statslige kontraktopgaver at gøre, der ifølge bekendtgørelsen om DSB er omfattet af Forvaltningsloven, er det højst tvivlsomt, at kommunikationsafdelingens aktiviteter er ulovlige på dén måde. Derfor er DR's hovedbudskab formentlig falsk.
At det nu ser ud til, at der kan være et andet ulovligt aspekt i affæren, er en anden vinkel, der ikke lige har noget med Forvaltningsloven at gøre.

DSB kan sikkert med rette
DSB kan sikkert med rette kritiseres for mange ting. Men det kunne også være nyttigt at prøve at forstå, hvad der rører sig i DSB og datterselskaberne, når de udsættes for en journalistisk granskning, der baserer sig på, at staten ejer selskaberne.

DSB er - som det tydeligt fremgår af loven - en statslig virksomhed, som skal konkurrere på det såkaldt frie marked. Og som derfor på de områder er undtaget fra Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Undtagelsen skal stille DSB lige med konkurrerende aktieselskaber.

Når så danske journalister opfatter det som deres opgave at blotlægge alverdens svagheder i DSB's drift - inklusive anklager om direkte ulovligheder - så er det vel ikke underligt, at ledelsen mener, det er problematisk. Det stiller jo klart DSB svagere over for både kunder og konkurrenter. Og den svaghed kommer i sidste ende til at koste DSB's ejere - skatteyderne - dyrt.

For at tage et eksempel: DSB's kunde på øresundstrafikken var de svenske myndigheder. DSB's konkurrent på samme opgaver var de svenske statsbaner. Når danske journalister føler det som deres opgave at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af selve tilbuddet på opgaven og ved forskellige dele af driften, så undergraver det naturligvis DSB's position.
(Begge påstande er siden blevet tilbagevist, men det har medierne ikke ment var nær så interessant at berette om.)

Jeg undrer mig over journalisternes motiver. Én ting er, at man kan have som formål at belyse det uhensigtsmæssige i fx at privatisere jernbanedriften eller at have statsejede SOV'er og selskaber til at konkurrere på markedsvilkår. Det kan jo gøres alene ud fra regnskaberne.

Men når de undervejs udleverer "vores" virksomhed og nærmest presser på for at få rejst en EU-sag om ulovlig statsstøtte, så synes jeg, det bliver for underligt.

Enden på det, som DR kalder "skandalen om DSBFirst", blev helt anderledes, end de involverede journalister lagde op til. DSB's tilbud blev godkendt af den svenske lensret, DSB's lån til datterselskaber var ikke ulovligt, fordi DSB's økonomi er adskilt fra statens, og direktøren blev fyret uden grund og måtte beholde håndtryk og bonus. Øresundstrafikken blev omstruktureret, hvad den jo nok var blevet alligevel.

Imens hele balladen foregik i medierne kørte DSBFirst med en rettidighed, der var helt i top, så selskabet jævnligt fik udbetalt bonus. Hvorimod alle de andre involverede instanser, Banedanmark, Trafikstyrelsen og diverse svenske myndigheder forsinkede trafikken på alle mulige måder. Men heller ikke det fandt nogen journalister det værd at beskæftige sig med.

Er det nok, at journalistik er kritisk? Eller skal den også have kvalitet og saglighed? Det synes jeg er et vigtigere spørgsmål end det ikke så principielle personfnidder, der foregår omkring Lars Abild.

Gennemgang af indlæg

Gennemgang af indlæg

16/01/2013 - 10:50
skrev Finn Dalgård

DSB kan sikkert med rette kritiseres for mange ting. Men det kunne også være nyttigt at prøve at forstå, hvad der rører sig i DSB og datterselskaberne, når de udsættes for en journalistisk granskning, der baserer sig på, at staten ejer selskaberne.

DSB er - som det tydeligt fremgår af loven - en statslig virksomhed, som skal konkurrere på det såkaldt frie marked. Og som derfor på de områder er undtaget fra Forvaltningsloven og Offentlighedsloven. Undtagelsen skal stille DSB lige med konkurrerende aktieselskaber.

(Når DSB skal konkurrere på det frie marked, skal det ske i et datterselskab i form af et aktieselskab med en partner, hvilket afgøres af udbuddet størrelse. Her er der ikke aktindsigt. DSB er underlagt lov om offentlighed i forvaltningen, når det kommer til den forhandlede trafik – altså de 10 årige kontrakter, DSB har med staten om togkørsel i Danmark.)

Når så danske journalister opfatter det som deres opgave at blotlægge alverdens svagheder i DSB's drift - inklusive anklager om direkte ulovligheder - så er det vel ikke underligt, at ledelsen mener, det er problematisk. Det stiller jo klart DSB svagere over for både kunder og konkurrenter. Og den svaghed kommer i sidste ende til at koste DSB's ejere - skatteyderne – dyrt.

