search

Kierkegaard: Opgør med dagbladsstøtten på vej

Efter flere års tilløb er der nu politisk vilje til et totalt opgør med dansk mediestøtte og 60ernes tankegang. Det forudser direktør for Danske Specialmedier Christian Kierkegaard, der tror særstøtten til dagbladene ophører.

Efter flere års tilløb er der nu politisk vilje til et totalt opgør med dansk mediestøtte og 60ernes tankegang. Det forudser direktør for Danske Specialmedier Christian Kierkegaard, der tror særstøtten til dagbladene ophører.

Når medieforskerne Preben Sepstrup og Anker Brink Lund i morgen præsenterer den første totale kortlægning af al dansk mediestøtte i nyere tid, så lyder startskuddet til en indædt magtkamp om den samlede mediestøtte i Danmark.

Det nuværende regelsæt er nemlig et omfattende kludetæppe at støtteordninger, som har deres oprindelse i 1960erne eller tidligere, da medieverden var præget af monopoler og begrænset konkurrence. Og efter fremvæksten de seneste år af nichemedier, websites og gratisaviser, har politikerne efterhånden indset, at den danske mediestøtte favoriserer helt urimeligt.

Det mener i hvert fald Christian Kierkegaard, direktør for Danske Specialmedier:

»Verden er i dag en helt anden end da den gamle mediestøtte blev lavet. Og politisk er der ved at være en forståelse for, at der er sket så store forandringer, at der er brug for at ændre mediestøtten,« siger Christian Kierkegaard til Journalisten.dk.

»I øjeblikket er det sådan, at mediestøtten favoriserer dagbladene og DR, hvilket måske var rimeligt i begyndelsen af 60erne, hvor DR var under opbygning og dagbladene var de eneste, der satte dagsorden. Det var den gang man havde Pressens Radioavis. Men virkeligheden er i dag ganske anderledes,« siger han.

Christian Kierkegaard peger på, størstedelen af den nuværende mediestøtte alene tilfalder omnibusmedier og ikke kan søges af specialmedier. Men også, at mediestøtten især begunstiger de eksisterende medier.

»Problemet er, at de medier, der i dag giver værdi, i lige så høj grad er specialmedierne. Det vil sige hele spektret af små og mellemstore medier, som hver for sig er med til at tilføre viden til samfundet og også de øvrige medier. De kan bare ikke få del i mediestøtten,« siger Christian Kierkegaard og fremhæver, hvordan det efter hans opfattelse bliver endnu mere grotesk, at de traditionelle omnibus-medier sidder på støtten, når de i stigende grad bevæger sig ind på markedet for nichesites og specialmedier.

»Vi oplever i dag, at mange af de store dagblade går ind og specialiserer sig i nichemedier og konkurrerer med de nuværende specialmedier. Men de gør det på ulige vilkår, for de får som udgangspunkt jo støtte,« siger han og nævner som eksempel, hvordan Altinget.dk, der fokuserer på dansk politik, ikke har den fordel – men tværtimod bliver opkrævet moms i modsætning til de trykte dagbade.

»Det er altså ikke lige vilkår. Og det skyldes, at vores mediestøtte har sine rødder i det mediebillede, som var gældende i 60erne.«

Mediestøtten rummer i dag fire hovedelementer: Licensen til DR og TV 2-regionerne, momsfritagelsen til dagblade, distributionsstøtte og Dagbladsnævnet. Undtagen en lille del af distributionsstøtten, tilfalder støtten som sagt alene omnibusmedier og ikke specialmedierne.

»En anden vigtig pointe er, at spcialmedierne ofte giver en mere dybtgående behandling af diverse emner, og deres betydning er vokset i takt med, at mange andre mediers målgruppe er blevet stadig bredere. Samtidig stiger efterspørgslen på stadig mere specialiserede medier, og derfor skal specialmedier tænkes ind som et vigtigt element i fremtidens mediestøtte,« udtaler Danske Specialmediers direktør.

Morgendagens konference "Udredning af den danske mediestøtte", hvor Rambøll Management gør status over mediestøtten i Danmark, er som sagt kun et oplæg til de forestående medieforhandlinger.

Men Christian Kierkegaard er overbevist om, at der vil komme til at ske store ændringer i de eksisterende støtteordninger_

»Der er en betydelig større chance for det end for blot et par år siden. De nye medier har nu fået så stor en gennemslagskraft, at de ikke er til at komme uden om. Og de gamle medier har slet ikke samme rolle som tidligere. Den politiske forståelse er ved at være der,« siger Kierkegaard.

Lektor i medievidenskab på Århus Universitet Preben Sepstrup har da også tidligere over for Journalisten.dk netop gjort det klart, at den danske mediestøtte bør ændres radikalt. Som led i forberedelserne til rapporten om den danske mediestøtte sammen med Anker Brink Lund sagde Sepstrup blandt andet:

»Systemet bag den danske mediestøtte er alt for kompliceret. Det er ikke tænkt som en helhed. Når der har været et problem, har man fundet en løsning på det ad hoc, stort set helt tilbage fra det 18. århundrede. Det giver særordninger og alt for meget bureaukrati.«

Læs også artiklen Dansk mediestøtte skal ændres radikalt. Samt Danske Specialmediers eget notat til medieudredningen og den analyse, der fremlægges i morgen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen