”Det drejer sig om Annegrethe Rasmussen, som I jo kender godt på avisen.”
Sådan skrev freelancer Nikolaj Arve Henningsen i en mail til Dagbladet Information 11. november 2015. Han ville afsætte en artikel om, at USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen skrev af i en artikel i damebladet Elle.
Fire timer tidligere havde Nikolaj Arve Henningsen tilbudt Information en artikel om en unavngiven ”udenrigskorrespondent med mere”, som ifølge Nikolaj Arve Henningsen havde kopieret flere afsnit i en artikel i damebladet Elle.
Redaktionschef Lotte Folke Kaarsholm svarede at det skulle være ”grelt”, hvis det skulle være en artikel for Information. Men hun ville gerne læse artiklen og lovede ikke at snuppe idéen, hvis de ikke bragte den.
Hun fik artiklen, hvor Annegrethe Rasmussen var nævnt ved navn, men Lotte Folke Kaarsholm valgte at sige nej til at bringe den, fordi den ikke var interessant nok for Informations læsere.
”Den handler om en faglig/journalistisk diskussion om Elles journalistik – det er ikke så tæt på os,” skrev hun tilbage.
Historie endte i Weekendavisen
I stedet endte Weekendavisen med at købe historien, som optræder i dagens avis. Den seneste måned har Weekendavisen ud over damebladet Elle også kigget på Annegrethe Rasmussens artikler i Information. Weekendavisen mener at have fundet problemer i fem af dem. Annegrethe Rasmussen afviser dog kritikken i alle tilfælde undtagen et konkret citat.
Søren K. Villemoes har været redaktør på historien i Weekendavisen. Han undrer sig over, at Information ikke iværksatte en undersøgelse af Annegrethe Rasmussens artikler, allerede da de blev tippet om historien
»Hvis man opdager, at en af ens journalister har lavet et plagiat, bør man straks undersøge, om det er sket flere gange. Der gik tilsyneladende en hel måned, hvor der ikke skete noget. Det, synes jeg, er meget mærkeligt,« forklarer han.
Alarmklokker burde ringe
Søren K. Villemoes mener, Information burde have reageret med stor alvor, allerede da de først blev gjort opmærksomme på sagen.
»Plagiat er sjældent noget, man laver en enkelt gang. Hvis du laver det ét sted, er der stor sandsynlighed for, at du også laver det et andet sted. Alle alarmklokker burde ringe,« siger han.
Reaktionen fra Information kom først, efter Journalisten onsdag i denne uge kunne fortælle, at Altinget afbrød samarbejdet med Annegrethe Rasmussen på grund af anklager om plagiat i en klumme. Samme dag gjorde Information det samme.
»Hvorfor afbrød de ikke samarbejdet en måned før? Jeg forstår det ikke,« siger Søren K. Villemoes.
Diskret undersøgelse
Informations chefredaktør Christian Jensen forklarer, at Information fra begyndelsen havde lovet freelancer Nikolaj Arve Henningsen ikke at gå videre med historien. Derfor henvendte avisen sig ikke til Annegrethe Rasmussen og forholdt hende anklagerne.
Men Søren K. Villemoes mener, at Information i stedet skulle have iværksat en »super diskret, meget hemmelig intern undersøgelse« af Annegrethe Rasmussens produktion.
Det skete ikke, erkender Christian Jensen, der vil se nærmere på forløbet.
»Vores samarbejde med freelancere er baseret på gensidig tillid. Men vi skal også have et kritisk blik på os selv og se på kontrolmekanismerne, når vi efterprøver os selv,« forklarer han.
Svær dobbeltrolle
Mailkorrespondancen mellem freelancer Nikolaj Arve Henningsen og Informations redaktionschef Lotte Folke Kaarsholm viser, at Information den 11. november 2015 får at vide, at sagen handler om Annegrethe Rasmussen. Journalisten har fået lov af begge parter til at se korrespondancen.