(Mener ikke, at jeg i forbindelse med DSBFirst – altså ikke DSB - har arbejdet med ulovligheder. Det er derimod imod reglerne i det pågældende aktstykke på området, at DSB bruger statskroner til at køre tog i Danmark til at køre tog i Sverige eller på Kystbanen, da den også er i udbud. DSBFirst har tabt mindst 500 mio. kr. i Sverige jf. Rigsrevisionen. Kørslen skal også være rentabel. Det vurderer ledelsen ikke, at det kan lade sig gøre, hvorfor man er ved at lukke i dele af Sverige.
Hvis du har læst noget af bøhtossen på Ålborg Universitet i Politiken, så har jeg forsøgt at informere Politiken om, hvilket lovgrundlag, der gælder. Det var der ingen af de to parter, som var klar over.)

For at tage et eksempel: DSB's kunde på øresundstrafikken var de svenske myndigheder. DSB's konkurrent på samme opgaver var de svenske statsbaner. Når danske journalister føler det som deres opgave at stille spørgsmålstegn ved lovligheden af selve tilbuddet på opgaven og ved forskellige dele af driften, så undergraver det naturligvis DSB's position.
Begge påstande er siden blevet tilbagevist, men det har medierne ikke ment var nær så interessant at berette om.

(DSBFirsts kunde på Øresundstrafikken, der består af kørsel på Kystbanen og i Sydsverige, er og var hhv. Trafikstyrelsen og Skånetrafiken. Det handler ikke om tilbuddets lovlighed, men om DSBFirst kunne få økonomi i den efterfølgende drift. Det har ikke været tilfældet. )

Jeg undrer mig over journalisternes motiver. Én ting er, at man kan have som formål at belyse det uhensigtsmæssige i fx at privatisere jernbanedriften eller at have statsejede SOV'er og selskaber til at konkurrere på markedsvilkår. Det kan jo gøres alene ud fra regnskaberne.

(Som jeg tidligere nævnte konkurrerer den selvstændig offentlige virksomhed DSB ikke på markedsvilkår. Forstår ikke den med regnskaberne.)

Men når de undervejs udleverer "vores" virksomhed og nærmest presser på for at få rejst en EU-sag om ulovlig statsstøtte, så synes jeg, det bliver for underligt.

(EU-kommissionen har afgjort, at DSB i en årrække er blevet overbetalt af staten. Sagen er ikke rejst af journalister men primært af Arriva. Såvel den forhenværende transportminister som den nuværende arbejder med, at DSB skal have 300 mio. kr. mindre om året. DSBs nye ledelse ser det som en af de absolut største udfordringer, hvis DSBs økonomi atter skal blive rentabel.)

Enden på det, som DR kalder "skandalen om DSBFirst", blev helt anderledes, end de involverede journalister lagde op til. DSB's tilbud blev godkendt af den svenske lensret, DSB's lån til datterselskaber var ikke ulovligt, fordi DSB's økonomi er adskilt fra statens, og direktøren blev fyret uden grund og måtte beholde håndtryk og bonus. Øresundstrafikken blev omstruktureret, hvad den jo nok var blevet alligevel.

(Igen handler det ikke om tilbuddets lovlighed. Det handler om økonomien i driften. Det blev diskuteret om rentesatsen på lånet fra DSB til DSBFirst på cirka 260 mio. kr. var for lav, hvilket ikke var tilfældet. At DSB betalte 80 mio. kr. for en kontrakt fra DSBFirst, som var det halve værd, blev afhandlet med EU-kommission på den måde, at beløbet på papiret blev sat ned til det halve. Der var imidlertid ingen pegestrøm, da DSBFirst ikke havde nogen penge. Igen handler det ikke om et ulovligt lån, men at det var at hælde danske skattekroner i Øresund, hvilket er i strid med reglerne på området. Lånet blev konverteret til værdiløse aktier, så heller ikke der blev der betalt tilbage. Om direktøren blev fyret uden grund, synes jeg du bør dokumentere lidt mere. Øresundstrafikken blev ikke omstruktureret. Der blev lukket i Sverige, ellers ville Skåntrafiken have trukket de moderselskabsgarantier, DSB har stillet. DSBs regler for at køre i Danmark i trafik, der har været i udbud, er anderledes end, når der køres uden for landets grænser. Der er så godt som ikke et overskudskrav. Jeg vil tro, det bliver ændret. )

Imens hele balladen foregik i medierne kørte DSBFirst med en rettidighed, der var helt i top, så selskabet jævnligt fik udbetalt bonus. Hvorimod alle de andre involverede instanser, Banedanmark, Trafikstyrelsen og diverse svenske myndigheder forsinkede trafikken på alle mulige måder. Men heller ikke det fandt nogen journalister det værd at beskæftige sig med.

(At DSBFirst på Kystbanen kørte med en rettidighed, der var helt i top, tror jeg du skal tale med pendlertalsmand Michael Randrop om. Tror ikke, at han er helt enig. Der blev blot til orientering nedsat en taskforce med flere aktører, der skulle hæve rettidigheden. DSBFirst fik udbetalt en minimal bonus i forholde til de budgetter, DSB havde lagt i sine tilbud.)

Er det nok, at journalistik er kritisk? Eller skal den også have kvalitet og saglighed? Det synes jeg er et vigtigere spørgsmål end det ikke så principielle personfnidder, der foregår omkring Lars Abild.

(Det er muligt, at det er fnidder, som foregår om min person. Blot til info. Jeg var blandt andet med til at få statsrevisorerne med til at undersøge økonomien i Øresundstrafikken. I Rigsrevisionens beretning står, at hvis ikke der var blevet taget affære og bremset op, kunne tabet af danske skattekroner have været 1,5 mia. kr. i stedet for en halv mia. kr. Hvis en milliard kroner er fnidder, then be my guest.)

Der er iøvrigt en del faktuelle fejl i flere af dine andre indlæg.

mvh. /a

At sige, at DSB er uden skyld
At sige, at DSB er uden skyld i IC4 skandalen, det er vist lidt af en tilsnigelse. Det er meget muligt, at ingen kunne vide, at AnsaldoBreda er en flok talentløse tåber, når det gælder om at bygge dieseltog og den dertil hørende software.

Men at DSB ikke har formået at formulere en kontrakt, det kunne have gjort det muligt at komme ud af den i tilfælde af massive og gentagne svigt fra AnsaldoBredas side, det er vist ingen andre end DSBs egen skyld. Og det er vel den egentlige skandale.

Eriksen sagde engang, vist i 2009 efter man havde forhandlet endnu en konsekvensløs udsættelse af leverancerne igennem, at man havde en stærk kontakt, og at næste gang, noget gik galt, så kunne man ophæve kontrakten. Right ...

Hej Finn,

Hej Finn,

Forstår så udmærket, at man kan komme galt afsted, når man læser Berlingskes dækning af denne sag. Avisen har nærmest gjort en dyd ud af ikke at tænke sig om, inden der blev skrevet løs.
Denne passus i den artikel, du nævner, demonstrer den manglende viden til overflod.

"DSB har ikke givet ulovlig statsstøtte til DSBFirst, og dermed var der intet grundlag for fyringen af DSBs administrerende direktør Søren Eriksen i foråret. Det fastslår den endelige advokatundersøgelse af sagen om DSBFirst og den mulige, ulovlige statsstøtte i forbindelse med Helgoland-værkstedet, som DSB har modtaget fra advokatfirmaet Bech-Bruun.

Problemet er, at Søren Eriksen ikke blev fyret pga. den mulige statsstøttesag men et forvaltningsforbehold, da han havde betalt 80 mio. kr. af DSBs penge til nødlidende DSBFirst for en kontrakt, der kunne købes til det halve.

Se denne:
http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/23895/

"Bestyrelsen ønsker at understrege, at afskedigelsen af tidligere administrerende direktør Søren Eriksen fandt sted den 17. marts og dermed flere uger før Kammeradvokatens advarsel om risikoen for ulovlig statsstøtte. Risikoen for ulovlig statsstøtte blev først forelagt bestyrelsen på et ekstraordinært møde lørdag den 9. april.
Bestyrelsen understreger samtidig, at afskedigelsen af den tidligere direktør ikke var relateret til risikoen for ulovlig statsstøtte men alene baseret på manglende tillid efter at revisorerne i årsregnskabet for 2010 var kommet med forvaltningsforbehold på grund af den manglende dokumentation for samhandlen mellem DSB og DSBFirst samt overførslen af Helgoland fra DSBFirst til DSBs datterselskab, DSB Vedligehold A/S."

Endnu mere morsomt bliver det, når der i artiklen står:

"Det er værd at huske, at Søren Eriksen ikke blev fyret på grund af økonomiske problemer i DSBFirst-sagen. Fyringen skyldtes, at ministeren mistede tilliden til Søren Eriksen på grund af det forbehold, som Rigsadvokaten satte ind i DSB-regnskabet for 2010."

