Efter et par timers generalforsamling i Odense er det tid til dagens sidste punkt: Uddeling af den fynske ærespris Kæphesten. Den gives til en person eller gruppe, der har gjort noget særligt for faget, kollegerne, kredsen eller eget produkt.

Den gamle statuette var bogstavelig talt blevet en kæphest for bestyrelsen, siger den afgående formand, Kir Klysner, som står og ser ud på de fremmødte i Nordatlantisk Hus, så nu skal den på de evige jagtmarker.

I stedet har bestyrelsen fået den lokale skulptør Jens Galschiøt til at lave en ny figur, som næstformand Silja Smith viser frem. Hun siger:

”Årets modtager vil demokratiet. Vil nå så bredt ud som muligt, inddrage så mange som muligt. Hun har kørt på med krum hals i alle de år, vi har haft glæde af hende. Det er ikke hverken 10 eller 20 år, hun får prisen for, men mindre kan gøre det, når man hedder Kir Klysner.”

Den kimonoklædte formand ser oprigtigt overrasket ud. Alle rejser sig i stående applaus.

”Du har løftet kredsen til nye højder,” fortsætter motivationen. ”Du er initiativrig, konstruktiv, velovervejet, men også kontant. Og der er kommet bedre struktur, kredsen har fået banket støvet af. Tillykke.”

Kvindelig dominans og brunch

Et par timer inden uddelingen sætter de cirka 40 fremmødte kredsmedlemmer i med fællessangen:

”Når jeg ser et rødt flag smælde på en blank og vårfrisk dag, kan jeg høre det sælsomt fortælle om min verden, mit folk og min sag.”

Nogle kan den udenad, andre kigger koncentreret ned på papiret.

Per Roholt vælges som dirigent. Han erklærer generalforsamlingen lovligt indkaldt og fortæller, at kassereren netop er hjemvendt med jetlag fra Cuba, ”så det skal nok blive spændende”.

Inden da er der blevet serveret brunch med chokolade og frisk frugt. De seneste mange år har der været ”kvindelig dominans” i kredsbestyrelsen, hvilket også kan mærkes på traktementet, mener i hvert fald det mandlige kredsmedlem, som Journalistens udsendte sidder ved siden af.

Tidligere har menuen stået på stegt flæsk og persillesovs, fortæller han.

Dansk Journalistforbunds formand Lars Werge fik en tjans som stemmeindsamler på weekendens generalforsamling i Kreds Fyn. Foto: Robert Wengler

Den perfekte fortalelse

”Kender I det, at man kommer til at lave den helt perfekte fortalelse?” indleder den afgående formand, Kir Klysner, sin beretning.

Hendes perfekte fortalelse lavede hun forleden, da hun præsenterede sig i telefonen: ”Hej, det er Kir fra Kreds Fin.”

Salen griner.

”Kreds Fyn er nemlig rigtig fin. Det er et godt fagligt fællesskab mellem fastansatte, freelancere, tegnere, grafikere og så videre. Her er erfarne og unge. Tit er det sådan, at vi først ser vores medlemmer, når deres job slår revner. Det er vigtigere nu end nogensinde før, at vi står sammen uden for de etablerede arbejdspladser. Vi skal sørge for at rykke tæt sammen, fordi vores branche er så flyvsk. To emner fylder en hel del i DJ: Fagenes fremtid og fremtidens forbund. Det er noget, jeg glæder mig meget til at diskutere.”

Hun fortæller, at der er store økonomiske udfordringer i faget. Nyuddannede møder mediebranchen til meget lave lønninger, og freelancere har svært ved at opretholde en ordentlig indkomst.

”Dem skal vi alle være solidariske med.”[factbox:0]

Maritime metaforer

Herefter taler hun om arbejdsløshed, som er steget i Dansk Journalistforbund, hvorefter hun gennemgår 2017’s hidtidige 14 arrangementer.

”I sommer talte vi om formålet med kredsen, og bølgerne gik højt. Nu har vi indført, at vi evaluerer vores arbejde til slut. Frivilligt arbejde skal både være en fornøjelse og effektivt.”

Hun slutter med en længere smøre om, at de aldrig er mange sømil fra hinanden på Fyn, så de skal rykke tættere sammen i båden i det bølgende hav, som nu skal sejles sikkert i havn uden hende.

”Jeg har engagementet, men jeg har valgt at trække mig for at vie mere tid til min familie. Tusind tak. Det har været tidskrævende, men rigtig sjovt. Og jeg er rigtig stolt.”

Forsamlingen kvitterer med en lang klapsalve og godkender beretningen.

En rigtig kasserer

”Nu skal vi til det alvorlige,” siger dirigenten, mens ark med regnskab og budget omdeles i en flettet kurv, som om det var en fællessang til en rund fødselsdag.

