Gå ikke over sporet, der kommer spin

DSB's kommunikationsafdeling bruger hidtil uhørte metoder over for kritiske medier. Journalisten kan nu afsløre, at DSB plantede et rygte i DRs ledelse om, at en journalist på TV Avisen i virkeligheden arbejdede for DSB's konkurrent Arriva. Metoden virkede, selv om påstanden var løgn.

DSB's kommunikationsafdeling bruger hidtil uhørte metoder over for kritiske medier. Journalisten kan nu afsløre, at DSB plantede et rygte i DRs ledelse om, at en journalist på TV Avisen i virkeligheden arbejdede for DSB's konkurrent Arriva. Metoden virkede, selv om påstanden var løgn.

KRISEKONTROL. Det er en kampklar Anna Vinding, der den 2. september klokken 11.00 ringer til TV Avisens Kristian Sloth for at få bedre styr på, hvad reporteren egentlig har gang i. Kristian Sloth har dagen før konfronteret DSB med en yderst kontroversiel sag. TV Avisen har fortrolige DSB-papirer, der afslører, at DSB har afgivet et konkurrenceforvridende lavt bud på Øresundsudbudet, herunder Kystbanen. Skandalen vil være enorm. Politikere vil kritisere. Helvede vil blive hedt.

»Da jeg ser på papirerne, synes jeg, det er en god historie,« sammenfatter Kristian Sloth i dag.
Anna Vinding, der selv har en fortid som journalist på TV Avisen, kan som kommunikations-direktør i DSB tydeligt forudse historiens præsentation. Alt for tydeligt.

Hendes telefonopkald til reporteren er første skridt i en proces, der skal udløse, at et indslag, der i begyndelsen af september kun var få dage fra at blive bragt, i skrivende stund stadig ikke er produceret af TV Avisen.
»DSB må gnide sig i hænderne, fordi det er lykkedes dem at udskyde og forsinke processen,« sammenfatter Kristian Sloth.

Ovenstående er optakten til den hidtil hårdeste krig mellem kommunikationsenheden i en offentlig myndighed – DSB – og journalisterne på public service-stationen DR. Det er kampen om nyhedsdagsordenen mellem uafhængige journalister på en nedskæringsramt tv-kanal og en voksende kommunikationsafdeling i en statslig virksomhed.

Ulrik Haagerup, der er chef for DR's nyhedsafdelinger, siger:
»Jeg kan godt frygte, at kommunikationsafdelingerne efterhånden er ved at blive stærkere end redaktionerne.«

Anna Vinding, der har haft et ben i begge lejre, formulerer meget præcist krigens præmis:
»Det er ret enkelt: En journalist skal varetage almenvældets interesser. Jeg skal varetage DSB's interesser,« siger hun.
»DSB er i dag drevet som et aktieselskab og er voldsomt konkurrenceudsat. Og selvfølgelig styrer en virksomhed sin kommunikation.«

Anna Vinding tilføjer, at DSB selvfølgelig ikke kan styre journalisterne, og at hendes indsats primært handler om at sikre, at DSB får en fair behandling.

Men metoderne i kampen om at definere nyhedsbilledet sætter nye standarder. Det er en fejde, hvor DSB's administrerende direktør – ifølge tre forskellige kilder – ringer til DR's generaldirektør og efterlader ham indtrykket af, at en navngiven reporter på TV Avisen er totalt utroværdig.

DA DR-REPORTER KRISTIAN SLOTH den 2. september om formiddagen afslutter samtalen med DSB's Anna Vinding, aner han ikke uråd.
»Hun er meget venlig og beder mig fortælle, hvilke papirer vi har, og hvad vores vinkling vil være. Jeg lægger det fuldstændigt åbent frem, og jeg beder hende forklare, hvordan udregningerne skal forstås. Hun lover at ringe tilbage med svar på spørgsmålene.«

Anna Vinding går straks fra sin plads for enden af kommunikationsgangen i Sølvgade i København og en enkelt etage højere op. Her sidder administrerende direktør Søren Eriksen. Anna Vinding fortæller ham om TV Avisens vinkel: DSB har snydt og manipuleret.

