Freelancer Mai Rasmussen var sikker på, at hun havde fået den helt rigtige idé. Et efteruddannelseskursus for journalister om tidens varmeste politiske emne: Flygtninge-området.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles (DMJX) afdeling for kurser og videreuddannelse var chefen enig.
Derfor fik Mai Rasmussen opgaven med at arrangere kurset om flygtninge-journalistik. Hun har selv arbejdet med området i mange år og har været med til at lave DR-dokumentaren 'Hallo Syrien – opkald fra flugtruten'. Hun strikkede et program sammen med tre eksperter som oplægsholdere.
Kurset fik navnet: 'Flygtninge: Baggrund og perspektiv' og skulle være afholdt i september. Men det blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.
»Det undrer mig rigtig meget. Jeg ved godt, at mange kolleger på redaktionerne er pressede på tid, men jeg har svært ved at tro, at danske journalister ved alt om flygtningeområdet. Det er ærgerligt, at der ikke er flere journalister, som vil tage et kursus om et emne, der bliver brugt og misbrugt af ngo’er, interesseorganisationer og politikere, og som sagtens kan blive dét, der afgør næste valg,« siger Mai Rasmussen.
”Kurset giver dig tal, tendenser og viden om konventioner og dansk lovgivning på flygtningeområdet. Det klæder dig på til at dække den nuværende og de kommende situationer og stille præcise og relevante spørgsmål, når politikere og meningsdannere markerer sig på flygtninge- og udlændingeområdet,” hed det i omtalen af kurset på DMJX's hjemmeside.
Ikke noget helligt kursus
»Det er ikke et helligt kursus, hvor man skal synes, det er okay, at alle mennesker fra Paraguay pludselig kommer til Danmark. Det er et fagligt værktøjskursus, som skal klæde journalister på til at stille bedre og skarpere spørgsmål om det måske vigtigste politiske emne lige nu,« uddyber Mai Rasmussen.
På DMJX er man også forundret over, at netop dette kursus ikke formåede at tiltrække flere end 10 tilmeldinger fra landets journalister, der for de flestes vedkommende har ret til en uges betalt efteruddannelse gennem deres overenskomst.
»Jeg deler hendes undren, når det gælder det her kursus om et meget højaktuelt emne, som uden tvivl vil kunne kvalificere journalister til at dække et meget komplekst område, der er fyldt med fordomme og misforståelser. Min forventning var, at det ville være et kursus, som sagtens kunne bære 18-20 deltagere, og at vi ville risikere, at kurset ville blive overtegnet, men det er ofte svært at forudse,« siger Tina Christel Kristensen, chef for kurser og videreuddannelse på DMJX.
»Her er det måske en meget specifik målgruppe for en smal gruppe af nyhedsjournalister, mens mange af vores kurser har en bredere målgruppe. Mange journalister vil nok sige "det lyder som et interessant kursus, men det er ikke mit stofområde" eller "det kommer jeg aldrig til at skrive om". Vores erfaring er, at kurserne i dag skal være superrelevante både for den enkelte journalist og deres arbejdsgiver, før folk tilmelder sig,« siger Tina Christel Kristensen.
Hver tredje journalist kommer ikke på efteruddannelse
Der skulle have været mindst 12 tilmeldte, før DMJX så økonomi i at afholde kurset som planlagt. Aflysningen af kurset peger direkte ind i en tendens, som set med Dansk Journalistforbunds (DJ) briller er rigtig trist.
Mange journalister får nemlig ikke brugt deres ret til en uges betalt efteruddannelse om året. Cirka hver tredje redaktionelle medarbejder (35 pct.) tager slet ikke noget efteruddannelse i løbet af et typisk år, viste en undersøgelse, som YouGov lavede for Pressens Uddannelsesfond i foråret.
Desuden viste undersøgelsen, at 48 procent af de udbudte kurser aflyses, fordi der er for få ansøgere, og at 49 kurser ikke fik en eneste tilmelding.
Hos DJ ærgrer man sig, og forbundet så gerne, at langt flere tog på efteruddannelse.
