Jysk Fynske Medier skal spare 36,2 mio. kr. på de redaktionelle medarbejdere i den store sparerunde, der er i gang.

Det har medarbejderne netop fået at vide i en mail fra ledelsen, som Journalisten har læst.

Forhandlinger mellem tillidsfolk og ledelse starter 15. september, og torsdag den 29. september gennemføres "det nødvendige antal afskedigelser", lyder det.

Koncernen har i alt cirka 465 redaktionelle medarbejdere, har Dansk Journalistforbund oplyst til Journalisten.

Vil skære hver tredje redigerende

Ledelsen lægger op til, at især de redigerende rammes hårdt. I dag er der 75 redigerende i koncernen. Men fra 1. maj eller 1. juni 2017 oprettes et fælles redaktionssekretariat i Esbjerg – kaldet "printcentralen" – hvor der kun skal være cirka 50 redigerende. Dermed lægger ledelsen op til at nedlægge hver tredje redigerende stilling.

Printcentralen får til opgave at stå for sideproduktion af samtlige printprodukter i koncernen – både dagblade, ugeaviser, tillæg, magasiner med videre.

Også fotograferne står til at blive ramt hårdt i sparerunden. Her lægger ledelsen op til at nedlægge 10 stillinger ud af 46. De fotografer, som bliver i huset, skal fremover samles i tre geografiske enheder "for at arbejde så effektivt som muligt", oplyser ledelsen til medarbejderne.

De tre geografiske enheder er Fyn+Fredericia, Vejle+Horsens+Aarhus+Randers+Viborg samt Ringkøbing+Holstebro og JydskeVestkystens område.

I mailen til medarbejderne varsler ledelsen også, at en ny fælles sektion vil blive oprettet for ikke-lokalt indhold på tværs af alle dagblade i koncernen. Der arbejdes også på at pulje ressourcer til fælles redaktionel grafik og fælles datajournalistik, lyder det.

Sparekrav er vokset

De redaktionelle nedskæringer er næste fase i den store sparerunde, som Jysk Fynske Medier gennemfører. Sparerunden er en langstrakt omgang, som startede allerede i april og forventes afsluttet i sommeren 2017.

I april meldte ledelsen ud, at man forventede at spare 90-100 mio. kr. i koncernen, hvilket svarer til cirka 7 procent af de samlede udgifter. Men siden er sparekravet forhøjet til 140 mio. kr., hvilket svarer til cirka 10 procent. Adm. direktør Jesper Rosener har fortalt Mediawatch.dk, at der skal spares mere, fordi annoncesalget i forsommeren gik dårligere end ventet.

Dengang varslede adm. chefredaktør Peter Orry over for Journalisten, at man især forventede at finde redaktionelle besparelser på redigeringen af aviserne.

Et langt forløb

Nogle af de redaktionelle stillinger, som skal nedlægges, er dog allerede fundet. Jysk Fynske Medier har haft ansættelsesstop siden april. Ifølge ledelsens mail til medarbejderne er der fundet 33 stillinger på denne måde.

Tillidsrepræsentant på Fynske Medier fremhævede dette som en fordel ved det lange forløb i sidste uge.

»Jeg er tilhænger af lange forløb. Jeg ved godt, at det er svært for dem, der har ondt i maven. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, og det er lang tid at have ondt i maven. Men det lange forløb har allerede givet os 31 stillinger i forhold til fratrædelser, og med lidt held kan det give os flere. Der er jo ledige job ude i verden, og måske er der nogen, der søger dem. Jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på,« sagde hun til Journalisten.

Løbende besparelser

Siden april har Jysk Fynske Medier løbende gennemført besparelser, bl.a. ved at nedlægge tematillæg-redaktionen i sidste uge.

»Selvfølgelig er vi overraskede. Vi havde ikke tænkt på, at tematillæg var en selvstændig enhed, der hørte direkte under den redaktionelle ledelse, for journalisterne er jo vores kolleger i medarbejderforeningen. Men vi er nok mest overraskede over, at tematillæg-redaktionen bliver lukket. Vi havde en oplevelse af, at det var en af de ting, der kørte rigtig godt,« sagde tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten Else Højgaard til Journalisten.

Ifølge Mediawatch.dk forventer koncernen også at nedlægge omkring 60 kommercielle stillinger i sparerunden.

Jysk Fynske Medier blev til i 2014 ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier.

Rettet klokken 12.05: Journalisten havde ved en fejl skrevet Henrik Rosener. Han hedder Jesper.