De seneste to uger har EU-ekspert Peter Paghs telefon på kontoret på Københavns Universitet været rødglødende.

Dagligt har masser af journalister, der dækker denne torsdags EU-valg om det danske retsforbehold, hevet fat i ham for at få assistance. Hvad er det nu med retsakter, betyder et nej virkelig bedre vilkår for pædofile, og kan vi ikke gøre det mere simpelt for læserne? har de undrende spørgsmål lydt.

»Jeg er blevet kontaktet af et eksorbitant antal medier. Normalt bruger jeg 3-5 timer om ugen på medier. Men de seneste par uger har det været voldsomt. Det er 10-15 timer om ugen på medier. Jeg har ikke helt nået det på arbejde, som jeg plejer at nå,« siger Peter Pagh.

Det har ifølge Peter Pagh på mange måder været et valg, som har været enormt svært at finde hoved og hale i.

Ifølge ham handler valget først og fremmest om, hvorvidt Danmark vil overgive kompetence til EU på det retslige område – de 22 retsakter, der blandt andet handler om samarbejdet med Europol, er som sådan mindre vigtige.

»Jeg skal formidle hovedpointen meget kort. Det gør jeg ved at sige, at valget handler om, hvorvidt vi vil overlade kompetence til EU på det retslige område. Men at EU først modtager kompetencen, når der er et flertal i Folketinget,« siger han.

Og det har været en udfordring at forklare journalisterne.

»Medierne har haft sværest ved at forstå de 22 retsakter. Mange har spurgt mig, om det ikke bare er dem, vi stemmer om, og om jeg ikke kunne forklare det. Men det er ikke bare det, vi stemmer om. Jeg kan godt forstå den usikkerhed,« siger han.

»Det er et vanskeligt emne at forklare«

Den store forvirring kunne umiddelbart få en forsker til at ryste opgivende på hovedet af medierne, skulle man tro. Men det vil Peter Pagh ikke gøre i dette tilfælde. Han fortæller, at han ofte mener, at journalister forsimpler historier for meget – »der er en bias, som går i retning af ekstrem forenkling af sager,« som han siger.

Det kan han dog ikke klandre medierne for her.

»Jeg synes faktisk, at journalisterne har været meget ærlige om, at det er et vanskeligt emne at forklare. Så mit generelle indtryk er, at de har stillet rigtigt gode spørgsmål, og de har haft en god dialog om, at de er usikre på, hvordan de skal forklare valget,« siger han.

Som oftest har medierne forsøgt at gøre EU-valget håndgribeligt for læserne. De vil gerne have det ned i øjenhøjde, vurderer Peter Pagh.

»Der er ikke noget mærkeligt i, at de prøver at forenkle emnet. Det er deres job at forsøge at få det ned i øjenhøjde. Min opgave er ikke at gøre det mere indviklet, end det er, og at formidle kerneproblemet på en nogenlunde forståelig måde,« siger han.

Umuligt at få valget i øjenhøjde

At gøre valget forståeligt for Hr. og Fru. Jensen er dog netop det, der er svært med dette valg, mener Peter Pagh. Det skyldes, at hovedspørgsmålet om at overgive retslig kompetence til EU er et abstrakt spørgsmål om grundloven og suverænitet, forklarer han.

»Det har hele tiden været en udfordring, at medierne gerne vil have det ned i øjenhøjde med vælgerne. Men det er ikke nemt at gøre, og jeg kan ikke gøre det, fordi afstemningen ikke er i øjenhøjde med vælgerne,« siger Peter Pagh.

Han kritiserer blandt andet politikerne og Folketinget for at have gjort valget endnu mere forvirrende.

»Jeg synes ikke, Folketinget har gjort det nemt for folk at forstå. De har bidraget til forvirring, blandt andet omkring emnet om asyl og indvandrere, hvor de vil love en folkeafstemning, men ikke har skrevet det ind i lovteksten. Medierne har ikke kunnet gøre andet end at hænge på.«

Og det har de gjort, så godt som de kunne, synes han.

»Journalisterne ringer for at spørge mig, om det nu også kan passe, når der er kommet bastante udsagn fra enten ja- eller nej-siden. Jeg synes ikke, at medierne er blevet fanget mere i det spin, end man kunne forvente,« siger han og tilføjer:

»Medierne har gjort det rimeligt godt her, og det synes jeg normalt ikke. Givet omstændighederne tror jeg ikke, de kunne have gjort det meget bedre. Det hele er blevet meget mudret.«