Nu starter forhandlinger om mediestøtte. Uffe Elbæk vil flytte penge til nye medier fra papiret – der kæmper for livet

Mediernes største investor, kulturminister Uffe Elbæk, har netop indkaldt Folketingets parter til forhandlinger om mediestøtten.

Ugebrevet Mandag Morgen analyserer i den anledning på de trykte mediers overlevelseschancer. Det sker skidt ud.

Uffe Elbæk har meldt klart ud, at der skal flyttes støttemidler fra distribution af nyheder – altså papir – til redaktionel produktion – altså bl.a. nye medier på nettet.

"Det er en uholdbar model, fordi det i nutidens mangfoldige mediebillede er mindst lige så vigtigt at få nyhederne ud på nettet som at få dem i avisen næste dag," skrev Uffe Elbæk i en kronik i Berlingske.

Det betyder, skriver Mandag Morgen, at dagbladene hurtigst muligt skal udvikle nye forretningsmodeller, hvis de vil beholde deres andel i de 400 millioner kr., staten hvert år sendr i distributionsstøtte til aviserne.

Dagbladene er i den kattepine, at nyhederne flytter over på nettet – og at læserne klart har givet tilkende, at de ikke vil betale for nyhederne. I en undersøgelse svarer 71 procent af adspurgte læsere af Politiken klart nej på spørgsmålet "vil du betale for nyheder på nettet?"

Betalingsmure ligner ikke en løsning.

Uanset hvad dagbladene måtte sætte op af betalingsmure, vil der fortsat være en overflod af gratis nyheder på nettet. For det andet: Dagbladene har forsømt at udvikle en originalitet og en nytteværdi, som læserne kan forventes at betale for, skriver Mandag Morgen.

Annonceomsætningen har flyttet sig. De trykte medier er ikke alene belastet af faldende oplag og faldende annonceindtægter fra papiret. De henter heller ikke nye indtægter fra nettet, hvor de klassiske medier blevet udkonkurreret af en ny generation af medier med voldsom vækst, bl.a. Google og de sociale netværk Facebook, Twitter og Linkedin.

Endelig har medierne det problem, at selve varen er udhulet. Målinger viser, at journalisters og mediers troværdighed er absolut i bund.

realiteten er, at dagbladenes rolle og betydning er stærkt vigende, skriver Mandag Morgen.

Måske er dagbladene ikke helt så vigtige, som de selv hævder. Måske findes der substitutionsmuligheder. Dagbladenes største investor – staten – er åbenbart også ved at miste tålmodigheden.

Såfremt de aktuelle forhandlinger om medie­støtte kunne provokere og inspirere dagbladene til at fremskynde omstillingen til en ny medievirkelighed, ville det blive det vigtigste resultat af processen. Det ville have langtrækkende betydning, ikke mindst for branchen selv.

Alternativt vil vi en dag i fremtiden kunne tænke tilbage og mindes dengang, der var dagblade, skriver Mandag Morgen.

DR peger i en analyse på et mindre, men stadig vigtigt aspekt af medieforhandlingerne.

Mecom forsøger at sælge Berlingske Media. Mediestøtten er en vigtig forudsætning for, at der kan hentes en acceptabel pris hjem for mediehuset. En omlægning af mediestøtte, hvor der tages penge fra papir til net vil gøre ondt på Berlingske. Det vil formentlig få Venstre og Konservative til at kritisere regeringen for at sabotere salget af Berlingske Media.