search

Eventkongen

Morgenbolledamer og tusindkronesedler, der steg til vejrs i balloner. Erik Malmqvist var Simon Spies' eventmager, der sørgede for at erobre forsiderne. I dag er han Allers festlige enmandshær og har ikke meget tilovers for moderne pr.

Morgenbolledamer og tusindkronesedler, der steg til vejrs i balloner.
Erik Malmqvist var Simon Spies' eventmager, der sørgede for at erobre forsiderne. I dag er han Allers festlige enmandshær og har ikke meget tilovers for moderne pr.

 

KOMMUNIKATION. Første gang omkvædet kommer, synger han med af sine lungers fulde kraft.
»AAAALLER, AAAALLER, det er ikke bare heeeld!«
Den 63-årige mand rejser sig i takt med trompeterne, hans arme snurrer i alle retninger. Det er næsten ikke til at høre, at han synger med, fordi musikken er blevet så høj. Han griber en luftguitar og lægger den på maven. Så kigger han op med et helt roligt blik.
»Det her er jo det glade vanvid!« nærmest råber han. Så kigger han ned på de usynlige strenge og spiller med på guitarsoloen, imens han griner. Da Aller-sangen er slut, tager han et dybt åndedræt.
»Den her sang, det er jo ren psykologi. Når 500 mennesker står og klapper med armene over hovedet, så vander vi ånden,« siger han forpustet.
Den kunne have vundet Melodi Grand Prix, tilføjer han.

UDBRUDDET KOMMER LIDT PLUDSELIGT. Han ser ellers så rar og tilforladelig ud, Erik Malmqvist. Han fik endda kaldt sig selv en 'gammel tosse', da han præsenterede sig i elevatoren op til fjerde sal i Aller-komplekset i København.
Papir og rod fylder kontoret. På væggen hænger der et gammelt kukur og et falmet maleri af en skovsø.
Brystkassen er solbrun og pakket ind i en løs, kortærmet skjorte. Maven hviler på bæltet. Når han taler, kommer ordene i små salver med læspende entusiasme og store armbevægelser.
Hans mission er at pleje den interne korpsånd i Aller-koncernen. Det gør han ved at arrangere skovture, fester og events på kryds og tværs af blade og navne i huset i Valby. Kodeordet er overraskelse.
Folket skal have det, de ikke forventer: Akrobater, hestevogne eller verdens største kage er kneb i hans bog. Når de bliver udsat for noget specielt, føler de sig selv specielle. Det holder sammen på tropperne, er hans logik.
Erik Malmqvist er med andre ord eventmager. Og en af de få enmandshære, der er tilbage. Mange mediehuse bruger eventafdelinger til at forkæle læserne og trækker et eventbureau ind, hvis der skal arrangeres noget internt. Erik Malmqvist gør begge dele. Han var i mesterlære hos Simon Spies og har ikke meget tilovers for de konkurrenter, der med analyser og grafer forsøger at regne ud, hvordan en vellykket event skal skrues sammen.
»Det hjælper ikke noget at læse bøger, du kan ikke regne dig frem til folkesjælen,« siger Erik Malmqvist.

DET STARTEDE MED et usædvanligt jobopslag.
'Direktørlærlinge søges til Spies Rejser', læste Erik Malmqvist tilbage i 1971. Han var uddannet dekoratør og indretningsarkitekt og havde flere år som operasanger oveni. Dengang arbejdede han hos Magasin, men det var »alt for stift med slips og De og det hele«. Til gengæld havde han hørt rygter om Simon Spies og tænkte, at han var vanvittig nok til, at »vi kunne blive et perfekt par«. Så han mødte op hos Spies Rejser for at blive direktør.
Den unge altmuligmand blev ansat i reklameafdelingen. Hver gang rejsegiganten åbnede en ny afdeling et sted i Norden, var det hans opgave at flyve derhen og indrette nye lokaler sammen med dem, der skulle sidde der. Spies-koncernen havde vokseværk, og han skulle sætte stil over tingene. Han kunne alt fra at tegne skitserne og indrette kontoret til at sy blonder på puderne, fordi han er skræddersøn.
»Min far fik et hjerteslag, da jeg kom valsende wwi min første lyserøde silkelærredshabit.«
Erik Malmqvist blev forfremmet til reklamechef. Nu tog han sig både af design og pressemøder, og han fik den faste plads lige over for rejsekongen selv ved det runde chefbord. De to arbejdede tæt sammen i 12 år, og eventmageren blev en af Spies' nærmeste: En hofnar og en legekammerat, kalder han det selv, for venner havde Simon Spies ikke nogen af.

