JP/Politikens Hus gennemfører en stor fyringsrunde. Ifølge Journalistens kilder er der lagt op til, at cirka 55 redaktionelle stillinger skal nedlægges.
Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet rammes alle tre.
På Ekstra Bladet betyder fyringsrunden, at alle fire fastansatte fotografer bliver afskediget. Det samme gælder fire fastansatte layoutere.
Det bekræfter tillidsmand Anders Stoffer over for Journalisten.
Han tilføjer, at han er ked af hver fyring, og at han derudover savner et socialt hensyn fra ledelsen.
»Jeg synes, det er dybt sørgeligt, at man i et hus som JP/Politikens Hus ikke mere har tanken om socialt ansvar. Man opsiger en enlig mor med to børn, man opsiger en fotograf, som har været her i 37 år. Det er en meget sort dag for JP/Politikens Hus.«
Journalisten forsøger at få et interview med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen om fyringsrunden.
Alt skal købes ude
Fremover skal Ekstra Bladet købe alle sine fotos ude i byen. Anders Stoffer fortæller, at de fyrede fotografer vil blive tilbudt freelancetilknytning til avisen.
»Men hvis det er de samme, der skal tage billederne til en lavere pris, så er det jo ikke sikkert, de bliver lige så gode.«
Medarbejderne er kede af det, fortæller Anders Stoffer.
»De er vældig chokerede, må jeg sige. Folk står her i små klynger og taler sammen, og har svært ved at forstå det. Man trøster dem, der allerede nu ved, at de ikke er fastansatte her længere, og de folk, som er blevet fyret eller har fået at vide, at de skal fyres.«
Kan Ekstra Bladet bevare samme kvalitet efter fyringsrunden?
»Nej. Det er noget af Ekstra Bladets sjæl – billederne – som man lægger ud til hvem, der lige har tid og vil have en opgave. Det er da sørgeligt. Der er meget ideudvikling med fotograferne, som man går glip af.«
Et kæmpe tab for papiravisen
Ekstra Bladet fyrer som nævnt fire fastansatte layoutere, og derudover tre-fire løstansatte layoutere/redigerende, fortæller Anders Stoffer.
»Det kommer man til at kunne se, det bliver et kæmpe tab for Ekstra Bladet som papiravis. Det bliver jo skabelonbaseret, som man har set det andre steder, og det er ikke ligefrem kønt,« siger han.
Der sker også en omrokering på redaktionen i Århus.
»De mennesker, der for tre år siden var igennem en stor rokade, bliver nu ramt igen,« siger Anders Stoffer.
Ud over de otte fastansatte fotografer og layoutere, der afskediges, skal der forhandles om besparelser, både på den redaktionelle og kommercielle del. Der skal findes 6,5 mio. kr. i besparelser på det redaktionelle, og 3,5 mio. kr. på det kommercielle.
Rygter siden før sommer
Medarbejderne har hørt rygter om den store sparerunde allerede før sommerferien, hvor Politikens nye chefredaktør Christian Jensen ifølge Journalistens oplysninger varslede besparelser i sin tiltrædelsestale.
Det skabte nervøsitet blandt medarbejderne, fortalte Politikens tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland tidligere på ugen til Journalisten.
»Folk er tæskenervøse, og der er stor usikkerhed,« sagde hun.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Mette Loise Andersen, det ville en katestrofe for forbrugerne, hvis selvstændige erhvervsdrivende helt lovligt kunne danne karteller, hvor de aftaler priser og vilkår for de varer som de sælger.
Løsningen på dit problem er, at journalister og pressefotografer giver afkald på de fordele som der er ved at være freelancere, og kun påtager sig jobs, hvor de er ansat som lønmodtager.
Der er et problem (for arbejdstagere ...) at fagforeninger ikke giver nær den samme rygdækning til freelancere, som til fastansatte. Det er det skisma, at man godt må have overenskomster med løntrin m.m., men mellem selvstændige (konkurrenter) er det ulovligt, at aftale priser og vilkår.
Den den lille mands sag og arbejderklassens problemer, har været EkstraBladets fokus område helt tilbage fra 60'erne og 70'erne, og det var netop det som gjorde, at EB blev landets største avis.
Men alle journalister og dermed også EB's er blevet så vellønnede og velbjergede, at de slet ikke kan sætte sig ind og forstå, hvordan det føles at være enlig mor på integrationsydelse, eller ufaglært arbejdsløs som oplever, at arbejdsgiverne hellere vil ansætte nogle billige østeuropæer, som ikke tør stille krav til et ordentligt arbejdsmiljø.
EB's journalister er simpelt hen kommet så højt op på den sociale rangstige, at der er alt for langt ned til det segment, som tideligere var avisens kernelæsere, det er jo også meget sjovere for journalisterne, at skrive om de ting, som de selv er interesseret i, og derfor har EB's kernelæsere oplevet, at der blivet 'talt' ned til dem.
Det, tror jeg, du har ret i, Patrick Larsen. Det er ikke et spørgsmål om manglende kroner så meget som manglende visioner.
Måske handler EBs krise også om at avisen slet og ret bliver mere og mere IRRELEVANT i dets redaktionelle fokus. I 90'erne ville avisen tale den lille mands sag, forsvare udsatte borgere, angribe magten. I dag handler forsiderne mest om livsstil (sådan får du bedre banklån), eller om de kendte. På websider handler alt om clickbaitong og bare patter. Det giver sikkert mange hits, men ikke ret mange trofaste læsere eller fremtidigt oplag.
Flere