Herfra arbejder DSB meget hurtigt og effektivt. Anna Vinding og DSB's chefjurist, Peder Nedergaard Nielsen, sammenfatter et fire sider langt brev. Brevet sendes samme aften via mail til Ulrik Haagerup, DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, DR-journalist Kristian Sloth og DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen. Indholdet er ikke til at tage fejl af:
1. DSB påpeger, at TV Avisens vinkel er fuldkommen grundløs og baseret på forældet information.
2. Historien vil skade DSB's omdømme og true DSB's eksistens.
3. Hvis TV Avisen laver historien, vil DSB gå til domstolene og kræve erstatning for tab.

BREVET ER IKKE KUN et offensivt træk. Ifølge mediejurist Oluf Jørgensen kan DSB's truende brev kollidere med de forvaltningsprincipper, som DSB skal agere ud fra.
»Det spiller en rolle, at det er DSB, der sender brevet. Det er en offentlig institution, og her gælder princippet om saglighed. Hvis journalisten fra DR har et internt papir, er der jo intet ulovligt i at bygge sin research på de oplysninger. Det giver ikke grundlag for en retssag. En offentlig forvaltning skal handle sagligt og kan ikke uden videre bruge revolvermetoder.«

Den 4. september, få dage efter modtagelsen af brevet, understreger Ulrik Haagerup skriftligt over for DSB, at han finder det helt uacceptabelt at true med sagsanlæg og forsøge at forhindre TV Avisens ret til at undersøge DSB's forhold.
»Det er første gang, jeg oplever at få et trusselsbrev så tidligt i researchforløbet. Og jeg kan ikke umiddelbart huske noget fortilfælde, hvor en offentlig myndighed truer på den måde,« siger Ulrik Haagerup.

DSB afviser 7. september fuldstændigt DR's research. Statsbanerne henviser sågar til en revisionsrapport, der skulle frifinde DSB. Denne er allerede sendt til DR-journalist Kristian Sloth, understreger DSB.
Medieslaget raser mod nye højder – alt imens der ikke produceres et minut om DSB's ulovlige bud. Og dét på trods af, at nyhedshundene på TV Avisen stadig kan lugte det gode spor.

»Vi har fat i en god historie, som de ikke vil have ud,« ræsonnerer Ulrik Haagerup.
Og Kristian Sloth:
»Det må være en bombe.«

EN ANDEN BOMBE er allerede sprunget. Allerede dagen efter at Anna Vinding hastede op ad trapperne til DSB-direktør Søren Eriksen for at briefe ham, går han angiveligt i aktion.

Torsdag den 3. september har Søren Eriksen ifølge Journalistens kilder en telefonsamtale med DR's generaldirektør, Kenneth Plummer. Samtalen efterlader angiveligt Kenneth Plummer med det klare indtryk, at Søren Eriksen kan dokumentere, at TV Avisens projektansatte journalist Lars Abild i virkeligheden er på lønningslisten hos DSB's hårdeste konkurrent, Arriva.

Budbringeren er skudt ned. Det er freelanceren Lars Abild, der har skaffet de fortrolige papirer, der er selve hjertet i TV Avisens research.
Kort sagt: Den før så lovende historie er på fire sider og en telefonsamtale vendt til et gigantisk problem for DR. Det er yderst effektiv krisestyring af DSB.
»Den største kaliber, du kan skyde med i vores fag, er at påstå, at en journalist er købt og betalt i det skjulte, for at svine nogle andre til,« forklarer Ulrik Haagerup.

Problemet er bare, at Lars Abild kan afvise DSB's påstand totalt:
»Jeg har aldrig modtaget en krone fra Arriva.«
TV Avisen opfordrer generaldirektør Kenneth Plummer til at lade sig interviewe om DSB's intimidering af Lars Abild.
»Jeg synes, det er noget forbandet svineri og under al kritik, at en så stor milliardforretning som DSB bruger deres øverste chef til at miskreditere en journalist med en løgn. Jeg måtte knibe mig selv i armen,« siger DR-journalist Kristian Sloth.

Men da DR's øverste chef afviser at stå frem, må TV Avisen opgive at give offentligheden indsigt i sagen:
"Når Kenneth Plummer ikke vil citeres for den grove påstand, så er vi ligesom i nul. Ulrik vil have, at det kun er ham, der udtaler sig om sagen," lyder det efterfølgende i en resigneret mail
internt i DR.

Nede på gulvet kan Kristian Sloth blot konstatere, at DSB's manøvre er lykkedes. Historien er parkeret.
»Det er en ganske alvorlig kæp, de sætter i vores hjul. Det forsinker projektet rigtigt meget. Der går flere uger,« siger Kristian Sloth.
Hverken Søren Eriksen eller Kenneth Plummer ønsker over for Journalisten at kommentere Søren Eriksens kritik af Lars Abild. Men sagen er langtfra første gang, DSB praktiserer diskutabel krisestyring.

DANMARKS MEST ERFARNE transportjournalister fortæller, at DSB i 2005 ændrede kommunikationsstrategi på grund af de forsinkede IC4-tog.
»I stedet for at forsøge at svare på, hvornår toget kommer, begynder DSB at gå efter de kritiske journalister. Vi bliver hængt ud som utroværdige,« beskriver Niels Jensen, der har dækket DSB i Børsen siden 1974 og skrevet 30 bøger om togdrift. Han er i dag pensioneret.

»DSB kritiserer journalistikken på møder med chefredaktørerne, der jo ikke kan vide, hvad der er rigtigt. Det smitter jo af.«

Også Birgitte Marfelt, Ingeniøren, oplevede, at DSB begyndte at gå hårdt efter hende. Kritikken topper, da DSB Kommunikations souschef, Claus Dithmer, i juni 2009 hænger hende ud på både Ingeniørens og DSB's hjemmeside.
"Birgitte Marfelt har en mission, der tilsyneladende går ud på at svine DSB mest muligt til og på løgnagtig maner at forsøge at gøre DSB ansvarlig for IC4-skandalen," rasede Claus Dithmer.

Birgitte Marfelt har dækket DSB siden 1993 og er blandt andet forfatter til bogen "Omveje til nutiden – historien bag DSB", der fik disse ord med på vejen i en anmeldelse: "Pligtlæsning for alle trafikpolitisk interesserede, som bør læse den før deres trafikordfører."

Men Claus Dithmer forklarer Journalisten, at Birgitte Marfelt tidligere har skrevet meget kritisable historier, hvor hun har brugt kilder i Mærsk til at kritisere DSB. Hun har også skrevet, at IC4-togene står og ruster i Italien. Claus Dithmer mener, den historie er helt hen i vejret.

»Marfelt går i den grad til kant,« sammenfatter Claus Dithmer, der påpeger, at journalister normalt rangerer DSB som gode samarbejdspartnere i undersøgelser af virksomheders kommunikation.

Selv om Claus Dithmer fastholder kritikken, fortryder han dog sine ord:
»Hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg gerne. Der flyver nogle finker af panden. Ordvalget er ikke heldigt.«
Den retræte er yderst velbegrundet. For Claus Dithmers indlæg har hængt til skræk og advarsel på informationsgangen hos DSB som et eksempel på, hvordan Anna Vinding ikke mener, DSB skal kommunikere i det offentlige rum.
Men DSB går skridtet videre i angrebet på Birgitte Marfelt. DSB beslutter, at de slet ikke vil tale med Birgitte Marfelt, fordi hun "bevidst fordrejer tingene", som det formuleres i kritikken.

»Det betød, at jeg skulle sende mine spørgsmål til DSB og senere modtog et skriftligt svar. Til sidst kunne jeg slet ikke få svar, og så er det svært at dække området,« siger Birgitte Marfelt.

Meget tyder dermed på, at DSB's angrebsteknik virker. I dag dækker Birgitte Marfelt ikke transport længere.
»Jeg havde været transportjournalist i mange år, og så kom DSB's chikane. Det var måske en medvirkende årsag til, at jeg skiftede. Nu skriver jeg om store projekter som metroen,« siger hun.
»Og de vil gerne tale med mig.«

DSB er på vej ud over den juridiske kant, påpeger mediejurist Oluf Jørgensen:
»DSB er jo en offentlig institution og derfor omfattet af principperne om lighed for pressen. Journalister skal behandles lige, ligesom borgerne og kunder. Det har Folketingets Ombudsmand slået fast et par gange.«
Også på dette punkt er DSB i dag på retræten.
»Selvfølgelig samarbejder vi med hende. Claus Dithmer har fortrudt og sagt undskyld,« siger Anna Vinding.
Birgitte Marfelt er glad og lettet for undskyldningen. Hun påpeger dog over for Journalisten, at hun aldrig har modtaget den…
Anna Vinding uddyber forløbet over for Journalisten:
»Claus skrev de famøse ord på Ingeniørens blog. Få dage efter gik han ind og korrigerede sprog-brugen. Det ser han og jeg som en beklagelse.«

