Aarhus Kommune overhalede Jyllands-Posten og offentliggjorde kritisk interview foretaget af JP-journalist med kommunal embedsmand. Journalisten bag interviewet er stærkt fortørnet.

Journalistpraktikant på JP Aarhus Cathrine Søvang fik et mindre chok, da hun 18. januar læste en solonyhed på Aarhus Kommunes hjemmeside. "Flere borgere har fået fejlagtige rykkere", stod der i overskriften. En ledende medarbejder i Aarhus Kommunes Borgerservice forklarede: "Der har været den beklagelige fejl, at nogen har modtaget girokort, som de ikke skulle have."

Når Cathrine Søvang blev så overrasket, er det, fordi de 23 linjer i historien ord for ord er identiske med den artikel, hun havde sendt til kommunen til citattjek dagen før.
»Det eneste, de havde gjort, var at tilføje rubrik og underrubrik,« fortæller hun.

Cathrine Søvang mener, at kommunen brød det tillidsforhold, der ligger i, at kilder får lov til at rette faktuelle fejl – mod at de ikke offentliggør historien.
»Citattjek tager i hvert fald overhånd, hvis mit arbejde bliver kopieret. Jeg forventer, at citaterne i min mail skal bruges til, at kommunen kan rette fejl og misforståelser. Ikke andet.«

Chefkonsulent Jesper Brieghel er en del af et udrykningshold i KL, der rådgiver kommunerne om kommunikation. Han vil ikke tage stilling til den konkrete historie, men siger, at en journalist, der sender citater til godkendelse, naturligvis vil føle sig underløbet, hvis kommunen offentliggør udtalelser før mediet.
»Der skal være særligt tungtvejende grunde til at gå ud før mediet. Og hvis man gør det, skal man altid gå ud med sin egen version – ikke en kopi af citattjekket,« siger han.

Chef for Borgerservice i Aarhus Kommune Lene Hartig Danielsen fik citaterne til tjek 17. januar klokken 16.11. Historien lå på hjemmesiden næste dag – før historien var i JP Aarhus. Hun forklarer, at historien kom på hjemmesiden så hurtigt, fordi den berørte mange mennesker. I dag beklager hun forløbet.
»Jeg sendte interviewet videre til den centrale kommunikationsafdeling som inspiration. Men de lagde den bare råt på, og det er selvfølgelig ikke i orden.«

Hun forklarer, at historien blev pillet af hjemmesiden efter kort tid. I stedet lagde kommunen en anden version på, som kommunikationsfolkene selv havde skrevet.
»Så jeg lægger mig fladt ned og erkender, at vi selvfølgelig ikke kan lægge en identisk kopi af en journalists historie på vores hjemmeside,« siger Lene Hartig Danielsen.

Spørgsmålet er, hvor meget organisationer kan tillade sig at melde ud til offentligheden, når en journalist gør opmærksom på et problem.
Jesper Brieghel fra KL siger, at journalisten skal have besked, hvis kommunerne har tænkt sig at breake historien med det samme.
»Hvis kommunen har en løbende kontakt med journalisten, og han henvender sig i en konstruktiv ånd, skal man nok ikke scoope historien. Det vil ikke være fair. Men hvis Operation X eller Ekstra Bladet laver en afslørende historie, mener jeg ikke, man er forpligtet til at tage hensyn til journalistens deadline,« siger Jesper Brieghel.

Ifølge Jesper Brieghel er der to fordele ved at gå ud før mediet.
»Man informerer borgerne – og man kan måske tage luften ud af en urimelig historie.«
Cathrine Søvang på JP forklarer, at der gik to dage, fra hun første gang gjorde kommunen opmærksom på problemet med rykkerne, før Borgerservice havde informationer nok til at stille op til interviewet.
»Så de havde rigelig tid til at lave en pressemeddelelse selv,« siger Cathrine Søvang.