search

Fri eller styret?

Ni blade på en skala viser, at fagblade sagtens kan være redaktionelt uafhængige - og alligevel lytte til ledelsen. Og de kan også være politisk styrede - og samtidig lave kritisk journalistik.

Ni blade på en skala viser, at fagblade sagtens kan være redaktionelt uafhængige – og alligevel lytte til ledelsen. Og de kan også være politisk styrede – og samtidig lave kritisk journalistik.

Skalaen går fra de mest kommunikative (1) til de mest uafhængige (9).

1 – Fagbladet Teknikeren
Gita Grüning, forbundsformand, Teknisk Landsforbund.
Teknikeren har ikke frihedsbrev, og forbundsformanden er samtidig ansvarshavende chefredaktør.

»Vi bruger bladet strategisk, med det formål at styrke identiteten og synliggøre fællesskabet blandt vores medlemmer. Jeg mener, vi er i stand til at holde balancen, uden at redaktionen er i besiddelse af et decideret frihedsbrev. Desuden foregiver vi ikke at være uafhængige.«

2- Ud & Se
Jacob Høyer, kommunikationsdirektør, DSB.

»Ud & Se har redaktionel frihed – under ansvar. Det er til enhver tid Karen ­Gahrn som redaktør, der har ansvaret for prioritering og planlægning af indholdet i Ud & Se. Kommunikationsdirektøren er økonomisk ansvarlig for udgivelsen og ansvarlig for alt indhold, der kommer fra DSB Kommunikation. Magasinet har netop øget antallet af historier om DSB, fordi det interesserer læseren, der jo oftest befinder sig i et tog. Men kritiske historier om DSB ville ikke passe ind i bladets koncept med fokus på fascination, udsyn og nærvær.«

3 – 3F
Palle Smed, ansvarshavende chefredaktør, leder af kommunikationsafdelingen.

»Fagbladet 3F er ikke et blad om organisationen 3F, men et fagblad om medlemmerne og for medlemmerne. Vi dækker med andre ord ikke hovedbestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Vi dækker naturligvis 3F's kongres, men det er ikke bladets opgave at stille kritiske spørgsmål ved kongressens beslutninger. Kritiske synspunkter bliver så rigeligt dækket ind af de forskellige holdninger, der kommer frem i debatten.«

4 – Samvirke
Karsten Kolding, kommunikationschef, FDB.

»Det er, fordi vi har journalistisk frihed og kalorier, at vi har en million tilfredse læsere. Men vi synes også, det ville være utroværdigt med en forening, der udgav et magasin, hvis ikke der er en eller anden form for slægtskab til den måde, som foreningen i øvrigt kommunikerer på. De kanaler, vi har, kan noget vidt forskelligt. I den daglige organisering har vi en Samvirke-redaktion, der sidder i samme miljø som vores øvrige kommunikationsfolk. De har hver sin puls og arbejdsrytme. Men vi sørger også for at koordinere tingene.«

5 – DJØF-bladet
Stig Nielsen, redaktør på DJØF-bladet, har DJØF's kommunikationschef som overordnet.
Bladet har ikke frihedsbrev.

»Det ville være at tale ned til medlemmerne, hvis DJØF-bladet kun plaprede DJØF's holdninger af ukritisk. Når det så er sagt, så er DJØF-bladet en vigtig del af organisationens ansigt over for medlemmerne. Derfor har DJØF's overordnede prioriteringer også stor indflydelse på de emner, der tages op i bladets spalter. Men vi bringer jævnligt udtalelser fra folk, der enten er kritiske over for DJØF eller er kritiske over for udspil fra DJØF's side.«

6 – Udvikling
Stefan Katic, redaktør, avisen Udvikling, der finansieres og udgives af Udenrigsministeriet.

»Ifølge vores programerklæring skal vi bidrage til nuanceret debat om dansk udviklingspolitik. Inden for denne ramme behandles også Danidas aktiviteter journalistisk, i nogle tilfælde med kritiske vinkler. Udviklings redaktion vælger i det daglige arbejde selv, hvilke emner der skal tages op, og hvordan de skal behandles.«

7 – Folkeskolen
Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør.
Folkeskolen har ikke frihedsbrev.

»Bladet er forpligtet til at skrive om alle forhold, der vedkommer medlemmerne af Danmarks Lærerforening. Der er ingen, som læser eller forholder sig til vores artikler, før de bliver trykt. Hvis man er medlem af Danmarks Lærerforening, skal alle ens synspunkter kunne komme til udtryk i det blad, man betaler sit kontingent til. Ikke kun de standpunkter, som ledelsen indtager. Det er jo forudsætningen for medlemsdemokrati.«

8 – Fagbladet FOA
Gitte Hejberg, ansvarshavende chefredaktør.
Fagbladet FOA har ikke frihedsbrev.

»Vi har et udgivelsesgrundlag, der slår helt fast, at fagbladet ledes af den ansvarshavende chefredaktør, og at bladet redigeres ud fra journalistiske kriterier. Så vi oplever reelt at have en meget høj grad af frihed. Bladet har eksempelvis flere gange skrevet kritisk om vores medlemmers pensionsselskab PenSam, hvor forbundsformand Dennis Kristensen er bestyrelsesformand. Vores historier er først og fremmest valgt ud fra, hvad der kan inspirere vores medlemmer og sætte deres behov på dagsordenen.«

9 – Ingeniøren
Trine Reitz Bjerregaard, redaktionschef, Mediehuset Ingeniøren.
Bladet er helt uafhængigt af foreningen IDA.

»Det er Ingeniøren, der suverænt bestemmer, hvad vi vil formidle til vores læsere. Det gælder både det, vi skriver, men i høj grad også det, vi ikke skriver om. Det er med andre ord de journalistiske kriterier, der hersker, frem for politiske hensyn.«


Om rangeringen:
De ni blade er tilfældigt udvalgt. Journalisten har rangeret bladene ud fra disse kriterier: Bliver bladene ledet af kommunikationsdirektøren, og i hvor høj grad arbejder bladene sammen med deres udgiver? Bladenes placering på listen er ikke udtryk for, hvor de ligger i det generelle medielandskab, men blot hvor Journalisten vurderer, at de ligger i forhold til hinanden.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen