”Hvor er det dejligt at se så mange mennesker,” lød Per Roholts indledende bemærkning, da han søndag fik ordet som dirigent ved den årlige generalforsamling i Dansk Journalistforbunds Kreds Fyn.

Knap 40 medlemmer deltog i arrangementet i Nordatlantisk Hus i Odense. Og netop fremmødet til kredsens arrangementer var et punkt i formand Silja Smiths beretning. Hun fortalte, at Kreds Fyn i det forgangne år har afviklet 14 arrangementer – flere af dem med succes. Men tre gange i årets løb har kredsen måttet aflyse et arrangement på grund af for få tilmeldte.

”Det kan naturligvis skyldes den travle hverdag, men det kan også være bevidste fravalg. Jeg mærker både i kredsen og især på min arbejdsplads, at folk vælger fællesskabet fra,” sagde Silja Smith, der arbejder på Fyens Stiftstidende.

”Når fyringsrunde følger fyringsrunde, og det hele bliver lidt surt, er det, som om mange tænker: 'Jeg skal dæleme ikke lægge et sekund mere her, end jeg absolut skal.' Det er måske forståeligt, men også ærgerligt. For det er netop dér, vi burde stå mere sammen,” sagde hun.

Kredsene er den lokale lim

Silja Smith pegede i sin beretning på, at kredsen har en vigtig rolle at spille i en virkelighed, hvor blandt andet fyringsrunder betyder, at flere mister fodfæste på arbejdsmarkedet eller bliver freelancere.  

”Jeg ser det også som en rolle for kredsene at være limen helt lokalt for folk, der sidder meget alene eller har brug for at finde fodfæste i et netværk af kolleger,” sagde hun.

Netop kredsenes rolle i forbundet var efterfølgende til debat, da forslagene fra arbejdsgruppen bag rapporten ’Fremtidens forbund’ skulle diskuteres.  

Men inden da blev formandens beretning og kredsens regnskab godkendt af forsamlingen uden debat eller kritiske kommentarer. Kreds Fyn kom ud med et underskud på 15.765 kroner og en balance på 148.988 kroner.

En enkelt spurgte, hvad en mindre udgift under punktet ”HB og fagfestival” mon dækkede over. Kasserer Bodil Reimers forklarede, at det blandt andet var et kontingent til DJ.

”Og det andet er formentlig rent druk,” tilføjede hun til forsamlingens store morskab.

Fint med færre delegerede

Som et selvstændigt punkt på dagsordenen var der herefter lagt op til debat om fremtidens forbund. En arbejdsgruppe i DJ har lavet en rapport med bud på, hvordan DJ kan rustes bedre til fremtiden.

De foreslår blandt andet, at kredsene ikke længere skal opkræve kontingent, men i stedet modtage et bloktilskud fra DJ. De foreslår også, at kredsene ikke længere skal vælge delegerede til delegeretmøde – i stedet lægges der op til, at valg af delegerede skal foregå på arbejdspladsen eller i specialgrupperne.

”Hvis alle pladser blev fyldt op, ville der være 723 delegerede til delegeretmøde. Men anslået kommer der 300-350. Hos Danmarks Lærerforening er der til sammenligning benhård kamp om at få en af pladserne. Det scenarie kunne man godt arbejde i retning af ved at ændre på antallet af delegerede,” forklarede DJ-formand Lars Werge i sit oplæg for forsamlingen.

Den del af arbejdsgruppens forslag lod de fleste fremmødte da også til at have det fint med.

”Nu har jeg i 18 år indberettet delegerede fra kredsen, og det har nogle gange været en mager omgang. Så jeg har ikke så stort et problem med det,” sagde bestyrelsesmedlem Michael Lorenzen.

Medlem Lene Rimestad gav også udtryk for, at det lød som et fint forslag at vælge delegerede i specialgrupper frem for kredse:

”Jeg er ikke så bange for, at kredsen mister indflydelse, for jeg synes, det er lidt slapt herude. Der er mere knald på i de forskellige specialgrupper – der er mere diskussion og kamp og faglighed,” sagde hun.

Rør ikke vores økonomi

Til gengæld var langt flere kritiske over for forslaget om, at kredsene ikke længere skal opkræve kontingent og have egen økonomi.

”Vi skal have vores egen økonomi, hvis vi skal fungere som kreds. Det kan være fint nok med bloktilskud, men jeg er bange for, det går, som når DR kommer på finansloven – at bloktilskuddet til kredsene pludselig halveres, hvis forbundet et år fattes penge,” sagde Silja Smith.

Også Michael Lorentzen kaldte det ”træls”, hvis kredsene mister økonomisk selvstændighed og for eksempel skal søge puljer i DJ om midler til at lave arrangementer.

”Det går ud over spontaniteten, hvis man skal ind og spørge dem i København, hvis man vil lave et hurtigt debatarrangement,” sagde han.

Tidligere bestyrelsesmedlem Bjarne Mouritsen bakkede op:

”Egenøkonomi er fuldstændigt afgørende for en velfungerende kreds – for netværksdannelse og arrangementer. Men når det handler om det faglige, identificerer jeg mig mere med min specialgruppe. Så jeg ser det ikke som et kæmpe tab, hvis kredsene ikke kan få lov at udpege delegerede,” sagde han.

Valgt til bestyrelsen

Inden generalforsamlingen sluttede, blev Kreds Fyns pris ’Kæphesten’ uddelt. Den gik i år til journalist Louise Ravn fra TV 2 Fyn for hendes arbejde med at afdække Tina Bue-sagen, en sag, der handler om embedsmisbrug og involverer flere fynske kommuner.

”I er jo alle sammen kolleger, så det er en stor anerkendelse, at I har kunnet se værdien af de historier,” sagde Louise Ravn.

Efter søndagens generalforsamling består bestyrelsen i Kreds Fyn af:

Silja Smith (formand), Jakob Risbro, Bodil Reimers, Claus Christoffersen, Sofie Dambæk, Ole Frank Rasmussen, Ida Sofie Sellerup, Sofie Ejlskov Hugger og Janne Høgshøj (suppleant).