Det er professor Anders Drejer fra Aalborg, der kloger sig, men når en professor og Berlingske ikke kan holde styr på, om det er Rigsadvokaten eller Rigsrevisionen, der har med DSBs regnskaber at gøre, går det helt galt.

Min tese er, at Berlingske kontinuerligt har ligget i baghjul i denne sag, og forsøgt at finde andre vinkler, der er blevet til underlig journalistik.

Læste Jens Chr. Hansen kommentar i dag i Berlingske om, at jeg ikke havde noget med den sag, der ruller nu. Der står:

"Derimod handler denne sag hverken om freelancejournalisten Lars Abild eller det kommunikationsfirma, Waterfront, som er inddraget i sagen. Herregud en freelancejournalist og et kommunikationsfirma, der tager alle de opgaver, de nu engang kan få fingre i, kan ikke være så overraskende. Og hvordan kommunikationsfirmaet internt håndterer sine forretninger bringer ikke just demokratiet i fare, ligesom det er svært at se, at Abild skulle være forhindret i at skrive om DSB."

I mandags skrev han på sin blog:
bosserne.blogs.business.dk/2013/01/14/pyha-dsb-den-stinker/
"Det er fair nok, at DSB er og har været uenig med Lars Abild om hans mange kritiske artikler, men det er absolut ikke fair at misbruge statens midler til ved sådanne metoder at lukke munden på ham. Det kunne tyde på, at DSB ikke har haft sine argumenter i orden til at kunne imødegå kritik."

Jeg kan ikke få de to ting til at hænge sammen, ej heller hvordan han er kommet fra det ene synspunkt til det andet, men havde han kontaktet mig ville jeg have fortalt ham, hvordan det foregik. At jeg et halvt år efter at være stoppet på Waterfront ved årsskiftet 2011/12 fik nys om dokumenterne, begyndte at lokalisere dem for siden at give min viden videre til DR journalist, Lars Munck, der så løftede dem ud, så lidt har jeg da med sagen at gøre.

mvh.
Lars

Et spørgsmål til Lars Abild.

Et spørgsmål til Lars Abild.

Hej Lars - tillykke med din flotte indsats. Vi er åbenbart ved en begyndelse af et forløb som muligvis vil ændre det mediemæssige landkort for altid.

Det kan undre at DSB i sin tid indgik - altså bød/underbød - på det der endte med DSB First aftalen. Den aftale er såvidt jeg kan vurdere så skæv - både driftsøkonomisk og partnetskabsmæssigt - at enhver almindelig begavet måtte kunne se at det ville blive - ikke en dårlig - men en særdeles dårlig forretning.
Og der er ikke en strategisk logik bag, heller.

a)
Arkitekten bag - Søren Eriksen, hvis kælenavn er det 'omvandrende excel ark' -kunne naturligvis regne ud at DSB First alene kunne præstere 'pæne' tal, hvis DSB's skatteyderpenge via transferpricing blev kanaliseret ind i datterselskabet. Man kan sikkert beskylde manden for meget, men jeg tror ikke på han er dum - og slet ikke til tal.
I min optik må der ligge andre (personlige?) motiver bag??

b) aktion Lars Abild # 1, # 2 og # 3

# 1:
Der en ingen tvivl om at DSB's kommunikationsfolk har været pissed, rigtig pissed på dig eftersom de trak det skrappeste kollegiale våben i arsenalet ved at lade Søren Eriksen ringe til DR/Kenneth Plummer og bilde ham ind at du var betalt af Arriva og at du var fyret fra Tante berlingeren - uden at de kunne bevise det.
# 2: Den absurde ansættelse af dig I Waterfront - for at pacificere dig
# 3: Sygeliggørelsesvåbenet

(Hvis det ikke lige var så alvorligt ville jeg humoristisk sige at DSB næsten gør for megen stads ud af dig).

Hvis man kobler de 2 ting sammen ser det for mig ud som om der har været andre stærke - meget stærke - (personlige?) motiver fra DSB's side til at få om end ikke lagt låg på, så i hvert fald få forsinket afdækningen af DSF First, for selvfølgelig ville det komme for en dag, dette her med transfer pricing og dermed maskering af underskuddet i DSB First samt den fjollede partner aftale, der på overfladen ligner et pænt alibi.

Både Søren Eriksen og Anna Vinding er history i DSB. Mest interessante er sidstnævntes sortie via en konsulentstilling og ønske om 'at være sammen med sine børnebørn'. En velbetalt kommunikationsdirektør i en prestigestilling stiger næppe af toget medmindre der er tungtvejende grunde til det?

De personlige motiver synes at give mening. Men OK der et gisninger.

Jeg skal ikke benytte det Watergate agtige 'smoking gun', men måske snarere 'missing link' , men et eller andet stemmer ikke helt.