I 2017 fik journaliststuderende Camilla Bielski sin drømmepraktikplads. Det var hverken hos Politiken, TV 2 eller Dagbladet Information. Det var som praktikant på Forbrugerrådet Tænk.

På journaliststudiet på Roskilde Universitet havde hendes medstuderende svært ved at forstå det valg.

”Der var nogle af mine medstuderende, der decideret sagde til mig: ”Du er jo ikke rigtig journalist” og ”Det, du laver, er ikke rigtig journalistik”,” siger hun.

Camilla Bielski forklarede, at praktikanter på Forbrugerrådet Tænk brugte de samme værktøjer, som hun havde lært at bruge på journaliststudiet. Modargumentet lød: ”Men du arbejder jo ikke for et nyhedsmedie.”

”Det virker som en fastgroet tanke, at journalistik og kommunikation ikke skal mixes.”

Camilla Bielski

”Det føles som en lose-lose situation, for jeg kan ikke sige noget, der overbeviser dem. Det virker som en fastgroet tanke, at journalistik og kommunikation ikke skal mixes,” siger hun.

Nogle gange har Camilla Bielski følt, at store dele af branchen har vendt hende ryggen.

”Hvorfor kan det ikke være vores tilgang til arbejdet og de fælles journalistiske værktøjer, vi bruger, der forener os – fremfor hvilken arbejdsplads man har?” spørger hun.

Kommentarerne har gjort hende både ked af det, frustreret og vred.

De fleste gange er hun blevet så paf, at hun ikke har fået svaret igen, fordi ”det føltes som en skam”.

”For mig ligger der meget stolthed i at være journalist. Man kan være en god eller dårlig journalist, men at være en forkert journalist – det føles skamfuldt,” siger hun.

Et første- og et andethold

Allerede på studiet på Roskilde Universitet oplevede Camilla Bielski, at de nyhedsjournalistiske praktikpladser var de mest prestigefyldte. Hun savnede fokus på fordelene ved at komme ind i en kommunikationsafdeling.

”Førsteholdet blev dem, der prioriterede nyhedsmedierne,” siger hun.

Hun tror ikke, at underviserne så ned på pladserne i kommunikationsafdelingerne.

”Men implicit sad man med en fornemmelse af, at man skulle vælge noget, der havde med klassisk nyhedsjournalistik at gøre,” siger hun.

For Camilla Bielski er der ikke langt fra journalistik til kommunikation. Den største forskel ligger i den strategiske planlægning, kommunikation kræver, så målet med den bliver nået.

”Journalistik handler mere om den rå formidling,” siger hun.

Men synes du ikke, at der er en forskel i objektiviteten?

”Det tænkte jeg før i tiden, men organisationer har ofte medlemsblade eller fagblade tilknyttet, hvor der på mange måder laves det samme arbejde. Man undersøger historier, taler med kilder, og hvis der rejses kritik, får de kritiserede lov til at forsvare sig,” siger hun.

Men er der ikke forskel på, om man har et frihedsbrev eller ej?

”Jo da, men jeg synes ikke, man kan sige, at der er et større krav på blade eller medier med frihedsbreve. Der skal jo stadig være tilstræbt objektivitet alle de steder, der arbejdes med journalistik. Det er jo det, vi lærer på studiet. Det er det, der gør os til journalister.”

”Vi kan jo ikke alle sammen være journalister på TV 2.”

Camilla Bielski

Hvorfor gør det ondt på dig at få at vide, at du ikke er rigtig journalist, når du selv siger, at fagene flyder så meget sammen, og at dit arbejde ligner kommunikation?

”Under normale omstændigheder ville det ikke røre mig, hvis folk sagde, ’du er kommunikatør’, for det er jeg også. Men det er dét, der ligger i betegnelsen ’rigtig’, der gør ondt. Er der en forkert måde at være journalist på? Er den forkerte måde at være journalist på at være kommunikatør?” spørger Camilla Bielski.

I dag føler Camilla Bielski sig bedre rustet til arbejdsmarkedet end mange af hendes medstuderende. Det gør hun, fordi mange journalister netop får job i kommunikationsafdelinger.

”For vi kan jo ikke alle sammen være journalister på TV 2,” siger hun.

 

Et lykketræf

Peter Lindegren vidste præcis, hvad han ville søge på Store Matchdag i Aarhus i 2016. Han ville på TV 2 Sporten, så han kunne lave livetransmissioner.

Problemet var bare, at TV Sporten ikke ville have ham.

I dag beskriver han det som et lykketræf, at han ikke fik pladsen. Han fik nemlig en anden praktikplads, hvor han tror, han lærte meget mere – et år i Varde Kommunes kommunikationsafdeling.

”Du kan nok høre, at det er den absolut mest eftertragtede plads, jeg har været på,” lyder det ironisk fra Peter Lindegren.

Hos Varde Kommune arbejdede han med at skrive pressemeddelelser og taler til borgmesteren, og han stod endda for kommunikationen omkring fodboldkvindernes pokalfinale, der blev spillet i Varde det år.

”Det var fedt at skrive borgmestertaler – at høre ham sige mine ord, det var stort,” siger han.

Før drømmen om TV 2 Sporten punkterede, havde han ikke skænket kommunikationspladserne en tanke. For det havde aldrig strejfet ham, at det kunne være relevant for ham som journaliststuderende.

”Kommunikationstyper har ry for at være lidt som mørkets fyrster: Journalisternes værste fjender,” siger han.

Varde Kommune viste sig at være et praktiksted med tid til læring og udfoldelse. Redaktionen var lille og bestod blot af Peter Lindegren, en kollega og en chef.

”Der var plads til at begå fejl, uden at det blev smækket op i hr. og fru. Danmarks ansigter på live tv.”

Peter Lindegren

Han er glad for, at når han skulle lære noget nyt, var det kun kollegerne, der var vidne til det.

”Der var plads til at begå fejl, uden at det blev smækket op i hr. og fru. Danmarks ansigter på live tv,” siger han

Fra nogle af sine medstuderende hørte han om stress og høje produktionskrav. Også fra nogle af dem, der var landet på en drømmepraktikplads.

I Varde Kommune var kravene også høje, men chefen sad lige ved siden af og var opmærksom på ham.

”På de store steder er der måske ikke tid til ordentligt feedback. Jeg blev uddannet godt, fordi der var tid,” siger han og tilføjer:

”Min chef i Varde sagde: ”Peter, du skal selv sige stop, når du ikke kan mere”.”

Savnede du den klassiske kritiske nyhedsjournalistik i Varde Kommune?

”Nej, det manglede jeg ikke. Det ligger i enhver journalist at forholde sig kritisk til sit stof. Hvis der kom en pressemeddelelse, hvor jeg ikke var enig i en formulering, så ændrede jeg det,” siger han.

”Fuck prestige og sidemandens holdning. Få et ordentligt sted.”

Peter Lindegren

Men jobbet var ikke at være Vardes vagthund.

”Det med at sidde og holde politikerne op på noget, det kan man ikke, for man er embedsmand, og sådan er det,” forklarer han.

Vil du sige, at du var journalist eller kommunikatør i Varde Kommune?

”Kommunikatør, men betegnelsen var journalistpraktikant.”

Er det ikke underligt, at pladsen så findes?

”Nej, det synes jeg ikke, jeg synes, det var relevant arbejde, og jeg synes, jeg lærte ufatteligt meget af at sidde i den modsatte ende.”

Efter praktiktiden i Varde er hans egen konklusion:

”Fuck prestige og sidemandens holdning. Få et ordentligt sted. Jo mindre stress, des mere plads til faglighed og udvikling.”

 

En drømmeplads

Malene Bak Nielsen begyndte på Roskilde Universitet med det klare mål at blive politisk journalist på Christiansborg.

Men i løbet af sin studietid blev hun interesseret i strategisk formidling. Hun endte med kun at søge praktik i kommunikationsafdelinger og skrev kontrakt med Danmarks Naturfredningsforening. En drømmeplads, som mange af hendes medstuderende havde svært ved at forstå.

”Da folk spurgte, hvad jeg havde fået, og jeg sagde Danmarks Naturfredningsforening, sagde de: ”Nå okay, det er da også fint.” I deres ører ville DR eller TV 2 have lydt meget bedre,” siger Malene Bak Nielsen.

”Danmarks Naturfredningsforening var mit Politiken.”

Malene Bak Nielsen

Hun fik nærmest en fornemmelse af, at hendes medstuderende blev kede af det på hendes vegne. Men det var der absolut ingen grund til.

”Danmarks Naturfredningsforening var mit Politiken,” siger hun.

Malene Bak Nielsen tror, at nogle af reaktionerne hænger sammen med studiemiljøet på Roskilde Universitet. De fleste studerendes største drøm var at lave ’rigtig’ journalistik, og undervisningen handlede sjældent om, hvordan journalistik kunne bruges i en kommunikationsafdeling.

”Og det er også ok, men der er bare mindre plads til os andre, der interesserer os for noget andet.”

Synes du, at du lavede journalistik i din praktiktid?

”Ja, vi bruger bare journalistikken til at fremme et bestemt formål. Så jeg synes helt klart, det er journalistik.”