search

Journalister afskæres fra aktindsigt i sag om minkaflivning

Dokumenter, der normalt er omfattet af aktindsigt, er mørkelagt i sagen om aflivning af mink, fordi der er nedsat en kommission, der skal granske sagen

Offentligheden kræver svar, og et flertal i Folketinget vil have undersøgt den tilsyneladende ulovlige ordre om at aflive alle mink på grund af en mutation i coronavirus.

Det har dog den bivirkning, at journalisterne reelt er afskåret fra at undersøge forløbet, da der nedsættes en kommission for at granske forløbet.

Da materialet kan indgå i en kommende undersøgelse af kommissionen, har en række medier fået afslag på aktindsigt, som er en adgang til de dokumenter, der indgår i sagen.

Det betyder, at dokumenter, der normalt er omfattet af aktindsigt, er mørkelagt ifølge jurist Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Generalklausulen er brugt til at afslå aktindsigt med henvisning til en kommission, der endnu ikke er lovgrundlag for og først forventes nedsat til april. Det betyder, at aktindsigt i beslutningsprocessen er afskåret i en længere periode,” skriver han i et brev.

Søgte om aktindsigt, før mink blev aflivet

Brevet er sendt til det udvalg i Folketinget, som behandler nedsættelsen af kommissionen.

Et af de mest opsigtsvækkende eksempler på afslag er internetmediet Nordtinget, der søgte aktindsigt hos Statens Serum Institut 6. oktober. Det var inden sagen om aflivning af mink.

Aktindsigten blev udskudt flere gange, og til sidst blev den afslået med henvisning til, at dokumenterne kan indgå i en senere undersøgelse. Afslaget omfatter dokumenter, som ikke vil indgå i en undersøgelse.

Ombudsmanden har i en række sager udtalt, at der skal være en nærliggende risiko for, at en aktindsigt vil skade en kommissions undersøgelse væsentligt.

Der er flere eksempler på medier, der har fået afslag i minksagen.

”Samtlige dokumenter er undtaget uden konkrete vurderinger af, om det er sandsynligt, at aktindsigt i de enkelte dokumenter og oplysninger reelt vil skade den kommende kommissions undersøgelser,” skriver Oluf Jørgensen.

Han mener, at det er i strid med miljøoplysningsloven og kan betyde, at vigtige oplysninger ikke kommer frem, eller først med lang tids forsinkelse.

Særregel vedtaget i 2013

Myndigheder skal have samtykke fra en nedsat kommission for at give aktindsigt ifølge loven. Det gælder dog ikke efter miljøoplysningsloven, som Jørgensen vurderer, at sagen falder ind under.

Det gjorde Sundhedsministeriet også i starten af pandemien, men efter et møde med Justitsministeriet 17. juni 2020 ændrede ministeriet opfattelse.

Nu skulle miljøoplysningsloven, der giver udvidet adgang til aktindsigt, ikke længere anvendes i sager om coronavirus.

Folketinget vil med sagen oprette en ny form for kommission, som skal referere til de folkevalgte fremfor Justitsministeriet.

Oluf Jørgensen mener, at det skal klarlægges, om særreglen for aktindsigt også skal gælde for materiale til en granskningskommission, som den nye type hedder.

Særreglen om at undtage dokumenter, der kan indgå i en kommission, blev vedtaget med revideringen af offentlighedsloven i 2013.

Flere partier ønsker at ændre loven, men det afviser Socialdemokratiet og Venstre.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen