DR lægger op til høje forventninger med navnet på den nye tv-kanal, der går i luften i starten af 2013. Kanalen skal hedde DR Ultra, og målgruppen er de 7-12-årige (Rettet 6.12.12)DR Ultra, som løst kan oversættes til DR ’ekstra’, er navnet på den nye satsning, der fra starten af det nye år skal yde public service til danskere mellem 7 og 12 år. Det skriver dr.dk.
Det er vigtigt med en målrettet henvendelse til aldersgruppen, mener DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.
»Der er langt fra en fireårigs verden til en 12-årigs. Med to børnekanaler kan vi levere et langt bedre og mere alderssvarende indhold til både små og store børn. Det betyder nemlig, at Ramasjang, som indtil nu har været delt af både små og store børn, fremover vil være et helt trygt valg for de små og deres forældre. Samtidig kan vi på DR Ultra udfordre og eksperimentere meget mere sammen med de større børn. På den måde styrker vi markant vores allerede gode, danske tradition for kvalitativt og stærkt børne-tv,« siger Maria Rørbye Rønn til dr.dk.
På børnenes præmisser
Kirstine Vinderskov er kanalredaktør for DR Ramasjang og bliver også redaktør for den nye kanal, som blandt andet skal sende nyheder til børn. Og så skal den tale ind i børnenes virkelighed, forklarer hun.
»Vi vil ikke vise børn, som de voksne mener at de bør være, men som de er i virkeligheden. Vi tror på de store børn som handlekraftige, nysgerrige individer, der ønsker at involvere sig i hinanden og i deres omverden. Det er vores ansvar at sørge for, at der er et tilbud, som kan reflektere og stimulere dette, men det skal være på deres præmisser, så det appellerer til dem,« siger Kirstine Vinderskov til dr.dk.
Rettet 6.12.12: Vi havde fejlagtigt oplyst, at Kirstine Vinderskov bliver direktør for DR Ultra. Hun bliver kanalredaktør.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
11-4-18
Til Hanne Jensen basun:læste for længe siden,at de helt små børn,som ser Sesame Street faktisk kan læse før børn som er uden Sesame Street.Snart vil meget venlige robotter langt overgå mange pædagoger...især på topic:masser af tid til de små!!(Tænk hvis sidste udnævnes til "manipulering"....)
Så skal i jo huske at lære dem om sandheden, og ikke manipulere børn og unge ligesom mainstreame tv manipulerer 90% af de voksne og fylder dem med løgn + fortier sandheden ??? Havde jeg et barn på den alder ville statens propaganda tv være forbudt i hjemmet, ja i ville slet ikke eksistere inden for vores vægge..Så jeg synes det er en ulækker ide og jeg frygter medierne skal gøre vores børn og unge endnu mere fåret end deres forældre
Åh nej, endnu en børnetv kanal.