»Behovet for efteruddannelse er stigende på grund af udviklingen og stigende produktionspres,« sagde DJ’s næstformand, Tine Johansen, da undersøgelsen blev fremlagt.
BT-tillidsmand: Mange aflysninger er et problem
BT’s tillidsmand Jesper Vestergaard Larsen var en af de journalister, som havde tilmeldt sig kurset om flygtningejournalistik, der blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.
»Det undrer mig, at det kursus ikke har større interesse. Men det undrer mig også, at DMJX ikke har gjort mere for at finde de sidste to deltagere. Hvis de havde sendt mig en mail, så tror jeg bestemt, jeg kunne have overtalt et par kolleger til at tage med på kurset, så det ikke behøvede at blive aflyst,« siger Jesper Vestergaard Larsen.
Siden har han tilmeldt sig et andet kursus, som også blev aflyst på grund af for få tilmeldinger.
»De mange aflysninger er et reelt problem. Når folk endelig tager sig sammen til at melde sig til nogle kurser, så bliver de ofte aflyst. Så får folk ikke tilmeldt sig et nyt, fordi de så igen skal ændre i vagtplanen og bede chefen om lov til at tage på et nyt kursus,« siger Jesper Vestergaard Larsen.
Han understreger dog, at ansvaret for den lave brug af efteruddannelse i sidste ende ligger hos medarbejderne selv.
»Man må selv sørge for at bruge de rettigheder, som vi har tilkæmpet os og udnytte muligheden for at dygtiggøre sig. Hvis man ikke søger boligsikring, så får man heller ingen boligsikring,« siger Jesper Vestergaard Larsen.
DMJX vil ikke plage kursisterne
På DMJX understreger chefen for kurser og videreuddannelse, at der altid vil blive aflyst nogle kurser, fordi udbuddet af kurser er større end efterspørgslen.
Og det problem er ifølge hende blevet forværret af, at DMJX for få år siden mistede sit monopol på at udbyde efteruddannelse for mediefolk, så der i dag også er en lang række andre, men mindre udbydere på markedet.
»På mange måder er det godt og sundt, at det monopol er brudt. Men det skaber det problem, at der mangler overblik, fordi flere forskellige udbydere nogle gange afholder kursus om det samme emne. Så ender det måske med, at alle kurserne bliver aflyst på grund af for få tilmeldinger, selv om der samlet set havde været kursister nok til at afholde ét kursus,« siger Tina Christel Kristensen.
Men det var ikke problemet for kurset om flygtninge-journalistik. Et kursus, som DMJX regner med at udbyde igen til næste år i håb om, at det så vil kunne samle deltagere nok.
Som svar på kritikken fra BT’s tillidsmand oplyser hun, at DMJX nogle gange ringer eller sender en mail til de tilmeldte på kurser, som er i fare for at blive aflyst på grund af for få tilmeldinger. Her spørger de kursisterne, om de kan forsøge at finde nogle ekstra i deres netværk.
»Vi bruger allerede den metode, men vi har ikke gjort det i forhold til dette kursus. Vi har ikke ressourcerne til at gøre det hver gang, så jeg kan ikke love, at vi kan gøre det hver gang fremadrettet. Vi skal heller ikke altid plage kursisterne med, hvor mange tilmeldinger der mangler. Men jeg kan love, at vi tager problemet med mange aflysninger seriøst, både for kursisternes, oplægsholdernes og vores egen forretnings skyld,« siger Tina Christel Kristensen.
Hun peger på, at der er mange faktorer, som gør sig gældende for, at mediefolk ikke tager efteruddannelse i større omfang.
»Men jeg tror, at både journalisterne selv og medierne i det hele taget er meget pressede i øjeblikket, og derfor kan det være svært at afsætte tid til at bruge en uge på noget, der for den enkelte godt kan være relevant, men som i en travl hverdag bliver sorteret fra som noget, man måske kan gøre senere,« siger hun.
På BT er problemet til at få øje på
På BT er problemstillingen til at få øje på, oplyser tillidsmand Jesper Vestergaard Larsen. Mange medarbejdere på avisen, inklusive ham selv, får ikke brugt retten til efteruddannelse i noget nævneværdigt omfang.
Næsten halvdelen af medarbejderne på BT har opsparet over 10 dages efteruddannelse, hvilket svarer til over to år, hvor de ikke har været på efteruddannelse. Hvis de ikke kommer på efteruddannelse inden nytår, vil noget af deres opsparede efteruddannelse bortfalde, da man ifølge overenskomsten maksimalt kan have 15 dages efteruddannelse i banken.
»Skandalen er så, at jeg selv er en af dem, hvilket jo er dybt pinligt som tillidsmand, når jeg selv sender mails ud til kollegerne om, at de skal huske at bruge deres ret til efteruddannelse,« siger Jesper Vestergaard Larsen.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja, desværre må også vi aflyse, hvis vi får for få tilmeldinger. I efterårssæsonen måtte vi derfor aflyse to kurser, "Journalistik, vi kan leve af" og "Forstå og producer web-tv". Det er vi kede af, men disse to kurser fik i alt kun 6 tilmeldinger. Til gengæld glæder vi os over, at vores 13 øvrige efterårs-kurser kan gennemføres.
Det er vel bare et tilfældigt eksempel på et kursus om et emne, som vi som journalister som udgangspunkt burde være interesseret i at blive klogere på, men som må aflyses på grund af for få tilmeldte.
Et andet eksempel kunne være kurset ”Journalistik vi kan leve af”, som blev udbudt af Kaas & Mulvad tidligere på efteråret. Det måtte også aflyses på grund af for få tilmeldte, selv om vi vel alle burde være interesseret i at kende mere til det.
Personligt blev jeg ramt af begge aflysninger. :-/
Meget mærkelig artikel - hvorfor i alverden dog fremhæve aflysningen af lige præcis dette kursus? Det ligner et moralsk opstød. Det vil jeg gerne betakke mig for.
Jeg hilser det særdeles velkomment, at de to gode, tidligere DMJX-kolleger, Tommy Kaas og Niels Mulvad, har solid succes med deres kurser. De har skabt en god og spændende kursusportefølje, og dermed gjort det, som var intentionen med monopolbruddet. Min pointe omkring problematikken med aflysninger er hovedsagelig, at vi - utilsigtet - rammer kursisterne, når der sker aflysninger. Det sker ikke kun hos os, men også hos en lang række af de udbydere, som er mindre end både DMJX og Kaas & Mulvad, og ingen af os har overblikket til at kunne hjælpe kursisterne videre til et andet kursus hos en anden udbyder.
Vi har på DMJX i dette efterår 85 kurser og 26 diplomkurser i samlet udbud (både PU-støttede og ikke PU-støttede). Og vi 'store' udbydere gør også hvad vi kan for at gennemføre kurserne.
Alligevel vil der stadig være aflysninger, og mon ikke også det rammer Kaas og Mulvad på et tidspunkt? Når de enten får flere kurser, eller når de skal prøve nye formater eller nyt indhold af til nye målgrupper.
Vi har på DMJX arbejdet målrettet imod et skarpere kursusudbud, og en lavere aflysningsprocent, og det er vi kommet endda rigtig langt med. Vi skeler naturligvis helt generelt at drive en ordentlig og bæredygtig forretning, og det gør vi jo dels ved også at gøre en indsats for at hjælpe vores kursister bedst muligt igennem den pt. noget vanskeligt gennemskuelige kursusjungle. Og dels ved sammen med mediebranchens medarbejdere og arbejdsgivere at skabe rum, lyst og tid til relevant efteruddannelse. Hvis vi alle lykkedes bedre med det, så vil vi helt sikkert se flere tage efteruddannelse, til gavn for den enkelte medarbejder og arbejdspladsen og dermed for alle kursusudbydere.
I artiklen mangler en oplysning om, at DMJX`s kursus ikke var det eneste kursus om flygtningekrisen. Medievirksomheden Mr. East har i 2016 udbudt to kurser om flygtningeproblematikken - Flygtningenes vej til Europa - som begge er blevet gennemført med et samlet antal deltagere på 24. Medievirksomheden Mr. East har i 2016 udbudt 7 kurser, hvoraf 5 er blevet gennemført.
Flere