Der er dårlig overensstemmelse mellem, hvad de journaliststuderende vil, og hvad de realistisk set kommer til at arbejde med, viser ny undersøgelse.

Undersøgelsen blandt nordiske journaliststuderende er udarbejdet af The Hovdabrekka Group. Den viser, at de studerende vil den specialiserede, prestigefyldte journalistik og ser skævt til markedets krav om generalister, der også kan skrive om bløde emner.

Det er den klassiske hårde nyhed, der trækker nordens unge til journalistuddannelserne. De studerende er praktisk orienterede journalister, der går efter de mest prestigefyldte stillinger. Rollemodellerne er tv-journalister, ofte korrespondenter. Ulla Terkelsen er danskernes fortrukne rollemodel.

De studerendes idealer er inden for tv, men alligevel er avisen stadig den fortrukne arbejdsplads. Ingen danske studerende går derimod målrettet efter et job inden for magasinbranchen. Og heller ikke internettet, regionalt tv eller specialmagasiner har danskernes interesse, selvom mange vil få job her.

Men hvor det er jobbene for de få udvalgte, der trækker, ser danskerne ikke det at være berømt som afgørende i deres valg. Det er derimod udsigten til et afvekslende arbejdsliv, hvor man kan beskæftige sig med emner som politik, samfund, kultur og internationale konflikter.
Rollen som vagthund ses til gengæld som mindre vigtig i Danmark. Under halvdelen af danskerne kan erklære sig fuldstændig enige i, at deres rolle er at undersøge magtforholdene i samfundet, hvorimod 70 % af svenskerne erklærer sig helt enige.

Hellere ikke udsigten til mediemoguler og monopoler i mediebranchen kan få danskerne op af stolen. Kun 63 % af danskerne frygter den udvikling, hvorimod 93 % af finnerne er bekymrede.

Undersøgelsen bygger på et internet-spørgeskema, hvor 474 unge, nordiske journaliststuderende fra 19 journalistuddannelser i Finland, Sverige, Danmark og Norge har svaret på spørgsmål angående deres holdning og forventninger til journalistik.

Se den nordiske undersøgelse