Overalt på medie- og kommunikationsarbejdspladserne er kollegerne især optaget af én ting: At der er arbejde, og at der også er et arbejde i morgen. En lang række fyringsrunder har hen over året øget usikkerheden, samtidig med at de nye skærpede dagpengeregler nu for alvor slår igennem. Det stiller krav til DJ om at have et endnu skarpere fokus på, hvordan vi finder nye arbejdspladser. Det bliver utvivlsomt det helt store tema i 2013.

Op imod 1.000 DJ-medlemmer har et job stående på ønskesedlen til jul, og for hver femte er det så højt på ønskesedlen, at det overskygger alt andet, fordi dagpengene i løbet af de første måneder forsvinder.
Regeringen og Folketinget er også optaget af at få flere i job, men desværre også af, at det er de nye dagpengeregler, der skal sørge for det. Tre akutpakker har dog vist, at selv ikke politikerne på Christiansborg længere er så stålsatte på, at en toårig dagpengeperiode kombineret med en optjeningsperiode på 12 måneders arbejde for at kunne opnå en fornyet dagpengeret i sig selv skaber beskæftigelse.

Først kom der lige efter sommerferien en række tiltag, som skulle give a-kasser og jobcentre nye redskaber som eksempelvis jobrotation til at hjælpe ledige i arbejde. Så fik de hårdest ramte arbejdsløse stillet akutjobs i udsigt. En midlertidig løsning, som kræver hjælp fra os alle sammen. Der gik ikke lang tid, inden regeringen vaklede i troen på sig selv og fik det hele suppleret med en tredje pakke, så alle, der tager bare 14 dages uddannelse er sikret kontanthjælpen i et halvt år efter dagpengene.

Alt dette bliver sikkert lige om lidt suppleret med en 4. akutpakke. Ingen tvivl om, at vi som organisation og a-kasse skal benytte os af samtlige akutpakker til kreativt at hjælpe vores medlemmer i beskæftigelse. Det gør vi også i videst muligt omfang – også ved at udvise solidaritet gennem kollega-til-kollega hjælp.

Den mest effektive hjælp er imidlertid at forbedre mulighederne for jobskabelse. Freelancerne, DJ's store gruppe af iværksættere, kan nemlig godt skabe nye jobs, hvis de får lov, og især hvis lovgivningen bliver indrettet, så den passer til virkeligheden på arbejdsmarkedet, fordi der er en stadig større gruppe, som bare ikke kan sættes i en bestemt bås med enten lønmodtagere eller arbejdsgivere.

En forkert lovgivning bremser dem, enten fordi de lige må sælge deres udstyr med mere for i en periode at kunne gå på dagpenge, hvorefter deres kunder forsvinder, eller fordi de på andre måder bare ikke passer ind i skattesystemet eller andre dele af lovgivningen. Tænk, hvis alle de ressourcer anvendt på bureaukrati i stedet kunne blive anvendt på forretningsudvikling. Det ville give overskud til at tænke i jobskabelse, for ideudvikling fører til flere arbejdspladser.

Mens vi stadig argumenterer og venter på en bedre lovgivning, skal vi bruge flere kalorier på at give DJ's medlemmer – freelancere som ansatte og kolleger mellem jobs – nye redskaber til at være innovative. Arbejdsgiverne bør for eksempel understøtte deres ansatte i at dyrke iderigdommen, for den gavner både den enkelte virksomhed, de enkelte ansatte og beskæftigelsen generelt.

En ide kunne være at skabe efteruddannelsesprojekter i netop ideudvikling på jobbet og ny innovation i freelancemiljøet. Hvis 100 ideer får lov at blomstre, og der skabes et helt anderledes iværksættermiljø, bliver der ikke brug for flere akutpakker.