Forløbet er sådan, at Nikolaj Arve Henningsen i den første mail ikke sætter navn på den kritiserede part, som kaldes "en udenrigskorrespondent med mere". Han beder Information om at "gå stille med dørene". Da Lotte Folke Kaarsholm accepterer præmissen, svarer Nikolaj Arve Henningsen, at det drejer sig om Annegrethe Rasmussen.
Det fremgår også af korrespondancen, at Lotte Folke Kaarsholm gerne vil foreholde Annegrethe Rasmussen anklagerne.
”Jeg er i en lidt svær dobbeltrolle her, fordi jeg gerne vil respektere dit arbejde, men jo også gerne vil kunne tage sådan en sag op med hende,” skriver Lotte Folke Kaarsholm i en mail.
Hun beder Nikolaj Arve Henningsen om at melde tilbage, så snart han har præsenteret Annegrethe Rasmussen for anklagerne.
Da Altinget opsiger samarbejdet med Annegrethe Rasmussen den 16. december, skriver Lotte Folke Kaarsholm i en ny mail, at hun nu vil tage kontakt til Annegrethe Rasmussen – før Weekendavisens artikel er ude.
En stribe sager
Det er ikke første gang, Dagbladet Information har problemer med kildeangivelser og afskrift.
I 2011 kunne Journalisten fortælle, at en af Informations korrespondenter i en række tilfælde havde refereret kilder, han ikke havde talt med. Blandt andet en politimand, der viste sig at være død.
I 2013 havde Information i to tilfælde bragt artikler, der nærmede sig rene oversættelser fra det amerikanske magasin Wired og tyske Süddeutsche Zeitung. Det førte til en reprimande til medarbejderen, der stadig arbejder for Information.
Til sammenligning afbrød Information onsdag samarbejdet med Annegrethe Rasmussen med øjeblikkelig virkning.
Forskel på fastansatte og freelancere?
Annegrethe Rasmussen forklarer via Facebook, at hun ikke selv kan komme med en forklaring på forskelsbehandlingen. Måske er det udtryk for at der er sket en generel opstramning i branchen de seneste par år, skriver hun.
”Det er der mange, der har sagt til mig, at jeg er blevet et offer for. Men det kan jeg ikke vide om er sandt.”
Derudover er der nok forskel på, hvordan man behandler freelancere og fastansatte, forklarer hun.
”Sidstnævnte får nok flere chancer for at forklare sig, om end jeg ikke synes det er rimeligt,” forklarer hun.
Afviser forskel på straffe
Christian Jensen afviser, at avisen straffer Annegrethe Rasmussen hårdere end kollegaen i 2013.
»Der er tale om to forskellige situationer. Dengang drejede det sig om en oversættelse, hvor de interne procedurer ikke var i orden. Vi lavede retningslinjer for, hvordan vi viderebringer stof fra andre medier,« siger Christian Jensen.
Annegrethe Rasmussen har over for Journalisten erkendt, at der er sket en "forglemmelse" i klummen hos Altinget. Men hun mener, konsekvensen i sagen - hvor Altinget, Information og Journalisten har stoppet samarbejdet - er "brutal".
Annegrethe Rasmussen spørger, hvad avisredaktørernes ansvar er.
”En af anklagerne mod mig er at jeg har lavet et referat af en hel bog, hvor jeg omhyggeligt har angivet kilden og forfatteren. Den artikel blev modtaget med jubel, da jeg afleverede artiklen. Ingen har nogensinde sagt til mig, at man ikke kunne skrælle en bog. Og hvis det var tilfældet, at der var en generel regel på avisen, om at man ikke ønskede den type artikler, så er det er jo ikke op til mig, men den redaktør der modtager artiklen, at fortælle at han ikke vil bringe den alligevel. At jeg to år efter, skal finde mig i at chefredaktøren påstår at jeg har forbrudt mig mod nogle regler, som jeg ikke vidste eksisterede, er lige en tand for meget for mig,” skriver hun.
Rettet klokken 14.25: Lotte Folke Kaarsholm er ikke udlandsredaktør, men redaktionschef for weekend.
Opdateret kl. 14.28: Journalisten har tilføjet flere detaljer i beskrivelsen af mailkorrespondancen mellem Nikolaj Arve Henningsen og Lotte Folke Kaarsholm. Det fremgår nu, at Information ikke i den første mail får at vide, at det drejer sig om Annegrethe Rasmussen.
Opdateret klokken 16:22. Der er tilføjet deltaljer i artiklens indledning om kronologien i mailkorrespondancen mellem Information og Nikolaj Arve Henningsen.
Opdateret 19. december 21:13 med svar fra Annegrethe Rasmussen. Redaktionen kontaktede inden publiceringen af denne artikel Annegrethe Rasmussen på en nu nedlagt mailadresse. Hendes svar er indhentet via Facebook.
18 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Klokken er 7.48 i Washington DC da artiklen lægges på.
Hvad er årsagen til at Journalisten ikke kunne vente på en kommentar fra Annegrethe Rasmussen?
Mens i ventede, kunne i have gennemlæst artiklen endnu en gang og fanget de fejl I med minutters mellemrum har rettet.
Selvfølgelig tjekkede Information ikke op på det, for journalister holder jo som bekendt hånden over hinanden. Det var først da det blev for pinligt, at de reagerede. Da det så endelig skete, brugte de så overklassefruen fra USA som bevis på egen høje moral og etik.
Jeg fatter intet af den her jagt på Anne-Grete Rasmussen. Det er groft, urimeligt og dybt usmageligt og Journalisten burde skamme sig.
Hvad der driver Weekendavisens vendetta er ikke til at begribe, men I burde holde jer fra at deltage. Alene tonen og retorikken fra WAs redaktør er nok til at holde sig væk, for slet ikke at nævne den manglende substans.
Når jeg tænker på, hvor mange gange fastansatte på landsdækkende medier har plagieret/afskrevet/tyvstjålet eller blot ladet sig inspirere at artikler, som jeg i tidens løb har skrevet - uden at nogen har løftet så meget som et øjenbryn. Og jeg har bestemt ikke været den eneste.
Og så ryger hun i offentlig gabestok og mister tre kunder for manglende kreditering for to citater og en skrælning?
Freelancere, lokal- og magasinjournalister har altid måttet leve med at være dem, der leverede "inspiration" til de store, også når det i praksis var ordrette afskrivninger.
Det burde I nok hellere se nærmere på, hvis I vil bevæge jer ud af den sti, istedet for at gå så usympatisk efter et enkelt medlem.
Selvføgelig skal Annegrethe Rasmussen have mulighed for at forsvare sig og dokumentere, at hun ikke har plagieret, og selvfølgelig vil de af hendes kolleger, som mener, at hendes arbejdsmetoder er OK, forsvare hende.
Men det ændrer ikke på, at velrenommerede dagblade og f. eks. Journalisten har sagt nejtak til et forsat samarbejde, og nu også er gået i gang med at se nærmere på de bidrag, de har fået.
Venlog hilsen
Bodil Rohde
Uden saks og klister,
ingen journalister,
sang vi i mine elevdage på Kolding Folkeblad i 1960-erne.
Da stod der på alle vore arbejdspladser en stor bøtte lim med en pensel og ved siden af lå en saks. Og den lå der ikke for, at der skulle klippes julepynt, men derimod sakses hvad sakses kunne, gøres lokalt med ny indledning og afslutning og lidt fisk-fakserier til en hurtig ny artikel til lokalsiderne.
Tja, sådan er det vel stadig i det store og det små.
Lad os nu ikke blive for selvhøjtidelige. Læserne bruger 10 minutter på avisen, og derefter kan den bruges til indpakning af fisk og optænding i brændeovnen.
Aviser er aviser og der skal ikke stilles samme krav til dem, som til videnskabeligt arbejde og altertavler.
Flere