DRIKKEORGIER, SMUKKE KVINDER og overdådig mad var dele af den interne kommunikation, som Erik Malmqvist stod for. Han skulle planlægge og gennemføre events til at holde sammen på den blomstrende virksomhed. Det gjorde han. Til en fest arrangerede han verdens største hestetrukne optog: 65 hestevogne kørte de imponerede ansatte ud til Klampenborg Ridebane.
Ved siden af jobbet med at skrue arrangementer sammen og fodre pressen slog Erik Malmqvist sig løs sammen med rejsekongen.
»Det var fandeme en fri tid, især på det erotiske plan. Vi har været igennem meget sammen,« siger han.
De to var fælles om at se det som en dobbelt gevinst, når Simon Spies morede sig med en skandale og samtidig erobrede forsiderne.
Den næsten halvt så gamle eventmager beundrede Simon Spies, der trods to flotte uddannelser som psykolog og cand.scient.pol. gik målrettet efter folkets sympati og så al omtale som god omtale.
Da den værste konkurrent, Tjæreborg, annoncerede, at frontfiguren og præsten, Eilif Krogager, ville smide præstekjolen og hellige sig rejsebranchen fuld tid, endte Spies med at smide bukserne i et sexorgie på et værtshus. Skandalen vandt forsiderne dagen efter, som planlagt.
»Simon brød alle regler! Det var lige noget, der passede mig. Folk er tit angste for at blive bemærket, men det er jo det der grænseoverskridende, der får tingene til at rulle,« husker Erik Malmqvist, der blandt journalisterne var kendt som 'Mini-Spies'.

DE STØRSTE EVENTS i Erik Malmqvists tid er også fra årene hos Spies. Han stod blandt andet for Simon Spies' 60 års fødselsdag. Han havde fundet et vrag af en karet til lejligheden, som blev malet og bygget om, så den kunne trækkes af fire heste op ad Strøget i København. Foran vognen havde eventmageren hyret tre gardere til at ride i auberginefarvede Spies-uniformer med trompeter.
Erik Malmqvist ringede til politiet og advarede dem om optoget. Men man kunne da ikke regne med, at politiet ville rykke ud, hver gang nogen holdt en fødselsdag. Efter optoget anslog politiet, at 30.000 danskere havde været på gaden for at se det. Trafikken brød sammen. Måske fordi Simon Spies' folkegave var over hundrede svævende balloner med tusindkronesedler i.
Da optoget ankom til Spies-koncernens hangar, havde eventmageren lavet en kunstig sø med en ø i midten, hvor rejsekongen kunne sidde i en pavillon omgivet af smukke unge kvinder. Der var 91 retter mad, og medarbejderne rundede dagen af i en sand festrus.
»Personalet elskede jo den knægt, fordi han var så sindssyg. De ville gøre alt for ham,« husker eventmageren.
Det var også Erik Malmqvist, der stod for at finde på noget overraskende til 63-årige Simon Spies' bryllup med den kun 20-årige fotomodel Janni i 1983. Det gjorde han via en lokal konditor, der lavede verdens største bryllupskage. Fjorten en halv meter, med guirlander langs siderne. Begge arrangementer var guf for pressen, og Spies kaprede stort set alle forsider i flere uger.
»Intet af det var tilfældigt, det så bare sådan ud,« forklarer Erik Malmqvist.
Journalisterne følte sig forkælede af eventmageren. Hvis han på et pressemøde skulle præsentere et helt nyt rejsemål, fik han fløjet lokale specialiteter ind, som pressens udsendte kunne smage på.
»Han er meget detaljernes mand, og jeg kender få, der kan lave et pressemøde så perfekt som ham. Vi følte altid, at vi havde en historie, når vi gik derfra,« siger Knud Ørsted, der var pressechef på DR Radio og fast gæst, når eventmageren slog sig løs. Han husker også, at Spies Rejser og DR fra tid til anden arbejdede sammen om at arrangere eventrejser med opera i Verona som mål. Malm-qvist leverede rejsen, og Ørsted kunne levere DRs operaspecialister.
»Han var nok lidt af en spindoktor, men han var langt mere udfarende, end de er i dag. Han skulle ikke diskret dække over noget,« siger Knud Ørsted.