DA DR MODTAGER ANKLAGEN om, at Lars Abild skulle være i lommen på Arriva, går et enormt udredningsarbejde i gang. DR Nyheder skriver mandag den 7. september en mail personligt til DSB's administrerende direktør, Søren Eriksen, hvor hans rolle i sagen ifølge Journalistens oplysninger opsummeres således:

Du har torsdag den 3. september sagt til Kenneth Plummer, at du kan dokumentere, at journalist Lars Abild har været eller er på Arrivas lønningsliste.

I mailen bliver Søren Eriksen opfordret til at dokumentere påstanden.
Den kontroversielle formulering om, at Lars Abild er på Arrivas lønningsliste, vil ingen i DSB
i dag vedstå sig.

Anna Vinding fremhæver, at hun tværtimod har overværet et møde, hvor Søren Eriksen afviser at have brugt den konkrete formulering, at Lars Abild var "på lønningslisten" hos Arriva.
»Søren Eriksen replicerede, at "det havde han aldrig sagt,"« forklarer Anna Vinding – med denne tilføjelse:
»Men Søren Eriksen mener, at Lars Abild er partisk og skriver positivt om Arriva og negativt om DSB,« siger Anna Vinding.

Anna Vinding ønsker ikke at løfte sløret for, om Søren Eriksen har ringet direkte til Kenneth Plummer og fortalt, at Lars Abild arbejdede for Arriva.
»Hvem Søren Eriksen taler med, og hvad han taler med dem om, vil jeg ikke oplyse. Men jeg forstår godt, at du er nysgerrig.«

– DR har den opfattelse, at DSB har bremset historien?
»DSB kan ikke bremse historier. Det kan kun DR's ledelse.«
DSB's souschef, Claus Dithmer, vedstår, at Lars Abild er blevet kritiseret af DSB over for DR.
»Vi har sagt, at Lars Abild arbejder for Arriva. Hvis du læser hans artikler, er det indlysende, at han er overdrevent kritisk mod DSB. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Claus Dithmer.

Men DSB's ledelse har dog ikke helt fået afstemt sin forklaring. For direkte adspurgt svarer Anna Vinding – efter en tænkepause – helt i strid med Claus Dithmer:
»Vi har ikke sagt til DR, at Lars Abild arbejder for Arriva.«
– Men Claus Dithmer siger til mig, at I har sagt til DR, at "Lars Abild arbejder for Arriva".

Anna Vinding knipser et par gange med sin kuglepen.
»Ok. Det vil jeg også godt sige. Vi har sagt, at Lars Abild arbejdede for Arriva,« korrigerer Anna Vinding – og tilføjer:
»Han går Arrivas ærinde.«

DSB GØR SIG store anstrengelser for at belyse Lars Abilds manglende troværdighed. Statsbanerne har lavet et detaljeret registreringsarbejde af Lars Abilds arbejde for Berlingske Tidende. Over for Journalisten vurderer Anna Vinding, at ud af 77 artikler af Lars Abild om Arriva og DSB er der 44 artikler, der omtaler DSB negativt. Kun i 30 artikler er de to aktører omtalt lige kritisk, vurderer Anna Vinding.

Lars Abild afviser statistikken:
»Hvis jeg skriver et portræt af Søren Eriksen, hvor Arriva også omtales, er det så positivt eller negativt over for DSB og Arriva?«

Anna Vinding kritiserer, at Ulrik Haagerup overhovedet lod Lars Abild ansætte.
»DRs nyhedschef sanktionerer, at TV Avisen projektansætter en journalist, som ikke lever op til DRs programetik og de etiske retningslinjer for DRs programmer og medarbejdere,« siger Anna Vinding.
Som et nyt kritikpunkt fremfører hun nu over for Journalisten, at Lars Abild tilbage i sommeren 2007 tilbød at lave kommunikationsrådgivning for Søren Eriksen.

»Derfor er jeg skeptisk over for ham. Enten er man medierådgiver – eller også er man kritisk journalist. Man kan ikke den ene dag tilbyde medietræning til en topchef og den næste lave kritisk journalistik om samme virksomhed,« understreger Anna Vinding.