Kasserer Bodil Reimers gennemgår regnskabet.

”Hvis I synes, underskuddet er for stort, så laver vi det bare om til pesos,” siger hun. Underskuddet er stort, 32.000 kroner, men det er en god ting, synes der at være enighed om.

”Jeg synes, det er flot, at I har lavet alle de arrangementer,” lyder det fra salen.

Regnskab vedtages enstemmigt.

”Nu er der øl og vand,” siger kassereren.

”Det er en rigtig kasserer,” siger dirigenten. ”Men lad mig foreslå, at vi tager forslag til vedtægtsændringer inden øl og vand. Det er så skidt, at folk er fulde, når der skal ændres vedtægter.”

Store sko at udfylde

Bestyrelsen foreslår at ændre en formulering i vedtægterne, så det sort på hvidt fremgår, at bestyrelsens opgave bl.a. er at skabe og tilbyde et fællesskab for medlemmerne gennem faglige og sociale arrangementer. Det vedtages enstemmigt.

Ordet ”fortsat” tilføjes, fordi et medlem mener, at man ikke skal negligere den hidtidige bestyrelses arbejde.

Eftersom Kir Klysner ikke genopstiller, skal der vælges ny kredsformand. Bestyrelsesmedlem og næstformand Silja Smith opstiller og bliver valgt med applaus. Hun rejser sig og siger, at det er nogle store sko at fylde, men hun vil gøre sit bedste.

”Så store er de da heller ikke,” siger en i salen.

”Det var ment sådan i overført betydning,” svarer hun.

Efter en lille pause skal bestyrelsens fem medlemmer vælges, og seks stiller op:

Peter Ammitzbøl, Jakob Risbro, Bodil Reimers, Sofie Dambæk, Claus Christoffersen og Steen Heinsen. Lars Werge bliver bedt om at indsamle stemmesedler. Der opstår en ny lille pause, mens stemmerne tælles op.

Dirigenten vender tilbage med resultatet: Bodil Reimers: 31, Jakob Risbro: 28, Sofie Dambæk: 27 og Claus Christoffersen: 26. Peter Ammitzbøll og Steen Heinsen får hver 15 stemmer, hvilket kræver et omvalg, som Steen Heinsen vinder.

Kram fra forbundsformanden

Efter valget får forbundsformand Lars Werge ordet, og han beretter om en vild tid med mange generalforsamlinger.

”Jeg har både været dirigent og nu stemmetæller,” siger han.

Han forklarer om den potentielle storkonflikt, om sparerunden på Berlingske Media og ikke mindst public service- og medieforhandlingerne, som DJ har forsøgt at påvirke.

”Men det er svært. Det er, som om de nok mere lytter til folk fra CEPOS og andre steder.”

Han slutter med en personlig kommentar til Kreds Fyn og den afgående formand:

”At være kommet i Kreds Fyn i en del år efterhånden har altid været en stor fornøjelse. Og det skyldes ikke mindst Kir Klysner, så jeg vil gerne sige tusind tak for din indsats. Personligt vil jeg savne dig – Dansk Journalistforbund har brug for folk som dig,” siger han.

”Du får et kram.”

DJ til Bogense?

Da dirigenten efterspørger spørgsmål til Lars Werge, spørger en til forbundets fusionsplaner med Kommunikation og Sprog. Hvad er status?

”Fusionsplaner? De er jo lagt ned. Vi har stadig en beslutning i hovedbestyrelsen om, at vi skal finde et andet sted at bo. Efterhånden har vi så mange medarbejdere, at vi sidder på fem etager. Det giver nogle udfordringer. Men boligmarkedet for erhvervslejemål i i København går kun en vej …”

”Hvordan kan det næsten blive dyrere,” spørger en. ”Det der må da være en af Københavns dyreste adresser,” siger hun med henvisning til journalistforbundets lokaler i Gammel Strand.

”Hvis I flyttede til Odense, kunne det blive billigere,” siger en anden.

”Ja, vi kunne godt finde noget her i byen.”

Lars Werge bliver tavs og klør sig smilende på hagen.

”Bogense er selvfølgelig et oplagt valg,” siger dirigenten.

Rettet den 5/3 kl. 15.33: Tidligere fremgik det, at det var Bodil Reimers, der sagde følgende: "Årets modtager vil demokratiet. Vil nå så bredt ud som muligt, inddrage så mange som muligt. Hun har kørt på med krum hals i alle de år, vi har haft glæde af hende. Det er ikke hverken 10 eller 20 år, hun får prisen for, men mindre kan gøre det, når man hedder Kir Klysner.” Det var dog Silja Smith, der sagde dette. Det er nu rettet.