SPINDOKTOR BLEV HAN ALDRIG KALDT. Til gengæld har Erik Malmqvist haft mange andre titler, for når Simon Spies søgte direktørlærlinge, mente han det alvorligt. Da chefbordet diskuterede nye uniformer til koncernen, kom Erik Malmqvist til at sige, at han vidste lidt om manchetknapstørrelser, fordi hans far var skrædder.
»Så er du uniformsdirektør,« brølede Simon Spies.
Sådan blev det. Eventmageren kastede sig over projektet. Det endte med, at han ikke bare designede de kendte auberginefarvede uniformer, men også de endnu mere kendte striber, som stewardesserne havde på halskludene og piloterne på deres slips.
En våd aften ved Istedgade endte med, at Simon Spies købte et luderværtshus af noget, som Erik Malmqvist husker som 'en gangstertype'. Chefen måtte bekende ved det runde bord næste dag, at han nu stod med sådan et mellem hænderne. Alle tog sig til hovedet, undtagen eventmageren, der kvidrede beroligende, at det vel ikke var så galt.
»Så er du direktør,« brølede Simon Spies. Sådan blev det. Erik Malmqvist arrangerede erotiske shows og var med til at sy kostumer, som danserne kunne tage af.

HUNDENE ÅD HINANDEN til sidst i Spies-koncernen, mener Erik Malmqvist. Ridderne om det runde chefbord var ligesom slædehunde. Rejsekongen Simon sad i slæden og styrede dem i samme retning. Da han døde i 1984, og hans unge hustru og arving besluttede at overtage styringen, gik det galt. På under 10 år gik forretningen ned.
Erik Malmqvist blev i koncernen til det sidste, men Simon Spies' død tog hårdt på ham.
»Simon Spies levede i den rigtige tid, og han døde i den rigtige tid. Det er der aldrig nogen, der har turdet sige. Men hvis han havde levet i dag, havde han jo været latterlig!« siger han og løfter pegefingeren.
»Det hele handler om at kunne fornemme folkesjælen, og det kunne han dengang. Det kan man ikke lære på et kursus.«
Han lader armen vælte, så fingeren peger mod væggen, og løfter øjenbrynene. Erik Malmqvist sidder i det sidste hjørnekontor i Aller-koncernens markedsføringsafdeling, der indtager hele fjerde sal i komplekset. På den anden side af væggen sidder analyseafdelingen.

I DAG ER HAN LYKKELIGT tro mod kæresten Rikke Tofte Hansen på enogtyvende år. De mødtes, da hun var sekretær i Spies, og med sine snart 40 somre er hun lidt over 20 år yngre end ham. Men det var kærlighed ved første blik, siger han.
»Nu kan du godt tage et lommetørklæde frem: Hun stod der foran mig med de smukkeste blå øjne, jeg nogensinde har set. Ung og fuldstændig ærlig. Så tænkte jeg: Erik, nu skal du kraftedeme opføre dig ordentligt,« siger Erik Malmqvist.
Og sådan har det været lige siden, understreger han. Han er stadig håbløst forelsket og indrømmer med et stolt smil og brystet skudt frem, at han er blevet en rigtig romantiker. Men der er heller ikke mange af hendes slags, for de fleste kvinder i dag er dumme og narcissistiske gæs, skraldgriner han.

INGEN BESTEMMER OVER HAM. Da han selv sad ved chefbordet i Spies-koncernen, er det nærliggende at spørge, om han løber løbsk som slædehundene, hvis der ikke er nogen til at styre ham.
»Der er ingen, der styrer mig. Jeg er jo ikke idiot. Jeg laver vanvittige ting, men jeg kan styre det selv. Det med at nogen holder hinanden i ørerne, det er jo altid middelmådighedernes holdeplads.«
Det er svært at se på de lynende øjne, om han bare er skuffet eller rigtig vred. Hans ansigt skifter i hvert fald kulør i retning af vandmelonsrød. Det er den slags fordomme, han altid har mødt. Og det er den slags forhindringer, alle møder, hvis de tør tænke anderledes, forklarer han.
»Kontrol går ud over alle de kreative, det dræber simpelthen ideerne.«
Derfor har Erik Malmqvist en helt særlig status i Aller-huset, hvor han har haft sin daglige gang i 16 år. Når han grinende lunter ned ad gangene med Se og Hør, Billed-Bladet, Mad og Bolig og alle de andre blade, hilser han konsekvent på alle og enhver. Nogle får et nik, andre får et par ord.
»Hvordan går det med benet?« spørger han og sænker farten, imens han går forbi en dame.
»Joeh tak, det går,« siger hun og smiler bredt.
Lynhurtigt vender han hovedet den anden vej.
»Der sidder han jo,« råber han og svinger armen til hilsen.
En ung mand på et kontor vinker. Tilbage på kontoret ringer hans telefon: »Malmqvist,« pipper han.
»Ja, ja, ja, jeg har dine trøjer lige her imellem mine tykke barnefingre. Men du bliver nødt til at komme fuldt påklædt, for jeg har besøg.«
En kvindestemme griner i den anden ende af røret.
»Jeg er den vildeste i hele huset, og jeg er sikkert også den ældste,« siger han.
Han elsker koncernen, og han elsker sit image, som han dyrker. I et omvendt oprør har han hængt det gamle maleri og kukuret op på kontoret for at provokere de unge og smarte.
Den slags frihed kræver en godkendelse fra højeste sted. Det har Erik Malmqvist fået. Han betegner Allers administrerende direktør som »en god knægt«, og chefen er gavmild den anden vej. Ord som dedikeret, loyal, opfindsom og kreativ smager den administrerende direktør, Pål Thore Krosby, på, imens han prøver at finde et, der passer. Han advarer mod at se Erik Malmqvist som en klovn eller en festoriginal.
»Erik Malmqvist er meget charmerende og uformel, men han er samtidig ekstremt seriøs. Han fremstår som en sjov fyr, der gør tingene tilfældigt, men det gør han ikke,« understreger direktøren.