Som primær dokumentation for påstanden fremlægger Anna Vinding en syv linjer lang mail Lars Abild skrev til Søren Eriksen for godt to år siden – den 1. juli 2007. Her skriver Lars Abild under emnet "God sommer!" til Søren Eriksen:
"Når du skal lære, hvordan man håndterer pressen med tre sætninger og to telefoner så er du velkommen til at ringe. Har du ikke set Islands Brygge på det seneste, så lad os drikke en kop kaffe i solen :-)"

Lars Abild forklarer, at mailen er sendt, da han fratrådte Berlingske Tidende og blev freelance.
»Jeg har hverken tilbudt eller lavet pressearbejde for DSB. Jeg sendte mailen, dagen efter jeg stoppede på Berlingske Tidende, som et tak for denne gang. Jeg skrev det PS for at drille DSB med den kæmpe kommunikationsafdeling, de har.«

Fredag den 25. september klokken 14.00 sker der igen nyt i sagen. Her bliver der holdt et møde på Søren Eriksens kontor mellem DR Nyheders ledelse og DSB. Der krydses klinger. DR Nyheders chef, Ulrik Haagerup, var stadig dybt pikeret.

»Hvis jeg ringede til DSB og plantede den historie, at en lokofører var alkoholiker, ville DSB blive nødt til at kigge grundigt på det. Det ville være ødelæggende for hans karriere,« siger Ulrik Haagerup som en parallel til DSB's angreb på Lars Abild.
På mødet understreger DR ifølge Journalistens oplysninger, at DSB ville dumpe på Journalist-højskolen, hvis de mødte frem med så ringe dokumentation.

Ulrik Haagerup konstaterer, at DSB aldrig løfter bevisbyrden i sagen om, at Lars Abild skulle være på lønningslisten hos Arriva.
»Det er grundløse og stærkt urimelige anklager,« siger Ulrik Haagerup.
»Da DSB ikke kunne komme med den dokumentation, vi krævede, ændrede de det til, at journalisten "arbejdede for". Men da havde vi indgående diskuteret med DSB, om Lars Abild havde fået penge fra Arriva.«

Igen mener mediejurist Oluf Jørgensen, at DSB's ageren strider mod den saglighed, en offentlig myndighed skal udvise.
»DSB har måske hørt nogle rygter, men man må ikke begynde at videregive den type rygter og bruge det i et groft spin, der skal forhindre journalisten i at udføre sit arbejde.«

NU BURDE DER VÆRE ARBEJDSRO i DR. Men DSB er gået til fase tre i krisestyringen. DSB har på mødet oplyst, at DSB har klaget over Lars Abild, da han arbejdede for Berlingske Tidende – og at Lars Abild efterfølgende blev fyret fra avisen.

Ulrik Haagerup ønsker ikke at kommentere, hvad der skete på det lukkede møde med DSB – men siger:
»Det er overhovedet ikke væsentligt, om man er blevet fyret eller ej.«
– Men hvad kan motivet så være?
»At miskreditere journalisten. Og det er det, DSB forsøger.«

Mediejurist Oluf Jørgensen finder teknikken uhørt grov:
»Det er igen et tilfælde, hvor DSB intimiderer og forsøger at tegne billedet af en utroværdig journalist, man ikke kan stole på. Det er mere end unfair. Det er direkte groft.«

DSB Kommunikations souschef, Claus Dithmer, forsvarer forløbet:
»Jeg har hørt fra to uafhængige kilder, at han er blevet fyret. Jeg har ikke sagt, at det var efter klager fra DSB. Vi har bare sagt til DR, at vi har klaget adskillige gange til Berlingske over Lars Abild. Og det har mange andre også.«

Lars Abild understreger, at han frivilligt fratrådte sin stilling på Berlingske Tidende.
»Jeg fik ni måneders løn og tak for min indsats af Berlingskes chefredaktion.«

DSB har efterfølgende afvist over for Lars Abild at trække beskyldningerne mod ham tilbage:
"Tak for din henvendelse. DSB finder imidlertid ikke grundlag for at kommentere nærmere på, endsige imødekomme, din anmodning."

Anna Vinding er dog en anelse mere imødekommende over for Journalisten:
»Indrømmet. Vi skal ikke bruge et ord som 'fyring'. Det har vi ikke belæg for.«

VI ER PÅ DSB'S kursuscenter ved Østerport fredag den 30. oktober. Søren Eriksen og Arrivas direktør, Johnny Hansen, har været i debat. Journalist Lars Abild er også til stede. Han konfronterer Søren Eriksen. Og optager samtalen på sin mobiltelefon.

Journalisten har hørt lydfilen igennem. Vi kan ikke afgøre, om det er Søren Eriksen, der udtaler sig på optagelsen. Men både Anna Vinding og Claus Dithmer bekræfter, at Søren Eriksen og Lars Abild talte sammen den pågældende dag. Søren Eriksen har givet klart udtryk for, at han fandt samtalen yderst ubehagelig.

Lars Abild siger på optagelsen:
– Hvorfor har I ikke meldt tilbage? Jeg har bedt jer trække nogle af de beskyldninger tilbage om min person. Jeg er sgu ikke tilfreds med, at du fortæller, at jeg har arbejdet for Arriva. Og jeg er endnu mindre tilfreds med, at du render rundt og fortæller, at jeg er blevet fyret fra Berlingske Tidende.

Derpå et udfald i optagelsen. Lars Abild fortsætter:
– Tror du, jeg er blevet fyret fra Berlingske Tidende?
"Jeg har også hørt det."
– Det har du hørt. Hvorfor spørger I ikke mig?
"Det troede jeg også, vi havde."
– Det troede du?
"Ja, det troede jeg."
– Og det dér med, at jeg skulle have arbejdet for Arriva, kan du ikke spørge Johnny Hansen, nu han er her?
"Jo, det skal jeg nok."
– Det synes jeg, du skulle tage og gøre!

Lars Abild har efter samtalen med Søren Eriksen modtaget et brev fra DSB's bestyrelsesformand, Mogens Granborg. Den 6. november vurderer Mogens Granborg, at forløbet må være "en misforståelse". Han foreslår, at Lars Abild tager en drøftelse med DSB.

»Jeg tolker det, som om DSB's øverste ledelse – over kommunikationsafdelingen – er ked af forløbet,« siger Lars Abild.

Tilbage står, at TV Avisen ikke har fortalt seerne historien om Øresundsudbudet endnu. Måske fordi den ikke holder. Måske fordi stationen mangler ressourcer til at løfte researchen med DSB som modstander.

»Man kan ikke bebrejde virksomhederne, at de gør sig umage. Så må medierne jo tage deres forholdsregler, så de kan lave ordentlig journalistik,« siger Anna Vinding.

»Og hvis deres forretningsmodel skrider sammen, så må de jo lave en ny.«

30 Kommentarer

Søren Hansen
28. APRIL 2011
Årest pressemeddelse fra DSB

Midt i en tid hvor DSB har det list svært med pressen kan man ikke benægte at selvironie trives godt i Sølvgade: http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/gratis-grin-pa-gratis-sondag/

Det er vel det  man kan kalde årets dyreste grin og når man ser på hvordan DSB har behandlet pressen månederne forud for at DSBs afslappede forhold til sandheden blev afsløret så er det svært at grine.

 

Søren Hansen
11. APRIL 2011
Tak til DSB for at levere en kombination af dårlig ledelse / fup

At følg DSB farcen i medierne i disse dage er skræmmende. Ført byder DSB en urealistisk pris for at drive en række togstrækninger og det alene med det formål at den daværende ledelse i DSB kan nå de internationale mål de har haft og som de ikke kunne nå uden at overtræde dansk og Eu lovgivning - mål som har kostet skattetyderne mange hundrede millioner kroner.  

Efterfølgende så holder ledelsen i DSB information tilbage for bestyrelsen og ministeren og DSB´s presseafdeling sætter alle sejl til for at eliminere den del af pressen der for lang tid siden afslørede det der står i mederne nu - har det fået konsekvenser for de folk der gjorde det ?

Nu har politikeren fundet en løsning der gør at dem fra Nord Sjælland (Whisky Bæltet) der skal til og fra København er sikret transport mens dem der skal over Øresund blot kan konstatere at (svenskere og danskere) bliver ladt i stikken omvendt den del har ikke den store interesse i de danske medier men den del ser man på i Sverige:   http://www.sydsvenskan.se/sverige/article1439119/Nu-forhandlas-DSBFirsts-framtid.html 

Her i Danmark er vi en del der sidder med følgende spørgsmål: Hvilken rolle har FirstGroup i denne sag, hvordan påvirker denne sag dem økonomisk, hvordan vil et nyt udbud påvirke Small Shops (7/11) som i forbindelse med udbudet har overtaget kisoskerne langs Kystbanen. Hvilke folk i DSB har kendt til den svindel der er lavet i DSB, hvordan vil de blive gjort ansvarlige, hvad kommer dette til at koste skatteyderne, hvad kommer det til at betyde for Øresundsregionen  etc. etc. der er mange spændende vinkler og spørgsmål som man bør se på hvis man er en dygtig journalist.

