search

Mustafa og Talal var redaktører på Vice for en dag

Vice lader unge flygtninge være gæsteredaktører på deres egne historier i 11 forskellige lande. “Vi har som journalister mange blinde vinkler, og mange historier har vi slet ikke fantasi til at forestille os,” siger Vices danske redaktør, Isabella Hindkjær, om projektet

“Vi havde aldrig fået den her mangfoldighed af historier, hvis vi selv havde bestemt vinklerne.”

Sådan siger Isabella Hindkjær, der er redaktør for den danske del af Vice, om mediets nye fælleseuropæiske projekt “Nye Naboer”. Her har mediet bedt unge flygtninge fra 11 forskellige lande om at være gæsteredaktører på en artikelserie om, hvordan det er at være ung flygtning i Europa i dag. Historierne udkom samtidig på 12 sprog internationalt.

“Vi havde et ønske om at dække flygtningesituationen på en anden måde, fordi vi i et stykke tid har set en dalende interesse for emnet. Det er en krise, der ikke er lokal, men global, så det gav mening at gå sammen i Europa om temaet,” siger Isabella Hindkjær.

To unge med fra Danmark

I Danmark har to unge mænd, Mustafa Mohamad og Talal Akkasheh, bidraget som gæsteredaktører på to historier. Den ene fortæller om, hvordan Frederiksberg Have minder ham om en smuk park i Aleppo. Og den anden beskriver, hvordan parkour får ham til at glemme savnet af sin familie.

“Hvis vi selv havde lagt en ramme ned over det, havde vi aldrig fået det perspektiv. Det er en radikalt anderledes måde at gribe historierne an på,” siger Isabella Hindkjær.

“Konkret har vi haft to danske journalister ude ved de her kilder og udviklet historierne med dem og talt med dem. Jeg synes, det har fungeret godt. Responsen fra dem har været meget positiv.”

Så dalende interesse for flygtninge

Kvinden bag projektet er Vices editorial director, Elektra Kotsoni, der sidder i Vices afdeling i London.

Hun fortæller, at Vice har oplevet dalende interesse for flygtningestoffet. Derfor mente mediet, at der skulle en ny vinkel til for at vække læsernes interesse.

“Folk er ikke så interesserede i det længere, fordi de har hørt de samme historier så mange gange. Men det er så vigtigt at forstå de her mennesker, og hvordan deres situation er,” siger hun.

“Der er en dreng, hvis historie handler om hans playliste af sange på vej op til Europa. Der er en sang, der minder ham om hans mor, fordi de altid skændtes om den, fordi hun ville have ham til at skrue ned for den på værelset. Jeg tror, vi alle har været ham som teenager,” siger Elektra Kotsoni.

Redaktør: Flygtningedækning er problematisk

Samtidig mener hun, at det var essentielt for den journalistiske gennemslagskraft, at historierne udkom simultant over hele Europa.

“Det er Europa, der oplever krisen. Det er Europa, der bliver nationalistisk. Det er Europa, der oplever Brexit. Det er Europa, der bliver højredrejet. Jeg mente, det var vigtigt at få de her historier ud over hele Europa.”

Ifølge Isabella Hindkjær er artiklerne et klart brud med den journalistik, der normalt bliver skrevet om flygtninge.

“Jeg tror, det er et problem, at flygtningehistorier tit har en meget prædefineret ramme. Det er altid os som journalister, der skal bestemme, hvad det handler om. Problemet er, at det kommer til at tage udgangspunkt i, hvordan vi forstår og ser verden,” siger hun og tilføjer:

“Vi er en meget homogen gruppe. Vi har som journalister mange blinde vinkler, og mange historier har vi slet ikke fantasi til at forestille os,” siger hun.

Det er ifølge hende en del af “Vices DNA” at inddrage kilderne i den journalistiske proces og få stemmer frem, man ellers ikke hører.

“Artiklerne handler rigtigt meget om, hvordan det er at være menneske på trods af sin situation som flygtning. Det har historierne til fælles, og jeg tror helt klart, det er, fordi de har fået lov til at bestemme.”

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen