Årets Anders Bording-priser blev fredag eftermiddag uddelt på Rådhuset i København.
Der blev i alt uddelt tre priser – Journalistprisen, Medieprisen og en særlig ærespris. Anders Bording-priserne er Danske Mediers pris til danske specialmedier.
Vinderen af Medieprisen blev Danwatch, der laver graverjournalistik om menneskerettigheder og miljø. Danwatch fik prisen for at være lykkedes med at starte et uafhængigt, kritisk medie og få finansiering til at lave undersøgende journalistik.
Journalistprisen gik til Ingeniørens Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff for dækningen af et voldsomt forsinket og dyrt signalprojekt på landets jernbaner.
Den særlige ærespris gik til videnskab.dk.
Du kan se alle de nominerede til priserne – og læse om de nominerede til Journalistprisen – herunder:
Journalistprisen
Karsten Østergaard og David Rebouth, Fagbladet 3F, for afsløringer i forbindelse med udbuddet på den nye Storstrømsbro – Du kan læse om projektet her.
Steffen McGhie og Magnus Bredsdorff, Ingeniøren, for dækningen af det fordyrede og forsinkede signalprojekt på jernbanerne – Du kan læse om projektet her.
Ronja Pilgaard, Kommunen.dk, for afdækning af Tvinds sociale pengemaskine – Du kan læse om projektet her.
Medieprisen
Fagbladet FOA
Danwatch
Mediehuset Ingeniørens Tech Relations
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.