På den anden side så bliver enden på det hele at DSB får Kystebanen tilbage som tak for at ledelsen i DSB har været inkompetent, som tak for den plat og svindel de har lavet og som Kammeradvokaten delvist har redegjort for i weekenden.

Den sag er skal nok udvikle sig til en af de værste offentlige skandaler i dette land - bare tænk på hvad der er sket frem til i dag og så forestil jer hvad der sker når diverse redegørelser kommer frem og medarbejderne i DSB begynder at synge til de journalister der dækker denne sag.

 

Søren Hansen
9. APRIL 2011
DSB er dybt uenig med Kammeradvokaten

Nu er Kammeradvokaten kommet med sin udmelding om DSBFirst sagen  http://politiken.dk/politik/ECE1250756/transportminister-hasteindkalder-forligskredsen-i-dsbfirst-sag/  og det er meget tydeligt at der er meget langt fra det som DSB sagde for 6 måneder siden i oktober 2010 http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/nyheder/dr-anfagter-igen-grundlost-dsbs-succes-i-udlandet-/ og til det som Kammeradvokaten er kommet frem til nu: http://politiken.dk/erhverv/ECE1250687/dsb-gav-statsstoette-ulovligt-videre-til-datterselskab/ 

Det store spørgsmål er om det skal have andre konsekvenser i DSB end dem de har haft for Søren Eriksen - på den anden side så er det ikke første gang at der er kommunikationsfolk som kommer til  at fremstå i et komisk lys: http://www.welovetheiraqiinformationminister.com/ 

 

Søren Hansen
8. APRIL 2011
DSBFirst - Hvilken rolle har First Group i den sag...

At der konstant kommer nye ting frem i DSB vs. DSBFirst sagen er ikke en overraskelse men når jeg læser medierne  http://www.bt.dk/danmark/minister-var-advaret-om-regnskabsrod-i-dsb så tænker jeg på hvilken rolle First Gorup spiller og om de dækker 30% af underskudet i DSBFirst, det er tros alt et børsnoteret selskab og hvis der er en stor regning på vej til aktionærerne i DSBFrst så burde de fortælle deres aktionærer om det.

Der er ikke meget på deres hjemmeside og det er underligt når man tænker på at de ejer 30% af en af de helt store transportskandaler i Europa - er det sådan at de holder vien tilbae for deres aktionærer eller er der noget som vi ikke ved men som kommer frem senere: http://www.firstgroup.com/ - der står ikke så meget.

Det kunne være spændende at se aktionæroverenskomsten mellem First Group og DSB og så se om der er nogle side aftaler som politikerne ikke kender.

 Det var bare mine tanker her til aften...  

 

Søren Hansen
7. APRIL 2011
DSB / DSBFirst - JP siger det meget tydeligt

At læse dagens leder i JP´s Erhverv og Økonomi er en fornøjelse. På en enkel og meget ligefrem måde fortæller Steen Rosenbak hvordan han ser på det cirkus som DSB driver: http://epn.dk/kommentar/article2390241.ece 

Lad os nu få nogle tal på bordet der fortæller hvor meget DSB har brugt på at lege med tog uden for landes grænser, hvilke ambitioner DSB har haft på detter område og så sætte det i forhold til hvad det har kostet DSB og dermed skatteyderne at DSB ikke har kunnet nå deres mål.

I Infomedia er der mange artikler hvor DSB fortller om deres planer uden for grænserne og det tager ikke lang tid at finde de artikler, citere fra dem og så se på hvad der er sket - Succes er evnen til at få tingene til at ske

Det er ikke så dyrt når små drenge leger med futtog men når voksne mænd som dem der er ansat i DSB begynder at gøre det så blver det ligepludselig meget dyrt. I prakis så kan man sige at forskellen på små drenge og voksne mænd er prisen på deres legetøj.

 

Flere