EVENTKONGEN ER EN GOD FORRETNING. De andre hyrer eventbureauer eller arrangører til hver målgruppe, hver titel og hver lejlighed.
»Han er ligesom et helt eventbureau i én mand. Der er ingen andre steder, du kan finde ham, for der findes kun én Erik Malmqvist,« siger Pål Thore Krosby.
Seneste store event fra Erik Malmqvist er et rejsegilde for at fejre det store nye hus, som Aller er ved at bygge på Havneholmen. Der var skriggrønne duge, vogne med frugt og høje lysestager. Pludselig blev der hejst en kvinde ned fra loftet i to stykker stof, der lignede tynde hvide lagner. Hun lavede luftakrobatik og slog nærmest knuder på sig selv. Akrobaten var hentet fra Cirkus Arena. Hun skulle vise medarbejderne, at det nye hus var grænseløst. Han slår ud med armene, nærmest som en cirkusdirektør, der skal præsentere næste nummer.
»Bagefter kom folk hen og sagde, at det rum godt nok var fantastisk. Så lykkedes det jo,« siger Erik Malmqvist.

JOURNALISTEN FØLGER MED eventmageren til et Aller-stunt foran værtshuset Promenaden på Frederiksberg Allé. Et af de arrangementer, som han er med til at holde i live, er Årets Skuespiller. Se og Hørs læsere vælger en teater- og revyskuespiller, der hædres med 50.000 kroner og en flise med en karikatur af sig selv nedlagt i Frederiksberg Allé.
»Danmarks svar på Broadway,« klukker han med armene i siden. Solen stråler i ølglassene, og dem er der mange af. Tuborg sponsorerer gratis øl i hanerne. Erik Malmqvists øjne hviler ikke i mange sekunder ét sted. Han vandrer rundt foran folkemængden som en general, der ser på nye rekrutter. Stopper op.
»Ja, har du gættet, hvem der har vundet endnu?« spørger han og slår armen ud. På en bænk på værtshuset Promenaden sidder Søren Pilmark med et par sorte solbriller og taler med en Se og Hør-journalist.
»Der har vi jo borgmesteren, ikke sandt?«
Erik Malmqvist henvender sig bredt til flere i folkemængden. De følger hans finger over til Frederiksberg-borgmester Mads Lebech, der netop er ankommet.
Eventmageren lunter over til borgmesteren og snakker med ham foran talerstolen. Men da talerne begynder få minutter efter, har Erik
Malmqvist trukket sig ud af rampelyset og ind i menneskemængden. Han ligner mere en stilfærdig middelklassedansker end en ukronet eventkonge.

RAMPELYSET HAR ALDRIG fanget ham. Han undgår opmærksomhed og kameraer, hvis han kan. Hvis han dukker op på billeder, så er det en fejl, siger han selv. Erik Malmqvists rolle har altid været i kulissen. Hvad end det er pr, events, fester eller indretning, så har der altid været andre, der kredsede om rampelyset som døgnfluer, og det passer ham fint. Uanset om man kigger i de gamle sort-hvide Spies-arkiver eller i Allers interne fotoalbummer, så har bagmanden med stor succes skrevet sig selv ud af historien. /

 

 

BLÅ BOG

Erik Malmqvist

63 år.

Eventchef hos Aller Press i 16 år.
Tidligere reklamechef, uniformsdirektør med mere ved Spies Rejser i 22 år.
Heraf 12 år i tæt samarbejde med Simon Spies.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen