search

Hvorfor var der så meget virak om de balloner? Vi spurgte en satireforsker

Hvorfor blev to satiriske balloner på Kongens Nytorv ramt af en byge af politisk kritik? Kritikken er opsigtsvækkende, siger en satireforsker: ”Det er en måde at udøve magt på”

Sjældent har danske politikere kritiseret et stykke satire så meget som de to balloner, der mandag steg op over Kongens Nytorv i København.

Den ene ballon forestillede Donald Trump som voksen-baby. Den anden: Martin Rossen, stabschef i Statsministeriets politiske sekretariat, som dukkefører for statsminister Mette Frederiksen. Radio24Syv stod bag sidstnævnte.

 

Én politiker kaldte Martin Rossen-ballonen en ”plat kampagne”. En anden kaldte Donald Trump-ballonen for ”voksenmobning”.

Radio24Syvs programchef, Mads Brügger, afviser over for Berlingske, at Rossen-ballonen skulle være mobberi.

”Jeg betragter ballonen som et satirisk spark opad mod magten,” siger han til avisen.

Så hvorfor mødte de to balloner så stor politisk modstand?

Dennis Meyhoff Brink, satireforsker ved Københavns Universitet, giver her sit bud på en forklaring.

”En måde at udøve magt på”

Politikernes kritik skal forstås som en magtudøvelse, siger Dennis Meyhoff Brink.

”Det er en måde at udøve magt på. Et forsøg på at lukke munden på kritikerne,” vurderer han.

Men ballonerne forestiller jo ikke kritikerne?

”Man gør det, fordi man ved, at det også hurtigt kan ramme én selv. Hvis man delegitimerer satirens frække kommentarer lidt, så kan det være, at det ikke fremstår lige så legitimt, når det rammer én selv,” siger han.

Men danske aviser har tradition for grov politisk satire, som politikere sjældent kritiserer offentligt. Så hvorfor var netop de to balloner så kontroversielle?

Formatet forstærker effekten

En del af forklaringen er, at balloner er et nyt format, som ”forstærker” motivet – og dermed effekten – forklarer Dennis Meyhoff Brink.

”De er sat op i det offentlige rum, og dermed tiltrækker de stor opmærksomhed,” siger han og uddyber:

”De er pludselig et sted, hvor det overrasker dig. Og på den måde har det en lille aktivistisk kant.”

Ballonerne får også politikerne til at fremstå “komisk opblæste og fulde af varm luft”, siger han.

Selve motiverne beskriver han til gengæld som klassisk politisk satire.

”Motiverne er meget traditionelle. At degradere en politiker til en baby eller noget, der er under hans niveau, er helt almindeligt,” siger Dennis Meyhoff Brink.

”Og det er også meget almindeligt, at satirikere lufter deres mistanke om, at der foregår noget skummelt bag kulisserne. Noget, som de så hiver frem i lyset, sådan som det er tilfældet, når de viser Martin Rossen som dukkeføreren bag Mette Frederiksen.”

Satirikere har også gennem århundreder fremhævet det kropslige element på alle mulige obskøne måder, pointerer han. Der er altså ikke noget revolutionerende i at vise Martin Rossen med hånden oppe i den kvindelige statsminister.

Et nybrud i dansk politik?

Dennis Meyhoff Brink, under Muhammedkrisen var der stor enighed om, at man skal tåle den slags kritik. Er modstanden mod ballonerne et udtryk for, at danskere og vores politikere er blevet mere tyndhudede?

”Det er muligt. Jeg synes i hvert fald, det er opsigtsvækkende, at der er så mange politikere, der er ude at protestere. Det er netop dem, der burde værne om den danske lov. Det er er jo inden for lovens rammer, det, der sker.”

Modstanden markerer muligvis et nybrud i dansk politik, siger han.

”Der har i mange år været en kultur blandt politikere for at holde lav profil og omfavne satiretegninger. Anders Fogh Rasmussen sagde for eksempel, at Roald Als’ tegninger af ham som hulemand har været med til at styrke hans image,” siger Dennis Meyhoff Brink.

”Det kan godt være, det er ved at ændre sig lige så langsomt,” siger han og drager en parallel til Donald Trump: ”Trump kritiserer også, hver gang der bliver gjort grin med ham.”

En misforståelse?

Dennis Meyhoff Brink vurderer også, at der er en misforståelse på spil. Kritikerne skelner ikke korrekt mellem mobning og satire, mener han.

”Jeg mener ikke, at nogen af de to balloner er voksenmobning. Mobning angår ting, man ikke kan gøre for. For eksempel at man har en bestemt hudfarve, er lille eller har et bestemt handicap. At latterliggøre dét er mobning,” siger han.

“Satire angår derimod noget, folk har gjort: Deres handlinger. Noget, de kunne gøre anderledes. Trump kunne lade være med at være så barnlig. Og Martin Rossen kunne vælge at stille op til interview. Men det gør han ikke.”

Hvis du skal træde ud af forskerrollen, hvad synes du så selv om de her to balloner?

”Jeg synes, det er helt legitimt og godt med satire, der påpeger den slags. Det er sundt for samfundet,” siger Dennis Meyhoff Brink.

Kommentarer
1
Jesper Bottzauw
05.09.19 15:57
Hånliggørelse med luftballon er kun lige begyndt. Jeg venter i spænding på luftballoner af Hussein Obama, Joe Biden og Mette Frederiksen.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen