”Muslimsk mobilisering af vælgere vækker bekymring for øget polarisering”

Sådan lød overskriften på Jyllands-Postens forsidehistorie mandag.

Artiklen handler om, hvordan muslimske vælgere i udsatte boligområder under folketingsvalget organiserede sig og opfordrede hinanden til at stemme på De Radikale og Enhedslisten. Den fortæller også, at det har vakt bekymring hos to debattører og en politiker, at det er sket i ”en muslimsk kontekst og i et samarbejde med områdets moskéer i forbindelse med for eksempel fredagsbøn og eid-fest”.

”Den er frygteligt på den måde, at den kommer til at dyrke den splittelse og paralleltilstand, der er i samfundet,” sagde Sørine Gotfredsen, debattør og sognepræst.

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen var en af kilderne, som ikke var lige så bekymret som debattørerne Sørine Gotfredsen og Søren Hviid Pedersen samt Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet.

”Det kan kun være godt for demokratiet, at flest muligt stemmer,” sagde Brian Arly Jacobsen.

Artiklens vinkling vakte kritik på Twitter fra blandt andet journalist og vært på P1 Paula Larrain.

”I disse tider, hvor man bilder folk ind, at journalistik skal være neutral, vil jeg gøre opmærksom på ordet ”mobilisering” og på de anvendte kilder, der er ”bekymrede”, skrev Paula Larrain.

Vi vil ikke vælge side i debatten

Samme dag skrev Jyllands-Posten på Twitter, at overskriften ”desværre ikke var så tydelig som ønsket”, og at de ønsker at sætte fokus på debatten og ikke at vælge side i den.

Jyllands-Postens ledende redaktør, Christina Agger, uddyber på mail over for Journalisten:

”Rubrikken på denne debathistorie blev for ensidig, da den alene fokuserede på bekymringen – ikke at andre jubler over den højere valgdeltagelse,” skriver Christina Agger.

Journalisten har spurgt ind til, hvorfor artiklens rubrik ikke er blevet ændret, så den er mere retvisende. Det har Jyllands-Posten ikke svaret på.

Ifølge artiklen er Radikale Venstre og Enhedslisten vokset markant i områder som Vollsmose, Tingbjerg og Nørrebro. I Gellerup gik Radikale Venstre fra en stemmeandel på 5,1 procent i 2015 til 34,2 procent i 2019.

”Det ændrer ikke ved, at vi finder debatten både relevant og interessant at beskæftige os med, bl.a. via synspunkter fra fremtrædende debattører, der står på hver sin side i debatten,” siger Christina Agger.